Here I Am ~ Millicent

Stephen kastede et næsten bekymret blik i retning af hans barn, men det så ud til at blive liggende, så han vendte hurtigt blikket og koncentrationen imod Millicent. Krævende og anmassende, alligevel en bedårende killing han havde serveret sit hjerte for. Fødsler gjorde Engle meget dybe eller også var det bare ham.
"Vi skal have snorene ud først." det var ganske enkelt ikke muligt for ham at fjerne det. Det indeholdte hans evne ikke.
"Vi kan godt tage Samuel, og så Cooper til efternavn." det var det bedste forslag Stephen lige kunne hoste op med, hvis ikke de brugte hans efternavn, hvilke selvfølgelig også ville være en mulighed. Det var også vældig progressivt at barnet havde moderens efternavn. Man var med på bølgen.

Med en rynken på næsen, gik hun ind mod soveværelset og lagde sig på ned på sengen.
For helvede hvor var det dejligt at være her igen...væk fra hospitalet.
hun trak forsigtigt op i sin bluse, efter at havde taget en pincet og skalpel fra hendes toilettaske.
"ved du hvordan man gør?" hvilke rummede en bøn mere end et spørgsmål.Millicent ville med garanti få voldsom kvalme , hvis hun skulle trække trådene ud af sig selv.Det var slemt nok at de overhovedet skulle trækkes ud.
i et forsøg på at få tankerne væk fra maven, smagte hun på navnet.
"Samuel Cooper...det lyder da meget nuttet....og pænt når han en dag bliver stor også " hun smilede tappert.Tænk at hendes lille helt nye myr, enda skulle ud og score piger...nej...nej...det var da helt åndsvagt.

Efter de var færdige, ville det banke på døren og en hel hær af ting ville være blevet stablet op.Det var alle de ting Millicent havde bestilt online.heriblandt en lille vugge og badekar.

Næsten som havde han bare ventet på det, sprang Stephen hen til babyen og fiskede det op i armene. Han havde ikke tænkt at han skulle hjælpe med at trække trådende ud. Millicent var ikke den eneste hvis mave brokkede sig en smugle ved tanken. "Kan du ikke tage til en læge og få gjort det? Måske min søster, hun insisterede også på at jeg skulle heale hende."
Stephen havde sat sig i sofaen, bare for at understrege at han ikke var interesseret i at pille sonerende ud. "Men var det så et ja?" At alle tingende skulle komme nu havde Stephen ikke forventet og generelt slet ikke at dørklokken ville ringe, så han var næsten flere meter oppe i luften med ungen, da der blev ringet på.
"Har du inviteret gæster?"

Hun stirrede en smule dumt efter stephen, da hun havde forventet at han...ville hjælpe hende.
men han var mere optaget af barnet.dammit.
Så skulle hun gøre de her alene.
"Jeg skal sku ikke til nogen læge...de skal væk nu! og resten af mit ar skal, så jeg kan blive mig selv, tak" brokkede hun sig højt.
Hun satte sig en smule op, og greb fat i den første tråd...trak en smule til, til den lille knude kunne anes, og lige under den snittede hun så med skalpellen.Det var sådanset ok, men nu skulle hun så trække tråden fri.

-----

De var ude nu, trådene....og det var resten af Millicents ristede brød og juice fra hospitalet også.
Bleg som en snemand, vaklede hun ind i stuen...."tak fro hjælpen skat...og hvis du så lige magter at fjerne det sidste" kom det ironisk, da kvalmen stadig skvulpede rundt i hende.
" Nej...jeg venter ikke gæster...det..øhh...er et par små ting jeg har købt, online" forklarede hun efter lige at have haft døren på klem og taget et kig ud.
"Så først helbrede kæreste....og så skal du samle en vugge til din søn..til Samuel" lød det nærmest sageligt fra Millicent.

Tiden var løbet fra Stephen, så da han så at Millicent faktisk havde gjort det var han ved at springe op og råbe noget om at det gjorde man da ikke hvis man var rigtig klog. Barnet blev dog lagt til siden på en meget forsigtig måde, før han vendte sig imod Millicent med en ikke helt tilfreds mine. "Behøvede du absolut at gøre det nu!" Han lage igen en hånd på maven og lappede hende sammen. Denne gang samme følelse, bare ikke så kraftig da det var på ydersiden. Man kunne derimod følge med i det hele, det der ikke lå under Stephens hånd.
"Var vi ikke forlovet?" Trods en snert af noget ubehageligt, hang der alligevel et smil på hans læber, da han gik hen for at åbne døren helt op, så han kunne komme ned og hente tingende. "... og nu da du ikke har skåret dig selv op eller er gravid, kan du godt komme her ned og hjælp!" Lød det kort efter, da han så hvor meget isenkram Millicent havde købt. Mon de overhoved havde plads til det.

