Biblioteket

Tid: 02.05 pm
Sted: Biblioteket
Omgivelser: Bøger, bøger og atter bøger
Årstid: Forår
Vejr: Regn
Tøj: http://static.missguided.co.uk/media/catalog/product/cache/1/image/9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95/e/d/edie_1_15.jpg

Regnen silede ned og Angeles brugte sin læderjakke som skjold mod det kolde vand.
Bibliotekets facade tornede sig op over hende og hun satte farten op. Indenfor duftede der af gamle bøger og Angeles snusende ivrigt ind. Hun gik ind mellem gangene med skønlitteratur og kikkede på nogle af bøgerne, men kunne ikke bestemme sig for hvad hun ville læse så hun endte med en stak på 7 bøger. Hun gik over til en af de mange lænestole, satte sig  og gik i gang med den første bog

Nellie stod som sædvanlig og ordnede sin pligter blandt bøgerne. alt var stille i dag folk plejede ellers tit at tage på biblioteket for at hygge med en kop varm kakao og læse en god bog? men det var åbenbart ikke en af de dage i dag? hun satte de sidste bog på plads før hun rullede sin vogn hen til der afleverede bøger og begyndte at samle en ny stak som skulle sættes på plads. hun trillede ned til en reol i nærheden af lænestolende og gik ikke ud fra der var nogen så hun begynde at stå og små danse og nynne en åndsvag melodi hun havde hørt i en børneprogram da hun var lille som af en eller anden grund bare hang ved ???

Angeles så op fra sin bog, da noget rødt begyndte at hoppe rundt i udkanten af hendes synsfelt. Hun smilede da hun fik øje på pigen, med det krøllede røde hår. Hun rejste sig langsomt fra den behagelige stol og lagde ’Carmilla’ fra sig på bordet foran hende. Før hun gik hen til pigen, hun stoppede og lyttede pigen nynnede en eller anden melodi, Angeles kunne ikke helt placere den, men den var meget bekendt. Hun rømmede sig, så på pigen og sagde ”Hej, jeg er Angeles”

En stor, rolig skikkelse svøbt i en sort coate og med hoved dækket af en sort bredskygget hat åbnede døren til biblioteket og trådte ind, først da han var inde løftede han hovedet så hatten ikke længere skjulte skikkelsens identitet, det var den irske Dæmon Deartháir, han lukkede øjnene og snusede ind *Engel... Mennesker... en enkelt Vulp et eller andet sted* tænkte han og åbnede derpå øjnene igen, han gik roligt op til disken hvor han afleverede et par bøger inden han gik ned igennem reolerne og fandt afdelingen med gamle skrifter og Mosesbøger samt andre ting, han lod en finger glide over et par af bøgernes ryg, inden han trak en enkelt ud

Nellie blev forskrækket da en person lige puselig snakkede til hende " åh! hej undskyld jeg så .. mener jeg hørte dig ikke " sagde nellie og smilede sødt. hendes hjerte bankede hurtigt over forskrækkelsen. hun lagde hovedet på skrå da person præsenterede sig for hende men det kunne være hun bare var venlig?? " øhm hyggeligt at møde dem, jeg hedder Nellie, de må undskylde jeg forstyrrede havde altså ikke lige hørt dem" hun smilede undskyldene. der var noget mærkeligt over vedkommende hun var ikke som andre??

Angeles så på pigen, på Nellie, hun virkede som en sød pige med sans for at more sig. Angeles så indgående på hende, og bemærkede at Nellie var blind, men det betød jo ikke noget, alle havde noget de skulle slås med. Selv havde hun sin store trang til kaos, hvilket hun ikke kunne forestille sig var normalt blandt engle, men det var nu engang sådan hun var. Der var noget andet over Nellie, noget der havde gjort hende mere tydelig for Angeles: et lille drys kaos…
Hun rystede det af sig og smilede tilbage, selv om hun vidste at den søde rødtop ikke kunne se det. ”Du behøver slet ikke at undskylde, det er kun dejligt at se folk så glade på en regnvejrsdag” mens hun talte var der noget andet der fandt vej til hende, essensen fra en dæmon.

Deartháir gik et par skridt tilbage fra bogreolen, imens han studerede bogens omslag, den handlede om gammel overtro, sagn, myter, og overnaturlige væsner, det var ren fantasi for det uvidende Menneske, men for en som havde forstand på hvad der stod, hvordan det skulle tolkes, der var dette en lærebog ud over alle grænser, han løftede lidt på hatten, og begyndte at bladre i bogen til han fandt det kapitel han ledte efter hvorpå han roligt begyndte at læse det igennem, det var et kapitel der omhandlede Anung Un Rama, søn af Azzael, en kaos Dæmon som var dømt til at tilbringe sin tid fanget i en isblok

