Møden med en Magiker //Millicent og Anna Rose//

// tror du kom til at springe Thomas over ; )

//Sådan I må virkelig undskyld >.< sover åbenbart lidt//

Thomas som var ved at hælde te på en kande, hørte svagt hvad Millicent havde sagt, men han besluttede ikke at konfrontere hende med det lige nu, der var noget andet der var mere vigtigt lige nu. Han tog tre krus fra et skab og satte dem på bakken, hvorefter han fandt en kande med låg fra, køleskabet og stilte den på bakken, og tog den med ind i stuen. Han stilte bakken fra sig på bordet og satte sig i en stol. "Hvis du har lyst til at se nærmere på nogle af tingende bagefter, så siger du bare til. Alt herinde er til salg, hvis du er interesseret. Nåh Millie, har du fortalt hende hvad du har brug for hjælp til?"

Anna Rose bladrede i bogen "Gætter på du har brug for hjælp til at lære og forstå din evne, til at styre den og forstå den" hun tog flere bøger op og læggede på bordet "Problemet er bare vi ikke ved hvad det er, hendes enve kan bestå af mange ting så vi er nød til at lave nogen forsøg og læse igennem for at finde ud af præsis hvad hendes evne er og gør for vi kan tyde den og lære hende at bruge den" hun så på Millicent og smilte "Kan du se noget lige nu"

" ja..lidt" smilede hun varmt til Thomas.
Hun kggede på dem begge " Nej..ingen aura nu, de dukker ofte op hvis jeg bliver overrasket eller forskrækket, så ser jeg dem klart, men bare i et lille halvt minut"

"Så din hypotese er at du ikke kan styre din evne, den kommer bare når den selv har lyst, men jeg er nu sikker på at det kan kontrolleres. Al magi kan kontrolleres det handler om at finde metoden." Han begyndte at skænke te op til begge piger, hvorefter han fra den anden kande skænkede en umiskendelig rød væske op i det tredie krus, til sig selv.

Anna Rose nikkede og og læste igennem "Jeg er bange for vi så måske er nød til at forskræke dig så vi kan tjekke evnen bedere" hun åbnede bøgerne på forskællige sider og mumlede mens hun læste dem og tog en tår af teen.

Millicent kunne ikke tage sit blik væk fra Thomas....var det? Det var vel ikke? Blod!
Hun hørte Anna Roses ord som en tale i det fjerne, og mumlede sit svar" det tror jeg så måske bliver en rimelig nem udfordring"

Thomas tog en tår af sit krus, og undgik ikke at få en lillesmugle blod om munden, fordi han ikke hvad vandt til at drikke på den måde. "Tja hvis ikke du sad med et krus varm væske i hånden ville jeg forsøge mig nu." Han tørrede sig om munden og hoppede ned fra sin stol. "Skal vi ikke prøve med en lidt mildere metode til at starte med, hvad med meditation, eller måske... han gik hen til et glasskab ved siden af akvariet og begyndte og fandt en æske. "...den her."

Anna Rose kiggede op og så på thomas, han drak blod fra en kop, mund han havde købt det eller taget det, hun rystede på hoved og læste videre men kiggede så på ham igen da han gik hen til et skap og sætte sig op for at se hvad det kunne være.

Millicent mimede med læberne og viste med sin finger at han skulle tørre sig i mundvigen.Hun forsøgte - så hårdt - ikke at udvise tegn på disrespekt....og det lykkedes.Istedet snoede en grim lille lyst, et uvelkommet krav om at smage...( men det skulle være blodet fra en vampyr) .Hun gøs og forsøgte skubbe disse dumme tanker væk.Fanden tage Alias,der havde plantet denne lyst i hende.Eller...hun mente det var ham, da han lod sit blod dryppe ind i hendes mund.Hun måtte spørge Thomas om al det med blodet, og om hvad Alias havde ment, når han sagde at man var forbundet for evigt.Den del havde hun ikke helt forstået.

Hun var glad for Thomas ord, om at tage det mere roligt og ikke at ville skræmme hende, og hun holdte vilkårligt mere fast om sit krus, som var det en livsline af en slags.
Hendes øjne fulgte hans....hvad mon den lille æske rummede, som han trak ud? Hun håbede det var noget...behageligt og ikke uhyggeligt.Millicent kiggede over på Anna Rose forbat se om hun Vidste hvad det var, men Millicent synes hun mere lignede en der var nysgerrig end end der vidste hvad næste træk ville blive.

Thomas åbnede æsken og lod en enkelt udseende halskæde, der så ud til at være af smedejern, falde ud i sin hånd. "Prøv at tage den her på, den skulle efter sigende forstærke magi, ikke meget men måske er det alligevel nok." Han gik tilbage til bordet, mens han rakte den frem imod Millicent. "Det er noget jeg har haft liggende længe, for den er ikke særligt eftersport." Han samlede sit krus op igen med den anden hånd og tog en tår mere.

Anna Rose nikkede "Så længe den ikke forstæker hendes magi ffor meget, det kan blive farligt, magi gør de særeste ting hvis de bliver for stærke" hun læste i sine bøger og så på Milicent og ventede.