"selvfølgelig skal det være nu" hun rysted på hovedet og klemte øjnene helt fast i , da Stephen skulle gøre sin ting.Hun havde set rigeligt den dag og ønskede ikke mere blod,ar eller beskadiget hud.
"Årh...hvor dejligt" mumlede hun og lod en hånd glide over det pæn og faste maveskind.
Det var jo fantastisk...at hae nedkommet med en søn...og stadig være sig selv bagefter.fedt.
Da Stephen ville havde hende til at hjælpe, havde hun dog helt andre planer."Det er muligt mit synlige ar er væk, men jeg er forkrøblet...mentalt...og må ikke arbejde i ugevis, desværre skatter" hun dappede hen mod sofaen, og ville dumpe ned der, men samuel oven på sig , bare lige til en lille lur.
Var Stephen heldig, kunne hun lave noget mad til dem senere....måske...hvis hun orkede.
"Sengen først...ellers soverdu på sofaen og sam med mig i sengen" drillede hun stephen...inden hun endelig gav ham et kærligt smil " Jo...du er min forlovet....ellers havde du ikke fået lov at ligge hånd på mig" hmmm....en dejlig tanke,der lige kom susende der.

Stephen stod kort og gloede dumt efter Millicent, før han sukkede højt og gik ned efter de ting hun havde bestilt. Efter at været oppe og nede af trappen utallige gange, kom han til sidst pustende op af trappen og satte de sidste poser inden for døren, får så at sætte sig selv lige ved siden af dem. "Jeg lover dig at vi næste gang bruger kondom, ikke flere børn til dig." Han tørrede noget sved af ansigtet og gik så i gang med at få sat nogle ting på plads. Det han ikke rigtig vidste hvor han skulle gøre af, skubbede han diskret diskret op langs muren så det kunne stå der og summe til Millicent en gang ville tage sig af det.
"Fint, jeg tager sofaen, må så let din fine popo og kom ind i sengen, for nu vil jeg have min." Hvis hun ikke selv flyttede sig, ville han sætte sig på hendes ben, mageligt og godt til rette til hun besluttede sig for at flytte sig. "Skal barnesengen samles må du sove med Samuel i favnen i nat eller selv lave den. Jeg er ikke dit æsel eller slave."

Stephen knoklede, hårdt.
Millicent gjore det samme, omend påe n lidt anden måde.Hun passede da deres søn! At han så tilfældigvis valgte at sove , som den lille engel han jo var, det var da heldigt for Millicent.
Hun døsede også selv hen, og først da Stephen kom og krævede sofaen, blev hun igen helt klar i hovedet.
Han måtte sætte sig, inde hun hylede op og jamrede, så han helt sikkert måtte rykke sig..lidt.
Millicent vuggede Samuel i favnen, da hun var kommet op og sidde igen.
"Men ...Stephen....vi kan ikke undvære en seng til ham" sagde hun helt forfærdet."Hvad nu hvis jeg kommer til at ligge mig på ham i nattens løb?"  tanken var jo slet ikke til at bære.
Millicent forsøgte det bedste hun kunne at tigge " Stephen...vær nu sød....vil du ikke godt...jeg ved godt det er et stort arbejde og at du er træt, men....det er vores første nat hjemme...han skal da have en seng? jeg kan da ikke finde ud af ...sådan noget...hvis nu jeg sidder pænt og rækker dg skruetrækkeren?" forslog hun.
Millicent gik ind i sove værelset, og puttede Samuel, lige i sengens midte.
Så gik hun ud og fik sengen...eller en lille vugge var det nok nærmere...pakket ud, klar til samling,imens hun ventede på Stephen.
Det var fint nok at hun kunne putte med Samuel-det ville hun faktisk meget gerne...men det kunne hun jo gøre hele døgnet, da babyer sov så meget, men lige nu- lige nu ville hun hellere putte med stephen.

