Tilbyder I en skovl, så man kan grave sig ned i et hul? ~ Åbent.

Sebastian smilte stille for sig selv mens han så på sin modstander der parerede hans slag, dog havde han ikke gjort sig umage mere leget han bare med Maya, Han hyggede bare på stole benne, hvis han ønskede det kunne han have med let hed cuttet dem ned, men dog leget han aligevel med Maya.

Han grinte da Maya forsøgte at gøre udfald mod ham, han svingede sit ene ben op for at sparke med store kraft imod Maya's høre håndled eller arm, mens han elegant svingede sit sværd mod venstre for at afbøje det angrab der, før han hoppede tilbage.
Han ville gå hend mod den ødelagte mur, og gribe fat om et rør der var omtrant 1,40M langt og kaste det over til Maya mens han smilte. "det er jo ikke fair, du har træ jeg kan ødelægge det med let hed," Sagde han mens han så tilbage på Maya.

Anna Rose lå og sov (Thats pretty must it xD knockt cold)

// Heldige Anna Rose! XD

Adrenalinen bølgede rundt i hendes krop, og fik hende til at reagere hurtigt. Lyden af Sebastians sværd der skar igennem hendes ene 'våben' fik hende til at trække den anden hånd tilbage med lynets hast. Hans fod nåede at snitte hende, og det gjorde skam ondt nok i hendes allerede skadede arm.

Hun trådte tilbage, på nogenlunde sikre ben, da Sebastian valgte at kaste et rør efter hende. Alt hun behøvede at gøre var at dukke sig. Den fløj igennem hendes hår med rivende hast, da hun nærmest faldt imod jorden i en hovedkulds bevægelse. Et par blonde hår var blevet revet ud, og dalede ned mod gulvet.

"Ej ja, nu du siger det!" Hun fakede et overrasket tonefald, men hendes stemme dryppede af sarkasme. "Hvis du gav mig dit sværd, ville det være meget mere fair, synes du ikke?"

Sebastian grinte mens han så til hvordan Maya for ned på gulvet for at undgå den store jernstang, dog tog han sit snit til at sprinte over til hinde for at sætte sin fod på hindes mave //forudsat at hun er på ryggen ellers er det rykken han trader på // mens han grinte "Tja, Måske, men jeg tvivler på at en tøs som dig kan bære det" sagde han mens han nærmede sig hinde for at presse hinde ned mod jorden.
Hvis det havde lykkeds ham at pinne Maya ned til jorden, ville han såtte sit sværd tilbage i skeden på hans ryg, hvorefter han ville dumpe ned over pigen side på hindes mave/ryk og stille grine for sig selv.

Alt den larm havde ikke gået ubemærket, en kvindelig syge plejske kom ind "Hvad i al ver-" Hun stivnede ved det hun så (Enten Sebastian med svær eller ham der holder Maya nede) Og gav et skrig fra sig om hjælp, hun havde også bemærket den anden sygeplejeske på gulvet og den ødelagte væg.

Maya havde siddet på hug da han kom imod hende, men da han pludselig var lige ved siden af hende, med en fod rettet direkte imod hende, væltede hun tilbage på ryggen og fik hamret hans fod lige ned i brystkassen. Al luften blev hamret ud af hendes lunger med en ret voldsom lyd. Af ren refleks greb hun fat om hans ankel, men havde ingen effekt ved at rive i den. Hendes ribben gav efter, og hun stønnede af smerte. Hun ville gerne komme med en eller anden smart bemærkning om at piger aldrig måtte låne det seje legetøj, men hun havde på fornemmelsen at hun alligelvel ikke ville være i stand til at sige noget.

Lyden af den skrigende sygeplejerske fik Maya til af spjætte af forskrækkelse. Hvis Sebastian rettede sin opmærksomhed imod sygeplejersken og gav Maya en åbning, ville hun vride sig og sætte tænderne i hans ankel. Hvis han ikke gjorde... Så ville hun bide alligevel.

