Aterswell
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.



 
ForumforsideSøgTilmeldLog ind

 

 The moving ocean.

Go down 
Gå til side : 1, 2, 3  Næste
ForfatterBesked
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 3:13 am

Tiden ¤ Klokken er omkring kvarter i ni(20.45).
Stedet ¤ Vi befinder os ved lystbådehavnen i Aterwell.
Omgivelserne ¤ Der ligger en masse både i forskellige størrelser i vandet men der er knap så mange folk omkring havnen.
Vejret ¤ Der er endnu lyst men solen er på vej ned og har efterladt sig en hyggelig stemning. Der er lunt men vinden er lidt kølig.

Privat ~ Silas.
____________________________________________________

”Hej hej! Vi ses i overmorgen!” Den velkendte lille dør klokke lød i det at hun fik åbnet døren hos den lille eftertragtede iskiosk. Og igen dinglede den da døren lukkede i efter den pige der lige var gået ud. Atter var der stille på havnen igen. Kun den rolige lyd af bølgerne der slog mod de både der var bundet til molerne var til stede. Og ganske svagt gav hendes skridt genlyd hen over den ujævne asfalt. Hun bevægede sig med lettere slæbende skridt hen mod den nærmeste bænk der var blevet sømmet fast tæt ved kajen. Perfekt til dem der gik aftensture og så ville holde pause. Havnen lå jo alligevel også ud til vest. Der hvor solen går ned.
Med et tilfreds suk stillede Audrey tungt sin skuldertaske ned på bænken og strakte med det samme sine arme højt op over hovedet. Stoppede først idet hun kunne mærke et lille knæk i ryggen som fortalte hende at den var sat mere eller mindre på plads. Der efter knejsede hun kort med nakken og tog en dyb indånding af den friske havluft der nu engang omgav hende. Hun vendte sig igen mod sin taske og begyndte straks at rode i den for at lidt efter at hive en stor bordeax rød sweatshirt op. Og uden at tøve fik hun trukket den over hovedet. Så den ene arm gennem og derefter den anden. Lod den så bare falde ned over den sorte top hun eller havde haft på. Aftenen var alligevel ved at blive godt kølig. Men det havde haft været en varm dag. Hvis ikke der havde været for den store ventilator ville der havde været hedeslag inde i den lidt indelukkede kiosk. Godt nok kunne hun godt lide arbejdet og det betalte godt samt var der nogle goder men hun var stadig glad for at have fået fri. Hun tog fat i den sjuskede hestehale hun havde lavet og trak med den anden hånd elestikken ud. Hurtigt efter bøjede hun sig forover og rystede de hvide hårtotter fri fra hinanden. Det gav sådan en dejlig følelse da hun rettede sig ordenligt op og lod sit pigmentmanglende hår falde i fritfald ned over hendes skuldre. ”Endelig..” mumlede hun svagt for sig som hun lukkede øjnene i et langvarig blink og vendte sig mod havet. Lod sine chokoladebrune øjne blive rettet udover bølgerne og nød hvordan det hele var stille. Ingen skrigende unger og råbende forældre. Havet var en stor del af hende. Nok derfor hun altid blev tiltrukket til det. Et enkelt skridt blev taget tættere på kanten og ellers stoppede hun helt op. Hun kunne vel godt vente med at tage helt hjem.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 3:34 am

Silas nærmest løb hjemad, halvt snublende, hivende efter vejret. Han havde travlt! Eksamensresultater.. åh det kunne betyde hans liv det her! De skulle være der, de skulle bare være der! Han sænkede dog alligevel farten nede ved selve havnen, han skulle ikke nyde noget af at ende i vandet, det havde han gjort en gang i løbet af de forgangne uger, og det havde han overhovedet ikke brudt sig om.. som sædvanlig. Han havde en lyseblå t-shirt på med noget sort print over brystkassen som ingen ville lægge mærke til med den fart som han holdt, og et par sorte jeans.
Han krydsede den lille iskiosk, den havde altid ligget der, i hvertfald siden Silas var flyttet hjemmefra og flyttet ind på havnen. Han så ikke pigen.. hun så ikke ham, hans blik var låst og hans tanker var langt fra molen i det sekund han gik forbi hende i høj fart, for høj fart og for tæt på. Han gik ind i hende fra siden halvt ind mod hendes overam og halvt mod hendes ryg hvilket fik hende til at miste fodfæstet fra kajen. I det øjeblik føltedes det som om det hele gik super langsomt, han nåede kun at se det platinblonde hår der fanged enogen af de sidste gyldne stråler og et par forskrækkede brune øjne.
Eksamensresultater og alt muligt andet forsvandt fra hans hjerne i de uendeligt lange sekunder der passerede forbi,hendes ansigt fastholdt hans, og pludselig gik alting alt for hurtigt. Pludselig var hun væk, borte fra kanten. han blev bleg som et lagen og gik hurtigt ned på knæ på kajen for at se ud over "Hallå?! Er du uskadt??" han kunne ikke se hende nede i vandet, åh gud nej.. han ville ikke... ikke ned i dybet. Det foruroligede ham dog alt for meget at han ikke kunne se det lyse hår.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 4:03 am

Allerede i det at hun følte nogen kom hen mod hende reagerede hun. Men bare ikke hurtigt nok. Hun nåede kun lige drejede hovedet for at få et enkelt lille glimt af denne person der kom tættere og tættere på. Han så ud til at være i en høj fart. Og før hun rigtig opdagede noget kunne hun mærke et kraftigt skub mod hendes ryg. På trods af overraskelsen virkede hendes balance evne ikke helt så godt og som forventet begyndte hun et vakle. Hendes brune øjne blev spærret en helt del op og hun fik lige et skrig til at forlade hendes strube inden hun fik den faldende fornemmelse gennem hele kroppen. Suget i maven og det at man var mere eller mindre vægtløs. Og så alligevel havde tyngdekraften fat i hende. Hun håbede inderligt at dette kun var en af de drømme som man hurtigt ville vågne fra på grund af faldefornemmelsen. Men hun følte sig pludselig ikke mere vågen idet hun nærmest i slowmotion kom nærmere på vandet under hende.
Det var et held at Audrey endnu havde sine reflekser i god stand. Med nød og næppe fik hun drejet sin overkrop og greb fat i kajen. Det gjorde ondt på grund af den skarpe kant men smerten der skød gennem hendes arm var kun kortvarig. Hun fik samtidig også grebet fat i kanten med den anden hånd. Og ellers hang hun var med fødderne tæt på vandet. ”Hjæ-Hjælper du lidt? Hallo?” Hun kunne ikke helt se om denne dreng endnu var omkring. Hendes blik var stift rettet lige ind i kajens asfalt mur. Stadig i chok. Hun tog sig ikke engang af at en af hendes sko var faldet af i faldet. Og nu flød den stille og roligt rundt i vandet. Det var tæt på. Det var ikke fordi hun ikke brød sig om hendes anden form. Men hun ville nu helst have ben at bevæge sig rundt på. Og nu ønskede hun heller ikke at svømme hele vejen hjem. Eller sidde og vente til hun igen var tør. Ikke her i offentligheden. Hun begyndte at ryste lidt mere. Hvis der kom en stor nok bølge ville den måske kunne nå hendes nu ene bare fod. Så helst ville hun gerne op på fastlandet igen. "Lidt....hjælp...tak..." Hun lød næsten helt ynkelig. Men nu vidste hun heller ikke hvor længe hun kunne holde sig fast. Så stærk var hun heller ikke.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 4:20 am

Silas fik endelig øje på hende da der kom nogen lidt spæde pip fra hende om hjælp. Det forstod han nu godt. Han lænede sig ned, hun var åbenbart gledet ind under kanten af kajen.. derfor havde han ikke set hende, men hun var han ville selv have besvimet hvis han skulle have hængt der og dinglet ned mod vandet, til gengæld var hun ikke landet i vandet, thank god! "Hold on.." sagde han, og lænede sig ud over kajen og mavede sig lidt frem så han lå ude på kanten og hans ben lå på cementen under ham, og rakte ned. Han fik fat i hendes arm "Se om du kan holde fast i mig også" mumlede han koncentreret. Vandet... åh det svimlede helt for ham, han blev næsten mere bleg af den grund. Han holdt dog fortsat fast om hendes ene arm, og fik fat i den anden. Endelig fik han øje på hende, og satte knæene i betonen oppe på land, og trak til, det gik langsomt, men han ville hellere have godt fat i hende, end ligepludselig at tabe hende ned i det kolde vand. Han fik hende til sidst hevet op over kanten, og så lidt på hendes skrammede arme "det er jeg virkelig, virkelig ked af" sagde han undskyldene, og slap hendes arme. "Er du okay? Har du slået dig?" spurgte han. Hun virkede underligt bekendt.. ikke fordi han havde snakket med hende før, men han havde set hende et par gange, han kunne bare ikke placere hende.. Det var måske heller ikke det rettetidspunkt at spørge om den slags..
Han rejste sig "her lad mig hjælpe dig op" sagde han og fik hende op og stå, og hen til bænken hvor hun kunne sætte sig ned. Hun manglede en sko lagde han mærke til, den var nok faldet i vandet.. Han forstod godt hendes chokerede ansigtsudtryk, måske overdrev han det ovenikøbet lidt fordi han selv var en værre kylling når det kom til vand. Han fik hende placeret på bænken. Han var psykolog.. kom nu Silas! Du må da kunne noget trauma psykologi, han var dog stadig alt for rystet over hendes fald.. tænk hvis hun var faldet ned og havde slået hovedet og var død! Det ville han aldrig kunne tilgive sig selv. Han rystede hurtigt de skræmmende tanker af sig, og blev stående foran hende, som hunsad der på bænken.. igen takkede han for at hun ikke var røget i vandet.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 4:59 am