Stephen var ved at benægte, men endte så med at lade sig overtale. Imens Millicent fandt tingende frem, gik han selv ud for at hente en kold øl han som skulle holde ham med selskab i så lang tid det nu en gang ville tage at få samlet den sang. Han frygtede det værste. 
Efter at have brugt et par minutter på at kigge på brugsvejledningen gik han i gang i de små. Først de små enkle klodser der skulle samles for at holde rasten sammen. Det gik helt godt. Det tog lang tid, men til sidst stod der en fin hvid baby seng klar til at Millicent kunne redde og putte drengen - eller Stephen. Han ville ikke have noget imod at kravle op i den, hvis han snart fik lov til at slappe af. Men et andet behov kom ham i forkøbet. Mad! 
Millicent og sengen blev efterladt da Stephen gik ud i køkkenet og satte det halve køleskab til livs. Først bagefter så Millicent ham igen, da han slog sig ned ved klaveret og gjorde klar til at spille. I samme sekund hans fingre rørte ved tangenterne hørte man et hjerteskærende skrig fra soveværelset. Samuel var sulten. Hvis ikke Millicent kom op i en fart ville tonerne stige et par oktaver så vinduerne næsten var ved at give efter.

Stephen fik lige spillet et par minutter, før Millicent kom og krævede hans opmærksomhed. Han drejede rundt på stolen og kiggede op på hende, med et ikke helt definerbart blik. Han vidste det ikke helt. Han var ikke meget for det, men de skulle jo se ham før eller siden, så jo før det blev overstået, jo bedre - vel? "Det er op til dig." Derpå drejede han om på stolen for at trykke hvider på de sort hvide tangenter. Først da Samuel havde fået spist af ville Stephen bryde op og begynde og snakke om at gå i seng. Alligevel gik der en time før han endelig fik taget sig sammen og smed tøjet for at ligge sig op i sengen ved siden af Samuel, som han lå og kiggede ned på, som en anden lille dreng der netop havde fået en lillebror.
Først da Millicent kom og ville holde ham med selskab, forhåbentligt, ville han give plads til hende så hun kunne tage sig af knægten. "Du står op når han begynder at hyle, du har brysterne." Bare for at understrege sin mening, stak han en pegefinger let ind i Millicents bryst med et lille glimt i øjet, før han så trak hende ind til sig.

" Skal overstået? Helt ærlig Stephen ... Hvad handler det lige om ? Samuel er da så skøn , glæder du dig slet ikke til at præsenterer ham ?" Hun strøg en hånd gennem Stephens mørke hår.
Hun elskede det.. Den mærke farve ... Det maskuline det udstrålede , som resten af ham også gjorde.
Det føltes som en evighed siden hun havde fået liv at røre det.. Ham.
Det var en underlig følelse. Både det at være mor og at være her , hos Stephen med den lille.
Men følelsen var udelukkende god.
Millicent tog sig lidt tid til at soignerer sig , creame sig ind og havd man nu ellers skal af meget nødvendige ting som kvinde, inden hun smuttede ind i sengen.
Stephen så en lille smule beklem ud ved det hele, så hun tog en frisk beslutning og løftede Samuel op, og puttede ham i hans egen lille seng .
Med en hvid sut puttet i hans lille mund.
Hun puttede sig ind til Stephen men jamrede sig da hans finger Stak i hendes bryst.
Uh de var super følsomme lige nu. Virkelig. Meget sanselige så man måtte ikke være så hårhåndet,ikke når der var mælk i.
" Nå... Første nat hjemme... Med din lille søn! Hvordan har du det?" Ville hun vide .
Millicent kørte en finger ned af hans næseryg og videre hen over stephens læber.
Hun havde altid fundet ham så flot.

Der gik et par sekunder hvor Stephen så meget tænksom ud. "Dejligt, meget dejligt." For at gøre bod på skaden med fingeren, placerede han hurtigt læberne på brystet og gav et kort kys. "Men mår ærligt indrømme at jeg glæder mig til han bliver større, så bliver det sjovt." Han trak kort i smilebåndet, før han trak dynen op omkring dem. "... og så bliver det interessant at se om han er engel eller menneske."
Med en mærkelig grimasse undertrykkede han et langt gab, for så at lukke øjne og falde i søvn, det var i hvert fald hensigten lige til han kom i tanke om noget og slog øjne helt op og kiggede på Millicent. "Ja, Samuel er skøn og derfor vil jeg også helst have ham for mig selv." Det håbede han var svar nok på det spørgsmål hun havde sendt tilbage til ham. Ellers måtte hun få det den følgende morgen, for nu havde Stephen selv tænkt sig at få sovet. At lave senge var meget energi krævende - eller så var øllen udmattende.