Sebastian smilte for sig selv efter han havde fået Maya ned og ligge, han præssede til for at få Maya til at tabe pusten, han grinte lumsk, mens han så ned på pigen, før det irrertenre skrig lød, han sukkede og kiggede over på den ny andkommende sygeplejiske, og sukkede, dog bare for at føgle mayas tænder bide ind i hans fod, han gispede lidt det havde han ikke vented af den tøs, dog grinte han, han rev sin fod til sig bare for at give sig selv overbalance for at falde ned over maya. Han ville lande så han havde hoved få cm væk fra Mayas hoved, kiggende dybt ind i hindes øjne. "nå nå så man bider?!" sagde han med et lumsk smil, mens han stille smilte.

Flere læger og vagter kom løbene og 2 af vagterne trak pistoler og peget mod Sebastian "Hænder op, NU!"

Da hun mærkede Sebastians tunge krop vælte ned over hende, skyndte hun at flytte sig, inden hun blev mast alt for meget ned i gulvet. Hun fik sit ene ben viklet rundt om ham, og fik sig trukket ud fra sin plads under ham. Argh, gid hun havde haft et våben med. Selv en pistol ville være fint nok!

Hvis han ikke flyttede sig hurtigt, ville hun nu side på ryggen af ham, indtil han prøvede at rejse sig op. "Man bliver jo nød til at passe ind." sagde hun. Det var svært at sige om hendes stemme var hadefuld eller drillende. Hun havde svært ved at holde sin muntre personlighed tilbage, selvom hun var ret utilfreds med situationen.

Da et par pistoler pludselig blev peget imod dem, lyste hun op i et smil. En pistol!

Seb blinkede forundret, da Maya svingede sig væk fra ham og op på hans ryk? han sukkede lidt, og med en hurtig bevægelse ville han svinge ud med sin hånd imod Maya's side nok tage hinde i overraskelse af hurtigheden og styrken der kom hammerne ind i siden på hind, hvis han da ramte,

han gloede bare over på de to vagter, mens han havde slået ud efter Maya for at få hinde af, før han sprang op og til bage på benene stående sådan med Anna bag ham Maya i hans front og bag hinde vagterne og det andet kravl. "suk. Mere påstyr..." sagde han og så på vagterne.

Vagterne sigtede mod Sebastian "Hænderne op nu" de var lidt nervøse men ville ikke vise det, det her var et hospitalt og de skulle havde styr på alt det rod hurtigt.

Sebastian var skidestærk, og hans slag fik hende til at rulle væk hen over gulvet. Heldigt at hun havde nået at få en arm imellem, ellers ville han måske havde skadet hendes indre organer mere... og hun havde en slem følelse af at de allerede havde lidt en del overlast, selvom hun var blevet healet.

Hun stolede ikke et sekund på vagterne, så med en hurtig og ulæselig bevægelse snuppede hun den ene af vagternes pistoler og rettede den direkte imod Sebastians kønne ansigt. På et øjeblik havde hun trykket på aftrækkeren, og sendt kuglen af sted. Hun regnede ikke med at den ville ramme, så hun var allerede på vej væk, imens vagterne råbte og satte efter hende.

Sebastian grinte mens han så på hvordan Maya havde rullet hend over gulvet, han smilte stille for sig selv,

Lige pludselig så han Maya snuppe en af pistolerne, og rette den mod ham, han smilte dog rørte han sig ikke da han fik et skud sat i hoved, kun et little "av, min tur?" han grinte manisk nu da han grab om sit sværd bloded løb ned af hans andsigt, Dog inders inde var han lammet i nogle sekundre af den store smerte af at få en kule skudt ind i kraniet og ind i hans lettere døde hjerne. Dog blev kuglerne skubbet ud da han healede sig selv med det blod han han optaget, før han spurgtede efter maya og vagterne.
Maya Kunne høre et smærtes skrig baghinde der hurgits blev til et Horror skrig da hun kunne høre hans svær skære igennem kød og bræke knogler, hvis hun så sig tilbage kunne hun se hvordan den ene vagt ham der var bagerst havde fået sværet banket igennem maven og fik det revet op fra maven gennem skuldren.

