I smug -Privat James-

Dato: 9. maj
Tid: 22:00 ca.
Vejr: Skyfrit, ret varm af en nat.
Omgivelser: Standard legeplads, tomt.


Jackell trådte forsigtigt ud på taget af det hus han og hans familie boede i. Han havde en jakke trukket over armene og et par slidte sortebukser. Han lukkede forsigtigt vinduet i på klem før han kravlede ned af taget og sneg sig ud af indkørelsen. Dette var noget han blev nødt til at gøre hver aften .. eller var det mere nat? Han begyndte at gå ned af gaden i et rask tempo. Selvom han sagtens ville kunne stille sig en lille gade væk, uden at blive opdaget. Var han alligevel på den sikre side og gik hele vejen hen til legepladsen. Han satte sig på bænken og trak en pakke smøger op. Han trak en cigaret op og en lighter. Satte smøgen i munden og tændte den. Han smed pakken og ligtheren tilbage i lommen og lagde sig ned på den gamle bænk. Han tog et sug af smøgen og pustede røgen ud i et dybt suk. Han så op på den stjerneklare himmel og vidste hvor vanvittig hans far ville blive hvis han fandt ud af at han forgiftede sig selv sådan her. Men han vidste sku ikke hvor svært det var det hele. Lorte religion. Lorte Jehovas vidner. Han fortrød dog hurtigt sine tanker igen.

James trak i sin jakke, knappede knapperne en for en, imens han kiggede på sig selv gennem spejlet. Han rettede på slipset og smilte kort til sit spejlbilled. Han vendte sig mod døren, tog sin kuffert ligene taske i hånden og lagde den så over skulderen. Han åbnede fordøren og trådte ud i den lune aftens vind. Han lukkede døren om hyggeligt bag sig og låste for en sikkerheds skyld, så gik han ned af det lille trappe trin og begyndte at gå ned af gaden i et roligt tempo. Han vendte blikket mod gaden foran sig, her var tomt, stille, næsten helt livløs, hvis man ikke havde kunne kigge ind af vinduerne og set lyset fra alle de tændte tv skærme, hvor familierne tilbragte deres aften. Han nåede hurtig enden af gaden og besluttede at skyde genvej gennem legepladsen, der var alligevel ingen børn på denne tid af aften, de lå trygt og sov under deres dyner, hvis dog bare de vidst hvad en nat som denne kunne byde på.. men det ville de sener i deres liv opdage, opdage det ikke var en vidunderlige rejse at blive ældre, men et forfærndeligt mareridt.. i hvert fald for de uheldige af dem. Han smilte kort i sine tanker, men kun mange oprigtige smil løb over hans læber. Han åbnede den knirkende låbe, legepladsen var selvfølelige indhegnet, for så var det nemmer at holde styr på de små salvende, skrigene, grædene.. guldklumper. Dog var der et par låger rundt omkring, så var gamle og rustene, et enkelt skup og de åbnede næsten helt af sig selv, ikke noget man skulle ligge meget arbjede i. Han gik ind og fulgte stien med øjnene, et gammelt klatre stativ, nogen gynger, et par vipper og den klassiske sandkasse. Han gik roligt hen af stien, men hans fine italinske sko var ikke ligefrem lyddæmpende, og det gav en fin lille lyd hver gang han tog et skridt.. næste som om man kunne høre hvor meget de havde kostede, og hvis man skulle være så.. langt ude og lugte til dem, kunne man vel også forstille sig hvordan og hvor de var bleven lavet. Hans øjne gled over der gamle klatre stativ, selv om det var umuligt for ham, havde han aldrig tænkt sig at få børn, og hvis han alligevel havde været så uheldig, så havde han nok aldrig ladet dem lege sådan et sted.. nej aldrig. Han passerede et par bænke og var næsten henne ved den låge der lagde i den anden ende af legepladsen, så var der ikke mange gader og så ville han snart være fremme. Men der var et eller andet der generede hans øjne. Han kiggede sig kort over skulderen og fik øje på en sort skikkelse liggende på en bænk. Han synes nok han havde set noget, han stoppede op og vendte sig mod personen. Han fik hurtigt afgjordt at det var et menneske.. alt for gammel til at lege sådan et sted her.. men det var nu heller ikke fordi det var det han var i gang med, nok nærmer at ryge en ciagaret. Han smilte kort, igen i sine tanker, inden han vendte ryggen til knægten, han var ikke den der skulle blande sig, selv om duften af sødt menneskeblod dog gav ham en hvis halsbrænd, benægtede han at give efter for trangen, han skulle et sted hen hvor han sagtens kunne bade sig i blod den hele nat, han skulle nok få stillet sin sult. Han tog et beslutsom skridt mod lågen igen, men noget.. generede ham.

