Møden med en Magiker //Millicent og Anna Rose//

Millicent kiggede på Thomas, som forventede hun en uddybning.Man indtog jo heller ikke poller uden at de var gennem testet først, vel.
Sååå...hun var altsår et lille ' lab dyr' nu? Hmmmm.

"Anna Rose jeg kan ikke huske tidligere at have set den lillae farve,ikke på denne måde.Jeg kender ikke nigen der kan magi, men ham englen jeg kender, kan lave en lysbold...tæller det?"

At Stephen så også kunne andre ting,havde flere evner, det var ikke noget han havde underholdt Millicent med.Hun kendte bare til lyskuglen og det faktum at manden kunne gro vinger.underligt nok,

Thomas så skarpt på Millicent. "Hvor har du mødt en engel?" Det kunne muligvis forklare hendes ændrede udstråling.

Anna Rose tjekkede noget i bogen "Jeg er ikke sikker" hun bladrede i bogen og fandt nogen farver og deres betydning, så hørte hun hvad Thomas sagde og så op, hvorfor spurgte han om sådan noget.

Millicent snublede over hans lidt intense blik, .Han kunne da umuligt mene at engle var dårligt selvskab? Hun fik rosa prikker på kinderne , da hun svarede ham " I en klub...vi øøh...er blevet gode venner"'
Det var sådanset sandheden.Det var den etikette der var klistret på Stephens og hendes forhold, selv om hun nogle gange tænkte at den var en smule misvisende.Men de var venner - og ikke i et fast forhold.

Hun kiggede kort på Anna Rose, mon hun forstod hvorfor det med englen var vigtigt?
Hun så lige så undrende ud som Millicent.

" hvorfor Thomas" spurgte hun med usikker stemme.

"Nej, det kan være lige meget, det er ikke vigtigt." Sagde Thomas undskyldene. "Men det er en dårlig ide at fortælle tilfældige mennesker du møder, om dine evner. Kan du huske hvad vi talte om sidst, om hvad grunden til din tilstand? Det kunne ske igen, hvis ikke du er forsigtig. Desuden må almindelige mennesker ikke kende til det, det er forbudt og det er farligt. Du er ikke i stand til at bevise dine evner, men du må alligevel være forsigtig."

"Det skal holdes en hemmelighed" sagde hun stille mens hun nikkede "De fleste menesker vil hade dig for magi, de vil se dig som en trussel" hun skrev stille ting "Okay lad os teste de her farver" hun smilte venligt til Millicent, men man kunne se hun var lidt trist.

Hun så undskyldende på Thomas.Hun havde fuld tillid til Stephen, han ville kun hendes bedste, men hvor maget hun havde fortalt- eller ikke fortalt Alias, kunne hun ikke huske.Nogetvaf den aften stod meget uklart...dele kunne hun ikke huske,fordi hun havde været bange og andre episoder havde hun nærmest fortrængt, fordi hun skammede sig over at have reageret...fysisk..på at Alias var så nær, og gjore..ting.
Så om han vidste det, var hun pludselig i tvivl om- men hun mente det nu ikke.

" okay...ikke tale om det" gentog hun og følte sig lidt freak like og nede over at nogle ligefrem ville hade hende.Hun kunne jo ikke gøre for hun så de skide farver.
Hun gengældte Anna Roses smil og ventede på en test af en art.
Også Thomas så hun på.Ubevidst var hun begyndt at tænke på ham som sin mentor...eller en slags...og hun søgte hans godkendende blikntil testen, selvom hun havde fuld tillid og syntes ret godt om Anna Rose.

Thomas så bare til, og nikkede i bekræftelse af at hun havde forstået ham. Han vente derefter sit blik imod Anna og afventede hvad hun havde at side. Han var også interesseret i at vide hvad Anna havde tænkt sig.

