- Calla

Gæst

Vinden legede med bladene, fik dem til at flyve rundt og danse med hinanden.
Et smilte bredte sig over hendes læber, øjnene var lukket som hun sad der, på den bløde og kølige skovbund, lænet op af et af de største træer i skoven.
Pigen der sad der hed Shadow, hun var ikke som andre, var en vampyr, men det havde hun det fint med.
Selvom hun mente at tiden gik for langsomt. Problemet var bare at tiden ikke gik for hendes slags. Hun havde det tit som om at hun tog livet forgivet fordi hun ikke brugte de krafter hun havde fået. Hun var tilfrosset i en tilstand af sult og begær, venligheden fra hendes menneskelige, jeg var næsten væk. Tankerne susede igennem hendes bevidsthed, imens hun sad der, stille og rolig, og lyttede til vindens susen. Lyttede til smådyrene i skovbunden. Lyttede til lyden af liv.

Gæst

calla gik rundt i skoven, hun havde ikke ville skifte til ulveskikkelse i dag. hun trængte til at være noget mere menneske. hun gik fordybet i sine egne tanker.

Gæst

Duften af Ulv blev opfanget af Shadow. Læberne blev per automatik krænget tilbage og hun gik bevidst i retning af lugten. Hun hadede ulve, eller nogle af dem i hvertfald. Hun tvang hendes ansigt til at forblive afslappet, det eneste der afslørede hende var de ivrige, grønne øjne. Hun trak vejret roligt og stoppede op da hun fik øje på ulven. omkring ti meter fra hende stod en pige, en ulv der endnu ikke havde forvandlet sig.

Gæst

calla havde en uønsket følse af at blive betragtet, hun kunne ikke forhindre en snerren i at opstå. nogle gange hadede hun at være ulv. hun gik lidt videre, hun fik færten af noget. hun indsnusedde færten. hjorte. hun skiftede skikkelse til ulv og gik nærmere flokken. hun var sulten. hun ventede stille. fik øje på en lille tyk kalv, hun løb. flokken spredtes, skoven blev stille. stilheden blev brudt af et spædt nødskrig fra kalven hun havde fanget. hun bed hurtigt stupe over. hun lagde den på jorden og begyndte sultent at spise.

Gæst

Skygget af træerne betragtede Shadow pigen da hun forvandlede sig. Hun havde altid været fascineret af at de kunne skifte skikkelse så ubesværet og fangede hver en detalje. Duften af hjort var der men lokkede hende ikke som sådan. Da hun så at ulven åbenbart var sulten fulgte hun bare lydløst efter. Den lille kalv der blev fanget af ulven fik en let hånlig latter til at undslippe Shadow’s rosa læber. Da ulven begyndte at spise, gik Shadow yndefuldt ud af træernes skygge og ud i måneskæret. ” Hva så?, lidt sulten? ” Hun smilede afslappet, var ikke truende som sådan..

Gæst

calla fik øje på en pige der kom ud af træernes skygge hun stoppede med at spise og slikkede sig om munden, hun snusede i lufte,vampyr, hun havde intet imod deres slags ``ja lidt sulten bliver man af og til. vampyr?`` hun kiggede på pigen og satte sig ned.

Gæst

Shadow hævede sit ene øjenbryn en smule af ren overraskelse. Ulvepigen virkede ikke som om hun var vred. ” Mit navn er Shadow, men kald mig Shay Og Ja, man bliver jo sulten” Hun rynkede en smule på næsen af duften. Hun tog et par skridt hen imod ulven, en enkelt hjort var faldet i en fælde i det den kom et stykke væk og den forsøgte at komme væk med de sidste krafter. En trækning i mundvigen, hvorefter hun løb. Hun var hurtigt hende ved hjorten og kiggede ind i dens brune øjne før hun løsnede fælden og lod den løbe. Hun var ikke tørstig, og da slet ikke efter dyreblod. Hun gik afslappet over til ulven igen og smilet på hendes læber spillede lystigt.