Meget forsigtigt begyndte Audrey at se op og igen fik hun øjne på den selv samme dreng der var løbet ind i hende. Eller det ville hun da mene. Hun havde ikke fået et super klart blik af ham. Men hans stemme var de samme. Hun så med det samme mod hans hænd der nu havde grebet sig fast i hendes arm og skulle først lige tænke lidt. Hun var nervøs for om hun ville kunne nå at få ordentligt fat. Hun turde nærmest ikke at prøve. Tanken om at hun skulle slippe lå ikke lige på den gode side af hendes hjerne. Hvis hun ikke vidste bedre ville hun mene hun fik mere i panik. Hun vidste godt at han bare ville hjælpe hende men han var stadig en fremmed for hende. Og det lå jo til alle at man altid havde svært med at skabe en tillid til folk man ikke helt kendte til. Med et hjælpeløst blik så hun frem og tilbage mellem hans hånd der så ud til at være stabil nok til at løfte hende og hans ansigt. Han så faktisk ikke ud til at have det alt for godt. Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene hårdt i inden hun med nød og næppe fik grebet fat i ham.
Idet at hun blev sat på bænken var hun stadig i en chokeret tilstand. I starten stirrede hun først lige ud i luften men fik dog hurtigt rettet sine dybe chokoladebrune øjne direkte mod sin redningsmand. Selvom at hun meget muligt kunne svømme og det ikke var andet end en normal hos hendes race lignede hun stadig en skræmt kat. ”Jeg…Jeg er okay…Tror jeg..” startede hun ud. Hendes stemme var næsten engleblid og passede i det hele taget godt til hendes lidt udseende. Et lille smil formede sig på hendes rosa læber men det var ikke mere end en kort stigning i mundvigen. Hun så derefter ned på sine hænder. Den ene var uskadt mens den anden så ud til at have taget det lille slag fra faldet. Men intet alvorligt. Intet blod. ”Jeg har det fint.” Atter så hun igen op på den unge mand der stod foran hende. Og endelig syntes hendes søde smil at forblive fremme. Det var ikke stort men synligt. ”Er du okay? Du virkede utrolig bleg..” Det var rigtigt. Men han havde vist hurtigt fået en sund farve. Det lå egentlig meget almindeligt for hende at få lagt en bekymring på andre end sig selv. Også selvom at hun meget muligt havde forstrakt en muskel i den ene arm. Men det var heller ikke så alvorligt for hende. Det gjorde jo ikke særlig ondt. Og det ville nok gå i sig selv. Dog tog hun det i sig idet at hun satte hænderne mod bænken, en på hver side, og løftede sig lidt op for at sætte sig bedre. Hun fortrød det hurtigt og hurtigt fik hun taget sig til sin albue. Man kunne se det gjorde ondt i hendes ansigt men hun prøvede at skjule det. ”Kan du måske sige hvad der egentlig skete? Det ene øjeblik stod jeg på kajen og det andet var jeg 5 centimeter fra vandet.” Igen prøvede hun at få opmærksomheden over på noget andet.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 5:29 am

Silas betragtede det skræmte ansigt og de overdimensionerede bambi øjne, så hun var i hvertfald også skræmt.. hvis ikke af vandet så af ham måske? Aj mon dog, han var vel ikke så farlig.. at se på. Han vendte tilbage til det paniske udtryk foran ham med sine øjne, de lyste gyldent i sollyset, i mørket var de mere brune.. men det var ikke helt mørkt endnu. I forhold til hendes chokoladefarvede kunne man vel kalde hans for honning. Han fik endelig set hende ordentligt, han havde jo kun set de forskræmte chokolade øjne, og det platinblonde hår, men som hun sad der, måtte hun vel være et år eller to yngre end han selv. Han så godt skyggen af et smil i hendes ansigt, det klædte hende bedre end det forskrækkede paniske udtryk, så var hun heldigvis ikke arret for livet. Han gengældte smilet langsomt, han skulle lige selv finde sig selv midt i det hele. Han nikkede "Jeg har det udemærket, jeg fik kun chokket" sagde han og grinede lidt, og kørte en hånd gennem sit hår for at få det væk fra sit ansigt. Han satte sig langsomt på bænken ved siden af hende og så på hende da hun skubbede sig bagud på bænken, ansigtsudtrykket var ikke til at tage fejl af, smerte. "Har du ondt?" spurgte han, og så søgende på hende, det virkede til at det måske var hendes arm den var gal med. Han så pludselig en smule pinlig ud og gned sig lidt i nakken og så ned på asfalten under dem "jo, det var min skyld, jeg så dig slet ikke.. jeg var på vej hjem, jeg har fået... nå ja det kan være lige meget, og pludselig stod du der, jeg gik ind i dig.. du må have mistet balancen, undskyld" sagde han og så på hende "hør, jeg vil godt følge dig på hospitalet med den albue der hvis du vil?" sagde han. Han brød sig slet ikke om at hun var såret, og at han havde skylden.. derfor var det også hans ansvar at hun fik den rette hjælp til skaden. Hvis det var en skade, han kunne ikke se noget, så han regnede ikke med at hun blødte. Hun havde dog fået lidt skrammer og hudafskrabninger hist og her.
Han rynkede pludselig øjenbrynene lidt i en tænksom mine, han havde altså set hende før. "Nu må du ikke tro det her er en virkelig dårlig scorereplik men... jeg tror jeg har set dig før?" sagde han og så sig kort omkring "Er du tit nede på havnen?" spurgte han og lagde hovedet på skrå og betragtede hendes hjerteformede ansigt. Han viftede pludselig lidt med sine hænder som for at afværge sine spørgsmål "aj nu snakker jeg, vi må hellere få dig til nogen der kan behandle de skader der" sagde han og rejste sig og smilede til hende.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 6:23 am

Busted. Selvfølgelig kunne hun ikke skjule det hvis hun havde ondt. Hun havde i det hele taget svært med at skjule sine følelser i sådan nogle situationer. Alt kunne ses i hendes øjne hvis man så godt efter. Men det kunne vel også være lige meget. Han havde jo ret. Hun var nok nød til at tage på hospitalet og få set den til så det ikke bare pludseligt blev værre. ”Det er nok den bedste idé.” indrømmede hun lidt efter at have fået sine tanker på plads igen. Det var da lidt af en dag nu var blevet udsat for. Det var ikke ligefrem hver dag at hun næsten endte i havnen. Forsigtigt strakte hun sin skadede arm ud og gned meget svagt gen over albuens svage punkt. I hendes hoved kørte det stadig rundt at det sikkert ikke var noget der ikke forsvandt i morgen. Men hvis hun skulle tænke sig ordentligt over det kunne det sagtens være noget. Åh! Hvorfor kunne hun ikke bare have ladet sig selv lande i vandet? Hun gjorde det jo næsten værre selv.
Audrey kunne nu et kort øjeblik slet ikke holde sig selv tilbage og hun lod sin hjertevarme latter spille frem i offentligheden. Det var ikke fordi det havde lydt åndssvagt eller for at være ond på nogen måde. Men i hendes ører havde det bare lydt morsomt. Den måde at han næsten var nervøs over at hun tog imod hans ord på den forkerte måde. ”Bare rolig..” startede hun ud og fik igen stoppet sin latter for kun at efterlade det som et smil på hendes bløde læber. ”Og ja. Man kan godt sige jeg tit er her nede på havnen. Jeg arbejder over i iskiosken stort set hver dag.” Selv var hun begyndt at falde mere til ro. Hun tænkte faktisk mere på det selskab hun nu havde fået. Hun løftede kort den anden arm og strøg let noget af de hvide pandehår væk fra sit ansigt. Det var lidt svært siden hun var højrehånden og hun kun syntes at have venstre til brug i øjeblikket. Igen kunne hun ikke lade være med at le. Bare lidt. Og ikke specielt højt. Ganske roligt kom hun selv på benene og opdagede hurtigt deres højdeforskelle. Han var i hvert fald højere end hendes sølle 160 centimeter. Ikke ligefrem noget problem. Det var vel normalt for de hankøndige væsner var højere end de hunkøndige. Og så så han her også til at være lidt ældre end hende. Så ingen overraskelser her. ”Du må meget gerne snakke med mig. Det er trods alt ikke mit hoved jeg har slået. Og så tror jeg altså ikke min arm er brækket.” sagde hun med en opmuntrende undertone. ”Og det er rart at snakke.” Hun stod et øjeblik og betragtede denne unge mand. Hun ville lyve hvis hun sagde han ikke havde udseendet med sig. Og tydeligvis virkede han som en flink person. Hun sendte ham et enkelt smil inden hun greb sin taske fra bænken og selv begyndte at gå forbi ham. Hun forventede vel at han fulgte efter. Så derfor gik hun ikke særlig hurtigt. Mere i et slentrende tempo. ”Har du noget imod at jeg spørger om hvem du er? Altså, jeg må indrømme jeg har set dig få gange men..du ved..dit navn?” spurgte hun en smule usikkert og drejede svagt hovedet for atter at kunne se mod ham. Han virkede lettere anderledes. Og der gik heller ikke længe før at hun lagde mærke til hans ører. Godt nok skjulte hans hår dem nok. Men hendes syn var mere udviklet end et menneskes så hun kunne lige skimme den spidse form. Eller måske var det bare noget hun bildte sig ind?
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 7:59 am

