Foire de jeune fille - Millicent

Lokalet var pragtfuldt.
Store overdådige krystal lysekroner hang fra loftet og skabte den helt rette stemning, malerier med guld belagte rammer prydede de lyse vægge og i det hele taget var alt interieur meget pompøst og lidt dekadent.
Direktøren for GenVision, Marc Hattaway, havde stablet denne dinner with dance sammen, som en kombineret støtte sag for diabetes, og en reklame event for deres nyeste produkt , en ny type af insulin der stabiliserede blodsukkeret meget mere nøjagtigt, end de gamle.
Den unge direktør, var inkarneret ungkarl.Ofte var der billeder af ham i diverse kulørte ugeblade, i selvskab med andre kendisser og smukke kvinder.Desuden var han inde i modekredsens midte, kendte en del af de fremtrædende modeskabere og havde sin gang i modehusene.
Derfor kunne man denne aften finde Marc Hattaway, nær en af de store sofa arrangementer ,smilende med et glas champagne i sin hånd- chit chatte og hilse på sine gæster. Ved hans side stod en lyshåret pige, en anelse ude af hendes comfort zone , over at være en del af dette kæmpe arrangement. Hun var modefænomenet Mclavenders nye ansigt udadtil - og var derfor inviteret med / hyret til at være netop hans date denne aften, da Marc Hattaway gerne omgav sig med de nyeste trends, hvad enten det var inden for ure,skjorter,biler eller ...piger.
Millicent stod repræsentativt, men hendes hånd hvilende på hans arm - imens hun nød et glas champagne af hendes eget.

// iklædt ; sorte lukket højhælet sko med ankelrem +
http://images5.fanpop.com/image/photos/24900000/Amanda-amanda-seyfried-24947069-406-556.png

Han kiggede hurtigt hen på trappen og strakte så armen frem. Hun lagde sin arm i hans, og de gik roligt op af trappen som et fint par. Han overvejede kort, om der var mange der ville ligge mærke til det, hvis den yndige pige forsvandt.. i nat? Men det var nok en dum ide at tage de rige og berømte, det slap man nok ikke så let fra, nej så var det nok beder med dem som ikke ville blive savnet, selv om han nu aldrig spurgte ind til den slags, han tog bare den første og den bedste. William førte hende ind gennem forhallen, og vider ind til salen, som var fyldt med mennesker, han kiggede sig kort omkring for ligesom at vurderer hvem der skulle hilses på og hvem der ikke skulle. Han fik så øje på en høj mand, med et udstråling af magt og succes. Ham han havde fået indbydelsen af, stadig uden at vide helt hvorfor, hvis han selv skulle gætte måtte det være på hans families vegne, men hvordan skulle nogen vide noget om William og hans baggrund i denne by? Han var ikke sikker, men det var også lige meget, der var over femhundrede mennesker herinde, festindbyderen kunne umuligt ikke huske alle sammen. Han begyndte roligt og gå der over ad. Han smilede ikke til hende.. eller så på hende.. og åh jov, han havde set hun stod der, det var umuligt ikke at ligge mærke til hende, som hun stod der go gjorde sig til i sin fine bal kjole, helt gejlede op. Om hun også vidste hvad det indebar at være denne mands date? Det vidste han ikke, men han kunne se hans.. frække tanker og fantasierer, og det gjorde det ikke svært at vide hvad han ville bruge Millicent til sener på aften. Men? Det kunne umuligt være Williams problem, hvis nogen blev voldtaget i nat, så ville han være langt væk. Han rakte så hånden frem til manden og hilste høfligt, præsenterede sin date, og kiggede kort på Millicent da hun også blev fremstillet.. som den genstand hun var. "Millicent.." hilste William roligt, uden at ligge skjul på at han kendte hende. Han vidste dog ikke hvilken tanker det ville starte i hendes hoved, men det var ikke noget han ikke hurtigt kunne finde ud af.

" Millicent." hans mørke stemme lød nær hende øre og hun skyndte sig at vende opmærksomheden mod ham.
" Ja, Marc?"
" Der kommer en herre nu, ny i byen men rygtet siger han er en man skal holde øje med, så det er af stor betydning at indtrykket bliver godt " forklarede han og tilbage førte en af hendes lange lokker hår ,så det lå ned af ryggen på hende.
" Okay, naturligvis" ...hun spejdede nysgerrigt i retning af Marcs lille diskrete nik og et par sekunder efter havde hun opfanget William, imellem alle de mange mennesker.
Og han var på vej mod dem, direkte.
Pis...
Hun mærkede promte en fysisk reaktion, pulsen steg og halsen blev lidt ru.
Var det bare hende eller så han almindelig..tiltrækkende ...ud?
Fandens til problem unge, den fyr, beklagede hun sig mentalt.
Hun var lidt usikker på hvordan hun skulle tackle det hér.
Pis , var det eneste ord der ligesom gik igen i hendes tanker lige nu.
Dette var hendes første leasing opgave, og det var rigeligt udfordrende as it was, men at støde ind i... HAM ...det var da at tippe båden lidt.
Hun huskede deres aften, meget klart.Både det vidunderlige og det skræmmende, for årh Jov...William havde da sørget for lidt af hvert skete , kedelig var han ikke...faktisk var hun helt sikker på hun ikke anede hvor hun havde ham, vidste ikke om han var ...tja..ven eller ude efter hendes liv.Han udsendte mixed signals, gjore han ik ?
Hun tog en dyb indåndning da de nåede over.
Marc tog ordet og strakte sin hånd frem til hilsen " Mr.Beworthy, en fornøjelse ...og den smukke kvinde ved din side ? -...Miss. lead , de ser ganske smuk ud denne aften.Jeg håber i vil befinde jer godt , nyde traktementerne og have en pragtfuld aften " hilste Marc dem velkomme..
" Må jeg introducerer Miss.Cooper, aftenens værtinde"
Millicent vidste ikke lige med det værtinde noget, hun skulle bare stå ved hans side, være nær ham og absolut intet andet.Sådan havde dealen lydt .Nå..det var sikkert blot en tale måde, hvordan skulle han eller havde sagt det?
En opsigtsvækkende kvinde glimtede ved Williams side, og hun var tydeligvis lige så selvsikker og vant til de bonede gulve, som hun var skøn at skue.Millicent gav hende et håndtryk og bød hende velkommen og så...
Så rettede hun blikket mod William, der havde valgt at være dus, lige foran Marc.
Bare det ikke var et problem?
" William...velkommen.Godt at se dig igen " sagde hun stille og gav ham hånden.
Hun huskede på et godt indtryk var dét hun skulle leverer i dag, det var hendes job, men inden i fløj følelsere og tankerne rundt ,forstørret, og uden noget tydelig retning..kaos var opstået.
Udenpå smilede hun ,så godt hun kunne, et venligt men dog noget reserveret smil til William og hans Miss.Lead.

