Here I Am ~ Millicent

"BOYBAND!" Lød det noget misfornøjet fra Stephen, der ikke så specielt glad ud for den titel. "Mener du vi er det eller tager du bare ordet alt for bogstavligt?" I hans verden var det ikke noget positivt, ej heller direkte negativt. Han havde det fint med at alle de små piger kunne have deres fantastiske boybands, så længe han ikke blev lagt i samme kategori, for han mente absolut ikke de lavede ordenlig musik. De havde bare mennesker til at lave det for dem, der var ingen føleser i det.
"Reserveret? Syntes du jeg er det?" Heller ikke denne gang lød Stephen vildt begejstret. "Jamen så længe du ikke har noget imod det." Han trak hendes hånd op til sine læber, som han kort pressede den imod i et kys, før han fjernede den for så at bruge den anden arm til at trække sig op på den ene albue.
"Hvis du skal snakke med Ben, så inviter ham her hen. Jeg skal ikke have dig til at vandre rundt i hans ... hus!"

Millicent lo." I er da et boyband...hele tre drenge! Måske lidt ældre end gennemsnittet , men så har i også et tilsvarende ældre publikum jo, så det hele passer."
Hun blev en smule mere alvorlig.." Jeg ved ikke om du lige frem er reserveret, ikke over for mig.Men...da du blev interviewet fortalte du ikke at du skulle være far" ognheller ikke at han havde en kæreste, men....argh...det havde han jo heller ikke.Millicent var sikker på han havde svaret at der ikke var en særlig person i hans liv, og det svar kunne godt havde været formuleret mere...anderledes.
" Jeg kan lide dig...,som du er...sådan da" drillede hun med en kærlig undertone.
Millicent gned panden lidt..og tog så fat i Stephens hage og ruskede blidt.
" DET mener du ikke.Jeg vider da ikke have ham hjem til os! Hos ham kan man gå når man synes! Hvad hvis han slår sig ned her?" Hun morede sig lidt over Stephens..hus....da hans beskrev Bens mindre slot." Er du bange for jeg fare vild der, og ikke kan finde hjem?" Hun prikkede ham i siden med en finger.

Så gjorde hun det igen. Det med hagen, som var Stephen en hund. Det betød hun ikke var helt tilfreds med noget og han havde bare at slå ørerne ud og lytte efter. En sjov lille vane, som han trods den var noget mærkelig godt kunne lide. Det indbefattede ham og hvad var mere skønt end en vane som man var to til? - sikkert meget.
"Fint, men så tager jeg med. Han virker til at have lidt svært ved at acceptere hvordan landet ser ud." Slog han fast og ønskede ikke at snakke mere om det. Specielt ikke hvorfor han skulle med, det skulle han altså bare!
"Du har været der en hel dag, jeg tror jeg fare hurtigere vild end du gør." Slog han fast og lukkede øjne, bare et sekund eller to. Tanken om at skulle ind på den meget ivrige models område, var ikke noget der vakte begejstring hos musikeren. Han mente egentligt at de bare burde holde sig langt væk fra ham. Så kunne han have sin Millicent for sig selv, uden nogle truede med at tage hende fra ham.

Han tog med? Ja, det ville Ben da bare elske!
Hurtig forsøgte hun lille pille lidt ved den ide af hans, tune den ind på den anden frekvens.
" Ej...hør nu lige her, du HAR jo talt med ham Stephen....og jeg er sikker på han ikke...spiser mig " hun sendte ham et fjoget grin, da hun i samme øjeblik hun havde sagt det, selv fangede den dobbelte betydning af det- efter deres sidste omgang elskov.
Hun skiftede hurtigt til et andet punkt.
" Helt precist....hvad talte i om, siden du nu siger han har svært ved at accepterer...hvad ?" Millicent skubbede sig op at sidde ordenligt, og var nu mægtigt interesseret i, hvad der helt nøjagtigt var sagt hjemme hos Ben?
" Er der noget du ikke fortæller mig...helt?" Spurgte hun en smule mistroisk imens hendes øjne studerede Stephens træk i ansigtet efter tegn.