Silas så på hende og nikkede, det var en god ide.. hun var med på at hospitalet virkede som den mest ideelle ting at gøre for hendes arm. Han fulgte armen med øjnene, den virkede ikke forstuvet, måske havde hun bare slået den hårdt eller overbelastet den? Det kunne meget muligt være derfor. Han såen smule overrasket på hende da latteren overmandede hende, og kom til at smile lidt, det havde nok lydt lidt mærkeligt.. det måtte han gi' hende. Han så lidt..ned på hende da hun rejste sig og skjulte et lille smil. Han betragtede ellers sig selv som forholdsvis lav, men det kunne han vidst ikke sige i selvskab med hende.
Han så over mod iskiosken "nå så det er der jeg har set dig" sagde han og smilede, så forstod han det da bedre at han havde set hende så meget uden egentlig at have talt med hende "så er det derfor jeg har set dig så meget, jeg bor derovre" sagde han og gjorde en bevægelse med hånden hen mod nogen bygninger der lå længere henne af kajen. Han vendte sig mod hende igen, og grinede lidt "vi kan jo snakke på vejen derhen?" tilbød han, og så på hendes arm og rystede på hovedet "nej det virker ikke til at den er brækket" sagde han vurderende "men du bør nok holde om den alligevel, eller holde den i ro" sagde han så lidt stille. Det var nok bedre at hun var forsigtig end at hun kom rigtig slemt til skade. Han fulgte med da hun begyndte at gå, hun var åbenbart kun ramt i armen for gå det kunne hun i hvertfald godt.
Han kom hurtigt op på siden af hende, og lyttede da hun spurgte til hans navn, han smilede lidt akavet "aj det må du undskylde, jeg hedder Silas" sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt, det hele var gået så stærkt at han overhovedet ikke have nået eller tænkt over at introducere sig til pigen "hvem har jeg æren af næsten at skubbe i vandet?" sagde han lidt drillende og smilede til hende, før han så lidt frem for sig. Han overvejede lidt deres muligheder for at nå hen til hospitalet inden det blev helt mørkt. Det kunne vel godt lade sig gøre. "Havde du lige fået fri?" spurgte han så og vendte sit ansigt mod pigen. Hun virkede meget unik når man så på hende, både i korte træk og i længere, det platinblonde hår fremhævede hendes øjne, og selvom hun var lille var hun alligevel pænt bygget, man var overhovedet ikke i tvivl om kvindeligheden. Igen slog det ham var gammel hun mon var.
Han så lidt på hovedvejen da de kom ud til den "kom, jeg kender en genvej" sagde han og drejede ned igennem en lidt mindre gade, hvor der lå de helt små forretninger der solgte sådan noget som te eller antikviteter. Den slags butikker der som regel ikke overlevede, og havde priser ligeså høje som diamantforretningen henne på hjørnet. Men de havde nu meget god Earl Grey. "Fortæl mig hvordan det er at arbejde i en isbutik?" sagde han og smilede skævt til hende "du må møde mange spændene personligheder?" sagde han, eller i hvertfald mange børn, isbutikker og børn var vidst en universel binding.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 8:30 am

Audrey måtte indrømme at hun blev ret overrasket over at han faktisk havde fået en af lejlighed her nede ved havnen. Ikke at det var svært men hun havde vel bare ikke været så heldig som ham da hun flyttede her til. Hun fulgte hans arms visning og så kort mod bygningen som om hun aldrig havde lagt mærke til den før. Mest af naturlig nysgerrighed der gjorde at hun kunne undersøge alt med øjnene. Også selvom at hun havde set det mange gange før. ”Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig har haft lagt mærke til dig så meget. Men jeg ville lyve hvis jeg sagde at du ikke virkede bekendt.” Hendes smil voksede yderligere efter hans tilbud om at snakke på vejen. Det var lidt underligt hvordan deres relationer var startet og hvordan den forsatte i et lystigt tempo. Normalt havde hun ikke altid nemt omkring nye bekendtskaber. Men hun prøvede og indtil videre gik det da meget godt.
Endnu engang forlod hendes hjertevarme latter hendes strube over hans lille morsomhed. ”Jeg er Audrey.” præsenterede hun sig. ”Og hver du bare heldig jeg ikke trak dig med mig ned.” Hun havde lidt den samme form for drillende undertone i sin stemme som han havde haft før. Hun rettede selv sit blik væk fra ham idet at han syntes at lande i sine tanker. Hun lagde forsigtigt sin arm hen over den anden så hendes hånd kuplede sig om den skadede albue for at støtte den for andre former for anstrengelser. Hun lagde næsten ikke engang mærke til hans næste spørgsmål. Der gik i hvert fald lidt tid inden hun fangede ordene. Og som en lille forskrækkelse så hun igen mod ham. Bare ikke med chokkeret ansigtsudtryk. ”Øh… Ja. Jeg valgte at blive og gøre lidt rent.” Hvorfor han lige skulle vide hvorfor hun var blevet så sent kunne hun ikkehelt finde et svar på. Det var vel bare normalt? Og måske var det nemmere at forsætte en samtale på den måde.
Den lille havfrue fulgte ham egentlig bare. Hun kendte trods alt ikke vejen selv. Så derfor sørgede hun altid med at han vidste vejen. Idet at de kom forbi de små butikker syntes hendes interesse at vokse lidt. Hun var næsten helt fascineret af dem. Små men alligevel var de altid så hyggelige. Synet spredte i hvert fald et smil på hendes læber igen. Og igen fik Silas fanget hendes fulde opmærksomhed. Hun slog let med hovedet for at få noget af det generende pandehår væk fra sit ansigt. Det gik ikke helt så godt uden at bruge sine hænder. ”Det er stressende. Men samtidig også ufattelig dejligt. Du ved. Man føler at man gør en persons dag bare lidt bedre når man rækker dem deres selvvalgte bestilling.” Hun kunne godt lyde lidt som en der virkelig tænkte positivt hele tiden. Og det gjorde hun nok også. Men stadig forholdt hun sig et stykke fra hippie kulturen. ”Og ja som du selv siger møder jeg faktisk en masse forskellige personligheder. En masse imødekomne men også nogle man faktisk ville ønske ikke var kommet ind.” Alt imens hun havde snakket havde hun rettet sit blik mere frem for sig. Som forestillede hun sig en typisk arbejdsdag.
”Åh!” Det kunne godt ligne at hun fik en stor lysende pære over hovedet i det at hun pludselige i omkring et sekund stoppede op og begyndte at bevæge igen. ”Jeg har helt glemt at takke dig. Altså… Tak fordi du hjælp mig op igen, Silas.” sagde hun forsigtigt men man kunne høre hvordan hun mente det. ”Og tak fordi du følger mig til hospitalet.”
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 8:58 am

