Jeg hader elvere. //Richard//

Han så på hende, "Jeg ved ikke hvor længe han har trænet, og jeg tror du bliver nødt til at nøjes med et menneske" sagde han og så lidt bekymret på hende, "men han er den bedst jeg kunne få fat i, og medmindre du kender nogen ..."

”Jeg kender ikke nogen” svarede hun køligt, tog sig så til benet. *Et menneske..* det kunne hun leve med, men det gik hende på hun ikke vidste hvor meget erfaring han havde. Hendes øjne blev smalle ”du er ham fyren der er på svampe.”

Han blinkede et par gange med øjnene og så indgående på hende, så gik det op for ham, hvorfor hun havde virket bekendt, det var den sortelverkvinde han havde købt sine svampe af for et par age siden, "oh ... ja, det er mig, selvom jeg nu ikke spiser dem rent" sagde han og følte sig lidt afsløret.

”Nej.. du ryger dem måske?” mumlede hun og rettede lidt på sig. Hun var irriteret over alting, smerterne fik hendes humør helt i bund.. hun lå dårligt, hun brød sig ikke om køteren og nu skulle hun helbredes af et barn…

Han sukkede svagt, "det er sådan set lige meget, lige nu er det vigtigst at dit ben bliver healet ordentligt" sagde han. Det ringede på døren og han skyndte sig ud for at åbne, kort efter kom han tilbage sammen med en anden mand. Den anden mand havde rødt hår i skulderlængde, briller og en krøllet sort t-shirt på. Han kiggede på Rexana, "jeg går ud fra det er hende?" sagde han og gik over til hende.

”Hvor gammel er du?” røg det ud af hende. Hun så køligt på ham, men mistede lidt af sin attitude da hun måtte jamre sig kort af smerte.

Han smilede svagt, "25, så jeg er nok lidt for ung til dig" sagde han og bøjede sig ned over hendes ben.

”Det kan du lige tro du er, jeg forlanger en helbreder med et minimum af 50 års erfaring, og så bringer du mig denne h-argh for pokker!” snerrede hun og tog sig til benet. Hun havde glemt at ligge stille.. hun pustede irriteret og så på den unge fyr. ”Hvis du gør noget galt vil jeg finde dig og dræbe dig.. er det forstået?”

Han nikkede med et svagt grin og så over på Richard, "hvor har du dog fundet sådan en charmerende kvinde?" spurgte han. Richard smilede svagt, "se nu bare, hvad du kan gøre for hendes ben, der er ingen rund til at gøre det hele mere besværgeligt". Manden nikkede med et nyt grin og vendte opmærksomheden tilbage til sortelveren, "lig stille" sagde han og holdt hånden over hendes ben.

”Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre.. sender mig en helbreder der ikke har studeret magi i mere end 20 år, og så tilmed en mand…” rasede hun og lå og kom med små negative kommentarer. Hun lå dog helt stille, inderst inde ønskede hun bare smerten ville holde op.

Manden rystede svagt på hovedet og lod sin magi undersøge benet, "det her kommer til at gøre lidt ondt" sagde han, så tog han fat i benet og med et hurtigt ryk, fik det til at sidde, som det skulle. Han mumlede nogle ord og begyndte at samle knoglen inde i benet med magi.

Rexana skreg, hendes øjne glødede og hun var meget tæt på at skyde manden i hovedet med en stråle…………….. hun bed tænderne sammen og måtte sige til sig selv at det kun var for at hjælpe.

Både manden og Richard kiggede chokeret og en smule forskrækket på hende, så sagde manden, "rolig nu, jeg sagde jo det ville gøre ondt". Han brugte sin magi til at fremskynde healings processen og så til at fjerne smerten. "Der kommer til at gå omkring en uge, før det er helt som det plejer, og jeg ville fraråde at gå på det de næste par dage" sagde han så, da han var færdig.

”…” Rexana åndede lettet op da smerten endelig forlod hendes ben. Hun lukkede øjnene og for første gang siden Richard fandt hende ved skraldespanden så hun afslappet ud. ”Et par dage..” mumlede hun og sukkede svagt. Det lød fornuftigt, og han havde trods alt fået smerterne væk.

Manden nikkede, "ja" sagde han og gabte, "hvis det var alt, tror jeg at jeg vil gå i seng igen" sagde han med et svagt grin. Richard smilede til ham, "mange tak for at du gad komme forbi".

”…” Rexana sagde ikke noget. Hun åbnede øjnene og så lidt på manden, en del af hende følte en svag trang til at takke ham, men det var mennesker hun havde med at gøre. Og dagen havde været ydmygende nok i forvejen.

Manden så på Rexana med et svagt grin, "det var så lidt". Richard fulgte ham ud til døren og de sagde farvel, så kom han tilbage ind i stuen. "Hvordan har du det med at blive her de næste par dage?" spurgte han lidt usikkert, "eller i hvert fald til i morgen?".

”..jeg har vel ikke noget valg” sagde hun tøvende og betragtede ham ”hvorfor vil du lade mig blive her?” spurgte hun så. Godt nok vidste hun ikke meget om mennesker, men.. det virkede alligevel en smule mistroisk alt sammen.

Han trak på skuldrene, "jeg kan ikke så godt bare smide dig ud på gaden" sagde han med et lille smil og gik over for at ryde op efter blodritualet tidligere.

”En underlig holdning” konstaterede hu og slap ham ikke med øjnene ”hvad håber du på at åbne? Gratis svampe?” hun hævede et øjenbryn ”jeg tror ikke du ved hvem du har med at gøre, jeg er ikke typen der kaster gratis tjenester ud til højre og venstre.”

Han betragtede hende lidt så sagde han, "jeg regner ikke med at få noget ud af det, jeg er bare ikke interesseret i at du kommer mere til skade", han sendte hende et lille mil. Tanja knurrede lavt og lagde sig på gulvet.

”Det lyder ikke som en handling ud fra fornuft, din hund virker som om den har mere styr på hvordan verden fungere end dig..” sagde hun og så ikke tilfreds ud. Det irriterede hende, hvis manden talte sandt ville det være ulogisk.. men hvis ikke han gjorde og i stedet valgte at lyve var det mest sandsynligt fordi han havde større planer med hende ”arbejder du for elverne?”

Han lo svagt, "ja hun er i hvert fald mere fjendtligt indstillet over for fremmede, især magiske væsner" sagde han og gik over for at klø Tanja lidt bag øret. Han så overrasket på hende, "elverne? nej, hvorfor skulle jeg det?" spurgte han.

”Jeg er ikke sikker på at jeg tror dig, når du fortæller der ikke er anden grund til mit ophold her end at det ville gå dig på hvis jeg lå der ude” hendes øjne blev smalle ”selvom mennesker kendt for at lade sig påvirke a upraktiske følelser..”

Han smilte svagt, "bare rolig, jeg arbejder ikke for elverne, jeg er bare ... upraktisk" sagde han, "er du sulten?".