Jeg hader elvere. //Richard//

”… lidt” sukkede hun og lagde sig bedre tilrette. Hun så ned på ulven og så på ham ”så du har bare tænkt dig at opvarte mig og fodre mig til mit ben er healet?”

Han rejste sig, "jeg ved ikke om opvarte er det rigtige ord ... men ja. Kan du lide toast?" spurgte han.

"Toast?" sagde hun spørgende og man kunne se en svag frustration i hendes blik, hun brød sig vidst ikke om at være uvidende.

"lyst brød med smeltet ost og skinke?" sagde han og så spørgende på hende, "eller vil du hellere have noget andet?".

"Det lyder ikke dårligt" måtte hun anerkende..

Han smilte svagt, "jamen så vil jeg lave dig sådan en" sagde han og gik ud i køkkenet.

Rexana lukkede øjnene og hvilede sig lidt. Ikke at have smerter var så dejligt befriende og hun følte udmattelsen skylle ind over hende.

Han kom tilbage med en toast og stillede den på bordet foran hende, "her"

Hun åbnede øjnene og tog imod maden. Hun tog prøvende en bid og smagte på det.. varmt, underligt.. hun tyggede om munden og tog en ny.

han satte sig i en stol overfor sofaen, "nå, hvad syntes du så?" spurgte han og holdt øje med hende.

"Den er underlig" sagde hun og rynkede brynene "men tilfredsstillende, jeg kan lide det" hun spiste resten af toasten.

Han smilte svagt, "det var godt, det er billigt og nemt at lave, så du kommer nok til at få det en del ... hvordan har du det med frysepizza?" spurgte han med et grin.

"..." Rexana så igen halvfrustreret på ham "frysepizza?"

"øh ja ... det har i ikke?" spurgte han, "det burde jeg nok have vidst ... well ... det er ikke videre velsmagende, så måske vi bare skulle holde os til pasta?" forslog han med et svagt grin.

Rexana nikkede lidt og så på ham "ok så.. jeg forstår mig ikke på jeres mad"

Han nikkede, "Pasta er ikke helt slemt, det kan faktisk blive helt godt med den rigtige sovs"

".. har I ikke brød?" spurgte hun skeptisk "og kød?"

"jo, selvfølgelig har vi det ... brød bliver bare mest spist til frokost" sagde han med et lille smil, "og jeg regner med at der skal noget kød sammen med pastaen".

"... javel så" Rexana nikkede og så på ham. "Jeg er udmattet.." hendes øjne blev smalle.. "ville det være iorden hvis jeg tog mig et lur?"

"Selvfølgelig" sagde han, "jeg tror også jeg vil til og i seng ... jeg skal trods alt op i morgen" fortsatte han med et svagt smil.

Rexana nikkede og lukkede øjnene. To dage, så kunne hun rejse her fra.. hun gabte og faldt i søvn.

Richard fandt et tæppe og lagde det over hende, så gik han selv i seng.

Rexana sov tungt til den næste dag.

Richard sov godt, men vågnede alt for tidligt på grund af sin alarm. Han skyndte sig at spise, og fik også sat noget morgenmad frem til Rexana. Før han gik skrev han en seddel og lagde den på sofabordet sammen med maden.
'Jeg er taget på arbejde, jeg kommer hjem engang i eftermiddag, jeg har stillet noget mad frem og ellers er du velkommen til at spise og bruge hvad du finder i huset
- Richard'

Rexana vågnede hen af formiddagen. Hun havde været helt udmattet og havde sovet en drømmeløs søvn. Hun satte sig lidt op og strakte kroppen, passede på ikke at bevæge benet. Hun læste sedlen.. så på maden. Hun spiste den og så sig lidt omkring i hans lejlighed.