En ulv i sneen. //Jake//

T: 22:30
O: Sne på jorden
S: Parken på en sti
V: Stjerne klart

Anna Rose gik stille gennem parken, det var den hurtigste og mukkeste vej hjem, i sær når månen skinnede som den gjorder og stjernerne var så klare, sneen på jorden genspejlede måne skæret og alt glittrede nærmest.
Anna Rose havde sin røde jakke på med jordbærknapper, sine sorte bukser og et hvidt halsterklæde, hun havde røde støvler på og gik stille på stien med en skulder taske på og nynnede.

Jake gik stille og nynnede en tilfældig melodi. Det var koldt, men han frøs ikke på trods af, at han ikke havde jakke på. Tvætimod var den kolde luft forfriskende; den fik ham til at føle sig levende. Han elskede de sene aftenture.
Normalt vill han have taget i skoven i stedet for parken, men han havde ikke rigtig lyst til at gå den lange vej derhen den nat. Parken var vel også bedre end ingenting.
Jake sugede indtrykket ind med alle sine sanser. Lugten af bilos hang ikke lige så tungt i luften her som i resten af byen. Rundt om ham lå dynger af hvid sne og glimtede i måneskæret. Jake fik pludselig en trang til at forvandle sig. Ikke at det var noget nyt; trangen kom og gik.
For det meste var han nødt til at holde den nede, men nu kunne han slippe den fri for fuld kraft.
Han så sig hurtigt om, inden han sprang om bag en busk og klædte sig af. Han ville helst ikke ødelægge sit tøj, når han forvandlede sig.
Jake lukkede øjnene og begyndte at forvandle sig. Det gik hurtigt, men langt fra smertefrit. Hans knogler strakte sig, brækkede og satte sig sammen på ny måder. Musklerne og ledebåndene gjorde samme. Efter et minut, var han fuldt forvandlet.
Det første Jake overhovedet gjorde, var at storme ud af busken så hurtigt han kunne og springe på hovedet ned i en snedrive. Han jappede af glæde og gav sig til at rulle rundt. Det var så sjovt!
Pludselig stoppede han og gloede på stien. En ung kvinde, sikkert på alder med ham eller lidt ældre, gik stille hen ad stien. Han rystede sneen ud af pelsen og sneg sig langsomt ind på hende. Nu skulle hun få sig en ordentlig forskrækkelse!
Da der kun var få meter imellem dem, spænede Jake hen imod hende, og sprang på hende så hun væltede, mens han hylede og knurrede som om han ville æde hende.

Anna Rose hørte noget men hun gik i sine egne tanker og nået lige at se ulven ii tide nok til at hende magi virkede, det var nok ham der ville få en overaskelse.
Hurtiger end et meneske kunne tænke var der kommet et magisk kraftfælt rundt om anna Rose der slemtede lidt af sneen, da ulven ramte hendes skjold brugte den kraften fra slaget og slog tilbage med den dobbelte styrke så ulven ville flyve væk fra Anna Rose og holde hende i sikkerhed.

Anna Rose ville ikke skade ulven, så hvis det så ud til den ville falde hårdt ville et nyt kraftfælt blidt gribe den og sætte den på jorden.

Anna Rose øjne glødet fra den magiske enagi og hun så alvoligt på ulvene, ikke spor bange "Hvad har du gang i!"

Jake rystede sig og så på hende, lettere fortumlet. Det tog et par sekunder for ham at samle tankerne og opdage at hun havde spurgt ham om noget.
"Jeg... Jeg ville bare prøve at forskrække dig," sagde han og prøvede at fokusere, mens hans syn hele tiden bevægede sig rundt i cirkler. "Jeg ville aldrig have gjort det hvis jeg vidste at du havde magier."
Han gik still og roligt tilbage til hende, så tæt at de næsten stod næse til næse. Jake snusede ind og udbrød så: "Du lugter sjovt." Han stirrede hende stadig lige ind i øjnene.

Anna Rose havde stadigvæk sit kræftfelt oppe, men nu lå det tæt ved hendes ud og over hendes tøj.
Anna Rose tog hænderne op til hans hovedt og healede ham stilel for de skader han nu måtte havde fået "hvordan sjovt?" spurgte hun stille og smilte sødt til ham, han var ikke den første der havde prøvet at forskrække hende.