Silas rystede på hovedet "det er naturligt, vi har jo aldrig snakket sammen.. jeg tror ikke engang jeg nogensinde har bestilt en is derhenne.." sagde han betænkningsfuldt, og trak på skuldrende "men ja jeg har da set dig, altså flygtigt når jeg er kommet fra job, eller skole" sagde han, og smilede skævt over tanken. den lille isbod havde ligesom altid været der, men han havde aldrig rigtig bidt mærke i den, han havde ligesom bare gået forbi hvis han skulle den vej, ellers havde den bare krydset hans blik.
Han ville have taget hendes hånd, men han kunne se hun havde lagt den om sin skadede albue, og så var den hilsen vidst heller ikke så vigtig "Hej Audrey" sagde han, og kom med en lidt tør latter til kommentaren bagefter "tro mig, jeg er meget meget glad for du ikke gjorde det" sagde han, og så derefter lidt frem. Han var ovenud lykkelig for at Audrey ikke var havnet i vandet, for han havde virkelig svært ved at tvinge sig selv ned i det salte vand. Der skulle mere end viljestyrke til. Han nikkede til hendes svar, fornuftigt.. "er det dig der ejer den? Eller en... ja fra din familie?" spurgte han så, venligt selvfølgelig der var ingen skumle bagtanker i al hans snakkeri, selvom han godt kunne se det måske var mærkeligt at spørge til hendes familie, men at blive sent for at gøre rent var da en ovenud venlig tanke, så mon ikke hun enten ejede biksen, eller var i familie med en der gjorde?
Han nikkede, stressen var vel når solen stod på himlen og varmen bredte sig blandt landkrabberne, så stod de sikkert i kø alle sammen for så var der kun en ting der kunne løfte humøret og få varmen på afstand, is? Han kunne dog ikke lade være med at grine af hendes udpenslede forklaring af når folk fik deres is, selvvalgt og alting "det lyder som et rart job i alt fald.. " sagde han. De havde nærmet sig hospitalet voldsomt hurtigt, det tog godt på tiden at gå og snakke sammen. Han så overrasket på hende da hun stoppede op, og fulgte hendes eksempel "hvad nu?" spurgte han, og hævede begge sine øjenbryni forundring da hun takkede ham "Det var da det mindste, du kunne jo være kommet langt værre til skade på grund af mig" sagde han. De var nød til at stoppe op ved et fodgængerfelt da der var rødt, men hospitaltsbygningen lyste op på den modsatte side af gaden. "Sikke hurtigt det gik.." mumlede han, nok mest til sig selv., og smilede, han var kun glad for at hun ikke havde været skrækslagen ved tanken om læger og hospitaler.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 10:27 am

”Du burde næsten komme forbi en dag. Selv jeg synes man kan få rimelig god is. Men selvfølgelig kun hvis du er en is-spisende person.” Et sted var det vel underligt at stå og snakke med en person at man havde set hinanden et par gange. Hvis ikke hun ikke var typen der misforstod samtaler ville det virke lidt mærkeligt. Men det gjorde nu ikke rigtig noget. Livet var underligt og det var hvad der gjorde livet mere spændende. Audrey kunne faktisk ikke blive andet end at blive lidt overrasket over hvordan han faktisk troede hun ejede kiosken. Lignede hun virkelig e der faktisk kunne have pengene til den slags? Hun følte sig næsten overvældet som var det en kompliment. Hun levede for sig selv i en lejlighed i den billige afdel af Aterwell. Men så igen. Den information kunne helt sikkert ikke ses på hende. Og hun kunne være ret sikker på at han ikke kendte hende så godt. Så det hele var nok ingenting. ”Nej nej! Jeg er bare ansat. Og jeg tror heller ikke ligefrem min familie overhoved befinder sig i denne by.” Det var egentlig lidt trist. Ikke at hun savnede sin familie men det at de altid var så langt fra hinanden. ”Men jeg er beæret over at du tror det.”
Hun kunne ikke helt lade være med at smile lidt over hans kommentar omkring at hun kunne have kommet slemmere til skade. Ikke på grund af det men mere det at hun faktisk fik følelsen af at han var en person der virkelig bekymrede sig omkring folk. Og tænkte på dem. Og det gjorde han med helt sikkerhed også. Dejligt at møde den slags personer. Hun var virkelig heldig at det var ham der var stødt ind i hende. Det gik først op for hende at hun faktisk kunne se hen til hospitalet idet at de stoppede op for rødt. Først havde hendes dybe øjne været rettet mod det kraftige røde lys men hurtigt igen så hun mod den store bygning lige over på den anden side. ”Ja..” mumlede hun til sig selv. Og som et svar. Også selv om at hun vidste han ikke havde talt til hende. ”Det er..stort..” Hun tog endnu en dyb indånding og rettede på skuldertasken for kun at tage omkring albuen igen.
Den ubehagelige lugt af hospital ramte hende med det samme i ansigtet da de kom indendørs. Den gav hende næsten lyst til bare at vende omkring og gå ud igen. Hun rettede igen sine brune øjne mod Silas og smilede forsigtigt. ”Jeg.. Jeg går hen og checker in eller hvad man skal kalde det. Tak fordi du fulgte mig her hen.” Et sted ville hun gerne have han blev lidt. Men han havde virket til at have haft travlt her tidligere. Så et andet sted ønskede hun ikke at holde ham tilbage. ”Jeg skylder dig en tjeneste.” Hvorfor stod hun egentlig stadig her foran ham? Hvorfor havde hun ikke fået sine ben bevæget sig hen til disken med den dame der så rimelig irritabel ud endnu?
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 10:57 am

Silas så på hende og smilede varmt "det skal jeg gøre" sagde han så. Han havde aldrig rigtig tænkt sig at gå ind og spise is, mest fordi det var kedeligt alene, og fordi han aldrig rigtig havde haft tiden til det.Han så på hospitalet som de nærmede sig mens Audrey forholdt sig stille, sunket ned i tanker. Men hun fik dog hurtigt tungen på gled, nem det var hun da at snakke med. Han betragtede hende mens hun forklarede, og han lagde godt mærke til den lille krusning omkring hendes mund da hun talte om sin familie. Han kunne godt mærke en vis samhørighed med hende, men så rakte den heller ikke længere for det lød som om hendes familie eksisterede.. hun ville jo altid have nogen at gå til? Selv talte Silas ikke om sin familie, ikke medmindre emnet blev bragt på banen, og der sagde han helst ikke så meget heller. "Det lyder da også okay, ismand! Eller.. isdame?" sagde han lidt drillende.
Han så sig lidt om da hendes meget vage kommentar ramte ham omkring hospitalets størrelse, han drejede hovedet og betragtede hende "Ja.." sagde han og lyttede, men der kom ikke mere, var hun alligevel blevet lidt kry? Han så sig om i det sterile. Den ramme lugt af sæbe sneg sig ind i hans næse og gav ham usigelig lyst til at nyse. Men hvis han skulle nyse skulle det helst ikke være derinde, skrankedamen så temmelig sur ud. Han standsede op da hun talte om at gå op og checke ind, og han smilede lidt af ordbruget.. "Hun ser nu lidt sur ud.." mumlede han tøvende. Han ville tilbyde at vente på hende, men han tvivlede stærkt på at han ville få besked hvis de indlagde hende på grund af armen. Han såpå de mørke øjne.... aj han kunne simpelthen ikke stå for dem "Aj jeg går med, ellers æder hun dig jo bare.." mumlede han, og nikkede mod sygeplejrsken bag skranken der vitterligt lignede en tirret tyr. Og Audrey lignede ikke ligefrem en, med sine 160 cm, uskyldige brune øjne, og småskrammede arme der kunne sige noget for sig, han måtte hellere gå med, det måtte han hellere. Han så lidt på hende som for at høre om hun gik ind for om han gik med, for han kunne jo ikke bare traske i hælene på hende hvis hun selv ville ordne det. "Hvis de spørger kan vi jo bare sige jeg er din storebror" sagde han med et drillende glimt i øjet. Ikke fordi de lignede hinanden.. faktisk overhovedet ikke, men det var der jo ikke nogen der kunne modbevise? Særlig godt i hvertfald.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeMan Jun 25, 2012 11:31 pm