William svarede kort på den fine velkomst han fik og kiggede så på Millicent, i noget der føltes som flere timer, selv om det blot vare i få sekunder. Han så hende ind i øjnene og et frækt smil tog form om hans læber, gangske kort, men helt sikkert lang tid nok til hun ville nå at opfatte det. Han gav igen sig selv nøglen til hendes sind og smuttede ubemærket ind, som var intet bemærket, selv om et stærkt sind måske ville mærke hans påvirkning, men kun dem der vidste det, hvordan man låste ham ude. Han hviskede så blidt og arrogant *Vi tales ved.. sener..*, som en blød tanke der nu summede rundt i hendes hoved, som hun ikke ville kunne undgå at bemærke det. Men som kun hun kunne høre. Det var dybt alvorligt sagt, og en hurtig påmindelse om at de to.. de var ikke færdige endnu. Han nikkede så til manden, Marc? Han kendte ham ikke, men han vidste godt nu.. hvorfor han var inviteret. Selvfølgelige. Han lagde så blidt en hånd mod ryggen af sin partner og førte hende ind i rummet, til den store bal sal, hvor der ud over at blive danset, var et band der spillede, bar, hvor man kunne drikke alt hvad man havde lyst til, uden det ville koste en en øre, det var utrolig smukt pyntet. "Skal vi danse.. William!" udbrød hun.. irreterende. Den måde hun sagde hans navn på.. det var bare så.. åh, hvor kunne han godt.. ja. "Nej" svarede han bare og slap hende og gik mod baren, hun var blot en påklædnings genstand, han behøvede hende ikke mere, han kunne sagtens stråle selv. Dog kunne han ikke undgå at mærke de skæls ord hun nu fyrrede efter ham fordi han forlod hende der.. mellem alle parene. Han smilede drilsk idet han fik en velkomst drink stukket i hånden.

Det eneste hun mærkede var en foruroligende fornemmelse af at noget ville ske, da William holdte hendes øjne fast.Hun var så opslugt af dem, så hun faktisk overså hans smil.
Da hans ord rungede i hendes sind, strammede hun vilkårligt sit greb om Marcs arm.
Millicent gjore et meget svagt lille nik, som tegn på hun havde hørt ham.Ikke at hun havde tænkt sig at adlyde ham, hvis hun bare holdte sig ved Marcs side,så gik det hele jo nok.
" Du kender ham?" spurgte Marc lidt skarpt, da Millicent stod og kiggede efter ryggen på ham.
" Kender og kender...jeg har mødt ham en enkelt gang før, Marc...det er alt" vendte hun sig mod ham og sagde med et lille smil.
Hun tømte sit glas, og tænkte at dette ville gå i hendes uskrevne dagbog, som årets længeste aften.Marc så en smule utilfreds på hende.." Hold nu lige lidt igen Coop, jeg vil gerne havde dig klar og frisk...også senere" " are you kidding me? Det er jo bare glas" sagde hun usikkert.
" Muligt, men du drikker sodavand resten af aftenen" lød hans ord.
Millicent så vredt på ham.Det var muligt at hun var en købt og betalt reklame søjle der vandrede omkring, men fandme nej om han skulle bestemme det.
En tanke ramte hende dog, det var jo meget normalt at man ikke måtte drikke i arbejdstiden, men....hun så på Marc.." Du..jeg er tilbage lige om lidt...jeg skal lige puddre næsen" hun stak ham et smil- og luskede så af....af på eventyr.
Hun gik ind i det tilstødende lokale.Og hendes humør steg lidt igen.Hun elskede disse dekadente oppyntede omgivelser, der var noget smukt over et bal...og ikke blot en fest.
Levende lys skabte en smuk og fortrolig stemning i hele rummet, og Millicent sugede det hele til sig.Hendes første bal....og så på den her måde, altsår.
Hun gik til baren og bad om følgende.." en stærk drink der ligner en sodavand, kan du lave det, tak"

William stilte sig med ryggen til baren og lænede sig langsomt op af den, som han stod og betragtede mængden af folk, der snakkede og dansede, hilste på hinanden, lærte andre rige folk at kende, som dem selv. Han fik så øje på sin partner igen, på vej mod ham, med et blik der kunne dræbe, han sukkede blidt. *Gå nu med dig...* Lød hans gennemborende tanke, og med et vendte hun om på hælen og gik den anden vej, havde glemt alt om hvad det var hun var i gang med.. og forhåbentligt ville hun glemme alt om William.. i.. 10 minutter? Men det var jo kun ønsketænkning.
Han drejede hovedet igen imens han nippede til sin drink, som sagt, han var ikke så meget for at drikke. Faktisk var det en kæmpe fejl bare det at give ham alkohol, han burde ikke have tilladelse til det, hvis politiet fandt ud af at det var skylden til alle de mord.. så ville de sikkert gøre det forbudt overhovedet at drikke, men så skarpe var de jo heller ikke.. disse mennesker.
Han fik så øje på hende igen, det lange lyse hår, og de smukke blå øjne.. tegnede op af en masse make-up, og kjolen.. hun stårlede. Det gjorde hun sikkert altid, hun kunne vel bære alt slags tøj og stadig ligne en million. Millicent.. Han havde jo aldrig haft i sinde at gøre hende fortræd, og nu ville han bare gerne ligge op til et ydmyget undskyld, men det var bare som om, at der var noget galt.. som om det eneste hun ønskede var at se ham gå sin vej og aldrig støde på ham igen? Kunne hun virkelig tænke det.. det eneste han kunne tænke på var at komme tætter på hende.. lære hende at kende.. og nårh ja, selvfølgelige hvordan hun så ud nøgen.. men hvem tænkte ikke på det herinde.. ja du gættede rigtigt, ingen, så man kunne ikke ligefrem tillade sig at kalde ham pervers.
"Hej.." sagde han stille da han havde taget de få skridt over til hende, han overvejede kort at komme med en fræk bemærkning som var oplagt for hans ego, men han skulle jo gerne prøve at vinde hendes tillid så han ville prøve at opføre sig pænt.. men hvis hun selv var spydig så kunne han altså ikke gøre for hvis han svarede igen, sådan var han bare.

