Det var ment at skulle ske - Clarissa

Ganske rigtig, der gik ikke længe før at der stod omkring 8 varulve omkring dem. og hvis man som varmpyr brugte lugtesansen godt, kunne man lugte at der var flere på vej.
Clarissa kiggede kort på ham . "jamen så lad os komme igang" sagde hun og smilede ondt før hun stoppede med at snorre kniven imellem sine fingre, hun løb imod varulvene, de fleste af dem var allerede forandret. Men blandt andet ham som de skulle have fat i var ikke. Clarissa løb så hurtig hun kunne, og startede ud med at hoppe op på en af varulvenes ryg hvorefter hun plantede en kniv i ryggen på den.
Varulven kastede hende ned og hun landede under den hvorefter den begyndte at bide ud efter hende. men hun fik den holdt væk ved hjælp af hendes arme.
Clarissa havde forrrådt dearthair. og lavet en intern aftale med varulvene om at slå ham ihjel, hvor hun derefter ikke ville være et mål for varulvene mere men dernæst også få et større penge beløb. Hun havde dog også fået lov til at slå nogen af varulvene ihjel, for at dearthair ikke skulle indse det med det samme .

Deartháir så kort rundt på Varulvene, de havde forvandlet sig hurtigere end hvad han havde regnet med, og mødt mere talstærkt op end først tænkt, han havde troet de ville komme dryssende i løbet af tiden, med frakken på, dækkende for pistolerne og vievandet trak han de to daggerter, og holdt dem med bladet ned af, han løb hurtigt ind imellem to Varulve som lige var gået i gang med deres forvandling, og lod knivene snitte deres strube imens han løb imellem dem

Lige pludselig stoppede varulvene med at bide ud efter hende.
Clarissa rejste sig op, der var fare på fære. Hun kiggede på varulven "nu gjorde du mit tøj beskidt" sagde hun irreteret, nu var det tydeligt at hun kendte varulvene. Hun stillede sig med varulvene bagved sig, og dearthair foran sig.
Hun hev en pistol frem som var beregnet til at dræbe dæmoner med. Hun kiggede på dearthair og rettede dem imod ham "jeg beklager meget"

Deartháir vendte hovedet hen imod Clarissa da ulvene begyndte at samle sig bag ved hende, "du kunne altså bare ikke lade være?" spurgte han og placerede dolkene i deres hylstre igen, "tænk at du vender hele din Race ryggen, og slutter dig sammen med Jeres ældste rivaler" han rystede let på hovedet, "i dit sted ville jeg skamme mig" han smed hurtigt frakken, og lod sine vinger folde ud, imens han baskede sig selv op i luften trak han de to øverste Magnums og affyrede let og hurtigt begge magasinerne ned imod hende og Varulvene, da de begge var tomme trak han de to 1911'ere men fokuserede denne gang på at flyve op og væk i stedet for at skyde