Here I Am ~ Millicent

Et trin nærmer en happy ending, puttede hun sig lidt ind mod ham og forsøgte venne sig til tanken om at skulle have sin smukke ring på igen.Ikke at den var slem, men selv gode ting krævede nogen gange tid at forlige sig med.
Millicent kom på benene og ville lave noget frisk presset appelsin juice til dem, og måske en smule af chokoladen ! Hun så på Stephen.." ja undskyld, men vi nåede altså ikke at samtale ret meget, jeg bad ham om at gå" sagde hun med et lille smil.
" Hans tilbud står åbent....men jeg har nu sagt nej, så....jeg tror bare vi kommer til at takle pressen selv, uden hjælp fra Ben." Hun gav sig til at halverer appelsinerne og presse dem.
Ih guder et arbejde for et glas juice.
" Hvor tog du hen, da du kørte?" Spurgte hun, imens hun kvæstede en appelsin og pustede hårdt.

Så var der ro på den front. Stephen nikkede en enkel gang og kom ud i køkkenet med te og kaffen. Det gjorde han rent, i mens hun lavede juice af nogle appelsiner han ikke engang vidste han havde. Havde hun været ude og snuse? Man kunne aldrig vide med de gravide kvinder eller bare kvinder. De var lige så upålidelige som en bombe. Pludselig sprang de, også selvom man ikke havde trukket splitten.
"Hjem, hjem til mine forældre." Kaffen blev hældt ud og kanden skyllet og rasten blev vasket af i hånden, på den gode gammeldags måde. "Når vi får det der barn, så vil jeg have en opvaske maskine." Annoncerede han mens han skurrede te kanden af. Han ville dø hvis han konstant skulle vaske op efter hvert eneste måltid.
"Hvornår er du egentligt sat til at gå i gang?"

Hans forældre? " Hvordan har Jess og David det?" Lød det varmt fra hende.
Millicent masede sig ind ved vasken , for at skylle hendes appelsin fingre...og bagefter vaske med sæbe.appelsin var bare SÅ irriterende for hænderne.
Hmm hvornår var kejsersnittet planlagt til? " Jeg tror det om gode to måneder... En lille sommer baby" smilede hun og rakte han et glas med den friske juice.
" fik vi navnet på plads...Samuel?" Spurgte hun prøvende.Det navn kunne hun af uvisse årsager stadig godt lide, så hvorfor ikke....en lille engel Samuel.

"De har sagt hvor ekstranøglen ligger, så jeg tror ikke de har noget imod det." Lød hans svar, efterfulgt af et skuldretræk. Han veg tilbage, da hun skulle vaske fingrene, for så at overtage vasken igen bagefter.
"Samuel Samson. Det er jo lidt det samme navn." Tanken havde rodet rundt i hans hjerne et par gange, men han havde aldrig ladet sig selv tænke dem færdige. Det havde han ikke haft lyst eller interesse i, det sidste måneder. "Men Samuel er fint for mig, hvis det er godt for dig."
Efter maden, listede han armene omkring Millicents talje og mave.
"Hvad navnet er, er egentligt ikke så vigtig for mig. Du bestemmer." Forsigtigt kyssede han hende i nakken, mens han tog glasset og førte det op til læberne for at drikke hen over Millicents skuldre.

" De er ikke hjemme ? ... Men hvor er de så, på ferie? " det var ikke sæson for ferie nu,med det var slet ingen hindring. Der var mange der med fordel tog på ferie nu, der kunne spares en del på priserne.

" arh.... Altså det ene er et fornavn og det andet et efternavn. Men eftersom vi ikke ved om vi bliver ved med at hedde Samson , så er det jo ikke noget at binde et fornavn op på, eller... Er det? Det er det måske?" Nu kom hun alligevel selv helt i tvivl. Du gode , det var ikke nemt at vente barn da.
Et kys i hendes nakke , fik hende til roligt at læne sin vægt en smule bagud, så hun kunne lægge armene om ham og holde fast i sin egen hånd , ved hans lænd. Hmmm... De navne måtte der lige tænkes lidt mere over.
"Jeg tænkte på... Om jeg skulle bestille online mad til de næste par dage?der er et supermarked der leverer lige til hoveddøren , alt i vare og drikke... Så behøver vi ikke tage ud?" Forslog hun .