Gæst

``rart at møde dig shay, calla er mit navn men kald mig bare cal`` hun fulgte hende med øjnene da hun gik over til hjorten, calla vendte sig om og begyndte igen at spise af hendes måltid.

Gæst

Hun satte sig ned et stykke fra ulven. Betragtede den bare roligt. ” Så, hvad laver du herude midt om natten Cal?” Hun snoede dovent en hårtot omkring hendes ene finger og smilede. Pigen var køn, både som ulv og menneske. Shadow undrede sig tit over hvordan det kunne være at nogle væsner var smukkere end andre, hun havde regnet ud at vampyrer var kønnest da de skulle lokke mennesker i fælden

Gæst

``jeg var ude at jage lidt, jeg har længe holdt øje med flokken, og så bor jeg i en hule ikke langt herfra. hvad med dig hvad laver du herude shay?`` hun så nysgerrigt på hende. det var sjældnt hun mødte vampyrere. hun slikkede kort snuden og begyndte igen at spise, hendes holdning var afslappet. hun ville ikke true en vampyr.

Gæst

” Jeg elsker bare at løbe rundt omkring i skoven, og så giver det en smule frihed at være væk fra byen ” Svaret var enkelt, sandt for en gangs skyld. Shadow var efterhånden vant til at møde varulve men dem hun mødte var normalt fjendtlige på allerhøjeste punkt. Smilet på hendes læber blev en smule større. Hun kunne sagtens høre ulvens hjerte, blodet der blev pumpet rundt i kroppen. Men følte for en gangs skyld ikke noget foruroligende ved det.. ” Bor du i en hule? ” Spurgte hun overrasket.

Gæst

``en hule, en grotte. det er det jeg bor i herude, men i byen bor jeg i en lejlighed. jeg kan bare bedst lide at være ude i skoven`` hun lavede hendes klassiske ulvegrin. hun så på shay, køn, men det er vampyre jo altid. de kønneste af alle.

Gæst

” Se det forstår jeg mig på, der er en vis frihed ved at være ude i skoven.. Selv for en vampyr ” En let latter undslap hende og hun smilede. Ulven grinede, for lang tid siden havde Shadow lært at kende forskel på en knurren og et grin selvom de to lyde var ret ens. En ulvs grin kunne altid få hende til at smile, det var sådan en god lyd. ” Kan godt lide dit ulvegrin, det er sådan en speciel lyd ” En let latter undslap hende og hun betragtede roligt ulvepigen.

Gæst

``takker. hvor bor du henne?`` hun befandt sig godt sammen med shay, hun var et rart selskab. meget behageligt. hun gik lidt væk hendes måltid, hun var ikke sulten længere. hun satte sig ned og køede sig under øret. hun lagde sig ned og kiggede op på shay.

Gæst

” Jeg bor i den rige del af byen, jeg arvede huset af noget familie der døde ” Hun smilede roligt. Det var slet ikke så slemt at være i selskab af en ulv. Da ulven lagde sig ned lod Shadow sig falde ned i det bløde græs. Hun kiggede op i himlen, den var sort som altid men stjernerne blinkede lystigt og månen lyste kraftigt op. ” Er det ikke ensomt?, at bo herude? ” Hun var ret nysgerrig, en menneskelig egenskab som ikke havde forladt hende var hendes ekstreme trang til at finde ud af ting..

Gæst

``nahh, nogle gange måske. men jeg render rundt sammen med et ulvekobbel. men med andre ikke dyrsselskab. jo det er ensomt, det er derfor jeg nogle gange bor inde i min lejlighed``hun rullede rundt på ryggen og lagde sig på maven igen.

Gæst

” Er der andre ulve herude? ” Shadow rynkede panden en smule og forsøgte at få færten af andre ulve. Hun fik opfanget en svag duft af andre ulve men det måtte være et par dage siden de havde været der. ” Hvordan er det?, at være en ulv? ” Hun lagde sig om på maven og betragtede ulven. Hun smilede svagt da ulvepigen rullede rundt. Hun havde prøvet at tænke sig ind i ulverollen men det var simpelthen umuligt for hende..

