En hyggelig gåtur - Aia

Dag: lørdag
Tid: Omkring middag
Omgivelser: Få mennesker, de små, hyggelige caféer har åbent
Vejr: solskin
Påklædning: ærmeløs t-shirt og shorts

Jack stod lænet op af en husmur med armene over kors og ventede på Aia. Han så på sit ur, hun burde snart være her. Han så på de mennesker, der passerede ham.
Hvor blev hun af?

Påklædning: Den sædvanlige blå top og skindbukser, bare fødder

Aia kom løbende gennem gaderne. Hun havde travlt, hun skulle have mødt Jack for femten minutter siden. Hun håbede bare på, at han ikke var gået.
Hun åndede lettet op, da hun fik øje på ham. "Undskyld at jeg kommer så sent," sagde hun forpustet.

Jack rystede på hovedet af hende og krammede hende. "Det gør ikke noget," smilede han og gav hende et kys på panden. "Jeg vil vise dig noget," sagde han med et smil, før han tog hendes hånd og førte hende gennem gaderne.

Aia nød at flette fingre med ham. Han var så dejlig. De passerede små, hyggelige butikker og hun mærkede at han virkede stolt over at gå ved siden af hende. "Må jeg godt sove hos dig i aften?" spurgte hun ham stille, hun skulle ikke være hjemme før i morgen.

Han slap hendes hånd og lagde i stedet armen om hende. "Selvfølgelig, det behøver du da ikke spørge om," smilede han, hvorefter han trak hende ind på en lille fortorvscafé. Han havde kendt hende så længe nu, at han kunne se på hende, hvornår hun var sulten.

Aia smilede til ham og gjorde sig hurtigt et overblik over menukortet. De bestilte kort efter. "Det er længe siden, vi har gjort det her," sagde hun med et smil. Hun nød at være sammen med ham, det bedste var, at han var hendes.

Jack smilede lidt og nikkede. "Ja, det er en skam, at vi ikke gør det så ofte," sagde han med et smil og tog hendes hånd. Hun så smuk ud som solen skinnede bag hende og lyste hende op bagfra. "Jeg har hørt noget om at du skifter hjem i vinterhalvåret?" spurgte han nysgerrigt.

Aia smilede kort. "Ja, jeg for vild og en mand, der hedder Josh, fandt mig og hjalp mig. Han sørger for, at jeg nu får undervisning på en skole og at jeg har et sted at bo i vinterhalvåret," sagde hun let. I det samme kom tjeneren med deres mad. "Men hvad har du så lavet siden sidst?" spurgte hun.

Jack nikkede og spiste lidt af sin burger. "Du ved, sådan lidt af hvert," sagde han, hvorefter han lavmælt forsatte: "Jeg er ved at bede om tilladelse til at blive magisk våbenhandler,"

Aia blev lidt forskrækket, hun kunne i forvejen ikke lide hans job. "Er det en god idé?" spurgte hun, hun ville gerne afholde ham fra det.

Jack sukkede lidt med et smil. Han vidste godt, at hun ikke brød sig om hans job, men det var det eneste han rigtig var god til. "Jeg tror godt, at du kender svaret selv," sagde han med et smil. Han elskede hende, men hun måtte altså lade være med at tvivle på ham.

Aia røstede på hovedet af ham, men hun vidste at han nok skulle klare sig. "Så siger vi det. Har du hørt noget fra din søster?" spirgte hun nysgerrigt. Jacks søster boede langt væk, men hun kontaktede ham ind imellem.

Jack stivnede lidt, det gjorde han hver gang, han søster blev nævnt. Hun var en af grundene til, at han flygtede fra trætoppene. "Det kan man godt sige," sagde han og trak et papir op ad lommen, som han rakte til hende. "Det kom i morges," sagde han med et suk og spiste lidt videre.

Aia tog imod papiret og lod øjnene glide hen over det. Okay, hans søster skrev, at han var blevet forvist, at han ikke skulle komme hjem, hun ville ikke se ham død og at hun ønskede ham det bedste. "Sikke et rod, hva'?" sagde hun og spiste færdigt.

Jack nikkede og spiste det sidste af sin burger, hvorefter han kaldte på tjeneren. "Regningen, tak," sagde han hurtigt. Tjeneren forsvandt og kom tilbage med regningen, Jack betalte og snart var de nede af gaden igen.

Aia flettede sine fingre med hans og smilede. Hun var bange for at ødelægge magien omkring dem, så hun hviskede, når hun sagde noget. "Hvad var det, du ville vise mig?" hviskede hun.

Han smilede og stirrede ud i det fjerne. "Det får du at se. Men bare rolig, vi er der snart," hviskede han til hende. Han nød at have hende tæt på sig.

Hun slap hans hånd og lagde armen rundt om ham. Hun tænkte stadig på om hun skulle overtale ham til at lade være med at være våbenhandler. Hu vidste, at hun kunne få ham til at lade være, men hun ville alligevel ikke. "Du ved godt at vi er på vej mod parken, ikke?" spurgte hun.

Han nikkede med et lille smil. "Jo," sagde han bare. De gik ind i parken, satte sig på en bænk og snakkede lidt, før Jack sagde: "Luk dine øjne."

Hun forstod ham ikke, men gjorde som han sagde.

Han løftede hende forsigtigt op og bar hende videre gennem parken og hen til et stort kirsebærtræ, der netop nu blomstrede. Han satte hende blidt ned og bad hende åbne øjnene.

Hun mærkede, at han løftede hende op, hun lagde hovedet mod hans brystkasse. Da hun åbnede øjnene måbede hun lidt, men smilede så stort til Jack. "JK, du er fantastisk," sagde hun smilende.

Et lille, skævt smil viste sig på hans ansigt. "Tak," sagde han bare, og lod kort sine læber røre hendes for så at trække sig lidt væk igen. Han var glad for, hun kunne lide overraskelsen. Tænk at det er præcis tre år siden vi kyssede første gang. De var netop her. Tiden er gået alt for hurtigt tænkte han.

Aia gengældte hans blide kys og undrede sig, da han trak sig væk. "Hvad er der?" spurgte hun og så ned af sig selv. Hun havde ikke noget siddende på trøjen, så hvad kunne det være, der havde fået ham til at trække sig væk?

Jack smilede, da han så det undrende blik i hendes øjne og lo lidt, da hun så ned ad sig selv. "Bare rolig, du ser skøn ud," sagde han beroligende med et lille skævt smil.