Jackell hørte godt lågen, men reagerede ikke, han tænkte ikke over det. Han var jo aldrig blevet opdaget og han var tit på legepladsen med sine søskende. Lyden var han vant til. Det gik dog først op for ham at han ikke var alene da han hørte fodtrin hen over fliserne på legepladsen. Hans øjne blev en anelse større, hvorefter han rejste sig hurtigt op og smed cigaretten fra sig på jorden. Hans hjerte bankede pludseligt ti gange hurtigere. Han så sig hurtigt omkring, men han kunne ikke se nogen.. indtil han fik øje på en mand. Det kunne umugeligt være hans far ellers havde han allerede været over ved ham .. og skældt ud. Han sank ved tanken om hvad der ville ske med ham hvis han fandt ud af det. Hans blik gled ned over tøjet manden bar. Flot, dyrt tøj. Hvad lavede han her og Hvor var han på vej hen? Det virkede mærkeligt og det gnavede ham alligevel indevendigt at han ikke vidste det "Hvor skal du hen?" røg det så ud af hans mund, han fortrød det kort efter, men så alligevel, svarede han ikke og gik, gik det vel nok. Det oplevede han jo tit når han gik rundt og ringede på døre. Et afslag var sku ikke det han var bange for, tværtimod, han oplevede det konstant. Han slog kort et blik hen på cigaretten i græsset, spild.

James tog de sidste skridt, han forstod ikke hvorfor han skulle lade være, hvorfor han skulle snakke den den fyr.. han kendte ham ikke, han huskede ikke nogen sinde at have set ham før, så det kunne vel være lige meget hvem han så end var? Han tog fat i lågen for at skubbe den op da drengen talte til ham. Han hævede øjnbrynet, det havde han alligevel ikke ventet, og selt ikke sådan et sprøgsmål, det var normalt ikke noget man spurgte fremmede om.. men ja ungdommen i den her tid, de var jo heller ikke ligefrem de mest høflige unge mennesker. Så på en måde overraskede det ham egentlig heller ikke. Han vendte sig mod ham og hankede lidt op i sin kuffert/taske. "på arbjede" sagde han roligt og hævede øjnbrynene, ved synet af cigaretten. "Ved din mor ikke du ryger?" spurgte han. Hvis knægten skulle være uhøffelig, så så James ikke nogen grund til at han selv skulle holde inde med noget, han talte kun til folk som de selv talte til ham. Dog var han jo ikke ligefrem typen der gik i kast med bandeord eller den slags, men han kunne nu stadig godt talte uhøflig, men det ville nok aldrig blive rigtig ungdommeligt, men nu var han jo heller ikke lige 17 år mere.. det var efter hånden lang tid siden han havde været en dum teenager.

Jackell nikkede lidt, egentligt overrasket over et svar og et spørgsmål. Han undrede sig dog lidt over hvad det kunne være for at arbejde i så fint tøj, så sent "Nej .. " svarede han kort, han havde ikke lyst til at snakke om det, det var jo ikke fordi han var stolt, men .. ja, det gjorde ham mere rolig, måske var det også lidt en flugt fra at være den perfekte søn, som han aldrig opnåede at være "Hvor arbejder man henne så sent, i sådan noget tøj?" spurgte han så og hævede det ene øjenbryn. Godt nok var han dum nok til at ryge, men helt dum var han heller ikke. Han gik et par skridt nærmere, sådan at han bedre kunne se mandens ansigt. Han blev dog .. overrasket. Han var bleg og gude smuk. Han havde regnet med .. ja, at han ikke var særligt køn. Han sank og så så ned på hans kuffert, før han så op på hans ansigt igen. Hans tanker løb hen på noget alla mafia eller sådan noget. Men så alligevel, det var langt ude. Det var kun sådan noget man så i film, var det ikke? Han fik det faktisk lidt dårligt ved tanken om at han var stukket af, han havde været ude i langt længere tid end han plejede. Han stak hånden ned i sin lomme og trak en lille flyer op, hvor der så fint var skrevet noget omkring Jehovas vidner og nogle hjemmesider. Han rakte ham den "Her, Undskyld jeg er så uhøflig .. jeg må gå" sagde han så og smilede skævt, ventede på at han tog imod den. Han havde det lidt bedre hvis han samtidigt kunne gøre lidt for sin religion.