"Det gør også ondt her.. Og her.. Og av.. Også her!" Viste hun tre fire andre steder, med et drillende grin, efter at havde opdaget hvordan Stephen kompenserede for hans ' smerte'.
Hun møvede sig helt ind til ham og lagde sig med næsen ved hans arm, næsten i armhulen kunne man vel sige. Hun elskede duften af ham og at føle sig tryg. Der var noget ved mænds arme der hav hende den følelse. Eller i hvertfald Stephens.
" De fleste mænd synes det er sjovere når man kan spille fodbold - eller klaver med dem og når de begynder at kunne snakke lidt. " smilede hun og sukkede søvnigt.
"Oh. Han er en engel skat... Jeg har set hans aura " smilede Millicent stort og var stolt af hendes lille dreng. " præcis som sin far... Kun et mikro spor af mig i den aura.. Stort set Intet"
Hun skuttede sig under dynen , det var hyggeligt.
" Vi får masser af tid med ham, de får da ikke lov at tage ham!" Slog hun fast inden hun nærmest faldt i søvn på stedet. En hel halv time.
Sååå var lille Samuel på banen. Og igen efter små to timer.
Og så skulle han have en ren ble effekt 90 minutter og igen lidt mad efter 130.
Næste morgen sad Millicent helt sort om øjnene og bleg i hovedet.
Samuel sov som en lille engel, og så meget veltilfreds ud.

Stephen havde sovet igennem, bortset fra de afbrud ungen lavede da han skulle hyle, men hurtigt faldt han igen i søvn. Da han den næste morgen fandt Millicent-zombien, slog han en arm om hende. Listede sig ind på hendes læber til et langt kys, for så at trække hende helt op af sig. "Lig dig til at sove nu, jeg skal nok tage mig af gutten, bare blot begge bryster, vi er to engle der er sultne." Han trak op i den ene mundvige med et glimt i øjet.
At Samuel var en engel havde Stephen først været skeptisk over, men havde til sidst valgt at sætte sin lid til Millicents evner og krydse fingre for det. Hvad han egentligt helst ville have vidste han ikke, men uanset hvad mente han ikke der var noget der skulle hindre ham i at blive utrolig glad for drengen og alle de timer de skulle have sammen. Stephen glædede sig.
Efter Millicent var faldet i søvn, ville Stephen bære hende ind i sengen og tage Samuel med ud i stuen til klaveret hvor han ville gå i gang med at lærer drengen de første akkorder. Hans dreng skulle selvfølgelig også blive et klaver talent - hvis han ville og havde belægget for det. Ellers så skulle Stephen nok hurtigt finde et andet instrument der kunne spilles. Drengen havde forhåbentligt arvet sin fars interesse for musik.

"Mmmmm" sukkede hun langtrukkent mod de bløde varme læber, som han tilbød hende.
Måske havde Stephen ret, hun burde sove lidt? _Det var bare det, at hun havde glædet sig sådan til at få lidt ud af dagen..Måske ned at køre med den nye barnevogn?
Det var lidt...ærgeligt..med den, for Millicent havde været nød til at parkerer den nede i opgangen.Hun kunne jo ikke slæbe en hel barnevogn op og ned, så. Istedet måtte det blive selve babyliften.Den fine mørkeblå babylift.
Stephens krop var varm og hård....på den behageligemåde....at putte sig ind til.
En god støtte. " Oh...du er da morsom...to sultne engle, hva" men smilet for omkring på hendes læber.
Det varede ikke længe før hun snork sov op af ham, hest med tiltro tilat Stephen kunne klare Samuel, han jo var trods alt 190 år ældre end Millicent - eller noget i den dur.
På sengen krøllede hun sig sammen, med Stephens pude i sine arme, og der gik flere timer før hun vågnede igen.denne gang lidt mindre udmattet.Men hun var da helt sikker på at sådan en ting som sex, den ville ikke forkomme de næste mange år- hvis nætterne skulle forgå like this.
Efter et dejligt bad, trak hun i et sæt orange / solgult undertøj, med meget tynde blonder og en gstreng.
Det havde da helt klart visse fordele. At føde vis kejsersnit og have en engels helende hænder på sig bagefter.Hendes krop var ....helt som den plejede.Dejligt.
Udover det kulørte sæt, tog hun en hvis kjole med orange små tynde sygninger ved den kanter .
Den havde almindelige små ærmer og en tæt overdel med V snit, hvorefter den så faldt som en løs nederdel." Jeg tænkte på om du ville med Samuel og jeg i parken en tur?" Spurgte hun Stephen, og rakte ud efter sin lille søn." Han skal lige have noget nyt tøj på, så vil jeg køre en tur med ham" smilede hun mere end almindelig glad, til Stephen.
Millicent ville tage ham med ud på badeværelset, til det lille puslebord.her ville en ren ble og ny fin hvid sparkedragt komme på Samuel, og en lille hvid tophue, med små tangenter langs kanten, i hvide og sorte.Millicent var spændt på om Stephen ville opdage det?