"Sikkert ved nogle venner, eller ude at handle?" Forslog Stephen, der ikke så nogle ingen overraskelse i at de ikke var hjemme. De lavede også andre ting end blot at træde til når sønnike havde brug for det.
"Det kan du godt købe noget på nettet hvis du har lyst." Endnu et kort kys, for han slap hende og begyndte at tørre af og sætte på plads. Da alt var væk, gik han ind i stuen. startede sin computer og rakte den over til Millicent, så hun kunne bestille hvad hun ville have. Selv sad han på sidelinjen og kiggede på og kom med små udbrud, når han mente de skulle købe noget fordi de også skulle have noget spiseligt mad. Ikke kun slik og søde sager.

" Nårh ja...det behøver jo ikke være Ægypten bare fordi de ikke er hjemme" smilede hun fåret og mødte hans kys med fornøjelse.
Hun gled ned af hans skød, og efter at have lavet en mental indkøbsliste, var hun klar til tasterne og Stephen kom med hans com.
I fælleskab blev der handlet ind, og perfekt var det at det ville leveret lige til deres dør.Nu kunne de forskanse sig her de næste par dage.Helt perfekt.
" Stephen....J-jeg ved godt der er lidt tid endnu....men jeg ville rigtig gerne have vi fik købt en vugge og ...ting...en lille dyne og lidt rangler og sådan.Tøj, for pokker...den skal jo have en garderobe! Og ja.....8 uger endnu....hvem ved hvor meget energi jeg har de sidste uger, sååå"
Det var vel i bund og grund på tide, at få redebyggeriet i gang og al det praktiske på plads.Der skulle også et babybadekar og....ja...hun kunne sikkert blive ved.

Stephen greb fat i Millicent og trak hende ind til sig. "Hvad med at vi de kommende dage rydder op her, gør os klar over hvad vi vil have og så gør vi noget når alt her hjemme er klart."
Han lage hoved på sned og fandt en hårlok som han begyndte at lege med. "På den måde er det hele klart og du kan bruge lidt tid til at finde hvad der kunne interessere dig. Vi kan også bestille tingende over nettet og så henter jeg det."
forsigtigt lage han sine hænder på hendes mave, som han blidt kærtegnede. "Vi skal måske også have en seng eller har du det fint med at min seng ikke er så stor?"
Stephen rakte ud efter sin telefon og satte batteriet på plads. Da det var sket og den var tændt, væltede det ind med beskeder om ikke taget opkald. Først da han så hans mor havde tinget, stoppede han med at slette beskederne. "Jeg ringer lige. Så kan du lave en liste over hvad vi skal have til ungen - og måske et navn, hvis du kan bestemme dig." Han gav et kort kys, før han rejste sig op og ringede til Jessica.

" Jeg synes det lyder...som himlen" jublede hun og smilede stort og næsten med en barnlig glæde, men hun var jo egenlig heller ikke særligt gammel, når alt kom til alt.Hendes oplevelser i branden havde ændret hende, modnet hende på mange områder.
" Hmm...nej, jeg er ganske tilfreds med din seng, så er jeg ikke så langt fra dig" Millicent fandt det både hyggeligt og trygt at der ikke var en hel landsby imellem dem, men at sengen var et sted de sov sammen,og ikke blot hver for sig.
" Jeg er også nød til at sorterer lidt i mine egne ting, nogle af dem vil jeg måske gerne have med?" Pippede hun.Ikke at der var meget hun ikke kunne undvære, men lidt skulle hun nu nok ville have med sig.
Hun kyssede ham....og lod ham fortage sit opkald.
Imens mailede hun til sit job, og skrev den nye adresse hvor al snail mail fremover skulle sendes til.Det føltes spændende og dejligt.Måske burde hun stikke hjem og hente hendes ring? Pludselig savnede hun den for vildt!
Da Stephen var færdig, kiggede hun op fra commen og spurgte automatisk " Er alt ok hos dem?"