Millicent kunne have kysset Thomas, at få en halskæde på virkede en hel del mere behageligt end at skulle have en skræk jaget i livet.
" Okay Thomas ...lad os forsøge" hun lyftede op i håret og blottede sin hals for ham, imens hendes øjne lå på Anna Rose.

Thomas så alvorligt på Millicent. "Hun har ret, lad være med at have den på for længe ad gangen. Denne halskæde vil vil hjælpe dig med at finde ud af hvordan du for adgang til dine kræfter når du selv vil. Så snart du kan finde ud af det, så aflever den igen og forsøg uden, det skulle gøre det lettere, men jeg er ikke sikker, og det kan godt være at den ikke virker på dine evner overhovedet, det er ikke særlig god kvalitet magi, den er lavet fra." Thomas lagde den kolde halskæde, om hendes hals. Han var kort varigt fristet til at bide i den, men han havde ikke lyst til at få et kraftfældt i hovedet, og desuden var der et eller andet galt, hun lugtede mindre tiltrækkende end sidst de mødtes, men det kunne være fordi han var mæt, men han var ikke sikker på det var det.

Anna Rose nikkede og læste i børgerne "Hoved tingen vi først skal finde ud af er hvad det er hun ser, ser hun det kun på racer eller også magier?" hun lænede sig tilbage og ventede på der skulle ske noget

Millicent fik en lille rislen ned af rygraden, da den kolde kæde lagde sig mod hendes hud.Den var faktisk det eneste smykke hun bar, udover nogle meget små sten i ørene.
Hun mærkede efter, men ingen ændring var at spore..hun så på sine hænder.Sikke en skuffelse hun var.Hun rettede sine øjne mod Anna Rose og ville begynde sin undskyldning, men wow....for katten da, hendes auro lå strålende og klar omkring hende....og den lå der længe inden den stille aftog igen." D-Du....jeg kan se din aura.Den er som regbuen, lige som menneskerne men...Anna Rose- den ser.....ehm....der er en lilla farve tilstede,jeg aldrig har set før" mumlede Millicent og håbede ikke Anna Rose følte sig udstillet" Undskyld" skyndte Millicent at sige.
Men hun var blevet så overrasket over auraen....at det bare slap ud.

"Lilla?" Sagde Thomas, han så over på Anna. "Det kan vel betyde hvad so helst, hvad tror du?" Spurte han Anna. Han satte sig tilbage i sin lænestol. "Det var åbenbart nemt for dig at så auraerne når du får lidt hjælp det kan tyde på at dine evner ikke ligger så langt under overfladen." Han så tænksom ud, Millicent udstråling havde også ændret sig denne mærkelige. Det kunne godt være fordi han ikke havde kendt hende så længe, og den ændrede tilstand simpelthen skyltes at hun denne gang, ikke var fuld, men det troede han ikke for alvor på.

"Hold fast i følelsen, prøv at forstå den" hun smilte og tænkte ikke over den sære farve hun havde. Hun slog ting samtidig op i sin bog.

Millicent så mere interesseret på AnnaRose, mon hun selv vidste hvorfor hendes aura var anderledes? Millicent havde set et utal af menneske aura, men aldrig en som hendes....det var som der lå olie oven på vandet og hvis man rystede det kunne de blive blandet sammen...sådan var hendes aura....bevægede hun sig lidt, blev den lillafarve blandet ind i den menneskelige.
Millicent stirrede på hende...og så på Thomas" Ja..det synes at gå lettere, din var..eller er også tydelig" smilede hun.den så ud sommda hun mødte ham sidst.

Thomas smilede. "Så har vi fået vækket dine evner, det er jo første skridt." Thomas rakte hende æsken kæden havde været i. "Du kan få lov at beholde halskeden så længe du har brug for den, den er ikke særlig vigtig for mig." Thomas kiggede over på Anna "Hvad vil du mene er næste skridt?" Han så spørgende ud, for han havde ikke prøvet at instruerer nogen i at bruge magi, kun i magiske genstande.

"Hun skal tjekke om hun selv kan forstå magien...." Anna Rose bladrede i bogen "Millicent er det her hvad du der omkring menesker" hun vidste hende et billed af et meneske med en regnbue aura rundt om sig.

Hun modtog æsken og sendte Thomas et varmt blik.Hunnvidste at han på ingen måde var forpligtet til at hjælpe hende, så hun var meget taknemmelig." Tak...jeg håber ik det bliver længe.Ehm...den har vel ikke bivirkninger, eller noget?"

Hun kiggede på Anna Rose bagefter, og så nysgerrigt på billedetbhun fremviste.
" jep...det ercfaktisk nøjagtigt sådan...." hun tøvede" altsår udover dig" sagde hun så stille.
" Anna.. Du er ikke syg eller noget, vel?" millicent så pludselig helt bekymret ud.

"Det ved jeg ikke om den har, jeg har aldrig brugt den før, men det har den sikkert?" Han så ud som om han morede sig en smugle. Han så dernæst på Anna, hvad var det Millicent havde set? Det kunne han ikke regne ud.

"Jeg ved ikke hvorfor du ser lilla omkring mig, måske er det fordi jeg kan magi eller jeg måske har et magisk væsens gener fra fortiden selvom jeg ikke regner med det det sidste" hun bladrede i bogen "Men jeg tro der stå her hvad nogen af farverne betyder, men jeg må havde det bekrafted først"