Jamens måtte lade et flabet smile glide over hans læber, selvfølelige nej, men hvad det havde han jo også lidt forventet, det var bare et eller andet over fyren da fik ham til at smile en smule hånligt. Men smilte forsvandt lige så hurtigt som det var kommet, han var jo ikke knægtens far, han kunne være ligeglad med hvad han gik og lavede, det var bare så typiske unge. Men så på den anden side hvis der var nogen der skulle bestemme over james, hele tiden? Njaa.. det var der nok ikke nogen der turde prøve på. "Nej det tænkte jeg nok" sagde han bare roligt og ville vende sig for at gå endnu en gang, da deres korte samtale jo egentlig var ovre, men så fik han endnu et sprøgsmål. Han hævede brynen lidt og smilte så igen, det lidt flabet men stadig meget stilet smil. "På en bar, jeg er ejeren" sagde han roligt og kiggede hen af gaden, væk fra legepladsen, og det var meningen han skulle der hen nu, og ikke forstyrres på sin vej.. nå men ja, det var jo ikke knægtens skyld, han var jo bare nysgerrig. "Nå det skal du nu ikke tænke på" sagde han roligt, men tog alligevel hans undskyldning til sig, det var noget han forstod. Han kiggede undrende ned på det papir han blev tilbudt, men det første ord fik ham til at kvæle et grin. Han rystede på hovedet, "Desværre knægt men jeg er ikke kristen, og jeg kunne aldrig blive det om jeg så gerne ville" sagde han med skarp alvor i stemmen, men lod så sine finger glide rundt om hans håndled og trak ham tætter ind til ham så han kunne hviske tæt ved hans øre og han ville være i stand til at høre det. "Hvad jeg er, hvad jeg har gjordt.. det er ingen bønne i verden der kan frelse min sjæl. Jeg kan aldrig angre. Jeg har slogt min sjæl til djævlen" hviskede han stille, og slap så hans håndled og trådte et skridt væk fra ham, smilte frækt, med et glimt af ondskab i øjnene. "du må heller se at komme afsted, inden du kommer til skade" sagde han roligt og vendte sig og skubbede lågen op.

Jackell skulle lige til at svare på manden, i det han blev trukket indtil ham. Hans øjne blev en anelse større og han blev.. chokkeret over de ting han sagde. Han stod kort uden at sige noget, kiggede på hans ryg. Men tog så fat i hans arm inden han forsvandt "Vent .. Du kan stadig frelses .. " sagde han så og holdte et stramt greb i hans arm. Han vidste ikke helt hvad der gik af ham, men han troede ikke på det han sagde. Han var sikker på at han kunne frelses. Mange der havde gjort slemme ting var blevet frelst. De skulle bare døbes. Han vidste selvfølgeligt ikke at det var naivt at tro og troede selvfølgeligt at han gerne ville frelses, at han nok blot havde .. måske.. slået sin kone eller skadet nogen? "D-Du skal bare døbes.. " sagde han så og sank. Hans øjne virkede næsten sorgfyldte. Han ville gerne frelse ham, men han var stadig ret bange for det han lige havde fortalt ham. For hvad manden havde gjort, tænk hvis han var morder? Han vidste ikke helt hvad der rendte igennem hovedet. Han burde nok bare skynde sig væk, før manden blev irriteret over ham. Han havde en gang oplevet at en mand havde skubbet ham ned af trappen, så hvad kunne en morder ikke finde på?!

Jamens blev overraskede da drengen tog fat i hans arm, havde han ikke forstået ham? Kendte han ikke begrebet... at forstå en hentydning? Han sukkede dybt og hev ham med ud gennem lågen og lukkede den bag dem. Han kiggede lidt halv forvirret på ham, og rystede så på hovedet. "Hørte du mig ikke knægt? Jeg har slogt min sjæl til satan.. der er intet tilbage at frelse" sagde han roligt og lænte sig lidt ind over ham, så han blev fanget mellem James og lågen ind til legepladsen. "Jeg kan ikke døbes, jeg kan ikke angre, jeg kan ikke frelses.." sagde han roligt for at få drengen til at forstå det helt, det var ikke så svært at forstå men så selvfølelige.. han var jo en af de der mennesker der troede på at alle havde noget godt i sig, og lige meget hvad man gjorde så kunne man bare.. fortyde det og så var alt godt igen.. sikke noget vrøvl. "Hvis du så meget som prøver på at frelse mig.. åh jeg vil slet ikke vide hvad der ville ske.. din gud.. åh hvad han dog ikke ville gøre ved dig.. du skal passe på nu knægt." sagde han roligt og smilte så igen, så alt hans pragt stålede ud af ham. "Smut nu hellere hjem til din mor inden hun bliver bekymert.. ik?" sagde han roligt og trak sin arm til sig. han sendte ham så et frækt smil, han kunne slet ikke udstå det.. de var på så vidt forskellige sider af religion, og det skabte en står kløft mellem dem.. et menneske som ham, og en vampyr som James, de skulle slet ikke se på hinaden, slet ikke snakke samme.. åh hvor han væmmes.. nå men han ville ikke skade det godtroende menneske, selv om det var fristende. Han ville vende sig om for at gå igen, men han blev stående, han ville gerne høre hans naive svar.