Samtalen trak en smugle ud, men til sidst fik Stephen lagt røret på og vendte sig imod Millicent. "De havde det fint." Han undlod at komme nærmere ind på hvad de havde spurgt ind til. "De har sagt de gerne giver et tilskud til babyen. Det er jo deres første barnebarn." Han dumpede ned ved siden af hende.
"Har du fundet noget interessant eller skal jeg hjælpe til?" Han lage sig til rette halvt hængende op af Millicent, så han kunne se skærmen og pege og kommentere, men musen og styringen havde Millicent. Han havde ikke lyst til at fratage hende den glæde at gå shop amok på alle de mange børne hjemmesider der kunne findes.
"De kunne godt lide navnet Samuel og mente ikke det var et problem med efternavnet, så burde vi ikke tage det? Virus er ved at være lidt old-fashion ikke?"

" Et tilskud til babyen? Erøh...er det normalt at man gør det? Nå...men det lyder da dejligt.
Måske lidt af hans tøj?" Millicent viste glædeligt frem på skærmen, små bodystockings, i hvide og i lyseblå.Nogle særlige søde med I love mu dad, og nogle med små engle og skyer på.Dem havde hun ledt længe efter.
Der var små bluser og sparke dragter.og meget andet.
" Nå...de kunne lide navnet, jamen det var da heldigt.....ellers måtte jeg jo straks finde et de kunne lide" drillede hun , velvidende at hun valgte udelukkende med vægten på hvad hun selv og Stephen syntes om." jo...Virus er gået af mode" smilede hun og greb fat i Stephens mørke hår, og forlangte et kys.Et rigtigt et....med tunge!
Han blev også vist små vugger, baby lifte ,barnevogne og et lille babybadekar på et stativ, så man kunne stå op og bade den lille.Og så skulle der også et pusle bord til....små rangler, en med lyd og en lille natlampe.Hun klikkede løs, men vuggen skulle han bestemme hvordan skulle se ud!

Stephen følte sig vældig domineret, da han blev tvunget til et kys. Han ville gerne, men han kendte andre mere diskrete måder at hentyde til et på, men kys hun fik hun. Med tunge og hele muletjavset. Der blev ikke sparet og hvis det ikke havde været fordi hans computer var for enden af hendes hænder og skulle vise ham mere af alt det sjove, så ville han til at gå ned i fryseren efter sin dessert. Det skulle der jo, når de havde taget forret og hovedret.
Anden del af visningen, var lige ved at slå Stephen af pinden. Han kæmpede for at holde sig vågen og fik undertrygt hele tre gab, uden det helt store held. Da hun var færdig, valgte han hurtigt på skærmen hvad der så nogen lunde acceptabelt ud, før han lage hoved i hendes skød og lige hvilede øjne.
Selv med lukket øjne, gled alverdens baby legetøj forbi hans nethinde. Frygteligt! Først da han var ved at døse hen, forsvandt de traumatiske billeder.

Det gode ved at han var ved at kede sig ihjel var, at han ikke helt lyttede efter og helelr ikke rigtig havde en mening.
Så hun fik ham bare til at sige ja, de rette steder og så klikkede hun med musen.Det tog ikke længe før de havde bestilt en hulens masse.
Millicent flyttede lidt på sine lår, så han kunne ligge godt med hovedet i hendes skød.
Hun nussede ham i håret og på panden, blidt og beroligende og nynnede en selv op fundet melodi, en meget søvndyssende en.
Hun vidste at han ville døse hen, og det var ganske fint med Millicent.Hun skubbede en pude i sin nakke, så kunne hun sidde sove samtidig.
Enten blundede de samme.Eller hvis, hvis han faldt helt i søvn, så ville Millicent liste af...hjem til sin lejlighed, og begynde at pakke nogle flere ting.
Men desværre ville to journalister følge efter, for at stille et par spørgsmål.

