~Tempted~ //Bradley//

han grinede "fordi jeg er hurtigtere end du tror min ven" han lod fingrene glide op langs hendes ryg og trykkede hende igen ind mod sig, men lige så snart musikken sluttede gav han slip og bukkede elegant "tak for dansen" han smilede og kyssede hendes hånd "skulle vi sætte os op igen og få noget af drikke" spurte han og hævede det ene øjenbryn

Hun ler, ved hans bemærkning. Selvfølgelig. Hun gøs igen, men nød følelsen af hans hånd, der bevægede sig op ad hendes ryg. Hun hvilede let en hånd på hans kølige hals, med et smil. Hun lo og nikkede til ham. "Lad os det!" hun trækker ham med i en let, elegant bevægelse.

han nikkede og eskorterede hende op i baren "så sæt dem ned kære" han smilede og trak stolen ud for hende, hvorefter han selv satte sig på en ved hendes side "en vodka til mig" han smilede blændende til bartenderen som hurtigt gav ham hvad han nu ønskede

Hun blinkede let til ham, da hun satte sig, og lænede sig lidt ind over bardisken; ".. Og en rom og cola til mig, så er du sød!" hun smiler til ham, får sin drink og griner så drillende til Bradley.

han hævede det ene øjenbryn og tog en tår af sin drink "skål" han vidste sit glas hen mod hende og smilede blændende til hende

"Skål!" siger hun og stødte let glasset mod hans. "Skulle vi ikke finde et bord?" siger hun charmerende. Hun tager et sip af sin drink, og smiler til ham, sødt og lokkende. Hun rejser, og stiller sig hen ved siden af ham, som han sidder der på den høje barstol, bliver hun næsten lige så høj som ham. Hun aer ham let på kinden. Bartenderen ser lidt skuffet på dem..

han kigger på bartenderen og senere ham et blændende smil "jeg tror jeg bliver skal snat have noget at spise, hvilket vores lille ven her måske kan hjælpe med ikke" spurte han og hævede det ene øjenbryn stille, han greb hendes hånd og rynkede brynet "pas på min ven, for tro ikke et sekund at jeg lader mig lokke lille elver" hviskede han og strøg hende over hånden

"Tjoeh, det kunne han vel godt," smiler hun og smiler let til bartenderen. Da han griber hendes hånd, læner hun sig ind mod ham, og hvisker: "Hvorfor så alvorlig hele tiden?"

han rullede med øjnene af hende og giver slip på hendes arm "fordi, lille elver jeg kan uden at tøve knække hver knogle i din lille krop, også uden jeg ville det, jeg kunne tømme dig også uden at ville det" hviskede han og så på hende over skulderen

Hun gyste påtaget. "Hvis du da kunne finde mig, vampyr.." hvisker hun med et smil. Hendes hånd aede hans kind kortvarigt, og hun blinkede til ham. Hun var ikke bange.

han vendte sig mod hende og greb blidt fat om hendes arme "jeg har dig da nu" han smilede og bøjede sig hen mod hendes øre "men hvis du vil være til hjælp så find mig en eller anden tøs jeg kan spise" hviskede han og kyssede kort hendes hals

Hun overvejede det kort, med et kækt smil på læberne. "Hvad får jeg ud af det?" Det var ikke for ingenting, at hun var dusørjæger..

han strøg hende ned langs halsen "du vil ikke blive bidt" hviskede han og smilede, spidsen af hans hugtænder var så småt ved at bryde frem og var snart synlige for alle og enhver

"Søde, sig mig.. Truer du mig?" smilede hun og lod en finger løbe langs hans kæbeben. Hun så hans hugtænder, og smilede endnu mere. "Nok er du en vampyr, men du skal passe på hvad du gør, kære!"

han grinede og lagde armene om hende "jeg har levet i godt omkring fem hundrede år, jeg har set mere end noget menneske skulle, set den gode konge i frankring miste hoved sammen med hans kære Marie, du ved" han lavede den bevægelse som at få skåret hoved af, hvorefter han grinede stille "jeg så revolutionen i Amerika, dem begge også rædsels perioden i Frankrig, også Napoleon, foresten er han ikke så meget, han var en god tænker, men det er det eneste" han rystede på hoved og rynkede brynet "og elvere dem har jeg set før, jeg så engang min skaber dræne et par stykker" han trak på skulderne stille

"Napoleon tabte krigen.. Hvor vil du hen med din historieundervisning?" Hun lænede sig let ind over ham, og kyssede ham på kinden, med et roligt, charmerende smil. Hendes finger løb videre ned af hans hals..

han nikkede "i know, han blev til sidst send i eksil efter tabet påå waterloo" hviskede han og så på hende "jeg prøver bare at forklare dig at jeg er meget gammel og med alderen bliver man stærkere" forkalrede han blidt

"Nåååeh, det var det du ville? Men du svarede ikke på mit spørgsmål..?" smiler let til ham.

han trak på skulderne "tag det som en advarsel" sagde han pg lagde hoved på skrå

Hun lo, selvom fornuften bankede i baghovedet på hende.. Forsøgte at få hende til at stoppe dette farlige spil. Hun rakte tunge af ham, og satte sig lige overfor ham. "Jeg er nu ikke særlig bange, kæreste vampyr" Hendes stemme var blød og lokkende, og endnu engang slog det hende, hvor fristende han egentligt var. Farligt spil. Ikke klogt. Spændende. Rigtig spændende!

han rystede på hoved "nej ikke nu, men en vampyr har det med at slå tilbage på dem de holder mest af" advarede han og tog en slurk af sin drink "og hvad ser du det her som, at stikke til at klapre slange og vente og se hvor lang tid der går til at det siger haps" spurte han og skævede til hende

"Jeg tror nu godt, at du kan beherske dig, hvis du virkelig virkelig vil!" siger hun lokkende til ham med en blød stemme. Hun drikker lidt af sit glas. Hun tænkte lidt over hans spørgsmål. "Naaah.. Jeg ved godt hvornår klapperslangen siger "haps", så det ville være kedeligt, at gøre det igen.." Hun smiler let til ham.

han rynkede brynet og var hurtigt henne ved hende, havde grebet om hende og trak hende hen til ham "vil du teste det med dit liv som indsats" spurte han og hvæsede svagt, dog gav han slip på hende og satte sig tilbage, han skævede til bartenderen og lagde en finger foran læberne, som et tegn på at han skulle tie stille, og en trussel om at miste livet, kom bagefter da han lod en finger glide hen over halsen

Xiel måtte et eller andet sted være sindsyg. Bestemt. Hvor spændende. Da han hvæsede af hende, smilede hun bare let, som om han havde komplimenteret hende, eller et eller andet. "Søde ven? Jeg sætter mit liv på spild hver dag, på et tidspunkt hverdag.." Hun drak endnu lidt af sin tår. Herefter hvilede hun let hovedet på sin hånd, som støttede let på bordet. Hendes blik flakkede dog lidt, da han sad og truede bartenderen. Hvad havde han gjort?

han nikkede kort til bartenderen og skævede til hende "jeg kommer her tit, det er mit stamsted, min jagtbase og det ved bartenderen godt, jeg genopfriskede bare hans hukommelse så han ikke sladrede ikke?"spurte han og så direkte på bartenderen, der bare nikkede