Jackell kunne mærke at han blev en smule sur over den måde han svarede ham på, nægtede at blive frelst. Hvad var det for noget sludder! Han sagde dog ikke noget, men så på ham. Han lænte sig en anelse tilbage da han kom tættere på og han stod fanget mellem lågen og ham. Han blev faktisk en smule forvirret "Hvad er det der så slemt at du ikke kan blive frelst?! .. Jeg kan ikke se det, Vi har frelst folk der har syndet mere end du tror, synes du skal give det en chance!" sagde han så med en lidt mere hævet stemme. Han blev kun mere opsat på at han skulle frelses, jo mere flabet og .. her modsat manden blev. Selv var han jo .. slet ikke så troende, selvom han overholdte reglerne. Var han hverdag i tvivl om sin tro.. og hvis man er i tvivl, tror man ikke nok på det. Men manden var underlig, hvorfor var han så afvisende omkring det, selvom han havde en anden tro, kunne han godt skifte. Jehovas vidner frelser alle. Han tænkte slet ikke over at han ikke var hjemme mere, han følte mere han var 'på arbejde', selvom han oftest nok var gået for længst. Han var normalt ikke den der var så påtrængende. Men mere den der skyndte sig væk hvis folk ikke viste interesse med det samme.

Jamens kiggede undrende på ham da drengen begyndte at hidse sig op over det, men det spørgsmål han stillede ham var ikke noget James havde i sinde at svare på, aldrig. "Så.. eh hvad hedder du egentlig?" spurgte han så stille og gav ham et beroligende smil, han vidste ikke helt hvad han skulle stille op med ham, det var en diskution han slet ikke gad have, den var så meningsløst. "Skal vi ikke bare sige at hvis du nu prøver at frelse mig, så slår jeg dig ihjel.. slut på den diskution" sagde han roligt og tog fat om drengens håndled, "Men nu du er her, så kan du jo lige så godt komme med" sagde han stille og trak ham så med sig ned af gaden mod byens indre, mod den bar som han nu ejede. Han vidste ikke helt hvad det var han skulle med drengen, hvad han skulle stille op med ham.. men han kunne ikke finde på andet, siden drengen ikke gad hjem, så måtte han jo tage ham med. han blev dog lidt mere klar i hovedet og kom til at tænke over hvad det var han havde sagt, "Altså jeg slår dig jo ikke ihjel vel.. " sagde han så lidt prøvende, selv om den nok var umulig at trække i land nu. Han håbede bare ikke han havde skræmt ham for meget, for det var jo ikke ment på den måde. Han kom så til at tænke på det morsomme i det hele.. hvad nu hvis han prøvede at lade fyren her frelse ham? Det kunne blive sjovt.. kunne det ikke? Han måtte kvæle et lille drillende smil.

Jackell faldt en anelse ned da han pludseligt bare spurgte hvad han hed ".. Jeg hedder Jackell" sagde han så lidt undrende. Han blinkede kort med øjnene da han sagde han ville slå ham ihjel, uden af stand til lige at vide hvad han så skulle svare "hv-hvad .. n-nej" fik han fremstammet, lidt halvkvalt. Han blev helt usikker på hvad han skulle sige, om han skulle råbe om hjælp. Han stod lidt i mod, men lige meget hvad hjalp det, han blev trukket med. Det hjalp ikke særligt meget på ham at han sagde han ikke ville slå ham ihjel. Han havde allerede sagt det. Åh gud! Skulle han dø, Åh gud! Åh nej "D-Du må ikke dræbe mig" sagde han så og stirrede på ham, han så sig så hurtigt tilbage. Han blev bortført af en morder! En morder! Men han var alt for mundlammet og chokeret over at han rent faktisk .. blev bortført af den her mand, af en morder! Han havde jo ikke en gang prøvet at have sex eller drukket alkohol! Eller kysset eller været til fest! Nej nej nej! Det var alt for tidligt! Så ville han hellere skubebs ned af trappen en gang til! Selvom han havde brækket tre ribben den gang. Men hellere det end at dø!

Jamens smilte tæksomt, "Jackell" sagde han roligt og smagte lidt på ordene, det var et fint navn, ikke noget han havde hørt før i hvert flad, måske var det et bibel navn.. nok noget i den stil, han var jo ret så.. kristen hvis det var det de kaldte sig selv, eller ja.. lige meget. Han kiggede så hurtigt på ham da han fik sådan et.. mærkeligt udtryk i ansigt, ej helt ærligt altså. Han sukkede dubt og rystede på hovedet af ham. Han gad altså ikke stå på åben gade og snakke om hvor vidt Jackell skulle dø eller ikke dø. Han trak ham bare med sig og prøvede at tysse lidt på ham. Da de kom ind til den indre by, var der flere mennesker på gaden, og det vækkede altså en del opsigt at han kom slæbende på en fyr. "Okay, hør lige.. nu går du altså ordenligt og du skal ikke sige noget før vi når frem, okay" sagde han bare og slap hans håndled, men han bestemte sig hurtigt for at ligge en hånd i ryggen på Jackell og få ham med sig på den måde, da det ikke vagte så meget opsigt. De nåede hurtigt baren i byens mitte og James trak ham med om til bag ind gangen. "Jeg slår dig ikke ihjel, slap nu lige lidt af okay.. jeg tog dig med fordi du ikke gik hjem. " sagde han så og rystede lidt på hovedet. "Nå men engle bare.. hvis du virkelig gerne vil prøve, så.. frels mig" sagde han roligt og lagde sine hænder frem mod Jackell, selv om han ikke vidste hvorfor, men noget med at holde i hænder og sige nogen ord? Ej det måtte være noget hekse noget.. han trak hænderne til sig igen, og stirrede så bare tomt på ham, afventende.