Stephen sov efter fem minutter. Han var helt væk, reagerede ikke da hun rejste sig og forlod lejligheden. Først kort før hun vendte tilbage kom han så langt som til at åbne øjne. Der lå han i noget tid og lyttede efter Millicent, men da han ikke kunne finde hende, forsøgte han at finde hende. Først i rasten af stuen, hvor han satte sig op, kiggede rundt. Da han så hun ikke var der, lod han sig falde tilbage igen. Telefonen blev fundet og så blev der ringet til Millicent, meget intenst og ivrigt.
Hvis han ikke fik fat i hende på den måde, ville han skrive til hende med mellemrum på ét til to minutter. Han vil vide hvor hun var hende, også selvom hun havde lagt en besked, for den havde han ikke set eller læst.

De to journalister , holdte sig på afstand af Millicent. Planen var at få et bedre indblik i hvad der skete i hendes liv og dermed en fed artikel til deres kulørte ugemagazin.
Rygterne om det lille trekants drama var på alles læber , på redaktionen og alle ville være dem der kunne leverer ' sidste nyt'. Så de fulgte efter hende på behørig afstand- for nu.

Det første hun gjore da hun ankom til sin lejlighed , var at lukke vinduerne op for at lave gennemtræk. Frisk luft skulle der til. Så forsvandt hun ind i soveværelset og trak sin forlovelsesringe op fra sengebordet .Som skulle hun gøre sig en sidste overvejelse , sad hun lidt tid med den mellem tommel og pege finger og vippede den rundt. * I do * tænkte hun med et lille smil på læberne , da ringen endelig blev sendt på plads, ned over hendes finger. Jepp! Det føltes godt ... Selv om Stephen på en måde manglede i den søde sene her. Millicent gennem gik sit tøj , mere blev pakket og gjort klar til at blive slæbt hjem til Stephens- og andet sorterer fra til kassering.
Hun var godt beskæftet og tænkte ikke over hendes lydløse mobil måske burde tjekkes ind i mellem.
Først da hun små to timer efter at have forladt Stephens lejlighed satte vand over til te, fiskede hun mobilen frem. " Du gode... Sikke mange beskeder " mumlede hun med halvdårlig samvittighed hængende over hovedet, over ikke at have tjekket den noget før. Hun skyldte sig at ringe ham op....
"Stephen...? Undskyld skat.... So sorry... Den var på lydløs! Jeg er i min lejlighed - øh... Alene" skyndte hun sig at sige for at forbygge eventuelle misforståelser.

Efter at have ventet utålmodigt i et kvarter, forsøgte Stephen at ringe til Millicent, men heller ikke det hjalp. Først efter at have ringet med tre minutters mellemrum fem gange fandt han beskeden i køkkenet med et utilfreds udtryk. Kunne hun ikke have lagt den lidt tætter på!
Stadig irriteret over det hele, satte han sig i sofaen og gloede på den første og bedste film han kom ind på. Den var i følge Stephen død syg, men satte lidt fart på tiden for ind i mellem kom der da nogle lidt fangende scener, men kun få gange!
Da telefonen ringede, sprang han op og kastede sig næsten ind over stuebordet for at nå telefonen. Som galte det hans liv. Han blev belønnet efter at have set på displayet, hvor Millicents navn stod med et hjerte efterfølgende. Det var Nico der havde insisteret på det. Man havde ikke en kæreste, uden at man kunne se det på telefonen. Sådan havde han sagt.
"Hvorfor har du lagt sedlen ude i køkkenet! Jeg går ikke der ud med mindre jeg skal spise." Brokkede han sig straks med, trods det mest var for sjov. Lettelsen over at hun var i enden af røret skubbede det andet i baggrunden.
"Alene, hvorfor skulle du ikke være alene?" Han faldt tilbage i sofaen og havde absolut ingen planer om lige at ligge på.