Der skulle ikke mange års studeren i ansigtstræk, til at vide at Stephen ikke brød sig om at blive udfrittet omkring emnet. Han forsøgte at vende det forskellige måder, før han forsøgte at smutte igennem musehullet og komme helskindet ud på den anden side.
"Ikke noget vigtigt, det var bare med det med billedet. Han forstod det ikke." Måske ikke helt sandt, men gik den så gik den. For at han ikke følte sig helt undertrygt, satte han sig også op og ville gerne kravle ud forbi Millicent hvis han kunne komme til det. Han påstod at hans mave var sulten og han altså så blev nød til at få noget mad. Med det samme.

"Han forstod det ikke?" et lidt desorienteret skær faldt over hendes ansigt.
"Han...forstod det ikke?Det var da alligevel godt nok underligt.Jeg blev så vred på ham, da jeg så han ikke havde fået det trykt.Tænk...jeg troede jo at det var helt bevidst, for at skabe ballade...men hvis du siger at han ikke rigtig forstår det, så har jeg måske ikke forklaret ham det tydligt nok? begyndte hun at gruble og efter lidt tid at tage skylden på sig selv.
Hun havde jo heller ikke selv fattet hvad Stephen mente til at begynde med, men det havde hun ment var fordi medier var uvant for hende.Ben derimod...han levede jo af medier og som Stephen, kendte han dem indefra og ud.
"ja...spis du lidt mad" kom det en smule åndsfraværende.
Millicent besluttede at tage sagen i egen hånd, og så alligevel følge Stephens forslag.
Hun fangede sin mobil, og sendte endnu en sms, denne gang til Ben.

Ben,
Vi er nød til at tale og få lavet en udtalelse til pressen.
Må vi byde på en kop kaffe, hos Stephen og jeg?
-Millicent.

Hun lagde mobilen fra sig eftertænksomt, og håbede ved gud at dette var et klogt træk.
Hun forlod sofaen og gik ud i køkkenet til Stephen.Bagfra lagde hun armene omkring ham, og kyssede ham i nakken.
"Vi får en gæst til kaffe.Ben." sagde hun stille.
Nu skulle der altsår ryddes op, imellem de tre.

Stephen var ikke gået i gang med noget mad. Han stod bare og gloede ud af vinduet, hengemt i sine egne tanker. Først da Millicent kom ud, vågnede han op. Da det pludseligt var aktuelt, var han ikke så vild med at få Ben hjem i sin lejlighed, men han havde ikke noget valg. Sådan blev det.
"Hvornår er det så præcist?" Ville han vide, mens han fortsat kiggede ud af vinduet. Hans stemme emmede ikke ligefrem af glæde, nærmere det modsatte. Men han havde heller igen grund til at prøve at vise andet. Han havde ikke bedt om at at få alt det serveret. Han fortrak bare at være i hans egen lille bobbel.

Hun slap ham ikke fri af hendes berøring, da hun fik møvet sig ind foran ham.
"Stephen..jeg troede du ville blive glad, at du ønskede at det var her...og at få det overstået?"
hun lod begge hænder stryge fladt over hans bryst, lænede sig frem og løftede hælen fri fra gulvet, for at kysse hans mund.
" Vær nu ikke sur, skat." bad hun stille og krammede sig ind til ham.
" Han er faktisk på vej nu, jeg tænkte at det skulle overståes...hurtigt...og så har vi hinanden resten af aftenen...kun os to...eller...tre" sagde hun og ville fange Stephens hånd og lægge den på hendes mave.
" Jeg laver lidt hurtigt mad til dig.Vil kyllingsalat og grovbolle være ok?"
Millicent sendte en tre fire kys hen over kæben på Stephen og hviskede " Jeg elsker dig."

Skønt! Stephen var på nippe til at sukke, men kvalte det. "Fint, men jeg rydder altså ikke op!"
Manden måtte overleve i hans organiseret rod, selvom hans eget hus næsten var mere rent end et hospital. Det ville Ben sikkert blive snot fornærmet over, men det tænkte Stephen ikke ville blive et problem. Det var på hans domæne, ikke Bens, eller Millicents.
"Det er fint for mig." Han satte sig op på køkkenbordet, efter at have kysset hendes tre fingre, som var stukket hen til ham.
Da maden blev serveret, blev den spist mens han håbede på Ben ville skynde sig at komme, så han kunne få det hele overstået i en fart. Hvorfor han overhoved gad at komme, forstod han ikke men det betød heller ikke det helt store. Hvis han prøvede på noget skulle Stephen nok vise hvem der var manden i huset.