Jackell blev lidt mere rolig eller han gik normalt. Han var dog stadig ret anspændt i kroppen og sagde ikke en lyd. Han så sig lidt omkring, der var mennesker, nogle unge fulde mennesker. Forskellige slags folk. Han så sig kort omkring da de kom ind og han stoppede op. Han så så op på ham da han sagde han skulle frelse ham, mente han det? men det kunne han ikke, ikke her. Det skulle en af de ældre jo gøre. Han så ind i hans øjne "Det .. kan jeg ikke" sagde han så "Det er kun en af de ældste der kan det" sagde han så og så lidt ned. Han fik det helt dårligt nu, han kunne jo ikke frelse ham lige her. Han skulle døbes og han skulle angre "Hvad hedder du?" spurgte han så, han ville vide hans navn, nu vidste han jo hans navn "Jeg kan godt bede for dig?" sagde han så og håbede at han ikke blev skuffet "Men du kan tage med hen til de ældste i morgen også kan du blive frelst og angre for det du har gjort og blive en del af Jehovas vidner" sagde han så og smilede lidt. Det var nok første gang nogen rent faktisk ville frelses. Det var helt mærkeligt. Han blev jo oftest altid set ned på af andre.

Jamens rystede bare på hovedet af Jackell da han sagde han ikke kunne gøre det, hvad var så pointen? Han sukkede og rettede så blikket mod ham igen, "Nej det anede mig" sagde han roligt og kiggede hurtigt på døren, han skulle altså på arbjede nu, og han vidste ikke helt hvad han skulle stille op med Jackell, skulle han prøve at sende ham hjem igen? Nej det kunne han vel ikke nu han havde taget ham med herhen, det virkede lidt mærkeligt. Men han var heller ikke helt sikker på han kunne tage ham med ind, men det blev han jo nød til et sted. "james" sagde han stille og fik dermed præsenterede sig selv, selv om han plagede at gøre et lidt større nummer ud af navne veksling, han kunne jo godt lide at fortælle hvem han egentlig var, og hvad det var han ville, men lige nu.. Jackell var ikke en del af hans plan, og det var kommet så uventede, og han plagede ellers altid at vide hvad han skulle gøre, men lige nu måtte han bare prøve sig lidt frem. "Nej tak, du skal ikke bede for mig, og jeg bliver desværre nød til at takke nej til det andet også, jeg er ikke intresteret. Jeg tjener kun min egen herre, og han ville ikke være vild med at jeg sådan gik og involverede mig med en som dig" sagde han roligt og smilte så kort. "Men kom du nu bare med ind, så finder vi på et eller andet" sagde han roligt og gik op af trappen og åbnede døren ind, så den dysterer bas musik væltede ud i baggårende. Hvis man kiggede ind kunne man ikke se meget andet end en gang, mørke og en masse tåge.

Skuffelse var ikke til at tage fejl af, den strålede ud af hans øjne da han sagde han ikke var interesseret. Han tænkte lidt over hans navn, James, det passede faktisk ret godt til ham. Det gik først op for ham at han var på vej ind på en bar da han blev ramt af den dyster musik. Han stoppede lidt op og så hen ad den dystre gang. Han fortsatte dog, men tog forsigtigt og diskret fat i hans ærme. Han følte sig ikke særligt tryg ved det. Der var sikkert .. fulde mennesker .. og sådan noget. Ting han slet ikke var vant til, ting hans far forbød ham at gøre og tage hen til. Det var usselt og det var kun dumme mennesker der gjorde sådan noget. På en måde var han nysgerrig og ville gerne være en del af det, på den anden side var han utryg ved det og på en måde bange for, selvom hans klassekamerater tog til fest hver weekend og drak, de var jo okay stadig. Hvad var det egentlig for noget rod han havde rodet sig ud i. Han blev jo nærmest henrettet hvis hans far fandt ud af at han var gået ud uden tilladelse, røget og været på en bar. Han ønskede ikke at hans fat skulle blive sur, men han følte alligevel ikke helt for at gå. Han var på den ene side alt for nysgerrig og på den anden side, når var han gået med.