" I køkkenet? Ehh...J-jeg tror bare jeg forsøgte af være så stille som muligt Stephen, for ikke at vække dig" forsøgte hun at forklare sig.
Men det var åbenbart en uheldig dag for ord, for den set bemærkning skulle forklare ligeledes.
Millicent havde sat sig på køkkenbordet, hvor hun kunne se ned i den fælles anlagte gårdhave, som alle husets beboere kunne benytte sig af.Hun så to dernede , som hun ikke anede boede i ejendommen, hun havde da ikke stødt på dem , anyway.
Hun rømmede sog og vendte tilbage til sin samtale..." arh..det var...bare med al den Ben halløj...og journalister...men jeg er nu helt alene...på mit køkkenbord" så kunne der vist ikke presses mere ud af den lille citron.Hun kiggede igen ned i gården, men begge skikkelser var væk igen.Hun tak på skulderne..." Hvad laver du skat? " kurrede hun ind irørte og lænede sig op at væggen , imens begge fødder blev plantet på køkkenbordet.Stephen ville sikkert ikke bryde sig om den position, han var meget patentlig i sit køkken....Millicent var langtmere afslapet....år herre gud, det kunne jo lige tørres af med en smule Ajax. Så var den klaret.

På et køkkenbord. "Tænk et køkkenbord kan lyde så sexet." Blev Stephens svar, mens han forstillede sig noget der aldrig ville blive vist frem til offentligheden. Han var ligeved selv at krumme tær af det hele. Køkkenborde sexet. Det var en helt ny vinkel han aldrig havde prøvet før. Det var kun for nygeligt at han havde tænkt over hvor vulgære bil reklamer var.
"Godt, hvad er det så du skal hjemme i din lejlighed - på køkkenbordet?" Det var mest et spørgsmål for at få hende hængende, men han ville også gerne vide det. Hans bedste bud var at hun skulle hente noget. "... og du har ikke mødt nogle journalister?" Denne gang i en næsten vantro stemme, som om hun ikke burde kunne gå udenfor en dør. Det burde hun heller ikke i følge Stephens viden omkring denne utrolig irriterende dyreart.
"Men se at få din røv hjem i en fart, jeg skal se om mit køkkenbord er lige så sexet." Med de ord lage han på, selvom han egentlig ikke var vildt meget for det. Samtalen skulle dog ikke ende ud med at blive masser af akavet tavshed. Så hellere slå Millicent lidt ud af kurs og få hende hjem i en fart.

Millicent lukkede begge øjne og lod lyden af hans stemme kærtegne hende.
" Mmm....bare hente lidt ting, lufte ud og ...snuse lidt ind...og ehm...have min ring på" lød det lavt og undvigende.Selvfølgelige havde hun benyttet første mulighed der bød sig til, så hun kunne trække den ned over sin finger og føle sig som Stephen's igen.
" Køkkenbordet...var bare en bonus...og jeg har ingen mødt" vrøvlede hun videre og savnede ham pludselig enormt meget.Hun kunne mærke hvordan lyden af hans stemme, trak hende i mod ham, så da han lavede sit lille stunt som fik hende til at slå øjnene vidt op igen og istedet tabe underlæben, virkede hans ord meget...lokkende med en helt særlig undertone.Inden hun fik sagt noget , havde han lagt på...og hun opdagede til sin store forskrækkelse at hendes ene hånd lå og kælede på hendes inderlår.Hurtigt og skyldbetinget fjernede hun den, som havde hun lagt den på en hed kogeplaðe.Hvad fanden gjorde den mand dog ved hende? Hvad var det også for en ting at sige i telefonen, smilede hun lost for words.
Millicent kom ned, og samlede sine ting sammen, fik lukket diverse vinduer og aflåst sin lejlighed.Glad sprang hun ned af trappen og rendte ind i to personer, der skubbede lidt og komplimenterede hende ring.
Hvor dybt underligt...tænk at de lagde mærke til den.Nå...men pyt....nu skulle hun hjem.Det tog en tre kvarter med det offentlige, før hun igen trådte ind af døren hjemme hos Stephen.Hun havde såmænd ikke engang opdaget at hendes kontakt havde været med journalister, og havde derfor ingen ide om de billeder der om et par dage, ville Være at finde i ugebladet.
" Honey...im hoooome" hun smed poserne fra sig i entreen, og hastede ind i stuen for at finde ham.