Hvad drinken hed som.blev givet til hende, var hun ikke klar over.Men den smagte som sodavand,lignede juice og sparede røv som en hest- havde bartenderen så poetisk og kyndigt forklaret.
Millicent små sludrede lidt med sin side mand, der havde spurgt ind til om der ville være det samme smukke fyrværkerig show som sidste års indsamling.Millicent havde tilfældigvis opsnappet at netop dét budget var blevet noget nær fordoblet, så hun svarede at det ville blive mindst dobbelt så spektakulært.
Hun drejede sig lidt væk fra ham og så ud over den store sal.Hun kunne ikke komme uden om at hun elskede disse arrangementer, selvom hun stort set aldrig kom til nogen, havde hun en god forstillingsevne- og med det nye job ville mulighederne blive væsentlig bedre for at komme ud og opleve ting som dette.Håbede hun da.
Årh..gud...det var ham, William.Og han kom lige imod hende.
Hun kiggede hurtigt til begge sider, som skulle hun krydse en trafikkeret vej, men der var folk alle steder, umuligt at smutte .Hun havde så blandet følelser omkring ham.Og nogle ville hun hellere dø,end at indrømme eller sige højt, sådan var det bare.Hun sænkede sit blik og kiggede ned af.Hendes krop...havde dog sin egen stædige mening om den sag, og hjertet bankede hårdt, da han stod foran hende.
Han hilste, og hun kiggede langsomt op på ham.
" hej" svarede hun stille..og besluttede hun ligeså.godt kunne stille det spørgsmål der havde opholdt sig i hendes tanker,lige siden deres møde.
Hun så ind i hans øjne...lidt påvirket af hele ham, men stædig og kontrolleret som hun var, lod hun sig ikke mærke af det." Hvad skete der sidst ?" Spurgte hun stille, og vidste han ville forstå.

William stirrede intenst på hende, imens han trak alle hendes følelser og bevægelser, samt tanker til sig, en hver lille detalje. Han gjorde til sidst op med sig selv, at hun ikke var bange for ham.. eller jov, men ikke på den måde han ville have troet. Men det kunne vel være en god ting? det burde det være, for så lød hun ikke skrigende væk, selv om han vidste hun havde lyst til det. Men på den anden side? Hun var så nysgerrig, og han tiltrak hende, selv om hun ikke havde nosser nok til at indrømme det, så han frit kunne læse det i hendes tanker. Men han kunne se hendes følelser, som små fine farver der lyster vildt efter at blive rørt ved.. og følt på.. det var et hav.. og farverne snoede sig ind og ud mellem hinanden, men han fik nok af dem tiltrukket til han kunne læse hende, forfra og bagfra, uden besvær. "Hmm.." sagde han eftertænksomt, og kiggede lidt rundt. "Kan vi tag den.. i lidt mere private.. omgivelser.." sagde han stille som en hentydning, det her sted.. der havde selv væggen øre, og alle ville gerne kunne høre en god sladre, og da Millicent var værtens dame, så var hun et oplagt emne at tale om, og William var ikke lige den rette til at blive blandet ind i rygter om hende. Han havde nok af dem i forvejen. "Kom med mig.. men hold dig på afstand" sagde han stille og begyndte at gå gennem den fine bal sal, og hen til enden, hvor han åbnede en dør og sneg sig ind i et lukket stort rum, med en kæmpe trappe, der højst sandsynligt førte op til en række sovesale, hvor gæster kunne overnatte, som på et hotel, bare uden at behøve at betale. Han så sig kort over skulderen inden han hurtigt begyndte at gå op af trappen, han forventede hun fulgte efter ham, for hun var for nysgerrig til at gøre alt andet. Han stoppede for enden af trappen, for at vente på hende, så hun kunne se hvor han gik hen, indne han kunne fortsætte.

Hun mærkede hans øjne hvile på sig og tiden stod en smule stille .
Hun kunne ærligt sige at hun aldrig havde mødt en som ham.
Hun gennemtænkte hans forslag lidt, og var enig i at baren og et overfyldt lokale ,nok ikke lige var stedet til en samtale om...de ting hun havde oplevet med ham.Så langt så godt.
Millicent søgte i hans øjne og ansigt efter noget...et eller andet der burde advare hende, noget der kunne vise hende at han var ude på ballade, men hun fandt intet.Han så ud til at være vel afbalanceret og bare have lyst til at tale det igennem med hende.Hun nikkede derfor til ham og gav ham et ja.." jo...det er vel ikke lige stedet , så det kan vi godt.Men h-hvor?" Begyndte hun , og blev afbrudt af William der bad hende, følge med på afstand.Okay...det var nok godt, for hun var sten sikker på at Marc ikke ville bifalde det.Hans forventning var klart at hun enten var ved hans side, eller minglede og lavede smalltalk med gæsterne.
Hun havde dog allerede fået nok af ham, og den måde han synes at ville bestemme på, de var jo trods alt kun et buisness par og ikke private.Hun måtte have en snak med Mclavender om disse leasing aftaler, om form og indhold, hvis det skulle forsætte.
Hun bevægede sig diskret efter William, og fulgte næsten i hans trin, et efter et....bare med forsinkelse.
Hvad der lå overpå vidste hun faktisk ikke, men stuer, sale og sovesrrangementer var vel gode bud.En del af gæsterne var inviteret til at blive natten over og så var det brunch den følgende dag.Millicent havde takket nej til dette.
Hun fulgte efter William, og ind i det valgte rum.