"Sådan... Ikke-menneske sjovt," sagde Jake mens hun helede ham. Hans syn holdt efterhånden også op med at køre rundt i cirkler. "Du skulle vel ikke tilfældigvis leve tæt op ad vampyrer, vel?" Jake hadede vampyrer. De havde aldrig forvoldt andet end problemer for ham. Skulle altid komme med deres 'varulve-er-det-samme-som-hunde' jokes. Det drev ham til vanvid!

"Nej, jeg har haft lidt problemer med vampyre så det gør jeg ikke" sagde hun og strøg hans hovedt og smilte "Så god som ny" hun rettede sig ordenligt op og smilte veneligt til ham "Men jeg har vareulve venner"

"Virkelig?" spurgte Jake. "Jeg har mødt et par stykker, men jeg har aldrig rigtig talt så meget med dem. De fleste havde enten for travlt eller mente at jeg var irriterende. Hvordan kan nogen overhovedet synes det om mig?!" Han satte sig ned og så op på pigen. "Hvad hedder du forresten?"

//wow du har svaret :O og der ikke engang gået en uge //

Hun smilte "Jeg hedder Anna Rose, og måske hvis du prøver at havde det... 'sjov' med dem kan det være irreterene"

"Nej, jeg er da ikke irriterende... Forresten jeg hedder Jake." Han rejste sig op på bagbenene og begyndte at forvandle sig tilbage for at give hende hånden. Han var ligeglad med at han var nøgen når han forvandlede sig tilbage. Som varulv var det ikke helt ligeså koldt som hos et menneske.

Anna Rose tog hans tøj og smilte "hyggeligt at møde dig Jake" hun lagde mærke til han ikke havde tøj på, hendes øjne lyste og puselig havde han, han kunne ikke mærke tøjet kun se det.

Jake stirrede på tøjet på sin krop. "Øøøh... Hvorfor gjorde du det?" Jake havde problemer med at forstå andre folks blufærdighed og kunne ikke se hvad problemet var med nøgenhed.

"Jo, i tilfælde af andre kommer forbi, jeg ville nødig havde de stille spørgsmål" sagde hun og smilte, rettede tasken på sin skulder og så på ham, han lignede en på hendes alder, måske lidt ældra, måske lidt yngre.

"Sååå... Hvad nu?" spurgte Jake for at bryde den næsten pinlige tavshed. Han stod og stirrede på pigen. Det første han lagde mærke til var hendes ild røde hår. Han havde aldrig set sådan en hårfarve.

Anna Rose smilte "Tja, du var den der næsten skræmte livet af mig, jeg syndes en slags undskylning ville være på sin plads"

Jake løftede et øjenbryn, som for at sige 'seriøst?!', men rømmede sig alligevel og fik fremstammet et: "undskyld jeg hoppede på dig og kunne have brækket din ryg hvis det ikke havde været fordi du nær havde kvæstet mig med dit skjold."

Anna Rose rollede med øjne og smilte "Mit skjold tog kun den kraft du brugte mod mig og sendte tilbage på dig.

"Som jeg sagde: Nær havde kvæstet mig!" Jake var ret sur over at have faldet for det trick med skjoldet. "Ligemeget... Hvem er du egentlig?"

"Jeg er Anna Rose, sygeplejeske på den magiske del af hospitalet" sagde hun og rattede sin taske "Det alt du behøver at vide"

"Virkelig? Jeg vidste ikke engang at der var en magisk del af hospitalet. Hvorofor ved jeg ikke sådan noget?! Forresten, jeg hedder Jake," sagde han og holdt en hånd frem til hende. En smule manerer kendte han da.

Hendes skjold lå på hendes hud og hun trykte hans hånd

Jake kunne svagt mærke skjoldet rundt om hende. "Er du en smule paranoid? Jeg har altså ikke tænkt mig at gøre dig noget."

Anna Rose smilte "Tja, når folk prøver at skræme livet af mig så vil man gerne holde sig selv sikker"

"Nåja, det ka' jeg godt se," sagde Jake og grinede lidt. "Så eh, skal du noget eller...?"

"Jeg var faktisk på vej hjem fra arbejde" Sagde hun stille, så mod den vej hun skulle.