Gensyn - Fredrick

Fredrick smilede til ham, "selvfølgelig, det er ikke noget problem" sagde han. "-mange tak" sagd han, da Jasper tog deres kop og glas, og han prøvede at gøre plads for ham, da han kravlede over ham. "Jeg kan introducere dig for min sambo" sagde han med et smil.

"Det ville være skønt!" sagde han med et stort smil på læben. "Hvad hedder han? Er han lækker?"

Fredrick grinte, "han heder Elias, og ja .. men du må hellere lade være med at fortælle ham det, så bliver han bare helt gener og akavet" sagde han med et skævt smil.

"Høhøhøhø" grinte han. "Det skal vi nok få det sjovt med...Ej, jeg skal nok lade være (for nu)." Han himlede med øjnene.

Fredrick lo, "ja, det kunne ellers nok være meget sjovt" sagde han med et grin, "jeg kan give dig hans nummer, så kan du kontakte ham?" foreslog han.

"Kan vi ikke bare tage over til jer, så kan jeg møde ham under trygge rammer?" sagde Jasper.
"Jeg kan nemlig ikke finde ud af togsystemet her endu. Og jeg kender ikke byen så godt."

"jo, det kan vi godt" sagde han med et smil, "tænker du på i dag, eller skal vi finde en anden dag?" spurgte han.

"Det kunne sagtens være i dag for min skyld." sagde han.

Fredrick smilede, "godt så, lad os sige i dag", "jeg kan lige ringe og høre om han har tid" sagde han med et smil.

"Awesome!"

Fredrick fandt sin mobil frem og ringede til Elias.

"hey det er mig, Fredrick, jeg har en ven der gerne vil møde dig, kan vi komme forbi om ca. tyve minutter, eller passer det dårligt?"

"Jasper, en vulp jeg mødte for nogle år siden, han var interesseret i magi, han er lige flyttet til byen, awesome, så kommer vi forbi"

"Fantastisk, ses!"

Fredrick lagde på og smilede til Jasper, "vi kan bare komme forbi" sagde han glad.

Jasper smilede glad. "Skal vi så komme afsted?" spurgte han og rejste sig fra sofaen. Han fandt sandaler og en hættetrøje som han bandt om livet. Han klipsede sine nøgler til sine bukser og stod ved døren og ventede på Fredrick.

Fredrick rejste sig også og gik hen til døren, "ja lad os det" sagde han med et smil.

De ankom til leligheden, fredrick førte vej ind og op ad trapperne, indtil de ankom til deres dør, så pbnede han den og holdt den åben for Jasper, "så er vi her" sagde han med et smil, "bare træd indenfor". Det var en rimelig stor, moderne lejlighed, der var rimelig pænt ryddet op, selvom der da var lidt rod rundt omkring. "Så er vi her!" råbte han ind i lejligheden til Elias.

Elias havde gået lidt nervøst rundt i lejligheden, lige siden Fredrick havde ringet. En ven der gerne ville møde ham? Det var noget underligt noget at sige.. hvad havde Fredrick fortalt om ham? Han var gået rundt i cirkler, havde sat en kande over til te, og så gået rundt i cirkler igen. Da døren blev åbnet og Fredrick kaldte, stak han hovedet frem ude fra køkkenet "uhm hey?"

Jasper lukkede hoveddøren efter sig og fik sin hale i klemme. "Av!" udbrød Jasper i smerte. Men han grinte det bare væk. Han tog sine sandaler af i entréen og begav sig ind mod køkkenet hvor Elias stod.

"Hej, mit navn er Jasper. Giver du kram?" sagde han og stod med åbne arme.

Fredrick kiggede undersøgende på ham, for at se om han var ok, men da han grinte slappede han af igen. Han smilte til Elias, "det her er så Jasper, han vil gerne møde folk i det magiske miljø" sagde han med et grin, men knurrede svagt inden i, da Jasper ville kramme Elias.

Elias så lidt overrasket på den fremmede fyr. Han rødmede svagt og sendte ham et genert smil "ja hej" sagde han og gav Jasper et kram "ja jeg hedder så Elias"

"Hej Elias" sagde han for at bekræfte at han kunne huske navnet. Jasper kiggede rundt i lejligheden. "Wooow, her er godt nok stort!" sagde han begejstret. "Bor i virkelig kun to her?"

Fredrick grinte og nikkede, "jep, ser du, Elias er rig" sagde han lidt drillende, "så vi kan bo godt, mit gamle sted var langt mindre imponerende".

"Jeg er ikke rig" sagde Elias og sendte hurtigt Fredrick et strengt blik "mine forældre sidder ikke helt dårligt i det med penge, og de har givet mig en fin opsparing så jeg kunne bo i et område hvor der ikke går folk rundt og stjæler hele tiden.."

Jasper satte sig forsigtigt på den fine sofa, og prøvede ihærdigt ikke at sidde forkert eller at gøre noget forkert. Måske skulle han ikke have krammet Elias, måske gjorde det ham uvenner med Fredrick, og det ville han nødigt. "Jaer, det gør de åbenbart i mit kvarter, har jeg hørt rygter om fra flyttemændene." sagde han.

Fredrick sendte Elias et grin, "så siger vi det" sagde han og rullede med øjnene. Han satte sig ved siden af Jasper, "du skal ikke lytte til ham, hen er rig" sagde han drillende, "og ja, der kan desværre godt være lidt tyveri rundt omkring".

Elias satte sig overfor dem i en lænestol. "Hvor er du da flyttet ind henne?" spurgte Elias og så lidt bekymret på Jasper, der ikke så ud til at være meget ældre end han selv.