Gæst

``det er anderledes end at være menneske. det er befriende, men jeg kan ikke beskrive det. jeg mangler ord, til det. hvordan er det at være vampyr?`` hun slikkede sig på poten, da hun jagtede havde hun trådt i en brændnælde.

Gæst

Hun nikkede bare roligt til Cal’s svar og smilede en enkelt gang. ” At være en vampyr, det kan man ikke beskrive.. Det er et helvede når du ikke for føde, din hals brænder som om der er en uslukkelig ild i den ” Hun smilede roligt, tørsten kendte hun så godt at de kunne være bedste venner, hun sørgede for at få blod og den lod hende være. En god deal. ” Men krafterne der følger med er fantastiske ” Hun smilede, satte sig op og lod en hånd glide igennem håret.

Gæst

calla smilede ``jeg tager dit ord for det. drikker du mest dyre eller menneske-blod?`` hun kiggede nysgerrigt på hende, hun opfangede lyden af de andre ulves hyl. hun hylede kort tilbage og vendte atter opmærksomheden mod shay.

Gæst

” Det må du også, det er et rent helvede ” Et smil afslørede et par kridhvide tandrækker og to hjørnetænder der var en smule for lange, lidt for skarpe. ” Altså hvis jeg skal svare helt ærligt så er det nok menneskeblod, dyreblod er nærmere end måde at overleve på i et stykke tid hvis der ikke er mennesker i nærheden ” En let latter undslap hende men ved lyden af ulvehyl blev hun stille. Læberne blev krænget en smule tilbage, bare en lille trækning. Hun fik hurtigt sit ansigt til at virke afslappet igen og rystede blidt på hovedet at sig selv. ” At være en ulv?, kan du leve sådan i længere tid?.. Altså i ulveform? ” Hun smilede svagt og pillede ved en tot hår..

Gæst

cal smilede og rullede afslappet rundt et par gange ``jeg kan godt leve i ulveform lan gtid af gange. for mit vedkommende er jeg kun menneske i et par uger af gangen. kan bedst lide at være ulv.`` hun smilede og lavede en lyd der kunne minde om et grin.

Gæst

En lyd forstyrrede Shadow. Hendes mobil begyndte at synge #As long as you love me. Hun fik hurtigt sin mobil op og tjekkede hvem der ringede. Da navnet blev vist afviste hun roligt opkaldet. ” Det må du undskylde, hader når den ringer ” Sagde hun med et smil. Hun betragtede roligt ulven. ” Det må være sjovt, at leve som en ulv ” Hun faldt hen i staver ved tanken.

Gæst

cal gabte dovent ``det er sjovt, så længe mamn ikke bliver jagtet af dsvs væsner. og kender godt det med mobilen der pludselig ringer`` hun smilede og kiggede på shay, kønne er de vampyre. ingen er kønnere end dem. hende selv ville aldrig blive så køn, varulv eller ej.

Gæst

Cal’s gab smittede og lidt efter gabte Shadow også. ” Kan jeg forestille mig, hvor hurtigt kan du løbe? ” Hun smilede. En vampyr kunne i gennemsnit nå op på 100km/t, hurtig som en gepard var der flere der havde sagt for sjov. Hun syntes at Varulven foran hende var udsædvanligt køn, Shadow var efterhånden vant til at se sine egne racefæller og lagde ikke rigtig mærke til deres kønne udseende mere. Hun satte sig kort op, blot for at ligge sig ned på ryggen igen. ” Hvordan er det?, at løbe på fire ben? ” En let klingende latter undslap hendes smilende læber..

» sne - calla
» jeg havde gabt over mer end jeg kunne tykke (Calla)
» nattevagt - calla
» Er det det værd? - Calla
» A Fine Night (Calla)