Drengen havde i hvert fald ører for musikken. Det blev ikke til de helt store numre med de kendte komponister, men da Millicent var vågnet og gået i bad lå drengen og rokkede med til sangene, det bildte Stephen i hvert fald sig selv ind. På det tidspunkt havde han været ude og varme noget mælk to gange, så ungen kunne få noget mad og ind i mellem havde drengen også fået en lille lur med musik fra Twinkel Twinkel little star.
Da Millicent troppede op, drejede Stephen sig i stolen og kiggede på Millicent med en tavs mine, før han så brød op. "Jeg håber du har mælk i de bryster lang tid." Efter at have hentet sine sko, tilføjede han. "Du bliver vildt sexet med dem."
Det kunne godt være at folk mente det var overfladisk at sige og syntes sådan, men det mente Stephen nu en gang og det ville han have lov til. Selvfølgelig var Millicent også dejlig erotisk når hun ikke havde store bryster, men lidt volumen gjorde bestemt ikke noget. Det var dejligt at se på ... og måske også røre?
Efter Millicent var blevet færdig med Samuel og var klar til at gå, stod Stephen udenfor med barnevognen og ventede tålmodigt på hende. De små noder, som straks sprang i øjne på ham, fik ham til at trække i smilebåndet, men flere reaktioner kom der ikke.
"Her, tag din unges vogn og bestem vejen." Stephen greb Millicens hænder og placerede dem ved håndtaget/stangen (hvad hedder det?) på barnevognen og gav hende et dask i røven. "Så køre vi skat."

Først kiggede hun undersøgelse ned af sin kjole,og trak lidt ud i stoffet for bedre at kunne se.
Men der var ingen pletter. Hun så på Stephen, med små spørgsmålstegn i øjnene, men de skulle nu snart forsvinde - da han talte.
"Åh" udbrød han. Jov de havde da fået en smule ekstra volumen.
" sålænge jeg ammer...det kan jeg da gøre til han er 18- for din skyld" grinede hun og purrede op i hans hår.
"Fedtsyl"hviskede hun , da hun havde set hans lille smil så snart blikket var faldet på Samuels hue, men han gad ikke sige mere. Hun havde en hel skuffe fuld af små far bluser og musik trøjer og alt muligt - hun skulle nok få en større reaktion ud af ham... Det var kun et spørgsmål om tid.
Samuel blev puttet og fik en sut i munden. Bum. Så var der ro og Millicents hænder blev placeret på styret og med er dask i røven , blev hun sat i gang.
" uh første tur som familie !" Kom det pave stolt , det var ligefør der også kom fyrværkeri.
Men... Det gjorde der nu ikke. Det var en blitz.
" Mr. Samson....Stephen ... Tillykke med den lille. Er det en dreng eller en pige? "
Seks syv journalister var hurtig henne omkring den lille familie , klar til arbejde.
" Må vi få et billed af dig og frk. Cooper ?"
"Skal i giftes nu?"
"Må vi få et billed af den lille"
Der blev skubbet og puffet en smule og da en af journalisterne stak et kamera ned i barnevognen , slog Millicent hånden væk , spontan reaktion.
De kunne da ikke tillade sig det, ikke sådan vel.
" hvad med et billed af jer alle tre ? "
"Hvad skal den lille hedde?" Millicent prøvede at bakke en smule med barnevognen. Hun var ikke vant til medier- ikke på den måde her. Hun ville gerne bære imødekommende og også vise Samuel frem for dem, men deres pågåendehed skræmte den nybagte unge mor en lille smule.