Efter hoveddøren var lukket ville Millicent kunne høre fortsættelsen af Stephens musik projekt. Han sad med en træfløjte og hylede løs på skæve toner. Noget der fik selv Ally til at kravle i skjul under sofaen men på én enkel takt drejede han stykket omkring sin egen akse og fik en lille sommermelodi frem. Mens hans fingre skabte de forskellige toner og luften fra hans mund lyden, fulgte hans øjne som et overvågninskamera efter Millicent.
"Vil du med ud og se på køkkenbordet?" Spurgte han, som var det ganske normalt, efter at have fjernet fløjten fra læberne.
Hvis Millicent var med på legen, ville Stephen give fat i hende og sætte hende op på bordet, før han selv trådte et par skridt tilbage og så meget skeptisk på hende. "Hvordan sad du der hjemme?" Ville han vide. Hans hospitalskliniske køkken var der ikke meget sexet i, ud over Millicent.
"Dejligt at se du har ringen på igen. Det burde holde munden lukket på Ben og pressen."

Lyden af musik...let , glad og indbydende trak hende imod ham.
Smilet lå over hendes læber, og alle brikker faldt på plads.
Hun elskede at være i nærheden af ham.Måske var det ligefrem noget hun behøvede for at være glad?
Hvad havde han dog lavet da han var alene? Siden han...helt fik hende ud af balance nu, med hans forslag.de forvirrede hende, men ikke om hun ville afsløre det, hvis altså det overhovedet kunne skjules.
" Køkkenbordet? Se...dét er et til ud man ikke kan afslå" lød det nogenlunde kontrolleret, indtil han svingede hende derop, og hun kort hvinede af glæde.Men så så han nærmest helt streng ud.
" H-hvordan jeg sad?" Gentog hun ...nu ude af stand til at skjule hendes blown away tilstand.
Som et lille lam, placerede hun sine ben, som på sit eget køkkenbord, og så skyldbetinget på ham, da hun nu skubbede sig med ryggen og af en endekant og begge fødder var oppe på bordet.Benene var bøjet.
Hun følte sig en smule på dybt vand her, og redningsvesten blev hans bemærkning om ringen.
Lidt mere sikker viftede hun hånden med den på og sagde " den passer stadig fint "
En varme havde bredt sig i hendes krop...hun huskede hånden på sit lår, det havde været den med ringen på.
Millicent var nærmest ved at panikke..og skulle til at flytte på sig, men hun mindede sig om at Stephen ikke besad Davids tankelæsende evner, og det var nok enormt godt- for Millicent.
Hun drejde en smule i overkroppen for at række armene ud imod Stephen.Hun ville have ham tættere på sig, måske....måske få lov at smage lidt af ham...hans læber...måske hele hans mund , hvis hun var heldig?

Den idé var Stephen med på. Han trådte hen til køkkenbordet, hvor han flyttede hendes ben, så han kunne læne sig frem og presse deres læber sammen. Hun fik den helt store tur hvis hun var interesseret. Eller nærmere hvis hun ikke afviste ham, for han var meget ivrig efter at komme til at smage på det hele.
"Hvis du ikke kunne passe den, har du afgjort spist for lidt, hvilke du nok stadig har. husk at knægten ikke skal være underernæret fra fødslen." Belærte han i en lille pause, før han ville have mere. Det endte næsten med at han kravlede op på køkkenbordet, men på halvvejen fandt han ud af at det var lettere at trække i hende. Så det gjorde han. Ud til bordkanten hvor han så lettere kunne få plads til at udfolde sig.
"Nå, skal vi få noget mad på bordet? Har du nogle ønsker?" Han slap Millicent og trak sig selv op ved siden af hende. Det var perfekt til at han kunne åbne køleskabet og stikke hoved ind. Blikket løb ned over hylderne, til han så en bunke pølser. Bingo. Stegt pølser med ketchup. Det var måske ikke det vilde, men Millicent spiste heller ikke så meget.