Jamens betragtede hele tiden Jackell ud i øjnkrogen, han vidste jo ikke helt hvad han var van til, ærlig talt vidste han ikke særlig meget om hans tro, men den var vel ikke så anderledes fra de kristene, og det vidste han til gengæld en masse om. Men han havde ligesom regnet lidt ud det var noget ala kristen, bare med meget strammere regler vel, siden fyren ikke måtte ryge. "Har du været på bar før?" spurgte han så og vendte blikket mod Jackells tøj og måtte skjule et nedværdigt blik, hvorfor var det lige igen han havde taget ham med herind? Han ligede jo ikke ligefrem en fra første klasse.. nå men skidt pyt der sneg sig tit mennesker eller væsner ind her, som slet ikke hørte til, og oftes gav det faktisk bare et.. nyt pift, og det var jo altid en god ting. "Må du godt drikke? Vil du have en øl?" spurgte han så forsigtigt og åbnede døren ud til baren og gik ind bag baren og fandt en øl frem, idet han hurtigt hilste på de 2 bartenderer der var på arbjede. Der mødte en ind sener også, og på rigtig travle aftner/natte var der 4 i baren. Han havde også et par tjnerer, til at gå rundt og ryde op og komme med drinks og den slags, til dem der synes de havde for meget klasse til at skulle gå op og hente sine drinks selv. han fik åbnet øllen og stak den i hånden på Jackell og smilte så til ham.. hvor så han dog malplaceret ud dette sted, men ja, hvis han nu drak et par øl ville han måske ikke.. nej, han havde ikke tænkt sig at drikke staklen fuld, men han kunne jo heller ikke bare efterlade ham i baren, nogen måtte jo holde øje med ham.

Jackell nåede ikke rigtig at svare før han fik stukket øllen i hånden "Nej ... det har jeg ikke" sagde han så stille. Ikke nok med at han så malplaceret ud, han følte sig også ret malplaceret. Han så lidt på øllen, han måtte godt drikke for sin tro, men det skulle være på en pæn måde. Men hans far forbød ham det. Han satte sig forsigtigt på en barstol og fugtede læberne. Han vidste ikke om han turde tage en tår, han havde smagt en tår af noget alkohol en gang. Han tog en lille tog af øllen og den flydende runde smag landte på hans tunge. Han smilede forsigtigt til ham, så man kunne se hans mellemrum mellem foretænderne, som var første gang han rent faktisk havde smilet imens de havde været sammen. Han stoppede dog hurtigt, han var lidt pinlig over sit mellemrum, på trods af at han altid fik afvide det så sødt ud. Han så lidt ned og turde næsten ikke se rundt, men kunne alligevel ikke lade være med at kigge lidt rundt på de forskellige folk. Han så så på ham "Må jeg ryge herinde eller?" spurgte han så og så på ham.

Jamens smilte bare til ham og lod sin hånd stryge gennem hans hår kort og lod et drillende grin flyde over sine læber. Det var på en måde sødt, at han ikke havde været på bar før, men på den anden side, han skulle også passe lidt på, han ville jo helst ikke have at Jackell blev involverede i noget.. som han slet ikke skulle se eller høre, men det kunne næsten ikke undgåes sådan et sted som her. Det var jo ikke ligefrem en normal bare, den overnaturlige side, slog sig løs herinde og de lagde ikke låg på hvem de var, selv vampyrer udstillede sig gerne foran mennesker. Nogen fandt det stødende og farligt, mens andre ville gøre alt for en nat med en vampyr, sex for blod, sådan lød de flese byttehandler herinde. Det gjorde ikke James særlig meget så længe ingen af delen forgik i baren, det ville han ikke have, og slet ikke hvis en betjent lige synes han skulle komme forbi. Han vendte sig så om og fandt et aksebærger frem og stilte det foran Jackell "Det må du gerne" sagde han roligt og smilte så lidt. "Jeg skal lige ind og ordne noget, er tilbage om lidt.. men lige meget hvad du gør.. så lad dig ikke forføre, og gå ikke med fremmed" sagde han stille og vendte sig så om og forsvandt ud af døren igen. Han håbede bare ikke der var nogen.. overnaturlige der fik sine øjen op for denne dreng for så ville han måske ikke blive på sin stol i baren, og han ville helst ikke have han gik med nogen, slet ikke når han havde ansvaret for ham.

Jackell trak sin pakke smøger op ad lommen "Tak" sagde han så i et lille smil da han stillede askebægeret ved ham. Han trak en smøg op og derefter sin lighter. Han satte cigaretten i mundvigen tændte den. Han nikkede til det han sagde og tog et sug af sin smøg, Lidt undrende. Han skulle vist nok kunne passe på sig selv, han var jo 18 år altså. Han så lidt rundt, indtil han mærkede et par feminene hænder på sine skuldre. Han vendte sig hurtigt om og blev mødt af en blond slank kvinde "Hvad laver en flot ung mand som dig, helt alene her?" spurgte hun så med en stemme som var silkeblød og klokkeklar. Hun lod et par fingre lege lidt med hans hår i nakken ".. Jeg venter på en" sagde han så og tog forsigtigt fat i hendes hånd og fjernede den fra sin nakke. Han var blevet helt anspændt i kroppen. Hun lagde sin mund ved hans øre "Vil du ikke med ud og danse imens du venter?" hviskede hun så. Han rykkede sig lidt væk fra hende "N-Nej tak " sagde han så i et usikkert smil "Han kommer lige om lidt .. så .. ja, undskyld" sagde han og tog et sug af sin smøg og prøvede ikke at kigge på hende.