Stephen skulle lige til at dele Millicents glæde, men blev stoppet da han blev blændet og måtte knibe øjne sammen for overhoved at se bare det mindste. Han sukkede lydløst af irritation før han lage en arm omkring Millicents skuldre og pressede hende fremad. Dem der forsøgte at få et billed af barnet blev trukket væk med en fast og meget bestemt hånd. "Der kommer ingen udtagelser før om lang tid, så i kan godt gemme alle jeres ting sammen og finde nogle bedre historier."
Først da journalisterne var forsvundet ville Stephen stoppe med at presse på Millicent og kigge noget undskyldende på hende. "Næste gang tager vi bilen et sted." Forsigtigt forsøgte han at snige et kys ind på hendes kind, hvis hun ikke var blevet alt for vrissen over deres pludselige gæster.
"Måske vi skulle tage ud og spise til frokerst, så kan de få lov til at hænge der i mange timer." Det syntes Stephen selv var en god idé, for han havde ikke fået meget mad til morgen, hvilke hans mave absolut ikke brød sig om. Den ville gerne have mere mad og gerne i en fart! "Du bestemmer hvor det skal være henne - vi kunne egentligt også bare tage hjem til mine forældre og spise." Den idé ville jo gøre det lettere for dem begge at vise ungen frem, fordi de faktisk også skulle noget andet der. Det blev ikke akavet-lad-os-se-ungen.

Journalisterne var noget skuffet.
Men man kunne rigtig nok sige at værdien af hvem der først kunne frembringe et billed af Stephen Samsons baby , steg hastigt.
Millicent skyndte sig fremad, da Stephen signalerede det og så længe hun kunne mærke han maste hende frem.
Endelig aftog det og det så ud til de var alene igen.
Hun fik en kys på kinden og hun mumlede en smule omrystet.
" Du gode... Du er godt nok populær " hun var bestemt ikke sur på ham.
Det var jo ikke Stephens fejl og hun havde faktisk intet imod at lade dem møde Samuel , bare under lidt mere kontrolleret og styret forhold.
Stephen var mere beskyttende overfor Samuel. Men han vidste også bedre hvordan medierne opererede.
" hmm jo... Det lyder som en god ide. Lad os bare besøge dem, hvis altså de er hjemme? "
Millicent var meget spændt på en ting. " Tror du David kan læse Samuels tanker... Eller hans følelser?" Se det Ville jo være fantastisk. Millicent Ville nok i insisterer på at få David med sig hjem, hvis han som den eneste havde direkte adgang til hendes babys sind.

Hurtigt havde Stephen trukket telefonen frem, for at ringe til forældrene, men bremsede da Millicent David. Kort overvejede han om han skulle hidse sig op over det, men han kunne godt se det interessante i det. "Jeg kan spørge ham." Han indtastede nummeret og gik og snakkede med et par meget energiske forældre i flere minutter. Til sidst lykkes det ham at få lagt røret på uden at være endt med at være alt for uhøflig.
"Det vil de meget gerne, vi kan komme om en halv time, så har de maden sat klar til os." Det passede perfekt med at de kunne gå hen til deres hus, så det tænkte Stephen at de gjorde, med mindre Millicent hellere ville andre veje. "Jeg tror mere du er populær. Man kender ikke rigtig dig, ud over at du er model, så du skal nok en dag finde hele fin baggrund på forsiden af sladrebladeden." Han sukkede dramatisk mens han diskret fiskede efter hendes hånd. Forhåbentligt ikke for åbenlyst.
"Men jeg skal nok finde dem en måde at holde dem væk på, om det så er at ligge sure gamle sokker ude på måtten foran døren."

Hun lyttede med , og glædede sig over at det syntes at passe også Jess og David.
Hun kiggede ned i barnevognen og mærkede hvordan hele hendes hjerte blev ømt.
Kunne man rumme så meget kærlighed , uden man gik i stykker. Uden at man sprængtes til atomer?
Samuel var et lille kærlighedsbarn. Hendes og stephens.
"Hvor lækkert. Så bliver vi forkælet. Skønt. Du trænger også til det efter at have puslet om mig " sagde hun med en tilfreds mine. Resten af turen gik med lidt hyggesnak og dril.
Millicent beholder sin hånd hans ,undtaget når de kom til en kantsten , der behøvede hun begge til at manurerer samuels vogn.
Da de kom til huset og kørte op af indkørslen , gav hun hans hånd et klem.
" vil du holde ham når de åbner?" Spurgte hun med en mild tone.