Lykkelig over ikke at afsløre hvordan hun næsten havde siddet og kælet for sig selv, ved deres lille telefon samtale, lod hun Stephen rykke på hendes ene ben og komme nærmere.
Millicent ville gerne... Kysse... Smage og bide lidt i hans underlæbe. Stephen var som den mest delikate velsmagende chokolade... Man fik hele tiden lyst til mere.
" Han skal nok blive en fin lille dreng " lovede hun mellem kyssene og man kunne ikke just sige at hun blev ubehageligt tilmode, da Stephena hænder greb far i hende og trak Millicent helt ud til bordkanten.
Hmm. Hans køkken bord have en helt perfekt højde og Millicents ben udnyttede situationen og lukkede sig omkring ham , som også henses læber og mund tog imod ham.
~mad~
Ordet lød et sted ude i vejkanten og hun måtte lave en hård opbremsning , for ikke at køre i en helt anden retning med Stephen.
Hendes krop ville gerne helt tæt på ham, det gav den klare signaler om.
Det kriblede og prikkede i både kinder og ... Helt ande steder, men manden talte om mad og hun måtte se at snappe ud af hendes lille sanse have.
" hmm jo... Lad os det" Millicent gled ned af bordet, og fik bakset en omgang pølser på en stegepande. Hun kunne ikke spise det selv, for ' stegt' til hendes smag. Normalt elskede hun det,men graviditeten havde ændret hendes mad vaner en stor del.
Så lidt frugt både blev skåret ud også , og de forsvandt i takt med pølserne blev færdige- og da hun kunne serverer for Stephen var frugtfadet stort set tomt.
" måske du kan undvære et lille stykke til Ally?" Sagde hun og date sig tilrette ved spisebordet.

Stephen tog imod maden den var færdig. Glædeligt satte han tænderne i den og diskret men stædigt prøvede han at få noget mad at Millicent. Hvis det ikke lykkes ham efter en hel del forsøg, ville han opgive og selv spise. Hvis hun indtog bare én bid, ville han ivrigt fortsætte. Det ville være som benzin på et allerede lystigt brændene bål.
"Skønt mad Millicent, skal du ikke have noget?" Han kastede ofte blikke hen imod hende som små hentydninger. Lykkes det ikke, ville han forsøge at stikke den op til hendes mund.
"Hvorfor snakker du om Ally? Det er ikke min kat." Lød hans svar på hendes spørgsmål, imens han gjorde kål på maden. Efter det tog han opvasken og vendte sig så imod sit klaver, som han brugte det sidste af aftenen på. Ville Millicent i seng, fulgte Stephen med.

Alle hans hentydninger, alle de små forsøg på at kokke mad i hende betød , at Milicent fik spist noget der mindede om stort set en hel pølse.Men da han forsatte med pølse nummer tp, blev den varpet væk fra hendes mund med ordene.." Nu skal du ikke overdrive...så kommer den første bare retur- og det ønsker vi jo ikke" .
Tilgængæld blev det Millicent der måtte skære nogle små bidder ud til Ally, og ligge dem i kattens skål."Det er da også din kat, på en måde...er det ikke? du kommer da til at bo med den...eller..det ...det skal vi vel, her? ja..jeg har da bestilt alle online tingene til levering her, såå" hun så spørgende på ham, og lod ham bagefter trisse ind til hans klaver.
Millicent ryddede af, med den omhyggelighed Stephen satte pris på i et køkken.Selv var hun lidt mere...ligeglad med rod.
Efter det, forsvandt hun ud en tur under bruseren, hvor det hele fik en omgang og denne gang valgte hun at føntøre det lange hår, næsten helt tørt.Hun gad ikke havde det våde hængende.
Der var en anelse krøl ...eller nok nærmere svej i det, krøller i et så lang hår vilel aldrig fremkomme naturligt, da de ville lade sig trække ud, men med permanentvæske kunne alt krølles sammen, hvis man ville.
Millicent trak en mørkeblå underkjole over sig.den nåede netop under ballerne og kanterne bestod af tykke tunge franske silke blonder, der bugtede sig klædeligt rundt om hvem end der ville bære den.
Hun smuttede ind under dynen, med en roman om en pige der skulle konkurerer i et spil der hed Hunger Games, og efter en god times tid...var hun klar til at slukke.
Stephen lod til at ville sove også, så hun rullede om på siden, løftede på dynen og inviterede ham inden for.