Brug for hjælp - Shaun

T: 16:45
S: Uptown, ude foran Shaun's hus.
O: andre rigmands huse, diverse personer der køre rundt i deres dyre biler.
P: sorte jeans, en vinrød bluse og en jakke.

Zaraq gik hurtigt mod Shaun's hus. Allerede var hun blevet angrebet af to varulve, det var tid til at søge hjælp. Hun håbede inderligt at hendes gamle flamme Shaun kunne hjælpe hende med det, ganske vist hjalp selvforsvaret en smule, men i længden kunne hun ikke klare det. Hun stoppede foran Shaun's hovededør, hun bankede hurtigt på bad til at han var hjemme, hun trak jakken lidt tættere om sig, som om den ville kunne skjule hende, men hun vidste jo godt at det var umuligt, det var bare ren ønsketænkning

det var ikke Shaun der åbnede døren men en af hans tre butlere "master Runner er i et møde lige nu men de kan komme ind og vente" han lukkede hende ind med et charmerende smil og gik ned af en gang med mange malerier af forskellige mennesker, eller det ville det se ud som. det var alle Dæmoner fra Shaun Runners familie. over alt i huset kunne man høre lyden af et stille piano der spillede meget lavt. jo længere butleren kom ned af gangen jo højere blev pianoet men også skrigene.
Shaun stod med tangen nede i et skud sår på en gangster fra mafiaen "lig stille hr. blaine, deres vriden gør det kun værre" han hev kuglen ud og forbandt det med en hvid gase binding. manden der hed hr. blaine bukkede og gik ud af døren da Shaun's butler kom ind "master Runner, der en kvinde der vil snakke med dem" Shaun smilede og fulgte med ud til hvor denne kvinde sad.

Zaraq gik indenfor og ventede tålmodigt på Shaun. Nu da hun var inde bag et hus's fire vægge følte hun sig mere afslappet. Det var længe siden hun sidst havde set Shaun, mon han vil kunne genkende mig? Tænkte hun fornøjet. Da butleren kom tilbage med Shaun med sig rejste hun sig høfligt op og ventede på at han kom nærmere

der var forskellige ting der gik gennem Shauns hoved summede lidt rundt i hans hoved, der var mange som han så hver dag komme ind og ud af bagdøren af hans hus. men aldrig nogen der ringede på fordøren, dem han normalt omgik med plejede at være meget diskrete når de kom hos ham for at blive fixet op igen. Da Shaun åbnede dørene sad en kvinde han ikke havde set i lang tid og så på ham, hun rejste sig op og Shaun smilede høfligt "goddag Zaraq, hvordan har du det" hans øjne hvilede på hende lidt før han gik hen til hende.

"Goddag Shaun, du ser godt ud som altid" sagde hun varmt, hun gik hen til ham. hun tog en dyb indånding inde hun sagde "jeg har brug for lidt hjælp. Diverse dusørjagere ved allerede at jeg er en drage, jeg går til et selvforsvars kursus, men det er begrænset hvor meget det kan nytte mod forskellige racer", hun kiggede venligt på ham, han havde ikke ændret sig så meget at hun ikke ville kunne kende ham

med en åben hånd gav han hende et slag på skulderen, blidt "jeg sagde jo at det ville ske så snart du lod din mund løbe over som en gal hund" han smilede lidt til hende før han satte sig ned "James, en kop te til mig og frøken Zaraq" han lænede sig tilbage "har du en form få betaling for at jeg kan lade dig bo her.

hun kluklo "vov vov. jeg er ikke en hund der lader mundtøjet løbe. " sagde hun i en let fornærmet tone. men hun smilede stadig, hun klappede på sin bukselomme hvor hende pung lå "troede du virkelig at jeg ingen penge havde? jeg har et arbejde så du ved det" fortsatte hun