Så er jeg her igen! //Niko//

"Oh..." Arissa fik en lidt ubehagelig fornemmelse i maven "mh, ok.. jeg lader være med at tage der hen.." sagde hun stille.

han gav slip på hende, men trådte ikke tilbage, "jeg sagde ikke du ikke skulle tage afsted ..." han så undersøgende på hende, "er du ok?" spurgte han lidt bekymret.

"ja.. ja jeg er ok" hun sendte ham et hurtigt smil "du har ret, det er også et farligt sted.. jeg kan altid tage på et mindre uhyggeligt diskotek i den bedre del af byen.."

han rakte forsigtigt en hånd frem og strøg hende igen over håret, "virkelig?" spurgte han og hævede et øjenbryn.

Arissa rødmede svagt og så væk "ja.. det gik jo også galt sidst.. du skal ikke tænke på det" sagde hun.

han sukkede, ikke helt overbevist, "nu er det igen dig, der prøver at holde noget skjult for mig ... er det ikke en smule dobbeltmoralsk?"

"..." Arissa så stadig ikke på ham "dette her er privat" mumlede hun bare.

han fnøs svagt, "og hvordan adskiller det sig fra det andet?" spurgte han.

"Niko.." Arissa så op på ham "det er ligemeget.. ok? Jeg har jo lovet jeg ikke går der hen, hvad er så problemet?"

han rynkede irriteret brynene, "at jeg har gjort noget, som har fået dig o dårligt humør" sagde han med endnu et suk.

".. nej det har du ikke" sagde hun og så til siden. Hun lagde blidt hænderne på sin mave, og prøvede at få den ubehagelige fornemmelse lidt på afstand. Der var slet ikke nogen grund til at få det sådan, Niko ville jo gerne lærer noget om elverne.. det var dumt at tro han ikke talte med andre end hende.

han hævede det ene øjenbryn, "det har jeg tydeligvis ..." sagde han.

"Nej du har ej, lad nu være.." sagde hun med et svagt suk "hvad skulle du kunne have sagt?"

han sukkede, "det ved jeg ikke ..." sagde han frustreret.

"Præcis, så er der nok ikke noget vel?" sagde hun, og håbede hendes logik ville virke..

han prøvede at tænke tilbage, "... hm ... er du bange for, jeg vil sladre til dine forældre?" spurgte han.

"..." Arissa så på ham med et underligt udtryk "...ja"

han betragtede hende lidt, "... virkelig? eller ..." han tænkte, "Bekymre det dig, at jg har kontakter i din by?"

"..." Arissa tøvede og så ned.. kontakter. Ja det kunne man vel godt kalde dem.. hun svarede ikke, overvejede bare om hun også var en af hans kontakter..

han kneb øjnene sammen, "er det det? du har virkelig ikke ret meget tillid til mig ..." sagde han med et suk.

"Hm?" hun kiggede forvirret op på ham "hvad mener du?"

"siden det går dig på må du ikke stole på, at jeg ikke ønsker dit folk noget ondt ... eller er der noget andet?" spurgte han en anelse frustreret.

"Eh? Nej nej en elverpige ville vel ikke skade sit ejet folk?" sagde Arissa dybt forvirret og så underligt på ham.

han så undrende på hende, "hvad er det så, der går dig på?" spurgte han forvirret

"Jeg.. det går mig ikke på" sagde Arissa og vidste ikke helt hvad hun skulle sige "prøv at hør, der er ikke noget.. jeg tager ikke på the bloody moon, og hvis jeg finder et sted der ser uhyggeligt ud hvor jeg gerne vil hen spørg jeg bare Jack eller en eller anden om de ikke vil gå med mig.. ok? Du har ikke sagt noget forkert det.." hun tøvede "irriterede mig bare lidt at du ikke ville lade mig tage afsted alene, du stoler tydeligvis ikke på mine evner.." det var jo ikke helt løgn.