James forlod Jackell med en mærklig følelse, som om han svigtede ham lidt ved bare at gå. Men mon ikke han kunne klare sig i to minutter alene? Han vidste jo godt hvor svært det var at sige nej.. til nogen af de personer der var her, men nu når han havde bedt Jackell om at lade være, han kunne ikke have sagt det ret meget tydeliger.. i hvert fald havde han advaret ham. Han smuttede hurtigt forbi lagert og ind på et meget lille kontor med et skrive bord, en hylde et pengeskab.. og den slags der befinder sig sådan et sted. Han satte sin kuffert fra sig og knappede jakken op og lagde den hen over kontorstolen. Han rettede på slipset igen, og på sine skjorte ærmer der stak ud under habbiten. Han vendte sig om så sig kort i spejlet.. perfekt, altid perfekt. Han gik så tilbage gennem lageret ind på gangen og ind i baren. Han stoppede op i døren da han fik øje på kvinden der tydeligvis var igang med at forføre Jackell, hmm. Men da de fleste der kom her var stamkunder, eller folk man bare vidste hvem var, pga deres penge, deres mand.. eller noget ala den slags. Genkendte han hende hurtigt og smilte bare flask, han havde lært at behandle sine kunder orndeligt.. lige meget hvad end de gjorde. Han gik hen til dem og gav hende bare et blik, der sagde mere end mange ord kunne sige, og vendte blikket mod Jackell. "Hej.." mumlede han stille, uden helt at vide hvad han skulle fortage sig. Kiggede lidt på kvinden, han havde egentlig ikke noget imod det, hvis Jackell gerne ville slå sig lidt løs sammen med hende, ville han egentlig nyde at se på.. eller måske komme lidt i gang med arbjedet.

Kvinden vente sig en anelse irriteret væk, da hun ikke havde kunne få sit måltid. Han så efter hende og kunne godt mærke at det ikke var noget han var vant til, bare de der små berøringer og træk. "Hej" sagde han så stille og så lidt ned. Han skodet sin cigaret og tog en tår af sin øl. Han blev jo ikke fuld af en enkel øl, det var der vel intet galt i. Han havde den ene hånd i sit skød helt knuget sammen. Han havde svært ved at slappe af efter den lille episode, han havde bare troet at det var en joke da James sagde han ikke skulle lade sig forføre, han havde ikke troet at nogen ville prøve. Ikke med ham, men så alligevel de kendte ham jo heller ikke "Hvor gammel er du?" spurgte han så forsigtigt, lidt for at snakke om noget. Selvom han godt kunne mærke på James at Jackell lidt var en belastning " .. Du behøver ikke være ved mig .. hvis det er .. vil ikke være en belastning .. sårn .. ja" sagde han, ret dårlig til at formulere sig. Han drak noget af sin øl igen. Det smagte godt, men så alligevel på en underlig sær måde, det var jo ikke sødt eller sådan noget. Mere kornet gæret i det.

Jamens smilte lidt ud i luften ved det lille.. hej.. det blev pludeslig sådan en akhavet stilhed mellem dem. Han havde endnu ikke helt fundet ud af hvad han skulle stille op med fyren, men han havde ligesom lyst til at finde på et eller andet.. som de kunne lave.. så de kunne komme i beder snak. Han tog så fat om hans håndled og fik ham op og stå med en enkel bevægelse. "Jeg vil have sendt drinks ned til vores bord.. " sagde han hurtigt til bartenderen og trak så Jackell med sig gennem lokalet. Han åbnede en dør op hvor en vagt stod foran, på døren stod der VIP. Han trak Jackell med ind og lukkede døren bag sig. Det var et lige så tågede rum, men her spillede musikken bare af højtaler, ikke nogen DJ eller optrædner på den lille scene. Lyset var dysteret næsten mørkt, og rundt omkring i krågende var der angerede sofaer, med gardiner hengen ned fra loftet så man ikke umidbaret lige kunne se ind de forskellige steder. Det var privat, men det betød dog ikke at blod eller sex var tilladt, det her var til snak.. meget privat snak.. om meget private ting. James hev Jackell med sig hen i det fjerneste højrne, trak gardinet fra og skubbede ham ind i det lille rum. Bestående af to sofaer over for hinaden og et lille sofabord i midten. Han skubbede Jackell ned og side og lagde så hovedet lidt på skrå. Han trak gardinet for igen og satte sig i sofan over for. "Godt så.. så er vi da alene." mumlede han. "Hmm.. Hvor gammel tror du jeg er?" spurgte han så og hævede øjnbrynene sprøgende. "Nej jeg vil gerne tilbringe lidt tid samme med dig.. jeg synes der er noget facinerende over dig" sagde han ærligt og lænte sig tilbage. Han gav sig til at kanppe sin habbit op lagde den ved siden af sig, og folede skjorte ærmerne op til albuerne, og løsnede slipset lidt. Langt mere behaligt.