Anna Rose åbnede øjne, hun satte sig langsomt op og tog sig til hovet.
Hvad var der sket, og vigtiger, hvad skete der? Der var skrig og folk der løb rundt.
Hendes syn var tværet ud og hun så der var blod på jorden.
Hun følte sig så svag og gispede efter luften, nogen råbte noget, omkring alle skulle væk...
Anna Rose faldt sammen og hostede, lukkede øjne igen og følte hvor utrolig tung hendes krop var.

//Til Mayas comentar: Her må jeg være enig, det nok ikke dræbene siden du er en vampyr men det er nok til at slå dig ud vil jeg mene eller iværtfalt ville du ikke tage let på det :S tænk på Vampire the mascarade Seb, 5 kugler i hoved er heler ikke lige så let vel, forstår med blodet at det ville heale hurtigt, men tro det ville slå dig en smugle ud først :S//

// Okay Sebastian, du er en vampyr, men jeg tror at fem kugler i hjernen på dig er dræbende. Din hjerneskal kan da ikke være så tyk ^^'

Stadig på farten vendte Maya sig kort om for at tjekke situationen. Blod sprøjtede i hendes retning, og hun hoppede forskrækket til siden for at undgå de mørkerøde pletter der altid var fandens svære at vaske af.

På et øjeblik var hun henne ved Anna Rose. "Hey, girl, kan du stå op?" Uden at vente på et svar, greb hun fat i hendes ene skulder, og pressede sin egen ind under armen på hende, så hun kunne trække hende op på benene. Når Sebastian fik revet de sidste vagter fra hinanden ville hun gerne væk, og gerne med Anna Rose.

//jeg er ikke udødlig men kugler giver kun bashing damage dog ramte du mig i hoved og gav leathel dog kan jeg heale det da det ikke er agrevaged skade. jeg midster meget blod ja og rolig jeg er ikke u stoppelig, dog skød du kun et skud af troed det var fler xD så min fejl der men jeg tager mine facts om vampyre fra et system der hedder vampire the maskerade hvor pistoler kun giver bashing som at blive slået, med mindre det er i hoved :3//

Sebastian var nu optaget af den stakkels vagt der var kommet i vejen for ham, dog var vagten nu død. og han hastede vidre, hans hud var meget bleg at se på nu efter det ene skud, han snærrede af Maya Mens han hastede frem til hide, "Hov hov Din dumme Tøz nu skal jeg lære dig noget om hvor man skal ramme!" han råbte det sidste dan han stormede fram nu for at hugge ud efter Maya's side, dog var den anden vagt allerade igang med at tømme sit clip ud i rykken på sebastian der fik ham til at stønne kræfttigt af værde. Maya skulle reagere hurtigt for ikke at blive ramt af det magiske sværd.

Anna Rose åbnede øjne og så på pigen der hiv i hende, noget virkede forkert, som om rollerne var bytted.
Hun ville gerne bruge magi men al hendes enagi var ligesom væk, hun så overrasket op da Sebastian kom mod dem og blev lidt klare i hoved.
"PAS PÅ" sagde hun højt og prøvet at få hende og Maya i nok afstand for ikke at blive ramt, hun kunne ikke selv men hvis Maya gjorder det samme ville de nok helt sikkert komme i sikkerhed fra slaget.

Mayas øjne virkede endnu mere blå end normalt, fordi hendes pupiller var blevet trukket sammen til små nålehoveder. Hvis Anna Rose ikke havde advaret hende, ville hun have haft et sværd kløvet ind i ryggen, men med en desperat bevægelse kastede hun sig til gulvet - med Anna Rose i armene. De rullede en gang rundt på jorden, inden hun fik dem trukket op på fødderne med en anstrengt stønnen.

De ville ikke have nogen chance for at flygte på den her måde, men hun humpede tilbage imod døren, imens hun skød imod vampyren og prøvede at finde ud hvor mange kugler der var tilbage i magasinet.

