et intresandt møde (Elisabeth)

tid: lørdag/søndag kl. 02:30
ongivelser: der er en del mennesker, nogle var her for at fejre livet, andre var her for at drukne deres sorger
påklædning: et par røde jeans, en hvid t-shirt, en sort læder-jakke, med falsk pæls langs kraven, fra hans hofte hang en kæde og på hans fingre sad adskillige ringe, hans hår sad løst, så det passede til hans distræt forfatter look

Dresden sad i baren, han var kommet her ned for at fejre at de var begyndt filmatisering af hans første bog, og hvis det ikke var grund nok til at feste, så er der indet der er.
han så sig rundt for at se mo der er nogen som var interessant at tale med

Påklædning: https://2img.net/h/oi46.tinypic.com/usi36.jpg

Elisabeth trådte ind på Black bird og så sig omkring. Det var første gang hun havde været til fest, siden hun var ankommet til Aterswell. Hun bevægede sig tøvende hen til et af de ledige borde og satte sig ned. Hun betragtede de folk der dansede, og var slet ikke sikker på hun ville kunne gøre en efterligning.

Dresden så en ung smuk kvinde komme gående ind af døren, for hans syn, pulserede hun af magi, dette fanged hans interesse, han så også at hun tøvede som om at hun ikke var van til at være et sted som dette, og det ville være utrolig uhøflig af han ikke at byde hende velkommen
han gik over til hende med et smil på sine læber og sagde ''mit navn er Nathan Dresden, kan jeg byde dig på en drink''

Elisabeth smilede høfligt til den unge, charmerende mand "mit navn er Elisabeth Morgan, jo tak" svarede hun, lettet over at have mødt en at tale med allerede. Hun havde frygtet hun skulle sidde alene hele aftenen, uden en sjæl at tale med.

Dresden trak hende væneligt hen til baren ''hvad vil en smuk troldkvinde have'' sagde han med det kækt og en inbydene lavede en indbydene gæstus mod baren

Elisabeth blev overrasket, han måtte selv være i stand til at lave magi.. personligt havde hun aldrig lært at aflæse andres magiske energier, men hun vidste da at det var muligt. Hun smilede til ham "og jeg som allerede var overrasket.. De må selv være troldmand?" sagde hun i et lavere toneleje, så andre ikke kunne høre dem "hvad ville De anbefale?"

''jeg vil sige art jeg er noget andet'' sagde han med et mystisk smil ''men ja jeg kan bruge magi, men jeg vil anbefale en klassiker'' han tængte sig om et øjeblik '' som rom og cola''

"Lad mig prøve sådan en" sagde hun og så interesseret på ham "De ville sige noget andet? En mand der bruger magi, men ikke en troldmand.. De har gjort mig nysgerrig"

Dresden bestildte to rom og cola og sagde til Elisabeth ''at være troldmand, indikere at man har fået en eller anden form for uddannelse, for mig var det noget mere pludeseligt, som en kniv mellem ribbene, faktisk døede jeg''

Elisabeth hævede et øjenbryn "De døde?" spurgte hun og man kunne se misbilligen i hendes blik "hvordan lærte døden Dem magi?"

''lad mig bare sige at jeg ikke kom alene tilbage fra de dødes rige'' sagde han og tog en tår af sin rom og cola ''og det er min passager, som giver mig min magi''

"Aha" sagde Elisabeth og så interesseret på ham "har det nogle.. negative konsekvenser?"

''ikke ud over en stor sult for æbler og en stæmme i mit hoved engang i mællem, men det var enten det eller at blive i de dødes rige''

Elisabeth kom til at le "en lyst til æbler..?" mumlede hun og rystede på hovedet "sikke en besynderlig vane at samle op i de dødes rige.."

''aldrig undervuder æbler, de har startet krige'' sagde han med et smil ''jeg er bare glad for at det ikke var noget,som menneskekød jeg havde fået en appetit for''

"også jeg" svarede Elisabeth og betragtede Dresden, det var utroligt hvor meget magi hun var stødt ind i her. Hun havde været van til at være en af de få der kunne magi, og en af de stærkeste.. nu var hun omgivet af magiske væsner, med evner der nemt målede sig med hendes egne.

''hvad med dig, hvordan lærdte du magi, lad mig gætte du lærte det i en gammel bog i en hæmelig kæller, eller du lærte det fra en gammel kone, som truedemed at spise dig levende'' sagde med en dramastisk stæmme

"Min bedstefar" svarede Elisabeth og grinede svagt "selvom det andet nok havde haft mere spænding. Hvis det hjælper noget, så øvede vi nogengange nede i kælderen.. men det var ikke en særlig dramatisk oplevelse"

''det er stadig bedre end at dø'' sagde Dresden med et smil ''men at dø er stadig hundred gange bedre end at leve et kedeligt liv, eller leve som et offer''

Elisabeth så undrene på ham "jeg ville mene et trygt liv, var vigtigere end et spændende liv" sagde hun.

Dresden øjne blev pludeselig mørke, som om han huskede noget han helst ville glæmme ''så er spørsmålet bare er det at leve, hvis man lever i fygt for, at være den man er, eller er forhindret i at have glæde''

"Jeg har altid forestillet mig at trygt hjem, med smukke naturomgivelser og en venlig mand" sagde Elisabeth "jeg tror på ingen måde at den forestilling gøre andet end give mig glæde, og det ville ikke gøre mig til en anden end den jeg er"

Dresden smilede og så op i loftet mens han talte ''problemet for mig er at jeg er en adrenalin-junkie, så hvis jeg var tryk, ville jeg få abstinenser, som dedration og uro, men jeg kan forestille mig at det kunne være rar, men kedeligt''

Elisabeth smilede "aha, De kan lide fare" sagde hun "jeg tror nu selv jeg ville foretrække tryghed, men jeg kan se hvad De mener"

dresden drak resten af sin dring ''det er ikke så meget at jeg jeg kan lide fare, som at jeg er afhængig af det''