Møden med en Magiker //Millicent og Anna Rose//

Thomas sad i sofaen i sin stue. Det var ikke en stor lejlighed, den var diskret placeret i en høj bygning i Aterswell Centrum. Vinduerne var dækket til med en spejende overflade udad til og var sorte på indersiden, så intet sollys slap igennem. Stuen var indrettet med mange skabe hyller og udstillings montre fuld af alverdens magiske genstande. Skriftruller, tryllestave, lysende krystaller, kranier, udstoppede dyr, eliksirer i glaskarafler, våben af forskællige slags og så videre. Der stod et akvarium ved den ene væg fyldt med farvestrålende gopler og en computerskærm stod på et skrivebord i det ene hjørne og viste en pauseskærm. Sofaboret i midten var ryddet, bortset fra den bærbare computere Thomas arbejdede ved, og en meget tyk gammel bog som Thomas havde hentet i lageret i lejligheden neden under. Det var tidligt på aftnen, og Thomas regnede med at det stadig var lyst udenfor, efter som det var sommer. Han havde inviteret hele to gæster i aften, det var usædvanligt, men noget var begyndt at forandre sig ved ham. Han var oftere og oftere begyndt at forlade sit hjem, uden at være bevæbnet, og han var ikke længere så hemmeligheds fuld som han havde været før i tiden. Nu sad han bare og ventede på sine gæster, han havde kontaktet en magiker, en han ikke kendte, og en ven han havde truffet, som havde brug for hjælp fra en magiker. Mens han ventede sad han og skrev på et computerprogram, han skulle bruge ved en senere lejlighed. Vejret udenfor var gråt, og det regnede en smugle, det kunne han høre på ruden. Lyset i lejligheden var slukket, det blev aldrig tændt, fordi Thomas vampyr øjne kunne se gennem mørket som om rummet var badet i lys. Thomas selv var iført noget nyt tøj, en hvid T-shirt med gyldne mønstre ned af ryggen, og et par sandfarvede shorts med utallige lommer og med mange snoretræk, han havde bare fødder.

Anna Rose gik gennem gaden, hun havde sine nye jeans på og en hvid bluse der skjulte hendes hals og arme. Hun havde en taske over skulderen og et papir i hånden. Hun havde fået en adresse og fået af vide en skulle bruge hendes hjælp, hendes vide om magi skulle hjælpe en eller anden person. Hun kiggede på papiret med adressen og så op på bygningen, den så tom ud, og meget mørk. Anna Rose sukkede og rettede på den store taske hun havde over skulderen, de fleste af hendes bøger lå i den. Hun så en sidste gang på solen og gik så ind i lejligheden og hen til den rigtige dør og bankede på. Hun vidste ikke om hun var den bedste til at hjælpe, men hun vidste godt hun kunne gøre et eller andet, hun så på adressen igen og tjekkede, jo det var det rigtige sted, men hvorfor virkede her så så tomt. Hun havde sin magi klar, dette kunne trods alt være en fælde. Hun bankede på igen og ventede, måske var hun kommet for tidligt, fra hvad hun kunne se så lejligheden rart mørk ud.

Millicent stod på gaden, uanfægtet af den blide regn der møvede sig på og fugtede hendes lange løst flettet hår og den sorte kjole.Thank God at hun havde en paraply med.
Desværre var den blå og fyldt med små Super Mario figurer der kyssede Prinsesse Peach, hvilket lidt ødelagde det stilfulde ydre, men istedet afslørede at pigen havde humor.Omend en dårlig en af slagsen.
Hun så på gadeskildtet, jo...hun var havnet det rigtige sted.
Millicent havde aldrig besøgt en vampyr, og hvis sandheden ikke skulle benægtes, var hun en smule nervøs.Hun varbdog blevet enig med sig selv at hvis Thomas havde haft trang til at drikke af hende eller det der var værre- så havde han haft rig anledning ved deres sidste møde.
Istedet havde han vist sig sød og rar, og sagt ja til at hjælpe hende.Så derfor stod hun nu....foran hans hoved dør...hvor en anden person også stod.

Thomas hørte banket på sin dør, Han gik ud i gangen og trykkede på en knap der åbnede den ydre hoveddør. Der var to af slagsen for at undgå at han blev udsat for sollys. Han talte derefter igennem en dørtelefon. "Bare gå ind i gangen og luk døren efter jer." Hans stemme var nogenlunde normal at høre på, for han var ikke sulten, han havde sørget for at have spidst, for ikke at blive fristet af sine gæster.

//Sorry måtte lige ændre på den sidste del, har ikke åbnet døren endnu //

Anna Rose så op på kvinden der kom mod hende, var dette kvinden hun skulle hjælpe, hun hørte stemmen i dør telefonen sige hun skulle træde ind og det gjorder hun så, hun sagde ikke noget og så bare ligeud. Anna Rose var ikke tryg ved dette sted, hun var ikke tryg ved at skulle stå i mørket med en person hun ikke kendte. Hun så stille på kvinden, hun så...normal ud.. men aligevel ikke... hun var rart pæn, men dette var ikke noget Anna Rose selv lagde mærke til, hendes egen holdning var rart og hun gik fint, noget hun altid gjorder uden rigtig at lægge mærke til det.

Millicent sendte pigen et forsigtigt smil.
Thomas' stemme var let at genkende og hun fulgte derfor efter den anden pige, sikker på at de var på rette vej.
Millicent lagde ikke så meget mærke til og folk var pæne eller hvad, det var mere deres udstråling og deres tanker hun var interesseret i.
Normalt, men selvfølgelig var der undtagelser hvor det ydre havde en svær dragende effekt.
Pigen så nu sød ud...endnu havde Millicent ingen glimt af hendes aura fået, hvilke var en af de ting der generede hende vildt, at hun ikke selv kunne vælge hvornog hvornår, hun kunne se den.
Hun kiggede sig omkring i mørket....hvor blev Thomas af? og var det ikke en ludt drama agtig entre, tænkte hun med et smil om læberne,

Thomas ventede til han kunne høre døren i den anden side smække, de to døre var lavet, så den ene ikke kunne åbnes, før den anden var lukket, en sikkerheds mekanisme, så der ikke slap sollys ind. Han tændte lyset i gangen før han åbnede døren indtil sine gæster. Han havde anlagt et behageligt smil og sagde. "Velkommen, kom bare ind, jeg..." Han stoppede op da han fik øje på Anna. De to havde mødtes under ikke særligt hældige omstændigheder en gang før. Han havde heller ikke regnet med at de to ville dukke op på samme tid.

Anna Rose stivnede da hun så Thomas, med det samme startede hendes magi og et kraftfældt kom om hende tæt nok på den anden pige ikke blev ramt af det, så havde dette været en fælde. Hun trødte langsomt tilbage og rystede, hun skulle ikke nyde noget af ham igen, hun havdet været igennem nok. Hun så på den anden kort, var hun med på det her eller var hun også lokket her til. Anna Rose sagde ikke et ord og stirret bare på Thomas, ventede på en forklaring.... eller angreb.

Millicent så lidt forvirret på dem begge.Trods Thomas havde smilet, var det sole klart at der var en trygget stemning, mellem de to.
Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, eller hvor hun skulle gøre af sig selv.
" Hej Thomas" lykkedes det dog at klemme ud sammen med et forvirret sørgelig udkast af et smil.

"Go' aften Millicent." Sagde Thomas, han så kort på hende, men hans blik søgte hurtigt tilbage mod Anna. "Godt at se dig igen" sagde han til Anna. "Det er mig der er Thomas, men dit kraftfeldt tyder på at du godt kan huske mig." Han smilede til hende, mens han stadig holdt døren åben for hende. "Har i præsenteret jer for hindanden?."

Anna Rose kneb øjne sammen, hun så vred ud nu, han var lige så irreterene som sidst hun mødte ham, hendes hænder begynde at lyse og nogen skygger begynde at bevæge sig om hende. Anna Rose havde lyst til at give ham den største lysing nogen sinde.

Millicent mumlede " godaften" og hendes blik blev nærmest suget over på pigen der pludselig lyste i hænderne og have...skygger? Omkring sig.
" ehm....nej , så langt er vi ikke nået" svarede Millicent tøvende og trådte lidt væk fra pigen, tættere på vægen.

Thomas andsigt blev alvorligt. "Lad være med at spilde dine kræfter på dine illusioner, Jeg er mæt i aften, jeg har noget blod på lager som jeg har spidst en smugle af. Hvis ikke du har lyst til at hjælpe skal jeg nok lade dig gå, men det er ikke mig der skal bruge din hjælp, det er Millicent." han gjorde en gestus imod Millicent, da han nævnte hendes navn.

Anna Rose blik flyttede sig over på pigen, hendes blik var stadigvæk hårdt men skyggerne forsvandt og hendes hænder holde op med at lyse, men hendes kraftfælt lagde sig ikke ned. Hendes øjne blev langtsomt blide og hun så hen på Thomas igen "Hvorfor skal du så være her".

Millicent mimede et tavst' hej' da pigens blik landede på hende.
Hun havde forstået så meget at Thomas måtte have drukket af hende, og minderne om Alias der havde skåret i hendes hals, drukket og bagefter dryppet sit eget blod ned i hendes mund, uden hun overhovedet forstod eller vidste hvilke konsekvenser det havde, skyllede ind over hende og truede et kort øjeblik med at feje hendes ben væk under hende.
Om Thomas svarede pigen...ville hun vide om et sekund, men Millicent valgte at klaske et svar på bordet hurtigt, også selv om hun måske afbrød eller endte med at tale i munden på Thomas.
" Fordi jeg har brug for ham" svarede hun kort og lidt stædigt.