Sebastians sværd ramte gulvet og huggede et godt stykke ned det var godt at Anna, havde advaret maya ellers havde det endt rigtig dårligt, Seb var rasende, han trak sværet op og fik sat adskilige kuger i brysted mens han vaglede tilbage, Maya kunne se det ikke havde den store effect men dog en, igen stormede han frem for at hugge frem mod Maya og Anna, dog fik han sadt fler kuger i ryggen af den sidste vagt der fik ham til at soppe op i sit charge dog for at vende sig for at reke ind i sin jakke og hive en dåse øl frem han tyrede imod den sidste vagt der slet ikke var forberet på at der kom en øl flyvende gennem luften og ramte ham med sådan en kræft han faldt om. Sebastain bannede for sig selv og vaklede mod muren hans tøj var gennem hullet og blod løb dog fra to tre huller i hans bryst, han var bleg MEGET bleg, svækket og blod mangel. Seb vidste at snart ville politiet komme og han måtte komme væk og feede for ikke at gå totalt amok og slå alt ihjel.

Anna Rose vaklede og havde ingen krafter, hun kunne kun lade Maya trække hende og følge med så godt hun kunne, men hun vidste godt hun sikkert bage sænkede Maya.
Hun så tilbage mod Sebastian med et trist blik, hvorfor skulle der altid være død og ødelæggelse... Hun sukkede og var forvirret, kunne alt det her ikke bare stoppe, og så kunne hun måske sove lidt.

//Hey, er det ok jeg joiner? Jeg kan redde situationen lidt, og jeg har også en grund til det//

//Tja det hedder jo åbent, jeg syndes det er okay //

Shawn kommer gående ude på gaden, han hører en masse skud fra hospitalet, Shawn og hans to brutes satte i løb hen mod hospitalet, og uden at tænke videre over det, hoppede de en efter en ind igennem et vindue i stueetagen. Shawn og hans to brutes satte i sprint op ad trapperne, og fandt hurtigt ud af, hvor problemer var. Da de kom derhen så Shawn en fyr med en masse skudhuller i ryggen. Shawn tog tre dybe indåndinger, og væsede lavmeldt så kun hans brutes kunne høre det "Blodsuger".

Shawn satte af i et spring fra to ben, og da han landede stod han på fire. Shawn var nu lidt over 1½ meter høj ved skuldrene, havde langt, groft, sort, krøllet pels, og nogle store modbydelige hugtænder, han var kun få meter fra den sårede vampyr, og han hoppede straks på ham.

Shawn forsøgte at sætte tænderne i vampyrens nakke, samtidig med at han stejlede og prøvede at omklamre vampyren med sine to forpoter, som hver især havde lange modbydelige klør, som ville bore sig ind i vampyrens hud.

//Skulle der være tvivl er jeg varulv

Thomas gik indenfor i hospitalet. Det havde været let at snige sig forbi politilafspæringen, for ikke mange lagde mærke til en knægt i sort frakke. Specielt ikke når selv samme knægt gjorde alt for at undgå opmærksomhed. Han havde set udenfor at et Assult team var parat til at løbe ind, og en masse mennesker var blevet evakueret. Thomas løb op af trappen og videre, med det sted hvor skud kunne høres og en sværdklinge blev slået imod noget hårdt. Han åbnede døren op til trappegangen, og så Sebastian stå med ryggen til ham op af væggen. "Hvad helvede er det du fortager dig?!" Råbte han højt. Han kunne ikke begribe at Sebastian kunne være så dum.

// Holy shiet... HEY GUYS, WELCOME!

Maya klamrede sig til Anna Rose, som om hun prøvede at finde styrke hos den totalt drænede pige. Hendes knæ rystede, men hun blev ved med at flytte sig. Den styrke Sebastian havde angrebet gulvet med, ville nemt have kunnet kløve hendes hjerneskal. Lækket at tænke på.

At en varulv ville springe på Sebastian, var det sidste hun havde tænkt på. Og at Thomas i samme øjeblik ville dukke op, var endnu mere usandsynligt - og dog utrolig heldigt.

"THOMAS, for satan, jeg har aldrig været så glad for at se dig!" Hun måtte råbe temmelig højt for at overdøve larmen i rummet, og de to herlige væsner der nu prøvede at slå hinanden ihjel.

Et kort øjeblik overvejede hun om hun skulle sætte et par kugler bly i varulven - helt ærligt, lad dog den stakkels vampyr VÆRE! - og så på den anden side... han havde lige prøvet at slå hende ihjel. Varulven måtte gerne sluge ham i en mundfuld for hendes skyld.