William åbnede dørene til en, hygge stue/bibliotek, med en sofa og nogen stole, bog reoler og et gammel fjern syn, gamle malerier pyntende, sammen med andre diverse nipsgenstande, det var meget.. gammeldags og fint indrettet, lidt ligesom når man besøgte sin farmor på landet. Han gik ind i rummet og så på Millicent der lydigt havde fulgt efter, så kunne han alligevel godt læse hende lidt, selv om, som hun havde sagt, kunne han sagtens fejlfortolke, men det handlede nok mest om hendes mening og hans mening, og nogen ting var ikke altid nemme at gøre sig klog på, da hun kunne skifte mening og følelser tuesinde gange på et minut. "Okay.." sagde han så roligt og kiggede sig lidt rundt inden han gik længere ind i lokalet og satte sig på kanten af en stol, som passede han perfekt ind i temaet, selv om William egentlig ikke var særlig gammel, men det var hans forældre.. flere hundrede år, så han havde vokset op med lidt andre privilegere.. end så mange andre. Han sukkede blidt og viste hende med hånden at hun bare skulle sætte sig ned. "Hmm jeg kom til at tænke på.. angånede Marc tanker.. om hvor man kan leje sådan en som dig henne?" sagde han kort og smilede så et frækt drillende smil, det var bare for sådan lige at bryde isen.. inden de skulle til at snakke alvorligt, selv om han ikke brød sig meget om det.. der var mange ting han mere havde lyst til at gøre i selvskab med Millicent.

At rummet appelerede til hende var en behagelig overraskelse.Udover det var som taget ud af filmen ' fornuft og følelse' , elskede hun at være omgivet af bøger.Faktisk så meget at hun havde overvejt at blive bibliotikar på et tidspunkt.Desværre havde alle hendes bøger lidt døden , i den famøse brand og efterladt hende med...intet, faktisk.Hun så sig omkring, gav sig tid til at beundre rummet, inden hun satte sig i en af de store chesterfield stole, efter hans anvisning.Hun forsøgte stryge håret om, så det bare hang ned af ryggen ,men der synes næsten for meget af det til det ville adlyde.
" pænt sted" sagde hun henkastet.Det var ikke Williams sted, men hans måde at tage over på, selve rummet også- kunne man bare fornemme.
Millicent vrængede lidt på næsen over hans bemærkning og ville have en forklaring " Hvad i al verden mener du med Marcs tanker? Jeg vil gætte på de er travlt optaget af alle de mulige handler han måske kan indgå i aften, med alle hans promenente gæster ? " bød hun ind med og krydsede så sine ben imens hendes hænder gled ned af hvert deres glatte og kølige armlæn på stolen.
" Arh...nu skal du ikke fejl tolke at leje eller købe mig " lo hun og vidste han drillede.
" Faktisk er det første gang jeg prøver det.Et slags fælles reklame stunt for Marc og for modehuset Mclavender- hvor jeg er ansat.
Der kan man jo hyre modeller , hvis man behøver en ved sin side til et selvskab eller en event- altsår ikke til personlig brug fredag aften" forklarede hun med et lille glimt af morskab funklende i øjnene.

"Har aldrig været her før" sagde han bare kort, han var ikke bleven inviteret til den slags endnu, det her var hans første selvskabsfest, men han var jo selvfølgelige van til det der hvor han kom fra, så han kunne sagtens være gammeldags og venlig over for idioter, og fræk over for alle de damer som ville have sig et godt grin, og en at ligge an på, væk fra deres gamle kedelige rige mænd.. han var inde i det hele, han forstod det godt, føj for en verden, men han måtte jo tilpasse sig som alle andre... hah, de skulle bare vide hvad han lavede om natten.. hah. Han grinede højt og rystede på hovedet, "Stadig alt for sød og uskyldig hva? Nå men så må du heller tage et ekstra kig på din ledsagere, fang ham i at kigge på dig.. så ville du nok opdage at han har nogen lidt mere.. farvrige tanker for i nat.." sagde han blot og smilede drillende til hende, han havde vært inde i Marcs hoved, og han ville gerne.. låne Millicent hele natten, noget med at drikke hende fuld, eller bare forføre hende, tvang var åbenbart ikke et problem, og han fik jo altid hvad han ville have, og hvis ikke kunne han jo bare betale sig fra det. "Hvor meget for en nat?" hviskede han stille og sendte hende et frækt blik. Han grinede højt af hendes hentydning, "Nej selvfølgelige ikke.. " grinede han bare og rystede på hovedet.

Millicent sad med benene over kors og armene strakt ud, på hvert et armlæn og betragtede William.Han havde ikke været her før, og på en måde undrede det hende da han virke så ' oven på det hele', måske var det bare den type han var.Kunne noget mon bringe ham ud af fatning, gøre ham usikker ,få ham at tvivle? Hun lagde hovedet lidt på sned..." Du har for høje tanker om mig, hvem siger jeg er sød....eller uskyldig " forsøgte hun at holde distancen til ham, men sandheden var at William var svær ikke at være nysgerrig på, simpelthen fordi han var så anderledes end ngen hun før havde kendt." Nå...men hans tanker er ko hans egne Og uanset hvad de er, så kan jeg garanterer at de ikke ændrer på mine.Når selvskabet her slutter, ender mit arbejde, og jeg går alene hjem" sagde hun med et lille smil.Havde han mon ret? Så skulle hun nok sørge for at tage i lidt i agt, men hun kunne jo bare sørge for ikke at være alene med Marc, ud på de sene timer....så gik det nok.
Hun sendte William et tvært blik...." jeg troede du kendte forskellen på prostitution og et reklame stunt ? " Hun sukkede dramatisk, bare for at understrege hendes pointe " ingen udlejning efter midnat...der slutter ballet" sagde hun fast.
"Du gik ned og betalte din regning som du lovede....i klubben...tak for det" .Hun mente at lidt høflighed ikke kunne skade, efteralt var hun glad for at han havde holdt sit ord.Ellers kunne det havde blevet en ret dyr sag for hende.