Audrey rettede hurtigt blikket mod Silas og hun syntes at lyse helt op efter hans høflige tilbud om at tage med hende over til skranken. Og samtidig lød det også i hendes ører at han faktisk ville blive ved hende. I hvert fald noget af tiden. Det var betryggende. Ikke at hun hadede at være på et hospital. Men det var stadig et stort offentligt sted hvor alle kunne komme og hvor små uheld kunne ske. I hvert fald for hende. ”Virkelig!” Hendes smil var atter vokset op og hun kunne minde lidt om en spændt lille pige sådan som hendes brune øjne næsten lyst op. Men det fortalte bare at hun var beæret over det han gjorde for hende. Det var ikke hver dag det skete. Det vidste vel bare at alle var forskellige. Nogle med større forskelle end andre. ”Det er nok også den bedste idé. Jeg ønsker ikke at blive spist som en eller anden fiskepind. Ikke i dag i hvert fald” Denne gang kunne hun ikke helt holde sin latter tilbage igen. Ganske kort. Men den var der.
”Hej. Jeg har smerter i min ene arm..” startede hun kort ud inden at damen med de stikkende øjne bag de små briller afbrød hende: ”Udfyld den her!” Næsten uden at hun tog blikket fra de to ’søskende’ smed hun en af de plader der bare lignede et plastik skærebræt, bare med et stykke papir klipset fast. Audrey fik næsten en mindre forskrækkelse af hvordan den pludselig bare lå der foran hende.”Ok-ay..Tak.” Idet at hun fik taget papirerne og vendt ryggen til kunne man se hvordan hun virkelig kæmpede med at holde sin latter inde igen. Det havde været lidt af en skræmmende oplevelse men stadigvæk var den da også ret så morsom. Og så snart de var kommet ind i venteværelse kunne hun ikke holde sin mund lukket. ”Hvor var hun egentlig skræmmende..” sagde hun mere eller mindre grinende. ”Kom. Der er nogle frie pladser der over.” Ved at gå sat det lange ben foran begyndte hun muntert at lunte hen til de to stole der stod ved siden af den store vanddunk. Og bevidst fik hun sat sig ned på den længest væk fra den. Et mindre smertefuldt udtryk kom frem i få sekunder efter som hun kom til at slå den skadede albue mod et af armlænene. ”Av…” mumlede hun svagt for sig selv og bed det hurtigt i sig. Hun så lidt ned over det papir hun skulle have udfyldt. Og hun fik kun lige skrevet sit fylde navn inden hun atter rettede opmærksomheden mod Silas. ”Jeg har gået og undret mig.. hvad var det egentlig du havde travlt med at komme hjem og finde ud af?” Hun sørgede for slet ikke at lyde dømmende. Hun var blot nysgerrig over at vide hvad der før havde kørt gennem hans hoved. Og samtidig ønskede hun ikke det hele skulle handle om hende.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 1:52 am

Silas kunne godt lide den måde hun nærmest lyste op da han tilbød at blive hos hende. Hun virkede et øjeblik på randen til at juble, men hun besindede sig vist, det var jo trods alt et offentligt sted "Virkelig virkelig.." grinede han let. Han nikkede til det om den ældre dame, fiskepind var der nok ingen der ønskede at blive, og slet ikke hvis man skulle spises af damen bag skranken. Han fulgte med hende da hun traskede derover og stod ved siden af hende, mens han stak sine hænder i lommerne på sine jeans, og så lidt påden plastikplade hun fik udleveret.. eller nærkere smidt foran sig.. der stod en masse spørgsmål på den om hvor hun boede og om hun havde haft andre skader, og hvor det gjorde ondt og så videre.
Han satte sig ved siden af den store vandbeholder ved siden af hende og lænede ryggen lidt op af ryglænet, han havde det som om han havde glemt et eller andet... noget vigtigt. Han skævede lidt bekymret til hende og armen da hun sagde av "gør det meget ondt?" spurgte han stille og lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hendes arm lidt. Han tænkte lidt over det, han ville godt stille en diagnose, men den uddannelse havde han slet ikke, han havde kun forsand på detmentale, og overhovedet ikke på kroppen. Han vidste knap nok hvor lungerne sad! Hvis det havde været hjernen havde han måske haft en chance. Men dette var albuen.
Han så hurtigt på hende da hun spurgte ind til hvad han havde haft så travlt med. Han sad lidt og tænkte over det, da han så pludselig kom i tanke om det. Han så lidt frem for sig, vild i blikket, hans karakterer! Åh gud! Han havde fuldstændig glemt det! Han så hurtigt på det "jeg havde glemt dem.." sagd ehan åndeløst, og så sig om, men den eneste computer der var i lokalet var henne ved skranken. Han lænte hovedet i sine hænder, og sukkede tungt inden han gned sig i øjnene "undskyld, jeg var på vej hjem for at se mine karakterer for dette semester, hvis vores gennemsnit ikke er høje nok går vi ikke videre til sidste semester" forklarede han, og så på hende og smilede blegt.. hvordan kunne han dog glemme det?
Han måtte bare vente, nu var han her med Audrey, han havde lovet at hjælpe hende ved at blive ved hende og det havde han også tænkt sig. Han gled længere ned i stolen og skævede til den lille plade og de mange spørgsmål "går det fremad?" spurgte han og smilede drillende.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 2:49 am

Audrey rystede bare let på hovedet. ”Det gør lidt ond. Men det er mest bare noget der kommer pludseligt og så forsvinder igen hurtigt.” Det var sandt nok. Det kom mere i jag hvis hun kom til at støtte på den. Og hun kunne jo stadig bevæge sine fingre og langsomt bøje sin arm frem og tilbage. Det var sikkert ikke noget der ikke ville kunne klares med lidt koldt på og en støttende forbinding. Og så skulle hun nok holde den lidt i ro nogle dage. Men det var stadig bedst lige at få en professionel til at se den til. Hun gled forsigtigt sin ene hånd hen over den ømme albue. Det var egentlig ikke så meget selve albuen. Mere musklerne omkring. Eller det var i hvert fald hvad hun kunne mærke. Hun trykkede forsigtigt omkring som om hun selv ville lege læge. Hun ville sandt nok hellere bare sidde stille og roligt end at skulle vride hjernen omkring det stykke papir der stadig lå på hendes skød. ”Hør..” Hun så roligt hen mod Silas igen og smilede let til ham. ”Du må ikke beskylde dig selv for hvad der er sket. Jeg var bare dum nok til at gribe fat i kajen i stedet for at ende i vandet.” Hun ville jo faktisk ikke have kommet meget mere til skade ved at være omgivet af havet. Det var jo ikke fordi at hun ville kunne drukne. En lille fordel for hende.
Hun fik lidt dårlig samvittighed over at holde ham tilbage. Det virkede stærkt at han var desperat over at få sine karaktere at vide. Og at tænke på konsekvenserne hvis man ikke havde gjort det godt nok gjorde det ikke helt bedre. Men hun var virkelig taknemmelig over at han faktisk tillod sig blive hos hende trods den frustration han sikkert gik igennem. ”Jeg vil krydse fingre for dig!” sagde hun mest for at opmuntre ham. Hendes blik faldt mere eller mindre på hans ansigt. På hans øjne. Betragtede dem. De var lidt lysere end hendes egne. Hendes ville næsten se helt sorte ud i mørke mens han ville se… lige så smukke ud som nu. Hun vågnede hurtigt igen som han hentydede til hendes papirarbejde. Hun rystede på hovedet og fik atter set ned på det hun skulle havde udfyldt. ”Ehm.. Jeg skal nok til at få udfyldt den..” Det var lidt svært at få skrevet det ned men det lykkedes hende. ”Så.” Hun åndede tilfreds ud og lagde det hele fra sig på edt lille bord ved siden af sig. ”Hvad er det så du studerer til? Jeg kan forstå at du er i gang med en uddannelse når du snakker om semestre og karaktere.” Stille og roligt rejste hun sig op igen og slentrede hen forbi Silas for at sætte sig på hug foran vandtanken. Forsigtigt tog hun en af de mange plastikkrus og stille det ind under den ene af de to ’haner’. Hun trykkede efterfølgende ned og så den klare væske falde ned i kruset. Hun tog mindst lige så forsigtigt fat omkring det for at løfte det op til sig. Men det var der hun følte den våde følelse lande på hendes hånd. Og uden tøven slap hun det halvfyldte glas og med det samme begyndte at tørrer sin hånd i sin trøje. Hun så nærmest panisk ud. Men hun så ud til at nå at tørre sig selv inden andet skete.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 4:47 am

