Tilbyder I en skovl, så man kan grave sig ned i et hul? ~ Åbent.

Hvis hun skulle være ærlig, havde Maya Jackson aldrig følt sig så meget til skamme, som hun gjorde lige nu. Hun ville helst undgå så mange pinligheder hun kunne, men det så ud til at hun ikke havde noget valg. Den eneste healer hun lige kunne komme i tanke om, var Naril. Hun viste ikke meget om denne, og det ville blive virkelig svært at finde ud af hvor hun boede... Og tid var ikke noget hun havde særlig meget af. Hun havde allerede mistet meget blod, og hun var svimmel og havde alt sin aftensmad øverst i halsen.

Hun så yderst ynkelig ud, da hun stille åbnede døren til det mere eller mindre snuskede hospital. Hun gik så rankt at det ikke ville overraske nogen hvis hun havde et kosteskaft bundet til ryggen. Hun havde en stor jakke på, men selv ikke den kunne skjule at hendes højre hånd hang ubrugeligt langs siden, og at der regelmæssigt dryppede blod fra ærmet. Hun var bleg og så forkommen ud, klistret af sved og støvregn og havde mørke skygger om øjnene der ikke skyldtes make-up.

Det så ud til at glæde hende, at hun kunne læne sig ind over skranken. Hendes ene hånd efterlod et utiltalende blodspor på bordet. "Hej. I har tilfældigvis ikke nogle læger der stadig er på arbejde?" Selvom hun lød som om hun jokede, var der intet smil i hendes stemme, kun en stiv, udmattet grimasse.

Om der var andre i forhallen/venteværelset, interesserede hende ikke. De kunne kigge så meget de havde lyst til. Hun havde brug for en seng, en skinne til armen og en god nats søvn - lige nu. Et drop ville heller ikke være alt for værst.

Anna Rose havde sin unifom på og gik ud i vente værelses for at se om der var nogen patianter, hun så en kvinde stå ved skrænten og spurde om der var nogen stadigævk på arbejde.
"Jeg er her, hvad er der sket" Spurgte hun forsigtigt om og gik hen til kvinden og så på hende, hun havde ikke arbejded her længe men fået afvide hun iværtfald havde hjulpet meget så hun havde en stolt aura udenom sig der fik hende til at virke mere voksen.

Maya vendte sig om imod stemmen. Hun så ung ud - alt for ung og... nuttet, til at være læge eller sygeplejerske. Men Maya lignede heller ikke ligefrem en erfaren hunter, og hun havde ikke rigtigt noget valg. Hun kunne ikke tillade sig at være kræsen, så længe hun blev lappet sammen.

"Jeg blev overfaldet. Jeg har nogle ret alvorlige knivsår, så jeg tror vi skal se på det så hurtigt som muligt." Så hurtigt som muligt - ja helst, inden hun besvimede midt på hospitalet... Havde hun ikke være udsat for nok allerede?

Anna Rose nikkede og så alvoligt på hende "Kan du gå eller skal jeg hente en rullestol" et ur hun havde på lyste og hun så på det og så så på hende og nikkede lidt, uret kunne mærke at Maya havde noget magi over sig og det betyd hun skulle ind på en bestemt del af hospitalet for at skjule den magiske verden.

"Hvis der ikke er for langt, kan jeg sagtens gå." svarede hun stille og skiftede lidt på vægten imellem benene for at få blodomløbet i gang. Okay... hviskede hun til sig selv. Det skal nok gå.

Under normale omstændigheder ville Maya have stirret på det interessante, lysende ur, men hun var simpelthen for... træt, til at spørge ind til det. Det måtte hun gøre på et senere tidspunkt. Hun løftede armen op i vandret stilling, for at undgå at dryppe alt for meget. De mennesker der sad i venteværelset var efterhånden begyndt at kigge.

Anna Rose tog et tæppe og kom om hende og træk hende med ind på et af pejent værlserne der var tomme og så på hende sår.

Anna Rose hånd lyste og hun lagde en hånd på sårene og de forsvandt. "Du har misted meget blod så du skal ligge dig ned".

Selvom Maya havde en stor jakke på, var tæppet alligevel dejligt. Hendes blodmangel havde fået hendes til at fryse helt ind til benene. Hun fulgte halvvejs vaklende efter den lille rødhårede healer, og satte sig tungt på sengen.

Hun smilede svagt til pigen, imens hun professionelt fik healet sine sår. "Det behøver du ikke at sige to gange." mumlede hun, og lagde sig tungt ned i sengen. Hun sukkede af lettelse og smilede rent faktisk et rigtigt smil. "Tak. Virkelig. Du har måske lige redet mit liv."

"Du må ikke falde i søvn, jeg får fat i nogen poser med blod, hvillken blod tybe er du"

Maya kunne ellers godt falde i søvn på stedet, men den rødhårede healer havde ret. "Type B." mumlede hun og vendte sig lidt om på siden. Hun rynkede panden, imens hun betragtede pigen. Hendes fingerspidser føltes stive og følelsesløse...

"Og hvilkken race er du" hun så alvoligt på hende, race var vigtig når man fik blod, der var forskæl.

"Blandingsrace. Halv elver, halv menneske." Hun var faktisk ikke meget for at sige sin race, men der var ingen grund til at holde det inde, hvis det var noget der havde betydning. Hun ønskede bare at hun snart fik droppet i, og kunne tage hjem så hurtigt som muligt.