William grinede stille og lænede sig tilbage i stolen og hævede øjnebrynene, "spænende.." grinede han stille og smilede bare frækt til hende, den søde lille jomfru, var ikke så.. jomfru mere, haha! Nå så blev Stephen alligevel hendes hjertes udkårne. Han smilede og lagde hovedet lidt på skrå. Han burde gå, han burde aldrig have.. startet det her til at begynde med? Hvad havde han startet, ikke noget! Forhelved da også. "Nej okay, ikke uskyldige længerer kan jeg fornemme.. men du er heller ikke bange for mig længerer?" sagde han roligt og lagde hovedet lidt på skrå.. tid til at afslutte det hun var taget med ham her op for at snakke om, så han kunne komme vider. "Hvad siger din kæreste egentlig til du gør sådan noget her? Sammen med andre fyre..?" spurgte han ind, for hvis de ikke var kæreste ville han meget snart vide det, og hvis de var ville han også snart vide det, og han ville gerne være sikker i sin sag, inden.. Nej! William nej. "Alene hjem.. jamen held og lykke med det... åh sødeste, jeg tror slet ikke du kender disse mennesker her, jeg vil bede dig være mere forsigtigt.. for min skyld?" sagde han stille og kiggede på hende med et par bedene øjne og et sødt skævt smil. Han smilede lidt, "Jov, hmm.. hvis der dog var nogen forskel.." sagde han bare koldt, reklame stunt? Reklame luder.. hah, hun kunne bare vente sig, hun skulle nok snart blive udnyttet, og hvis hun ikke begyndte at gå i seng med.. åh bare glem det, han ville ikke beskytte hende, det var hendes.. eget problem.
"Ja, selvfølelige, det havde jeg jo lovet" sagde han bare og rejste sig langsomt op. "Nå men, Jeg er sikker på at det er en rigtig dårlig ide, at vi begge er stukket af fra vores ledsager og er her sammen.. alene? Måske vi burde komme afsted, og svaret på sprøgsmålet er, at jeg blev vred sidst, men du stolede ikke på mig, da jeg alligevel godt kan kontrollerer mig.. desuden kan jeg stadig sagtens huske hvad du lovede mig sidste gang.. men det må vi jo komme til lidt sener, når du på et tidspunkt kan blive fri fra Marc.. " Sagde han roligt og meget fornemt, det var ikke fordi han ikke havde lyst til at være her.. alene med Millicent.. men han gad ikke konkurerer.. han var bleven for gammel til de slags, og hun havde en fyr, det var for langt ude, desudne var hun her sammen med en anden.

Hun så væk ....han havde med garanti læset eller set,en del af hendes mere private liv.
Havde han set det? Hendes første gang, hendes eneste gang? Det håbede hun ikke.
" Hør lige her....der er intet galt med det jeg laver...der er ingen seksuelle undertoner i det, jeg er hyret som blik fang, ikke som orgasmeudløser" forsøgte hun endnu en gang,da han tydeligvis ikke kunne skælne mellem det.Han gjore hende ked af det.
" Min kæreste? jeg er sikker på Stephen synes det jeg laver her er helt iorden" faktisk anede hun ikke hvad han mente om man kunne leje hende, men hun var ret så sikker på han ville mene det var bedre end at arbejde for Alias.Hun sukkede og lagde sine hænder i sit skød.
" Stephen og jeg dater, og jeg er meget glad for ham, men vi er ikke kærester og har aldrig talt om det på den måde, så jeg behøver ikke at spørge om lov til at arbejde" sagde hun lidt tørt.
En uro var begyndt at sprede sig inden i hende....det hele virkede forvirrende.William virkede...argh...hun kunne ikke beskrive det, men hvad havde han dog set,der fik ham til i den grad at advarer hende imod Marc? " jo...jeg skal nok passe på" svarede hun og kløede sg lidt nervøst bag øret.Pludselig havde hun næsten helt mistet lysten til at være her, og være her sammen med Marc- og hun havde ellers været så spændt.Hendes første job og hendes første selvskab! Men nu...nu føltes det hele så forkert, og netop som alt føltes forkert , forslog William at de gik tilbage til deres respektive dates." Naturligvis...vi må tilbage" gav hun det korrekte og forventede svar som værtens udvalgte ekskort...hun kastede et blik på ham" lad os bare slå en streg over den aften" hun havde ikke lyst til at tænke mere på det. Det ene øjeblik havde hun en underlig tiltro til ham...og det næste kunne hun blive bange, det var meget underligt.
Hun rejste sig...og gik mod døren.
" hvad lovede jeg dig?" spurgte hun...da hun ikke mente at havde afivet nogen løfter til ham...eller nogen andre for den sags skyld.

William smilede bare lidt drillende til hende, som var han ikke helt enig, men han ville ikke sige mere, han ville jo helst ikke gøre hende sur, så han holdte bare sine tanker for sig selv, hvilket nok også var det klogeste, hvis han ville bevare.. hvad end det var de havde sammen, en form for ven? Måske. "Millicent.. hvis jeg nu beder dig om noget.. ville du så gøre det?" spurgte han roligt og lagde hovedet lidt på skrå, "Jeg kan sagtens betale dig hvis du ønsker det.. da det er meget vigtigt for mig.." sagde han roligt og kiggede på hende, et navn var dukket op i hendes tanker som med et havde gjordt ham meget intreserret. "Selvfølgelige.." sagde han bare køligt, stadig det med at de dater.. hmm.. skulle han? Njaa.. han var over det, han behøvede ikke at gøre det, han kunne godt score, og han behøvede ikke at tage andres kvinder bare for at bevise det, desuden ville han ikke kunne give hende særlig meget, ikke engang kærlighed, nok bare sex som hun aldrig havde fået det før eller nogen sinde ville få det.. hah.. men den var hun nok ikke med på, så han kunne nok lige så godt droppe det, selv om hun.. ja.. det var en udfordring, og han takkede nej? Hmm. "Slap af.. jeg roder ikke i dit sex liv med Stephen.. jeg er ikke klam.." grinede han bare og smilede lidt, han havde ikke set det og havde heller ikke rigtig lyst.. overhovedet ikke faktisk. "Ikke det hele.. der var.. nogen hyggelig stunder.." sagde han stille og smilede charmerende til hende, som da han havde.. ja. han havde så meget erfaring, han vidste præcis hvor han skulle trykke, det ville ikke blive nogen nem udfordring, men heller ikke svær, han havde nok prøvet det der var værre.
"Hmm.. " sagde han stille og gik hen mod hende, og stilte sig op foran hende og kiggede hende ind i øjnene, nu så han spærrede døren for hende, han havde ikke tænkt sig at gå nu.. ikke hvis han kunne få lov til at lege lidt med hende først. "Kan du huske.." begyndte han og løftede hånden og førte den langsomt gennem hendes hår "Da du.. ehm.. tog fat i mit slips.. og sagde noget med.. at jeg måtte vente til næste gang? Hvad var det.. jeg vil gerne se det nu.. " Sagde han stille med en meget intenst undertone, og kiggede på hende med frække øjne, og lod sine hånd let stryge hende ned over skulderen og ned over armen, og slap hende så, afventede.. afslag.. eller flabet kommentar, hvad mon hun ville vælge.