Silas nikkede stille, det var synd for hende.. det var aldrig rart at have ondt, han - som mange andre mænd - var nærmest ved at dø bare han havde influenza, heldigvis var det aldrig flere gange om året han havde influenza, heldigvis. Han tog en dyb indånding og trommede lidt på sit knæ med pegefingrene, mens han lyttede til lyden af hende der skrev på papirerne. Han så lidt på hende da hun bad ham om ikke at bebrejde sig selv, og smilede svagt til hende "jeg skal nok prøve at lade være" sagde han og lænede sig tilbage, han gav hende nok flere nerver af at opføre sig som han gjorde,bare slap af.. det var det der var vigtigt.
Han smilede lidt større da hun sagde at hun ville krydse fingre for ham og han så lidt på hende som hun sad der og smilede selvom hun havde ondt "tak" sagde han så. Noget sagde ham at Audrey ville være en ven for livet hvis man behandlede hende ordentligt, på trods af at han lige havde mødt hende nede på kajen.
Han så lidt efter papirene, og vendte blikket tilbage til hende da hun spurgte ind til hvad han læste. "Jeg læser psykologi på universitetet.." sagde han og satte sig ordentligt op og så lidt ud i det hvide lokale "jeg læser til psykolog, jeg har været i praktik her.. de sidste par uger, jeg venter påDr. Collins vurdering af mig ja altså Dr. Collins er en agtet psykolog her i området, han har 2 cand. psyk og har vundet mange priser for hans forskning, og karaktererne jeg har fået i de forskellige fag.. kommer også ind idag" sagde han mens han fulgte hende med øjnene da hun satte sig hen foran vand maskinen og fyldte et af de små plastickrus.
Han så overrasket på hende da hun virkede meget forsigtig omkring vandet, og meget hektisk.. næsten hysterisk da hun fik vand på hånden og tabte plastickruset. Han greb hurtigt fat i hendes raske arm og trak hende væk mens han sagde "pas på!". Vandet plaskede ud over gulvet, og de fik et skarpt blik ovre fra skranken, men Audrey var vidst blevet sparet for det værste..
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 6:28 am

Audrey gik med det samme bagud idet at hun kunne mærke at hun blev trukket tilbage. Hun stod lidt og stirrede på den spredende vandput der nu var landet på gulvet lige foran sig. Det havde været tæt på. Og det skulle ikke undre hende hvis Silas forstod hendes panik. Eller også så hun bare ud til at være alt for hysterisk omkring de små ting der altid fremkom i ens hvert dag. Det var lidt irriterende at skulle være sådan iblandt andre når hun var på fastlandet. Man virkede altid så anderledes. Også selvom der fandtes så mange andre væsner i verden. Bare fordi der var så meget forskel på at leve på tørland og nede under vandet hvor folk sikkert troede man sang med krabber og fisk spillede på tuba. Og kun fordi man tror hvad der sker i film også sker i virkeligheden. Lige meget om det så var animeret eller ikke. Hjernen virkede på en underlig måde. Hos alle. ”Jeg…Jeg.. Jeg går lige hen.. med papirerne.” sagde hun uden rigtigt at se væk fra vandputten. Hun så kun meget kort mod den flotte unge mand hun havde heldet med at have som selskab inden hun så fik sin arm ud af hans arm. Greb om plastisk pladen og med hurtigere skridt fik hun bevæget sig hen mod skranken. Med sin hånd gemt i det lange ærme på hendes sweatshirt. Hun skulle lære at passe bedre på med mindre hun skulle ende med at lægge mere eller mindre ubevægelig på gulvet.
Lidt efter kom hun tilbage igen. Lidt langsommere og mere roligt. Hun var i hvert fald kommet over forskrækkelsen. Og hun havde da fået et lille forsigtigt smil frem igen. Sendt med det samme mod Silas. ”Det må du undskylde. Mig og vand er ikke altid den bedste kombination.” sagde hun med et uskyldigt blik i de brune øjne. Forsigtigt træk hun sin hånd frem fra dens skjul mens hun atter satte sig ned på stolen ved siden af ham. Lettet lænede hun sig mere mod lænet. ”Se selv..” Hun rakte så sin venstre hånd hen mod ham med fingrene spredt ganske lidt for at han lige kunne se den lille smule ekstra hud der var kommet frem men nu alligevel var ved at gå væk igen nu hvor hendes hånd var tør. Svømmehud. ”Jeg ønskede bare ikke lige at…du ved… ende som halv fisk midt i det hele.” Igen trak hun sin hånd til sig og fik den ind i ærmet. Hun sukkede svagt som hun lænede hovedet mod muren et øjeblik inden hun fik rettet opmærksomheden mod ham. Drejede blot hovedet og fik åbnet de før lukkede øjne. ”Så.. Hvordan er det at være psykolog? Eller i praktik hos denne Dr. Collins? Du lyder til at være fascineret af ham. Eller også er det bare mig.” Det var næsten utroligt hvordan hendes humør kunne skifte. Den måde med at hun kunne være skrækslagen og det næste øjeblik smilende og nysgerrig.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 7:31 am

Silas stod halvt oprejst, halvt siddene mellem stolen og Audrey. Han rejste sig dog eftersom hun virkede lidt... overrasket, eller måske forskrækket over vandet.. var hun ligeså frygtsom overfor vand som han selv? Aj det kunne hun da vel ikke være.. sådan et tilfælde var lidt for tilfældigt. Han slap hende langsomt da hun viklede sig ud af hans arm for at gå hen med papirene til damen i disken. Han nikkede lidt til det, det var iorden, det skulle hun jo også.. Han så lidt påvandet og gik enhalvstor bue udenom det tilbage til sin stol, og satte sig. Hanrejste sig dog da hun kom tilbage, og gengældte hendes smil. Han skulle til at spørge om hun havde fået pladen godtaget, da hun kom ham i forkøbet med en undskyldning. Han smilede bare "det behøver du skam ikke undskylde for, jeg er heller ikke alt for god til det med vand selv" sagde han,og sank ved tanken..
Han så lidt på den hånd hun havde spildt på som hun havde gemt under sit ærme og gjorde store øjne da hun præsenterede.. svømmehud? Han måtte sætte sig ned og granskede de lange tynde fingre med den lidt.. grønlige...blålige.., hudfarvede hud imellem. Han så overrasket på sit ansigt "er det vandets skyld??" spurgte han overrasket. "Fisk?" sagde han skeptisk.. jo han havde da opfanget det med fiskefingre tideligere og på havnen osv... men... fisk? Halv fisk, hvad var det hun sad der og talte om? "Altså.. havfrue?" sagde han skeptisk. Hvad var det hun sad der og sagde? Han var en smule overrasket så nu sad han bare og kiggede lidt mærkeligt på hende til hendes andet spørgsmål trængte igennem. "Psykolog?" mumlede han først som om han ikke forstod spørgsmålet, men vågnede så op.. det før måtte have været hendes spøg....troede han da.. "Det er... fantastisk" hviskede han da han endelig fik tankefunktionen igang igen "Han er et af de mest intilligente mennesker jeg nogensinde har mødt.. han.. han er svær at forklare" sagde han og nikkede da hun sagde det med at være fascineret.. han var meget fascineret af intilligens.. og denne mand havde påvist store tænkeres teorier forkerte og forklaret den menneskelige hjerne så enkelt at de brugte det i folkeskolerne. Han havde skrevet 3 bøger!
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 8:13 am

Audrey så hvordan han reagerede. Måske ikke lige den bedre reaktion hun havde forventet. Men han så i det mindste ikke ud til at tro hende helt. Hun havde med sikkerhed taget fejl af landkrabbernes viden. Og især menneske kendte ikke særlig meget til alle de andre væsner. Men han virkede ikke til at være menneske? Men det var vel bare hende. Han var sikkert bare mere specielt end andre. Og det var han nok også. Det skulle ikke undre hende. ”Ehm…ikke noget..” fik hun bare hurtigt sagt med et lille grin indblandet og gemte hånden endnu mere inde i ærmet. Hun var nok bare for naiv til at være blandt disse folk. Hvorfor hun ikke bare smed sig selv ned i havet nu og svømmede langt væk vidste hun ikke. Men det så ud til at hun fik reddet det hele ved sit andet spørgsmål. Hun satte sig bedre tilrette på stolen uden at gøre det mindste med sin ene albue. Svang det ene ben over det andet og sad mere med fronten mod Silas. Hendes blik fortalte om hendes interesse og det at hun virkelig hørte hvad han sagde alt imens at han fortalte om sit arbejde og sin nuværende praktikudgiver. Det var rart at se hvordan at han næsten lyste op når han fortalte om det. Han så virkelig ud til at nyde det. Og det skulle ikke undre hende hvis han glædede sig til at arbejde fast med det uden at skulle tænke på karaktere og så videre.”Wow! Så må han have en enorm IQ.” Hun sad lidt med store øjne. Hun kunne lige forestille ham for sig. Men af en eller anden grund så hun hele tiden Collins som en mand med briller. Hvorfor var lidt frustrerende at hun ikke kunne få billedet ud af hovedet inden hun fik rystet det godt og grundigt.
”Audrey Martin!” blev det pludseligt råbt op og som en fjeder kom hun op at stå. Lidt for hurtigt men hun syntes at skjule svimmelheden rimelig godt. ”Her!” Hun så sig lidt over skulderen og hen på sin redningsmand med det sædvandlige smil hun besad. ”Det her er min bror.” forklarede den hvidklædte læge som så lidt mistænksomt på Silas. ”Følg med.” Med et lettet suk så hun igen over mod sin ’bror’ og man stadig se det taknemmelige udtryk der var smurt ud i hele hendes ansigt. Det virkede mimede hun kort til ham alt imens de slentrede bag den mandelige læge hen af gangen for at nå ind til det lokale der tilsyneladende lignede et kontor. Bare med en seng stående midt i det hele. Idet at de alle var kommet indenfor blev døren lukket bag dem og med en udstrakt arm vidste lægen Audrey vejen til sengen. ”Sæt dig der. Jeg er Dr. Willson. Hvad er der så sket her?” Hun satte sig forsigtigt på sengekanten og lyttede til lægens ru stemme. Han havde nok haft en lang dag. ”Jeg har smerte omkring min albue hver gang jeg bøjer den ud eller støtter på den.” ”Kan du strække den ud for mig?” Forsigtigt fik hun gjorde hvad der blev sagt og allerede som han fik lagt sine hænder omkring hendes arm omkring albuen begyndte smerten at skyde gennem. Og det kunne ses i hendes ansigt. ”Av..” Og hvis man gik ind i hendes hoved ville hun helst have at han ikke skulle røre ved det. Hun så lidt hjælpeløst hen mod Silas som om han ville kunne gøre noget ved det.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 10:10 am

