Whatever you say..

et let smil lod på Azariel's læber ''jeg syntes at jeres overmod er nemt at overgå, i er stadig unge og uerfaren inde for krig, og i ligger jeres lid for meget til styrke frem for begavelse, og dette gør jer som et nemt offer, men jeg kan sige det kort at du virker for lidt hjerne kapasitet til at tænke over dine handlinger, dine aroganse og dine valg gør dig til et let bytte, og om du har 2 varulve ved din side gør det ikke bedre, da allerede nu har du en såret med partner med et led i besvær, og jo mere tid vi nu spilder, jo værre bliver det får ham, så snak endelig løs'' sagde Azariel kort og lod blikket på en af varulvene på hvor han havde fået kniven i sig, som endnu ikke var trukket ud, og jo længere tid det tog før han kom til læge, jo mere energi boblede i blodet, så tidens press lå nu på hans skuldre, hvilket Azariel havde det udemærket med.

//Giften svækker en, utroligt meget - et menneske ville ikke kunne holde til dette og dø.//

Shoke brølede ubehersket, af de to varulve. Xiel blev til sig selv igen, nu da den ene varulv tilsyneladende var skadet.

"Sortelver," begyndte jeg, "nu bestemmer du - skal vi gøre det af med disse irriterende termitter?" Hun vrængede det sidste, bare for at provokere. Hun kunne sagtens forsvare sig, hvis han følte sig provokeret nok til at angribe. Hun var aldeles ikke bange.