Anna Rose nikkede og gik uf og hentede den rigtige blod pose og kom tilbage med stativ og blod "Du mærker et lille stik "Sagde hun mens hun nemt og hurtigt fik nålen og det hele på plads

Stikket af nålen gjorde hende ikke noget. Hun kunne knapt nok mærke det, selvom det gav et glimt af lys bag hendes mørke øjenlåg. Hun vippede lidt med fingere, for at være sikker på at de ikke sov helt.
"Må jeg sove nu?"

Anna Rose nikkede og klappede hendes pande "Sov nu"

Det skulle hun ikke sige to gange! Der gik ikke lang tid før Maya faldt i søvn, udmattet, stiv og følelsesløs i hele kroppen. Normalt sov hun på siden, men det var svært med droppet, men sov det gjorde hun i hvert fald.

Anna Rose sørgerede for alt virkede ved kvinden og sørger for hun havde målere og smerte stille stoffer og gik så igen, hun ville komme igen når kvinden vågnede.

//tillader i at man kommer og.. jaa smøgre noget salt i såret? :3 hihi //

//Du må godt for mig >:3 men vær foberart på at Anna Rose beskytter sine patinter//

// Dit dumme... ARGH.. SELVFØLGELIG ER DU VELKOMMEN xD //

Maya vågnede efter en lille halv time og lå stille og kiggede op i loftet. Hendes øjne var lidt blanke, og hun var et sted halvvejs imellem søvn og vågen tilstand. Især hendes højre arm, den der var blevet bundet ind, gjorde stadig ondt selvom det smertestillende hjalp lidt på det.

Sebastian kom stille gående ind på Hospitalet mens han stille nynnede en stille sang, mens han fulgte en meget stærk blod lugt mens han smilte for sig selv, dog Sebastian så på dette her tidspunkt ud som en normal person hvis man var inden for Goth/emo milijøet, han havde sin læder trench på samt et halsbånd med nitter og pigge, samt et korses hengene i en halskæde, samt en T-shirt med ulve motiv og stramme bukser med kæder og remme, dog hans signatur af sit sværd på ryggen dog skjult af hans jakke.

han gik ind af en dør mens han bare fortsatte efter lugten, stille gående som om han skulle besøge en eller noget. dog nærmest usynlig takket være den en sløv arbejds dag, og det var nat alle var jo hjemme, han stoppede ude forand Mayas dør hvor lugten af hinde var stærkest, før han åbnede den og smilte for sig selv.

Anna Rose var inde i Mayas rum og var igang med at vaske blodpletterene af fra gulvet da hun så hun vågnede "Åh, hvordan har vores patint det nu" spurgte hun stille og lagde en hånd på hendes pande og tjekkede til masiknerne der målte hvordan hun havde det.

Anna Rose nået ikke at høre hvis Maya svaret, hun så hen på døren der den åbnede og lagde sine ting fra sig "hvem der?"

Maya løftede langsomt hånden med droppet og gned sig i øjet. Hun havde en bragende hovedpine og den smertestillende medicin gjorde hende stadig stiv og rundtosset. Hun ville ønske at medicinen ikke havde sådan nogle irriterende bivirkninger.

Hun var både lidt irriteret, men også glad for at se sygeplejersken ved siden af sengen. Hun kunne lige til at svare, selvom hun var helt tør i halsen, da døren gik op. Maya blev helt stiv i kroppen og rettede sig helt op i sengen. Hun virkede pludselig helt udmattet, selvom hun havde gjort sit bedste for at skjule det helt. Hun havde mørke render under øjnene. "Hvad laver du her?" Hvad ville han nu? Hvordan havde han sporret hende? Ville han nu dræbe hende, imens hun var fuldstændig forsvarsløs? Eller kom han bare for at smadre hospitalet, som det syge væsen han var, og var lige faldet over hende?

Sebastian så rundt i rummet og smilte for sig selv, da han opdaget hvem der arbejdede samt den person han havde let efter bare lå der helt udmattet, han kunne ikke undgå at grine stille for sig selv før han lukkede døren bag sig self og så på den bække mens han smilte med sikkert smil, "Ohh bare en gammel ven," sagde han og så så på anna mens han lod sine øjne glide op og ned af hinde, inspisere hinde før de rettere sig mod Maya, "Tja hvem ved?" grinte han mens han bare stod forand døren og betragtede dem bække mens han stille tog armene over kores. "men hvordan har man det? nu hvor du er blevet lappet sammen?" spurgte han stille mens han tiltede hoved på skrå som for at indikere hans spørgelmsål.

Anna Rose stivnede da hun så hvem det var, selvom han havde anderledes tøj på kende hun hans øjne og slog hånden ud og et kraftfælt kom om hende og maya.

"Hvad vil du Sebastian, hvis du ude efter mere blod er det nede under, hvor du skal betale for at få noget, hvis du ude på mere ballade så gå igen, og hvis du er her for at besøge en patiant, som er meget usansynligt, så må du vente udenfor" hun tog hånden ned i håndtasken hun havde og så skabt på Sebastian.

Maya var nu helt sikker på at hun hadede den her vampyrs smil. Det gav hende gåsehud - på en dårlig måde. Og hendes øjne talte deres tydelige sprog: gammel ven my ass.

Hun havde svært ved at skjule et overrasket ansigtsudtryk, da sygeplejersken pludselig lavede noget magi. Så de to kendte også hinanden? Sikke dog et utroligt held. Og hun kendte til og med hans navn...

Hendes blå øjne farede rundt i hovedet på hende for at få det hele med, imens hun lænede sig lidt til siden for at støtte sig på sin ene arm. Sengen knagede under hende imens hun klemte øjnene sammen og tog bestik af situationen.