"Da stå her: Aura syn er en sjælen magi som man skal være føldt med for at kunne udvide til sit fulde, denne magi er svær at træne hvis man ikke har haft den fra føslen. Selvom man har haft den fra føslen har den nok aldrig rigtig virket før man kommer op i en høj alder, evnen vil være sløret først men senere kan man lære at kontrollere den" hun så op på Milicent og smilte "Du nok føldt med evnen da du ellers skulle havde lært at bruge den" hun tog en notes blok op "Okay, de fleste aura syn focusere på følelser og en anden ting, din anden ting er nok racer, så lad os teste om du kan se forskæl på folks humør okay" hun smilte stille "Thomas er du god til humør skift? ellers kan jeg hjælpe, jeg er nød til at skrive ting ned så vi forstå evnen bedere" hun bladrede i bogen.

Millicent lyttede...det lød faktisk meget rigtigt, hvad Anna Rose læste op.
Hun kiggede lidt nysgerrigt efter bogens title på bogryggen, måske hun kunne låne den på biblioteket?
" Lyder sandt...og ja, vi kan da prøve"

Thomas der ellers plejede at have styr på sine følelser, som han havde lært ikke at ha for mange af. "Jeg kan da forsøge, hvis det er. Lån mig lige bogen, så jeg kan forsøge mig og sige om du havde ret." Han rakte hånden frem for at modtage bogen.

"Du behøver ikke holde bogen, jeg kan godt selv tjekke, du må forstå jeg ikke... stole helt på dig" hun smilte lidt trist og tog bogen på sit skød "og hvis det er for at dække dit ansigt kan du bruge noget andet, for hvis det er for at sige om hun havde rart med følelsen og farven matcer med bogen er det ingen, rigtig eller forkert, det hendes evne og hvis ffarverne er anderledes må vi bare undersøge mere"

Millicent ventede spændt...
Det ville blive rimeligt interessant at se...om der var noget at se?

"Du behøver ikke at stole på mig, men dette har intet med det at gøre. Du kan få lov at læse den fra ende til anden når vi er færdige. Jeg er ligeglad med at dække mit andsigt til." Thomas begyndte at blive irriteret, før han kom i tanke om at det måske var hendes plan.

Anna Rose så på Thomas "Hvad vil du så med min bog" hun så på Milicent "Kan du se noget?"

Millicent kiggede på Thomas...hans aura poppede frem igen med den karaktaristiske blege kant,mog et rødt centrum....hun spærrede øjnene op, og blonkede et par gange.
Et svagt spor af brunt blandede sig midt i det røde....hvordan kunne det gå til? Detvhavde hun aldrig observeret før? Men på den anden side havde hun aldrig været opmærksom på det før.
" Brun...jeg ser en ny brun farve" skyndte hun sig at sige og håbede de ikke brød ud i latter.

//DAMN IT >.< Hvorfor springer jeg hele tiden over sorry T^T //

// 4 . Sprunget over ? * griner*

//Sorry T^T//

// Vi tager den bare herfra//

Vil du gætte på hvilken en eller skal jeg sige det højt? Jeg er ikke træt, jeg er vampyr jeg bliver ikke træt. Kan bogen virkelig ikke kende forskæld på trist og irreterret? Han lød en smugle irretabel.

//Så skal jeg svare nu eller er der ny række følge Oo//

// svar du bare Anna

Anna Rose rejste sig op og slog hånden ned i bogen "Farverne er ikke ens for alle aura læsnings magierne, vi prøver jo netop at finde ud af hvillken hun har" hun så vredt på ham.

Millicent stirrede på Anna Rose...
Hun førte en hånd op til sin pande...måske var hun ved at blive syg?
Nye farver dukkede op , hele tiden nu..
Hendes hånd flyttede sig til halskæden, thomas havde lånt hende, og lukkede sig om den imens hun mumlede..." Små sorte prikker Anna...der er små sorte prikker i din Aura"

Thomas tænkte om det kunne være Annas had til ham der forsagede de sorte prikker. Han så over på Millicent igen, hendes ubehag var synlig. "Husk det nu, tag halskæden af hvis du får det skidt." Han gloede olmt på Anna, men kommenterede ikke hendes udsagn.