for koldt til at bade - zora

zora fulgte hans peg og fik øje på hendes regnbue, hun smilede ``ja, det er der sørme også`` hun blev ved med at kigge på regnbuen.

"Kan du lide regnbuer?" spurgte han med et lille smil.

zora nikkede ``ja, jeg elsker dem`` hun så op på ham og smilede.

"de er også smukke" sagde han og kiggede på den, "og et alt for sjældent syn".

zora nikkede, han havde ret i at de var et for sjældent syn. det var derfor hun havde lavet den. ``det er ærgeligt at de næsten aldrig er her, de er så smukke. og føles på en måde magiske, med alle deres farver`` hun så fortryllet på den.

Han nikkede, "ja, det er ret utroligt alt det naturen kan uden magi ..."

``den kan så meget, vi burde lære af den.`` hun smilede og var helt fortabt i regnbuen.

Han nikkede, "helt klart"

hun smilede og fik stille regnbuen til at forsvinde. hun blev kort trist, men regnbuer var et sjældnt syn

"er du ny her i byen?" spurgte han nysgerrigt.

zora kiggede på ham ``ja,jeg kom hertil for nogle dage siden.`` hun smilede venligt ``hvad med dig er du ny i byen?`` hendes nysgerrighed var blevet vakt.

"nej, det kan man vist ikke sige" svarede han, "jeg har boet her i fem år nu".

zora smilede ``det var længe``

Han nikkede, "ja, jeg er ikke typen der flytter meget rundt" svarede han, "hvor boede du før, du flyttede her hen?" spurgte han nysgerrigt.

zora smilede stort ``i havet`` hun tænkte tit på den tid hun havde brugt med bare at svømme rundt.

Han så undrende på hende, "...i havet??"

zora nikke fjernt ``på det tidspunkt var jeg ikke så meget for at gå heroppe,på landjorden altså`` hun smilede muntert.

Han kiggede meget undrende på hende, "... så, du boede i havet?" spurgte han igen.

zora smilede svagt ``jep,det var lige efter at min mor og far havde fundet hver deres anden fisk. så jeg stak af`` hendes smil blev bredere, hun var blevet frygtelig sur på hendes forældre da de havde fundet andre. hun kunne ikke holde det ud og stak af, hun smilede breder ved mindet.

"øh ... fisk? Havet?" sagde han forvirret, det var efterhånden ved at gå op for ham, at der var noget her han ikke forstod.

zora kom i tanke om at han kun var et menneske ``jeg mener andre mennesker,du ved ordsproget : der er andre fisk i vandet.`` hun smilede

Han nikkede, "ah ja ... men du boede i havet?" spurgte han, nu lidt mindre forvirret.

zora smilede ``ja altså, så langt nede ved vandet man kan med et sommerhus. med havudsigt`` hun smilede breder og gladere.

Han nikkede, "ah .." sagde han, nu gav det mere mening.

"jeg må hellere se at komme hjem jeg er på gåben, så det tager nok noget tid, farvel det var hyggeligt at møde dig Richard" hun rakte venligt hånden frem.