Nellie smilede " undskyld det en dårligvane ...eller åh .. nu sagde jeg det igen " mumlede hun trak på skuldrende og satte den sidste bog på hylden " det også dejligt at vide der stadig er nogen der gider at komme på biblioteket" hun smilede til vedkommende. "jeg smutter lige op og henter nogle flere bøger, men utroligt hyggeligt at møde dig, og sig endelig til hvis du har brug for hjælp" hun kørte vognen op mod disken hvor der kom et nyt læs bøger på. hun mærkede bøgerne igennem og begynde at undre sig lidt over temaet af bøgerne. det var ikke bøger som blev lånt særlig tit af de såkaldte mennesker? hun rystede på hovedet og gik mod afdelingen de skulle stå. hun gik hen til reolen og begyndte at lede efter stedet hun fik en mærkelig fornemmelse i maven af at hører person omme på den anden side læse i bog. hun måtte tage sig sammen i stedet for at gå rundt og mistænke folk. hun begyndte at sætte bøgerne på plads og tænke på kvinden hun lige havde mødt

Angeles stod lidt og så efter pigen. Havde løst til at gå efter hende og snakke lidt mere, men hun var jo på arbejde, så det gik nok ikke. I stedet satte hun sig tilbage i stolen og fortsatte med at læse hvor hun slap. Mens hun prøvede at koncentrere sig, men hun vidste at der var noget meget mere intrasant der kaldte på hende. Dybt nede i hendes underbevidsthed tiggede den hende om at gå sin vej, men hun havde mere løst til at læse end at løbe ud i regnen, det der med at blive gennemblødt betød ikke så meget, men hun havde svært ved at stoppe med en bog før hun havde læst den færdig og hun ville ikke udsætte den gamle bog for vand.

Deartháir bladrede roligt igennem bogen, og kapitlet om Anung Un Rama, "åhhh broder da, hvad gjorde du for at få denne skæbne dog?" mumlede han og bladrede videre i kapitlet til han kom til de sider hvor der stod om hvordan han blev hidkaldt til jorden, en grufuld måde at mane en Dæmon på, igennem maskiner, intet måtte være mere ydmygende og slemmere end det, at de end ikke kunne finde ud af at bruge et pentagram og en rigtig formular, han rystede trist på hovedet og bladrede videre i bogen

Nellie stivnede ved lyden af en velkendt stemme. hendes hjerte bankede hurtigere *deartháir?* tænkte hun og bid sig i læben. selvom hun ikke var færdig med sætte på plads. måske kunne hun lige smutte uden det mindste og komme tilbage senere? hun vende ryggen til og begyndte at kører den pibbende vogn afsted væk fra ham der virkelig kunne spille hendes følelser et pus.

Angeles rejste sig og lagde forsigtigt bogen ned, hun grinede stille for sig selv; selv om hun selv var et "overnaturligt" væsen elskede hun stadig fantasy bøger. Hun bevægede sig mod kaffeautomaten og fiskede nogle mønter op fra lommen, hun tog sin dampene varme kop kaffe med ned til boret for at fortsætte sin læsning. men i det samme hørte hun lyden af en vogn blive skubbet, den pep og Angeles undrede sig over hvem der mon ellers gemte sig blandt bøgerne.

Da Deartháir hørte den pibende vogn atter blive skubbet væk, hurtigere end hvad de biblioteks ansatte normalt ville have kunnet tømme den på, blev han en blanding af mistænksom og nysgerrig, han løftede blikket fra bogen, og så ind i ryggen på en pige med rødt hår, *var der mon hende* tænkte han, og lagde roligt bogen fra sig imens han rejste sig op, højden på pigen passede, kropsbygningen og håret, han gik med rolige skidt efter pigen, "Nellie?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå

Nellie stivnede da hendes navn blev nævnt hun stod lidt og overveje fra og til om hun skulle give sig selv til kende eller lade som ingenting. hun strammede grebet om vognen, hendes følelser for ham var vokset siden sidst de havde været sammen og det blev svære og svære for hende at skjule dem hun stod lidt og prøvede at få kontrol over sit hjerte " ja? øhm kan jeg hjælpe med noget?" spurgte hun og vende sig om med et smil. og lagde hovedet lidt på skrå. hun lyttede lidt efter den anden persons tilstedeværelse.

Angeles hørte pigen fra før, Nellie, hendes stemme var ikke langt væk og hun lød usikker eller måske bare en smule nervøs. Angeles gik langsomt over til den gang hvor hun havde hørt hende og ganske rigtigt: der stod den rødhårede pige, men hun var ikke alene. Angeles stoppede da hun så den anden person. Det var ham hun kunne fornemme, og ham hvis essens sad på pigen. Hun tøvede i et øjeblik, men drejede hurtigt om på hælen, hun ville ikke forstyre dem. Ud af øjenkrogen så hun hvordan hendes blonde hår bredte sig om hende som en vifte og hun vidste at det spredte hendes yndlings parfume. Hun gik med hastige skridt og besluttede sig for at vendte på pigen, for at tjekke om hun var okay, Angeles havde hørt hendes hjerteslag og fornemmet hvor nervøs hun var, men hvorfor?