Jackell blev overrasket da James pludseligt hev ham op at stå og derefter trak ham med sig. Han havde regnet med at James bare var smuttet efter det han sagde. Han så sig lidt tilbage og derefter på VIP døren. Han så rundt i røgskyen og det .. utroligt nok endnu dystre sted, men det var mere mystisk og mindre party agtigt. Han blev sidende og satte sig lidt til rette. Han rømmede sig lidt og smilede lidt "Øh eh .. 23?" sagde han så, som et hurtigt gæt, han var i hvert fald ikke over, måske 24, men han kunne også sagtens være en på 20. Han rødmede svagt da han sagde at han var fascinerende "mh tak .. " sagde han så bare. Han åbnede sin jakke og trak den af sig. Der var ret lummert herinde. Han lagde den ved siden af sig og rettede lidt på den hvide t-shirt. Han glemte alt omkring at skulle være hjemme .. han var selv ret nysgerrig i James, måske var det fordi han var det totalt omvendte af ham? Han kørte hånden igennem sit brune hår.

Jamens lagde hovedet lidt tilbage og lukkede øjnene i, hvor gammel var han? 300 år? 400 år? Han kunne ikke helt huske det, det var i hvert fald der omkring, han prøvede at tænke sig om, men kun dårlige minder kom der ud af det, og han droppede det ret hurtigt. Det var alligevel ikke det år jackell ledte efter, i hvert fald ikke ud fra hans gæt. Det fik ham til at tænke på om Jackell vidste noget til den verden.. som James levede i, men han havde gættet at han ikke gjorde, han var meget.. uvis.. men ikke bange, ikke bange som en normal knægt nok havde villet være, hvis han havde kendt til baren, eller de overnaturlige. "Ja der omkring" mumlede han stille. "21 år.. og hvad er du? 17, 18 år?" sagde han lidt drillende, selv om det nok havde været sjovere at gætte på 16, men ja. Han åbnede øjnene da han sagde tak? Tak for hvad? Han blev dog afbrudt i sine tanker da en tjener trak garidnet for og stilte to glas foran dem og en flaske sprut, sikkert vin eller champange, noget i den stil, for det var nogen finde rødvins glas de havde fået. "Var der andet?" spurgte han henvendt til James. "har du en cigar?" mumlede han bare, og fik det hurtigt tilbudt fra tjenerens lommepakke. James sendte ham væk igen og tændte cigaren. Han rejste sig så og gik rundt om bordet. Et sekundt sener havde han lænet sig ned over Jackell med en hånd mod hans bryst, og tryggede ham lynhurtigt ned og ligge i sofaen, han fulgte selv med, ind over ham, og hævede øjn brynene lidt. "Må jeg godt kalde dig Jack?" spurgte han stille, og inden han svarede havde han allerede taget det til sig som et ja. "Jack.. hvorfor er du ikke bange?" hviskede han stille, og pustede røgen ud gennem næsen, idet han lænte sig tætter ned til ham, så deres ansigter var lige ud for hinaden.

Jackell lo lidt og kort da han lidt drillende gættede hans alder "Ja, Ja jeg er 18 år" sagde han så, lidt mindre anspændt end hvad han havde været inde i baren, alle de fulde .. underlige mennesker. Han så hurtigt hen mod tjeneren da han kom ind i det lille rum, med drinks og en flaske, med noget der helt sikkert var fyldt med alkohol. Han sad passivt at kiggede imens tjeneren var til stede, han skulle ikke rigtig have noget alligevel. Han kiggede lidt undrende på James da han rejste sig op, i det han pludseligt var ind over ham, han mærkede først hånden mod sin brystkasse, hvilket på et split sekund fik hans hjerte til at galopere afsted af nervøsitet. Han nåede slet ikke at reagere før han lå ned i sofaen med James over sig. Han blev faktisk en smule bange nu, men mest fordi James var så tæt på ham. Han så op i hans øjne "Je-Jeg .. " sagde han usikker på hvad han skulle svare. Han lagde forsigtigt hænderne mod hans brystkasse for at holde ham lidt på afstand. Han så derefter lidt væk da han var blevet helt rød i hovedet af flovhed ".. Hvad skulle jeg være bange for?" sagde han så stille, lidt usikkert. Han havde jo ikke .. sådan set på det som noget farligt, det var .. ja .. var det ikke bare noget, det var jo ikke rigtig vel?