Silas var stadig lidt overrasket over svømmehuden, det havde overrasket ham. Mon hun var blevet drillet med den slags i skolen? Det kunne han godt forestille sig. Han ville gerne spørge mere, men hun gemte sin hånd i sit ærme så han lod være, istedet så han hende i øjnene. Bekymret.. interesseret.. forvirret. Han kløede sig lidt på halsen, og så ned på sin anden hånd der hvilede på sit knæ. Han så hurtigt på hende igen, hendes interesse var ægte. Han smilede til hende, sådan..lidt forsigtigt, han havde reageret ret vildsomt pådet med fiske...tingen.. han måtte hellere være sød. "Det har han sikkert" sagde han smilende. Ja han så op til ham... det gjorde han da, han var en sucker for den mand, han kunne alt det Silas gerne ville kunne.
Silas vendte hovedet da Audrey blev kaldt op.Han fulgte med hende op da hun gik op, og så lidt på den hvidklædte læge. Han smilede venligt til ham, tænk at han troede på det med bror og søster tingen... men nå ja det var måske meget heldigt. Han satte sig ved siden af hende.. men med lidt afstand. For han ville helst ikke sidde helt oppe på skødet af hende, det virkede en smule... overbeskyttende. Han smilede lidt halvt til lægen, inden han så på Audrey der så ud som om hun var i dybe smerter, og så... vældig ulykkelig ud. Han prøvede at smile lidt opmuntrende til hende "Såså det skal nok gå" hviskede han lavmældt til hende. Måske behøvede hun bare en lille opmuntrende kommentar, men han kunne godt se på hendes ansigtsudtryk at det var smertefuldt og hun ikke brød sig om at han rørte ved det. Silas sad og ønskede det var overstået, for hans og Audreys skyld, han kunne ikke lide at være der efterhånden, det kvalte ham.. hvem havde dog fundet på at gøre hospitalet hvidt? Hvorfor ikke en opmuntrende farve, der var så mange at tage af?
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 10:47 am

Audrey tog en dyb indånding lige efter hans opmuntrende kommentar. Det var langt mere beroligende at have en ved sig. Det var trods at hendes første besøg på dette hospital. Også selvom at hun tydeligvis allerede var inde i systemet med navn, person nummer og adresse. Her i byen gik alt underligt hurtigt. Om det var fordi at væsnerne havde denne høje hastighed eller om det blot var fordi hun var vant til langsom service. Hun skulle lige til at sige tak til Silas idet at lægen ramte et ekstra ømt punkt på hendes arm. Hun fik klemt sine øjne sammen og bed tænderne godt sammen. Og ubevidst kunne hun lidt efter mærke hans hånd blive klemt mellem hendes anden hånd der før havde været gemt i ærmet. Den smule svømmehud der før havde været der var atter forsvundet og efterlod hendes fine hånd som den eller havde set ud. ”Av!” udbrød hun svagt og prøvede virkelig at holde det i sig. At sidde og skrige op sådan et sted var der ingen grund til. Og hun måtte bare tage sig sammen. ”Kan du bevæge dine fingre, frøken Martin.” Endelig syntes lægen at slippe lidt på hendes arm og så alvorligt ned på hendes hånd imens han blot ventede på en reaktion. Forsigtigt begyndte hun at bevæge på sine fingre. Der var ingen problem med det. ”Sagtens..” fik hun frem med en smule hæs stemme og fik samtidig synket en klump der havde sat sig og generede hende i halsen. ”Fint.” Dr. Willson slap helt hendes arm og trådte et enkelt skridt tilbage for at sætte sine læsebriller op i panden. ”Det ser ikke ud til at noget er brækket og tilsyneladende er den heller ikke forstuet. Du har bare overbelastet senen her omkring din underarm som gør dig øm hele vejen omkring.” Fedt! Det kunne hun selv have fundet ud af. Men alligevel havde turen til hospitalet været hyggeligt. Hun nikkede kort og imens lægen fik slentret hen til en af skufferne tæt på lade hun forsigtigt sin arm i sit skød og slap igen Silas’ hånd efter at have fundet ud af hvad hun havde lavet. ”Undskyld.” hviskede hun kort til ham medet lille smil inden lægen igen havde opmærksomhede mod Audrey. ”Jeg giver dig lige et støttebind på og så skal du holde din arm i ro til du ikke føler smerte mere. ” Han forklarede alt imens at han fik lagt den hvide bandage omkring hendes skadede albue og derefter fik lagt en af de velkendte blå slynger omkring hendes nakke så hun ikke skulle belaste armen mere. ”Jeg udskriver dig en recept til nogle smertestillende der gerne skulle hjælpe mod dine muskel og led smerter.” Han rev hurtigt den gule seddel af sin blok og rakte den til Audrey som hurtigt fik taget imod den.

Endelig blev de lukket ud igen. Det var faktisk gået hurtigt men samtidig havde den alt for rene duft ikke været behagelig. Og som så mange andre ville hun hellere være der hjemme end i en eller anden stor bygning. Hun tog en stor indånding af den friske luft og allerede derefter lyste hendes smil atter op. ”Så bliver jeg vel så god som ny.” sagde hun mere eller mindre grinende mens hun så kort på den arm hvor ærmet var blevet trukket godt op og endnu lå i slynge og så igen mod Silas. ”Tak fordi du blev.” Et sted kunne hun sagtens se ham som en bror. Selvom at hun kun næsten lige havde mødt ham havde han været der. Og nu var det ikke underligt mere. Hun strøg forsigtigt noget af det store hvide hår væk fra sit ansigt igen og fik igen sine brune øjne til at stråle frem fra hendes blege ansigt. ”Jeg vil gerne give dig et ordentligt kram hvis det ikke var fordi jeg er blevet mere handicappet på grund af den læge.” Igen tillod hun sig at udfolde sin latter men det var stadig sandt det hun havde sagt. Hun så intet galt i at gå rundt og omfavne folk. Det var jo bare et tegn på venskablighed.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeTirs Jun 26, 2012 11:29 pm

Silas så på Audrey og fulgte med i det lægen gjorde og sagde,mens han prøvede at følge med i Audreys ansigtsudtryk. Han tog en dyb indånding,men var nær blevet kvalt i den da hun med et pludseligt udbrud erklærede at det gjorde ondt. Han bed tænderne lidt sammen, det var ikke rart at sidde der mens hun havde ondt, men han måtte opføre sig lidt voksent det var jo noget der skulle gøres... selvom lægen måske godt kunne være lidt forsigtigere. Han smilede lidt til Audrey da lægen endelig havde fundet ud af hvad der var galt, det lød dog ikke til at det var livstruende eller alt for slemt, heldigvis, han håbede bare ikke at Audrey så overbelastede armen, det lød som om hun skulle undgå det så vidt muligt i hvertfald.
Han rejste sig da de endelig fik lov at slippe og fulgte med Audrey udenfor.
Han var glad for at det ikke havde været mere alamerende. Han pustede ud som om han havde holdt vejret og så lidt på Audrey med et smil "ja, det bliver du forhåbentlig" grinede han lidt, og rystede på hovedet "det skal du ikke takke for, jeg lovede dig det jo" sagde ha, og stoppede op da hun mumlede noget om et kram. Han kunne ikke lade være med at smile lidt af hende, og lagde armene om hende og trak hende ind til sig, og var forsigtig med ikke at mase den indbundne arm "Så kan jeg gøre det for dig" sagde han og rodede hende lidt i det hvide hår og så ned i de mørke øjne, med et drillende smil.
Han så kort ned af gangen "nå skal vi se at komme ud herfra?" mumlede han så, og så på hende "klokken er mange, har du overhovedet fået noget at spise?" spurgte han så.
Han slap hende og tog hende under den raske arm og med mod døren så de kunne komme ud af den kliniske borg med de mange hvide vægge.. hvis han skulle dø en dag, og det skulle han jo, så skulle han i hvertfald ikke dø der! Han nægtede at dø et sted så upersonligt, selvom hans egen lejlighed heller ikke var det mest pyntede hjem i byen fandt han det mere hyggeligt end der.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeOns Jun 27, 2012 12:26 am