Hvorfor! HVORFOR ?! Skulle hun dog have så stor en svaghed for ...ham?
Om hun ville gøre noget for ham? Han spurgte så pænt, og så så....uimodståelig ud.
Hans penge derimod....dem ville hun bestemt ikke have." Hvis det er vigtigt, så vil jeg gerne hjælpe dig...hvis jeg kan" lovede hun.Han virkede helt real, så hvorfor ikke? " Men...jeg vil ikke have dine penge...overhovedet" slog hun lige fast i farten. det var muligt at hun stadig kæmpede med at få udgifter og indtægter til st balancerer bedre, men ikke om hun ville betales for at hjælpe nogen.Slet ikke ham.
Hun var ikke overbevist, han vidste hun havde været sammen med Stephen, så noget havde han helt klart set...men hun kunne intet stille op.Hun håbede bare ukke han havde set den ...kejtet afslutnig." Jeg har da aldrig sagt du var klam!" var den eneste kommentar hun valgte at føje til den snak, da hele sex emnet gerne måtte erstattes af et andet, snart..inden det blev for pinligt.
William stillede sit spørgsmål, og hun stod mussestille imens hans finger gled hen over hende, og efterlod et hav af ubesvaret spørgsmål efter sig.
Åh...jo, det huskede hun skam tydeligt.Et smil fandt vej til hendes læber og hun tænkte hurtigt over de måder hun nu kunne vælge at møde ham på.Hun bidste at hun legede med ilden, ved t udfordre ham...but hey...det var så ikke første gang hun gjore det.Og så vidt politiet mente, så brændte hele lortet ned og de andre dødede...hun var den der stod tilbage!
Hun gav sig tid tid at nyde hans udseende , bare lidt. Det var sjældent at en så flot fyr også besad charme...og interlekt,men hun var ikke i tvivl om at William havde i overflod.Nå..men derfor kunne hun jo godt forsøge, give ham lidt modspil.
Hun Lod hendes hænder glide ind under hans jakke, og greb fat i vesten med den ene hånd og den anden førte hun op til hans slips, hvor hun igen greb fat i et lidt stramt greb." Men Willie...det vil være så uhøfligt....vores dates venter os....som du selv lige har påpeget"
Hun lænede sig lidt mere ind mod ham og slap grebet i hans vest for nu at ligge sin hånd fladt mod hans bryst...og slipset blev ligeledes sluppet løs da hun skulle bruge sin hånd til noget andet..." du har de dejligeste smilehuller..." sagde hun i en meget udfordrende tone, da hun tænkte det ville irriterer ham...og hendes fri hånd strøg nu over hans kind og ned til det ene smilehul.hun stillede sig på tæt og gned sin næsetip hen over det lille smile hul, så tæt at hendes åndedrag formentlig ville kunne mærkes på hans kind.
Det boblede i hendes mave, mon Ikke han ville reagerer, bare lidt på hendes modspil?

William grinede bare, han ville vente lidt med det hun skulle hjælpe ham med til sener, selv om det egentlig ikke kunne vente.. men han kunne nok godt sætte alt til side for et par minutters forførelse, men så skulle det fandme også være med det hele, hvis hun ikke afslog ham, så kunne han bare vente sig, han var ikke så let at slippe af med igen. Han smilede drillende da hun hoppede med på hans lille leg.. så let.. så let var det, næsten for let, men han vidste godt hun ikke var helt overvundet endnu, han måtte jo bare skrue lidt op for charmen så. "Mmmhm.. nu er det lidt din egen skyld, du propper billederne i hovedet på mig.. " sagde han drillende, selv om han ikke havde set noget, han havde bare hørt hende tænke det, og det var helt nok, han gad ikke se eller høre detaljer om hendes sex liv.. forhelved, men nu han havde fået.. det at vide kunne han vel ligeså godt udnytte det. "Hmm.. måske skulle du prøve dig med en rigtig mand?" sagde han bare drillende, han vidste ikke hvordan en kejtet afslutning var for hende, men han havde mange upassende svar på hvad han før i tiden havde oplevet. Han blev trukket lidt ned mod hende ved det stramme tag hun havde i hans slip, og han smilede frækt til hende, præcis hvor hun havde givet slip sidste gang. "Jeg er ligeglad med dem, jeg tror vi begge to.. ved.. at vi meget heller vil.. være i hinandens selvskab, end i deres.." sagde han stille og lænede sig op mod døren, og stod så fanget mellem hende og døren, men det gjorde ham ikke noget.. ikke det mindste.
Han smilede bare da hun begyndte at snakke om hans smile huller, sikke et åndsvagt emne at bringe op.. det skulle hun nok ikke have gjordt. Da hendes næse strejfede ham, lagde han sine ene hånd om hendes talje og trak hende helt tæt ind til sig, imens den anden hånd lagde sig under hendes hage og løftede langsomt hendes hoved op så han kunne se hende ind i øjnene. "Du har de smukkeste øjne.. og de flotteste læber.. " gav han igen, men så forsvandt smilede fra hans læber og han kiggede hende blot ind i øjnene, det var ikke en løgn, hun havde flotte øjne. Hans blik løb ned over hendes ansigt til hendes læber, hvilede der et kort sekund og lod så sit blik danse op over hendes ansigt igen, og kiggede hende ind i øjnene med et meget stærkt forførende blik. Og så trak han blidt hendes ansigt ind mod sit og lagde sit hoved let på skrå, lænede sig over hende, holdt hendes hage fast med sin ene hånd, men ikke så hun ikke kunne gøre modstand, for der var intet tvang over det, det var ham der var fanget, og hun kunne blot træde et skridt tilbage hvis hun ønskede det. Han ånede langsomt ud, så hans varme ånde strøg hende pirrende over halsen og læberen. Han havde holdt hendes blik fast til nu, men lukkede så langsomt øjnene i og uden et ord bøjede han sig det sidste stykke og pressede sine læber mod hendes, i et meget forsigtigt og blidt kys.

Millicent havde ingen erfaring i det hun havde kastet sig ud i med ham. Ingen ting hun kunne trække på, hun kørte på ren intuition, og så måtte hun jo eller bare håbe på hun kendte vejen og ikke kørte forkert, ik.
" En rigtig mand...findes de?" gav hun ham igen , og forsøgte forblive upåvirket af ham.
Millicent havde det helt fint med at det var William der stod imellem døren og hende, og ikke omvendt, det gav hende en illusion om at have bare nogenlunde kontrol over situationen.
" Jeg...er på arbejde...og har derfor ingen mening om hvad jeg vil...jeg ved hvad jeg skal" .
Hun forsøgte at se bort fra hans smil, hun synes insinuerede nogle forslag som hun var ret sikker på Marc ikke ville betale for blev gennemført.
Men...så begyndte William at blande sig lidt i hvilken retning de skulle køre, og hun måtte sådan passe på ikke at miste retningssansen nu.
Da hans arm lagde sig om hende og trsk hende tættere, var det lige før det var samme følelse, som inden hun skulle prøve en vild forlystelse.Hun vidste det ville kilde i maven og være dejligt, men alligevel var hun en smule bange for det.
William skabte øjenkontakt og hun ville lyve hvis hun sagde at hun ikke, et kort øjeblik, var helt væk i ham.Denne mystiske fyr.
Hun skyndte sig atligge en finger over hans læber, da han gav hende komplimenter" shyy...dont!" sagde hun stille og hendes læber dirrede svagt, da hun var fuldstændig bevidst om at han så på dem..på hende...
Hun gjorenikke modstand, det var som om at tiden bare stod stille omkring dem, hun sukkede svagt og lukkede sine øjne i, da hans ånde kildede hende ,og på det tidspunkt hvor han lænede sig frem og kyssede hende, havde hun begge hænder oppe omkring hans nakke og holdte ham fast ind til sig...i bare nogle få sekunder var det hende der pressede sig ind til ham.
Et øjebliks svaghed.
Men...hun trak sig væk....fra hans kys...fra hans læber.
Hun kunne ikke få sig selv til at smække ham en, hun vidste hun risikerede ...noget...ved at udfordre ham, og det ansvar måtte hun tage på sig.
Istedet trådte hun lidt bagud, hvis hans arm om hendes liv tillod det..." William...vi skal ned til de andre nu...jeg kan ikke blive her med dig, Marc vil fatte mistanke....og desuden kan du..du kan ikke bare gå rundt og kysse på mig, vel" åh....gud, kunne hun virkelig ikke finde på novet bedre at sige?! Pis.
Nå...men det kunne han altsår bare ikke og sådan var reglerne.

William blev overrakset, positivt overrakset faktisk, da hun trak ham ind til sig.. hun nød det? Faktisk så nød Millicent det, og hun gengældte hans kys, han slap hendes hage for at ligge sin hånd i nakke på hende, men han nåede det ikke, for så trak hun sig væk.. et øjeblik.. og så var magien væk.. hvorfor kunne hun ikke bare lade ham forføre hende? Bare et par minutter mere? Hun nød det.. han nød det? Hvorfor så lade være, hvad havde hun overhovedet at miste? Sin stolthed.. sikkert.. men hvad så? William kunne godt være sød, han kunne være ærlig, og kærlig, og blid.. måske var han en charmør, og kastede om sig med kvinder.. men når det kom til den del med sex.. man skulle ikke tro det, men han var anderledes, og det var nok grunden til at han fik så mange piger overtalt, han var ikke bare en idiot.
Han sukkede stille og åbnede øjnene, trak sine hænder til sig og kiggede halv forvirret på hende, imens han ventede på hun ville bryde tavsheden med et eller andet der betød de ikke kunne være her alene mere.. og det var præcis hvad hun gjorde, hun var bange, selvfølgelige, for det værste er når man ikke har kontrol over sig selv længerer. Han betragte hendes lidt og rystede på hovedet af hende. "Fem minutter til eller fra, jeg lover dig han ville ikke så meget som ligge mærke til det.. " sagde han stille, han ville gerne overtale hende til at blive, men han ville heller ikke tvinge hende, men han kunne vel godt prøve.. for helt ærligt, så ville han meget heller være her sammen med hende.. og ikke fordi han ville.. i lagnerne med hende.. han ville bare.. have.. en fucking chance, for at vise han ikke bare var.. ja. "Hvorfor kan du ikke det? Er du bange?" sagde han stille, og gik frem mod hende og lagde sine hænder på begge sider af hendes talje, og skubbede hende langsomt tilbage i det ikke så store værelse/stue, til hun stødte mod en væg og han pressede sin ind mod hende, så blidt som muligt. "Er du bange for mig Millicent? Eller for sig selv.." sagde han stille og kiggede hende ærligt ind i øjnene. "Bare fem minutter, giv mig en chance.. og sig fra hvis jeg dummer mig.. " hviskede han stille og lænede sig ind mod hende, og lagde sine læber mod hendes hals og kyssede hende ømt på halsen, og snusende ind, den søde duft af hendes nyvaskede hår.. alle de dufte.. det var helt til at blive høj på. "du er så smuk.. " Hviskede han stille ind mod hendes hals, og prøvede forsigtigt med et ømt kys mere lige under hendes øre.

Fem minutter? Var han klar over hvad han bad hende om? Vidstevhan ikke hvor meget selvkontrol hun skulle hamstre op med, for at holde ham på afstand.For på afstand...sikkerafstand ...det skulle han .William var særdeles farlig, måske ville han ikke skade hende fysisk, men hendes sjælefred var i den grad i spil her.
Hun rystede ' nej' på hovedet....Marc kunne komme anytime, og det kunne Selv William ikke garanterer ikke skete.
Hun så sig selv, som i slowmotion, blive skubbet roligt igennem rummet og op af en væg...og hun havde det som en fælde klappede omkring hende.Hvordan skulle hun komme ud...der er muligt at han lod døren stå på vid gab, så hun var frit stillet til at gå...men hvis hendes retningssans var røget i vasken og hun ikke kunn eorienterer sig, så kunne hun jo ikke engang finde den åbne dør, vel?
Hendes stemme ville ikke helt svare på hans spørgsmål...så hun nikkede ' ja..' hun var bange...for det hele faktisk.
Hun ville have benægtet alt. Til hver en tid, men lige med William gav det ikke så meget mening, han ville alligevel opfange sandheden før eller siden.

Det var så unfair...han var unfair, at stå så tæt, at gøre sådan ved hende.Hun blev langsomt hyldet ind i hans duft i følelsen af hans læber mod hendes hud, og han plantede sære følelser i hendes krop, ved selv de små simple berøringer.
Hans hvisken ved hendes hals, drev hendes hænder op i hans hår ,hbor de ' kæmmede' der da hun lod dem løbe igennem det, og de låste sig i etvfast greb i de mørke tætte lokker, da et kys blev givet til hende,lige ved øret.
For helvede, hvordan var hun blevet rodet ud i det her...og han var så blid, så...uhmm...argh..det var jo komplet umuligt at blive vred på ham.Men...Hun trak lidt hårdt i hans hår, så han måske ville læne hovedet lidt bagover." William...nej" næsten gispede hun sn protest, og beholdte grebet i hans hår, indtil hun så hans reaktion.

Han smilede drillende, det var bare så fandens svært at lade være.. Hun vidste slet ikke hvor tiltrækkende hun var.. hvor meget hun selv forførte ham bare ved at være tilstede. Han lænede hovedet lidt tilbage da hun hev ned i hans hår og kiggede frækt på hende, da hun endelig fik potosterede, han rystede på hovedet, og lod sine finger glide op fra hendes talje og op over hans krop, langsomt og kærtegene og tilbage igen, og holdte hende fast mellem sine hænder. "Jov du vil så.." hviskede han stille og smilede let, han var så overbevidst.. men det kunne så hurtigt gå galt, hvis hun ikke gav sig hen til ham.. bare i hans små fem minutter. "to minutter mere.. " sagde han stille, så skulle han nok lade hende gå. For han vidste jo godt.. hvis hun nu gav sig selv lov, bare de to minutter.. så ville hun ikke blive skuffet, men var hun i stand til det? At give sig hen, at lade sig forføre? Han var ikke sikker.. men det var vel et forsøg hver.. ik? "Slap af.. jeg gør dig ikke noget.. jeg vil bare.. " sagde han stille og lænede sig ind mod hende og kyssede hende igen på læberne, mindre blidt end før, men heller ikke voldsomt. Han holdte hende fast ind til sig og sukkede stille mod hendes læber, af ren nydelse.. så rart.

Hvis hans blik ikke sagde tydeligt nok at hun var i vanskeligheder, så udtrykte hans hænder det klart og tydeligt da de vandrede op af Millicent og fik hende til at skælve.
Hun havde stadig et greb i hans hår, og det træk hun lavede i dét ,måtte kunne mærkes...hun trak hårdere da William sagde at hun jo gerne ville.
" Det skal stoppe " mente hun, og han svarede ' to minutter mere'.
Han troede ikke at han gjore hende noget? Milde himmel...var dette som at drikke kaffe for ham? En daglig handling uden det store ? Hun kunne vel godt...to minutter ? , hvirvlede det rundt i hendes hoved.
Han fik værelset til at spinne rundt, bare ved at stå med hende på denne måde.
Hun var for alvor på glat is lige nu, og der var ingen pause knap der lige kunne trykkes på ,så at hun igen kunne få kontrol....
kontrol over hvem? Ham eller dig , hviskede den indre stemme, samme tid som William bad hende slappe af.
Åh gud...han nærmede sig hendes mund, og hun mærkede hvordan hver en centimeter han kom nærmere sugede hendes kræfter væk...ja,selv hendes hold i hans hår blev mere til en nussen og hendes hjerte galoperede da hun igen fik lov at mærke hans læber mod hendes.Med den ene hånd kærtegnende i hans hår og den anden omkring Williams nakke , lod hun sig igen glemme tid og sted, og surfede istedet med på den bølge af rus, William sendte gennem hende .Han fik hans to minutter og så...måtte hun finde Marc .

William smillede mod hendes læber da hun endelig gav sig, i hans to minutter, som han ville udnytte alt hvad han kunne. Han ville ikke have hun gik tilbage til Marc, den gris.. hvorfor blev hun ikke bare her hos ham? Hun ville jo gerne.. men nej selvfølgelige kunne hun ikke det, det var jo klart. Han pressede sig lidt mere ind mod hende, så hun stødte helt op af væggen. Han trak hende ind til sig og lod sig rive med af det farvrige kys. Han sukkede blidt mod hendes læber, og kyssede hende blidt en sidste gang, inden han slap hendes læber. Han holdte stadig fast og så hende ind i øjnene. "tak.." hviskede han stille og kyssede hende kort på kinden inden han slap hende helt og trådte et skridt tilbage og så kort op og ned af hende, inden han rettede på sit slip og resten af sit tøj. "Smut så ned til Marc.. så ses vi sener.. " Sagde han og smilede kort frækt til hende, fordi han helt klart havde tænkt sig at stjæle hende igen sener, hundred procent sikkert, han kunne jo ikke lade være, hun var ret tiltrækkende, og meget forførende helt uden hun selv vidste det. Han gik et par skridt tilbage og åbnede så den modsatte dør i rummet, smuttede ud og lukkede den bag så, så hun stod alene tilbage og bare kunne smutte nu.