Deartháir smilede da han så at det var Nellie han havde antastet, og ikke en eller anden pige, "når så er det her du har gået og gemt dig" sagde han med et lille skævt smil, han lod roligt sine matte sølv farvede øjne hvile på hendes dybe brun-grønne øjne, "du må undskylde, det var ikke for at forstyrre dig i dit arbejde, eller for at give dig et chok... jeg havde blot brug for atter at se dig" hans tanker fløj omkring denne pige, så han slet ikke lagde mærke til at den Engel der var i lokalet lige havde stået for enden af bøgerne

nellie sendte ham et lille smil og rødmede igen. " ja det mit lille tilholdssted når jeg ikke passer hus. det havde altid været et sted hvor hun havde løbet hen for at få fred for alle andre. det var et sted hvor hun kunne drømme sig langt væk i eventyr og litteratur hvilket i andres øjne måske var røvkedeligt. " hehe, det gør ikke så meget du ved hvor nervøs jeg er. det ikke mit første chok " grinede hun kort " hvor du sød dearthair " hun blev helt varm over at høre hans søde ord det var ikke tit folk længdes efter hende så det var jo om at nyde det så længe det stod på hun kunne høre angeles vende om og gå sin vej " angeles?? kom blot frem, vi bider dog ikke " grinede hun drejede i retning af hvor hun mente den unge kvinde var.

Angeles stoppede da hun hørte sit navn blive nævnt og hun vendte langsomt rundt og så på Nellie. Nellie var meget smuk, hendes lange røde hår så silkeblødt ud i Angeles øjne " undskyld jeg ville ikke forstyre jer. Bare lad som om jeg ikke var her" hun smilede hurtigt og undskyldende til manden bag Nellie. Før hun hurtigt så hen på Nellie igen stadig med smilet på ansigtet " Det må du virkelig undskylde"

Deartháir rystede på hovedet, "du skal intet undskylde 'Angeles'... eller skulle jeg rettere kalde dig Engel?" et skævt smil trak sig over hans læber, "biblioteket er et offentligt sted, jeg har ikke mere ret til at stå blandt disse bøger end du har, træd blot nærmere, trods vores historiske fjendskab har jeg intet udstående med dig" han lagde en hånd om Nellies, "jeg kender til fordommene om min slags, men tro mig, jeg er ikke som alle de andre"

Nellie tabte næsten både næse og ører da hun hørte deartháir nævne angeles som engel " engel? .. eng.. undskyld hvad??" spurgte hun forundrende og fattede intet?? så var det måske ikke helt fejl det hun mærkede ?? hun kunne mærke hans hånd finde hendes og blev helt varm igen " nej han er slet ikke .. angeles er du virkelig en engel " hun kunne stadig ikke fatte ! en kontakt til gud!! hun smilede helt ved tanken men hun holde sin mund. hun ville ikke ødelægge det hele med sin kristene tro, men alligevel det var nu lidt sejt hvis det passede.

Angeles så på ham med et lille smil "Jeg har ikke noget imod dig eller din slags, jeg ville bare ikke forstyre jeres samtale" Hun var ikke vandt til at blive kaldt 'engel', hun fandt det lettere irriterende, alle de forventninger om hvordan hun skulle opføre sig"Og det historiske fjendskab mellem vore racer høre fortiden til og jeg har aldrig været meget for historie" hendes smil voksede og hun så på Nellie, "Jeg ville bare tale med dig, men jeg kan se at du har travlt. Jeg kan vente"

"vi har ikke travlt, tag dig den tid du har brug for dig" sagde han med et roligt smil, han kunne høre på hendes accent hun kom fra Stor Britannien, det var nu ikke hver dag man så sådanne et væsen derfra, det var mest varulve fra det engleske man hørte om for tiden, men det var da godt at der også kunne komme andet derfra end mørke væsner som han selv var, han trådte et skridt tilbage for at vise Englen blot kunne komme nærmere og sige hvad hun havde på hjertet, dog holdt han stadig sin varme hånd i Nellies

nellie stod stadig og måbede lidt før det gik op for hende at de var hende angeles ville snakke med " åh undskyld, ja sig blot frem jeg har altid tid til at snakke " sagde hun med et smil " jeg lytter " eller hun ville ihvertfald prøve men det var svært med en sød fyr i den ene hånd som virkelig kunne få følelserne til at løbe løbsk. men hun hun gjord sit bedste for at koncentrer sig om den unge engel.. eller gamle?? *gad vide hvor gamle hun måtte være ??*

Angeles smilede og så på Nellie " Jeg ville bare høre om jeg måtte invitere dig på te. En eller anden dag?" Det var jo ikke derfor hun var kommet, men det behøvede Deartháir ikke at vide. Det var en simpel løsning, og så fik hun måske en ny ven. Hun så på menneskepigen, ventede på hendes svar, hun var sød og en smule fjollet, men det var Angeles jo også selv, så....

Deartháir kiggede fra Angeles, og hen på Nellie, det var jo et spørgsmål til hende, så han mente ikke at han havde nødt til at blande sig i det, selv om han kunne høre på Englens stemme at det ikke kun var det hun havde i tankerne, men pyt med det, det var jo som sagt ikke noget der vedkom ham