Stephen lignede en der var drattet ned fra månen. "Holde ham, hvorfor det, skal vognen ikke med ind? Det må den altså gerne, det er jeg sikker på." Han slap Millicens hånd og gik hen til døren, hvor han knap nåde at række ud efter dørhåndtaget før Jess havde åbnet døren og stod på den anden side med et stort smil og øjne skinnende af forventning og glæde. Iveren kunne næsten ses i den måde hun næsten krampagtigt holdte døren og ville bruge sin første given mulighed for at se sit nye barnebarn.
Inde på den anden side af døren stod David og tog imod sin søn, der næsten tog flugten fra de to kvinder, der sikkert ville gå helt amok. Mens de ævlede om barnet fik Stephen en øl i hånden og blev vist ind i stuen, hvor David holdte ham med selvskab til Millicent, Jess og Samuel kom. Så ville han også se barnet, men var langt mere tilbageholden. Han syntes ungen var sød og smuk, men holdte lidt tilbage med de rosende ord, som væltede ud af munden på Jess. Man skulle næsten have troet hun skamroste barnet, havde det ikke været for den ægtehed man kunne høre i hendes ivrige tone der altid steg en orktav når hun fik lov til næsten bare at røre barnet.

Først kiggede de ned i barnevognen , hvor en sovende Samuel lå og så nuttet ud.
Millicent var lettet og meget glad over Jess så tydelig viste at hun var vild med Samuel.
At Millicent bar blevet gravid , næsten med det samme hun havde mødt Stephen, kunne man måske også hurtigt regne ud , og ikke alle mødre Bille bifalde det på deres søns vegne, men de Jess birkede ubekymret ved dette. Det var dejligt. Måske David havde kunne berolig hende og fortælle at Stephen også ønskede graviditeter.
Da Samule slog de små øjnene op, fik Millicent hurtigt fisket ham op og viklet ind i et hæklet tæppe.
Hun tog pusletasken over sin skulder og stavrede afsted med Samuel og taske, med en ivrig Jess ved sin side. Inde i stuen , da de havde sat sig og David også hilste på Millicent og baby , gik hun over til Jess. " hold armene frem" lød det varmt fra Millicent og så ville hun lægge sin lille bylt ned i Jess favn og lade hende sidde lidt med Samuel.
Lige indtil han græd eller Jess blev træt af det, så ville Millicent hurtigt komme og tage ham igen.
" vi besluttede at han skal hedder Samuel .. Og så mit efternavn... Cooper ..og jeg Lan fortælle at han er en lille engel. Ligesom jer" smilede hun stole.

Efter Millicent havde givet ungen til Jessica, greb Stephen ud efter hende og trak hende ned og ind til sig, hvor han hurtigt afsatte et kys på hendes kind.
"Hvor dejligt!" Hvinede Jess, der fik Samuel til at glo på hende med store runde øjne. David trak også lidt på smilebåndet, men en anden tanke overskyggede tydeligvist hans glæde. Kort hvilede hans blik på Millicent og hans søn, hvor efter det gik hen til Samuel, hvor Jessica var dykket ned i Samuel-verdenen.
"Hvad har du så tænkt på med din egen ældring?" Selvom David ikke var den mest direkte type, så han alligevel ingen grund til at forsøge at kradse om den varme grød som en kat. Det betød at Jessica først gloede surt på sin mand, for så at kigge halvbekymret over på Millicent.
Stephen, der havde lagt en arm omkring Millicents skuldre, stivnede og stirrede vredt på sin far, men alligevel ville han lytte interesseret til svaret. Så kunne han afgøre sin egen holdning til problemet, hvilke han bestemt så det som.
Det var et problem for ham begge veje, for han ville selvfølgelig gerne beholde sit livs kærlighed i længst tid, men han havde ikke spor lyst til at hun ksulle give sin sjæl væk eller hvad det nu en gang kostede at få noget stads der kunne forlænge eller endda stoppe ens ældring. Hvis Millicent dog formåede at komme uden om at skulle betale på nogle psykisk eller fysisk måde, ville han godkende det.