Audrey kunne ikke andet blive lidt overrasket over at han fik lagt armene omkring hende i en blød omfavning. Men hun havde intet imod det. Hun fik bare løftet den raske arm og lagde den let omkring ham. Men hun nåede ikke rigtigt at nyde hans brystkasse som sin pude inden hun kunne mærke hans hånd der fik uglet hendes hår godt og grundigt. ”Hey!” Selv hun kunne ikke holde sin latter tilbage under alt dette hurlumhej. Og da han fik stoppet igen sad der stadig det store smil på hendes rosa læber. Og de hvide lokker sad både ned foran hendes ansigt og ellers ud til alle sider. Men hun lod det sidde sådan i noget tid mens hun tillod sig, lige som ham, at betragte hans øjne. ”Se nu hvad du har gjort ved mit perfekt opsatte hår..” Hun lagde godt med ironi oven i den sætning og smilet fortalte med det samme at hun intet bebrejdede ham for. ”Det er nok en god idé.” mumlede hun roligt men højt nok til at han lige kunne høre det. Hun begyndte sammen med Silas at gå hen ad gangen for at nå til udgangen. ”Jeg..Nej.. Det har jeg ikke. Jeg havde tænkt mig bare at tage noget med hjem fra arbejde. Men..Kan du lide kinesisk?” Hun kørte hurtigt sin hånd gennem sit hår der faktisk virkede ret blødt på den måde at hendes fingre bare gled gennem det selvom det før var blevet godt uglet. Hun så lidt spørgende op på ham mens hun gik og afventede et svar fra ham. Som så mange andre håbede hun vel på et ja. Ikke at hun ville holde ham fra at komme hjem og få styr på de studienerver men hans selskab var så behageligt at hun et sted ikke ønskede dette var sidste gang hun stødte ind i ham. Eller at han stødte ind i hende. Nu virkede den her by ikke så kedelig. Eller den virkede i hvert fald mere spændende. På den ene måde efter den anden.
Vinden slog med det samme mod hendes ansigt og fik hendes silkelokker til at flagre omkring hendes hoved og det var ikke noget hun kunne klage over. Inde på hospitalet havde det været ret indelukket. Eller også var det var den akavede bippende lyd fra alle mulige maskiner der havde fået hendes kropstemperatur til at stige.
Tilbage til toppen Go down
Ceit

Ceit


Race : Varulv
Bosted : I en trailerpark lidt udenfor Aterswell slumkvarter.
Offgame Alder : 29
Tilmeldings dato : 25/03/12
Antal indlæg : 1063

The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeOns Jun 27, 2012 9:37 am

Silas grinede og så på det uglede hår "så... nu er du et snepindsvin" sagde han højtideligt og betragtede det bløde hvide hår. Han overvejede kort om det måske var farvet? Men så tænkte han at det nok ikke var..det virkede så naturligt og så blødt, og et meget flot sammenspil mellem de mørkebrune øjne og det hvide hår... fremhævede øjnene og... Han hev sig selv ud af sit lille studie af hendes udseende da hun peb over hvad han havde gjort ved hendes hår "Jamen... du er et pindsvin... et sne pindsvin!" sagde han og prøvede at se bund ulykkelig ud, men han kunne ikke holde masken, og grinede lidt af hende.
Han gik med hende ned mod udgangen og lyttede til hendes bortforklaring af ikke at have spist mad. Han rystede lidt på hovedet "Så må vi have noget mad i dig... kinesisk? Jo hvorfor ikke, det får jeg ikke så tit... " det havde han faktisk aldrig fået... men han turde ikke helt fortælle hende det.
Han huskede pludselig sine karakterer... overrasket over at han blev ved med at glemme dem... men nu værkede det i ham igen, han var nød til at se de karakterer.. han var nød til at se om han var bestået, hele hans liv afhang af dette... ja og det næste år.. men ligenu var det de ukendte karakterer der gjaldt.. "Du.. Audrey.. ville du være ked af at..spise kinesisk hos mig?" spurgte han så. "Jeg ville gerne... du ved karaktererne" mumlede han, og fik lidt dårlig samvittighed, han havde jo mere eller mindre spurgt hende om hun ville med ud og spise og nu ændrede han deres planer.
Han overvejede kort hvad der ville ske hvis han ikke kendte til sine karakterer.. eller hvis de nu viste sig at være dårlige! Han gøs kort, tænk nu hvis.. for hans indre blik så han hvordan han sad med five'o'clock shadow, i sin stue med pizzabakker, iklædt en morgenkåbe.. Han var nær død af skræk bare tanken. Nej, dette ville aldrig ske! Aldrig. Han pustede ud.. pludselig slog det ham... han vidste ikke rigtig noget om hende.. faktisk næsten ingenting! Studerede hun? "Hvad med dig? Skal du være proffesionel inden for isbranchen eller... studerer du også?" spurgte han med et drillende glimt i øjet.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitimeOns Jun 27, 2012 10:12 am

Det faldt lidt som en overraskelse da han egentlig fik drejet deres lille aftale hen på en anden placering. Men det var ikke skuffelse man kunne se i hendes kønne ansigt. Og det var heller ikke et trist udtryk der kom frem. Det var mere et smil der fik lov til at vokse sig større på de bløde fyldige læber hun var blevet født med. Man skulle næsten tro at hun virkede mere spændt. ”Nej. Det vil jeg skam ikke have noget imod. Hellere hos dig end mig. Min lejlighed er ikke speciel gæstfri. Og jeg forstår din frustration over at få din karaktere at vide. Så jeg der intet galt i at spise hos dig.” Det var først og fremmest lidt underligt for hende at ikke skulle spise alene så hun ville ikke engang kunne blive skuffet over den slags. Det var stort for hende at have selskab som hun faktisk nød at have. Det havde været lang tid siden. I hvert fald for hende. Men tiden gik altid langsomt når man var alene. Hun opdagede ikke rigtig selv hvordan hun var forsvundet fra virkeligheden og kommet godt ind i sit eget tankespind af tomme tanker der virkede som om at hun tømte sit hoved.
Audrey så hurtigt mod den flotte unge mand som han fik åbnet min mund igen ved at spørge ind til hende. Spørgsmålet så ud til at komme lidt bag på hende selvom at de næsten lige havde siddet og snakket om ham. Næsten på selv samme måde. Dog syntes han at få hende til at grine igen på grund af den lille start. ”Nej nej. Jeg arbejder kun i iskiosken for at tjene nok til mine studier, husleje og alt det der. Jeg er godt i gang med at studere til arkitekt. Eller jeg er lige starter her for et halvt hår siden. Så jeg har godt og vel 4 år tilbage.” svarede hun helt ærligt. Og selvom det kun var kort information kunne man se på hende at det virkelig var noget hun faktisk nød. Også selvom det blot var en uddannelsesvej for hende til at finde ud af om det faktisk var noget hun ville med sit liv. Og hun havde vel også et lidt længere liv end mennesket så hun havde tydeligvis mange muligheder hun kunne nå at prøve inden hendes død.
Hun fik så pludselig sin arm ud af hans og med et par små trippende skridt stod hun foran Silas med det samme smil som før. Men med en lille drillende krusning. Hun fik hurtigt rejst sig op på sine tær og med den raske arm rakte hun op og nåede lige at rode rundt i hans hår inden hun mistede den balance hun ikke nåede at få opbygget. ”Så er vi kvit.” lød hendes søde stemme med den drillende undertone. ”Kom. Jeg kender en god kinesisk restaurant der også tilbuder take away.” Efter et kort blik mod ham bevægede hun sig med små hoppende skridt ned af den korte trappe der før havde ført dem op til hospitalet. Hun forsatte videre hen over parkeringspladsen og kun efter fire skridt vendte hun sig om for at gå baglæns. Bare for at hun kunne holde bedre øje med sin så kaldte ledsager.
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





The moving ocean. Empty
IndlægEmne: Sv: The moving ocean.   The moving ocean. Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
The moving ocean.
Tilbage til toppen 
Side 1 af 3Gå til side : 1, 2, 3  Næste

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Aterswell :: Aterswell (Den rige del af byen) :: Lystbådehavnen-
Gå til: