Hjemve - åbent for alle

Caspian nikkde og begyndte at gå. Det var jo heller ikke dumt at han fandt et sted..

"ok, nå du kommer til hjørnet drejer du til højre" sagde han. Han sørgede for at holde sig et par meter bag ham, og han holdtkonstant øje med tegn på forræderi.

Caspian så lidt om på ham?.. han så frem for sig og gik i den retning han sagde. Han stolede ikke på han.. det eneste han kunne gøre var ikke at vække mistanke.

"...ok, så skal du til venstre næste gang". De havde gået gennem gaderne i noget tid og var nu kommet til en forladt bygning. Gaderne var roddet og bygningen så ikke ud til at være i den bedste stand, men den havde stadig et tag og de fleste vinduer på 2. etage sad stadig i. "her er der tørt og gratis at bo ... og der kommer stort set aldrig nogen, så stedet burde være rimeligt sikkert".

Caspian så på stedet, det var faktisk ret godt. Han vendte sig om "mange tak for hjælpen.." sagde han tøvende, og selvom han vidst havde fået fjernet lidt af mistanken, havde det ikke løst hans opgave "her.." sagde han og rakte hånden ned i sin lomme. Han fandt en tilfældig seddel af dem han havde fået af magikeren før han ledte efter Nikolas. Det var 500 kr. "Tak endnu en gang" han rakte ham den.

Han trådte forsigtigt nærmere, rev sedlen ud af hånden på ham og hoppede hurtigt tilbage igen. "tak" sagde han overrasket og oprigtigt taknemelig, det var vist sedlerne, som var mest værd.

Caspian så lidt overrasket på ham da han rev den ud af hans hånd, og tog forsigtigt hænderne om bad ryggen for at beskytte dem. Han havde glemt det var en morder han stod foran, han burde have været meget mere på vagt. Han følte sig pludselig ikke helt sikker med ham alene, og Nikolas virkede stadig.. lidt aggressiv. "Nå men.." han bakkede lidt imod døren, følte en underlig trang til ikke at vende ham ryggen som han han havde gjort før.

Han så på ham, havde han skræmt ham? måske ... hvis han virkelig var på flugt virkede det meget sandsynligt. "mange tak" sagde han igen, denne gang lidt mere roligt, "held og lykke tilføjede han og så efter ham da han gik. Han følte sig lidt tom inden i, som om han var ved at miste det tætteste han havde på en ven her i denne tørre verden, hvilet selvfølgelig var latterligt, han burde føle sig glad over, at det var overstået"

"Nå.." Caspian tog en dyb indånding, vendte ham forsigtigt ryggen og åbnede døren. Han gik tøvende ind og så sig omkring, det var faktisk ikke så slemt. Han var ikke sikker på hvordan han skulle finde Nikolas igen efter dette her, men det skulle nok gå.

Nikolas kiggede efter ham, da han gik ind ad døren, stadig mærkelig tom inden i. Han sagde til sig selv at det var en dum og farlig følelse, han kunne ikke stole på andre, ikke engang sin egen slags, men han savnede selskab, han savnede nogen at snakke med ... og fyren her virkede oprigtig, måse var han virkelig for paranoid. "hør ... hvis du har brug for hjælp med at finde noget ... måske transport eller mad ..." han tøvede, hvad skulle han sige.

Caspian kom ud og så overrasket på ham "ja?" sagde han håbefuldt.

Han forbandede sig selv, var han absolut blevet nødt til at sige det? hvad var der nu galt i at holde sig på den sikre side? men han kunne ikke så godt bakke ud nu, "jo ... så tænkte jeg, måske jeg kunne hjælpe?" foreslog han tøvende ... det var virkelig ikke en god ide.

Caspian betragtede ham lidt. Han sendte ham et smil "jo.. det ville være rart" sagde han og så lidt på ham.

Han smilede forsigtigt stadig ikke helt tryg ved situationen. "så ... måske vi skulle aftale et mødested?" om ikke andet kunne han bare lade være med at dukke op, hvis han blev for usikker.

"Ja, helt sikkert" sagde Caspian *wow.. det virker, det er jo helt vildt..* tænkte han og så lidt på ham. "Jeg kender ikke byen så godt.. hvor skal vi mødes?"

"hvilke steder kender du?" spurgte han, det skulle jo helst være et sted, som de begge kunne finde. *hold dine venner tæt, men hold dine fjender tætter ...* tænkte han for sig selv, men måtte dog indrømme at det bare var en undskyldning, han savnede selskab, især fra en med de samme problemer som ham. Det virkede for godt til at være sandt, men måske ... måske havde han heldet med sig.

"Uhm.. her?" sagde han med et svagt grin. Det var ikke engang løgn, dette her var nok et af de sikreste steder han kunne finde frem til "eller havnen?"

Han tænkte lidt over det, havnen var nok det sikreste sted ... "skal vi sige havnen?" foreslog han.

"Ok, hvornår?" spurgte Caspian lidt ivrigt. Han forsøgte at lægge bånd på sig selv, men han var så lettet over det helevar gået alligevel.

"det må være op til dig, det er jo dig, som vil have hjælp" sagde han usikkert, stadig ikke helt sikker på, hvor god en ide det var.

"Uhm.." Caspian tøvede, han vidste ikke engang hvad han skulle sige han ville have hjælp til "ok så.. hvad med i morgen? Hvis du hat tid.."

Han nikkede, det var ikke fordi han havde andre planer ... overhovedet. "så lad os mødes i morgen" han begyndte at gå væk fra stedet.

Caspian overvejede hvornår der var mindst risiko for regn "sådan.. ved en 1 tiden?" spurgte han tøvende.

"ja" sagde han og gik væk //out//

Caspian gik ind i huset igen.. han så sig omkring "hjem kære hjem.." mumlede han og fandt et sted at sove.

//Out//