Thomas så på Millicent og tilbage på Anna. "Jeg er her fordi jeg er ved at introducere hende til den magiske verden, hun har en magisk evne, som hun hellere selv må fortælle dig om, hvis du vil hjælpe. Jeg er det eneste magiske væsen hun har mødt, indtil videre." Han vente sig mod Millicent. "Nu er du vel ikke blevet forskrækket, jeg havde ikke forudset det her, men jeg syns nu..." Han vente sig tilbage imod Anna. "...at vi skal ligge det bag os. Hvis du stadig ikke er tryk nok, så behold dit kræftfælt på."

Anna Rose så på Thomas, og langsomt forsvandt hendes kraftfelt "Du skylder mig stadigvæk at give lov til at give dig en lusing" hun sukkede og gned sin nakke "du kunne idet mindste havde spurgt den gang" Hun så på Millicent "Jeg kender følelsen af at vågne op en dag med 3en enve uden nogen kontakt til den magiske verden, skal vi ikke sætte os ind, drikke en kop te og snakke om det"

Millicent så på hende og svarede" det ville jeg være glad for hvis vi kunne"
Thomas havde ikke hørt om hendes job samtale med Alias, og vidste derfor ikke noget om hun faktisk havde været meget tæt på en anden vampyr- og at hun havde mødt Stephen lige efter ham, havde hun vist heller ikke nået.Måske var det ikke så vigtigt, og ellers kunne hun altid fortælle det senere, at hun både kendet en engel og en anden vampyr.

Thomas trådte til side for at lade Anna komme ind. "Mit svar er det samme som sidst, Jeg kan jo ikke spørge folk først, ikke hvis de stadig skal tro der ikke findes vampyrer. Desuden havde du svaret nej, ikke sandt? sætter i jer ikke ind i stuen, jeg laver noget te, eller vil i hellere ha' kaffe?"

Anna Rose gik ind "Te, og jeg ville nok havde svaret ja faktisk" Hun kiggede på pigen "Jeg hedder Anna Rose" hun kiggede rundt og tog en hånd ned i sin taske "Kan du sige lidt om hvad det er du gør"

Millicent så lidt forundret på pigen.Hun forstod ikke det store cirkus, hvis hun alligevel have sagt ja? Det virkede som en formalitet at han ikke havde spurgt, når hun gerne ville lade ham?
Nå, det ville hun slet ikke blandes ind i, hun havde så rigeligt af problemer.
" te er fint Thomas, tak" sagde hun mildt og smilede dernæst til Anna Rose.
" Jeg øhm...kan se aura, på både mennesker og væsner.Desværre kan jeg ikke selv bestemme hvornår, det kommer bare..,i små flash, uden jeg har kontrol over det" sagde hun og lød næsten trist.

Thomas gik ud igennem en anden dør ud i køkkenet, hvor han fandt kassen med den elkoger han havde haft ståene i skabet længe, men stort set aldrig brugt. Han stilte sig på en skammel op til håndvasken og fyldte vand i den, mens han med den anden hånd fandt de te poser han havde købt aftnen før, i en 7-eleven. Han kom i tanke om at de mange magiske genstande i stuen, og håbede ikke de ville være for meget for Millicent.

Anna Rose gik ind i stuen og fik store øjne, alle de TING alle det magiske ting, det var som at være i en legetøjs butik for hende, men hun havde en opgave lige nu så hun rystede på hoved og satte sig ned "Det nok fordi det kommer så sent til dig du ikke har lært at kontrollere det endnu" hun tog nogen børger frem "Aura siger du, ser du det som farver eller lyde"

Hun fulgte efter Anna Rose, og tog sig et godt kig i stuen.
Hun havde aldrig set ...noget ligende. Det var som hun var trådt ind i en film kulisse.
" no shit" hviskede hun imens hun drejede rundt.Hun anede ikke hvad de 98% af tingende var, andet end de helt sikkert var..mystiske, men de udstoppet dyr kunne hun ikke lide,slet ikke.
Alt det andet så spændende ud, ufarligt...troede hun lidt naivt.

" Ja..først for seks måneder siden begyndte jeg at se det.Store farve felter omkring folk..Thomas har f.eks en bleg kant og et rødt kraftfeldt i midten.Og det samme havde en anden...vampyr jeg mødte.Og jeg kender en engel...han har et meget blegt og lyst..nærmest strålende kant og en grundfarve der er blå" fortalte hun, og tænkte om Thomas også kunne høre det.Hav vidste ikke , endnu, at hun ahvde mødt andre, og han havde været interesseret i om hun blevdraget af potientiel fare.Stephen mente hun var idiot for at være nær en som Alias.

//Please tjek din pm Millicent//