" Du behøver ikke rydde op...bare spis lidt mad" lød det velmenende fra hendes mund.
Imens Stephen fik lidt mad indenbords, satte Millicent vand over til te, og lavede kaffe.
Sofa bordet blev dækket, og et pat levende lys tændt.Ikke for at hygge sig med Ben, men for at sende ham et signal om at Stephen og Millicent hyggede sig her.
Hun havde ogå tid til at fjerne en hel del af Stephens node bunker, og lagde dem alle i reolen.
Hun var færdig , på samme tid dørklokken meldte Bens ankomst.
Da han stod ved hoveddøren og bankede på, ville Millicent. Være den der åbnede.
Inden hun sagde noget, halede Ben hende ind i et børne knus og sagde meget kæk..." Hvad så Millicent, kunne du ikke undvære mig længere" han stak en lab frem mod Stephen for at hilse på, efter at have sluppet Millicent igen." Stephen" lød det kort fra Ben.

Stephen var netop blevet færdig, da Ben bankede på døren. Han sprang ned fra køkkenbordet og satte servisen i håndvasken. Han nåde lige at komme ud og se Millicent komme ud af Bens meget store knus. "Velkommen." Hilste hun kort, mens han trykkede hånden meget kort, mens han ud af øjenkrogen så mod stuebordet og imod de forsvundene noder og meget ophygget stuebord.
Hvad han helt skulle sige til det, vidste han ikke, men slog sig ned i sofaen. Så var der kun enmands lænestole. Han ville ikke sige noget, med mindre det blev nødvendigt. Millicent ville gerne snakke med Ben, ikke Stephen, så han så ingen logik i at det skulle være anderledes.

Så langt gik det jo godt nok tænkte Millicent og ledte Ben ind i stuen.
Han blev budt enten kaffe eller te, og da han var placeret i en lænestol og udstyret med sit krus kaffe, skænkede hun te til Stephen og hende selv.
Nå der skulle jo slåes hul på ægget.." Ben...jeg bad dig om du ville komme fordi....fordi de billeder vi lige har trykt, de giver åbenbart folk et forkert indtryk." Millicent smilede til ham, og forsøgte virkelig ikke at gøre noget der kunne opildne enten den ene eller den anden.
" Forkert? De ser en kvinde og en mand der nyder hinandens selvskab" sagde Ben en smule spidst og ret så provokerende.
" Jeg VED godt det ikke var en del af den oprindelige kontrakt, men du lovede mig det faktisk Ben....at du ville skrive hvem modellen var og at jeg irl var sammen med Stephen." Forsøgte hun igen.Ben så sig omkring..." så det er her i har tænkt jer at bo....sammen med en baby?" Lød det blot fra Ben, imens han kiggede sog omkring og overvejede et helt nyt til ud til de to foran sig.
" Hør her..." Han slog ud med en hånd...og syntes selv han kom ked et generøst tilbud." Jeg skrive og siger i alle interwiew at der intet er mellem miss.Cooper og jeg, HVIS....HVIS Millicent tilbringer en weekend på mit landsted? Jeg kan enda smide et lille parcelhus i den deal, havde i ikke haft kigget på et på Petunia vej?" Millicent stirrede åndsvagt.Hvor kunne Ben dog vide det fra?

Allerede da Ben åbnede munden, pressede Stephen kæberne sammen med en utilfreds mine, men sagde ikke noget. Han lod ham snakke til han kom med sit tilbud. Indtil da, havde Stephen konstant haft øjne på deres gæst, men da bolden blev kastet over til Millicent, fulgte hans øjne den samme vej.
Stephen skulle ikke nyde noget af at bo i noget hus Ben havde givet dem. Han gad slet ikke kigge på ham og at bo i et hus han så 'venligt' havde givet dem, ville fuldstændig ødelægge alt for ham. Så hellere bo et eller andet isoleret sted i Lapland, hvor der kun kom en snekanin fra tid til anden. De var langt mere tiltrækkende end Ben.
teen der var blevet serveret for ham, rørte Stephen ikke. Han gad ikke det te selskabs hajs. Egentligt fortrak han at stå ude i gangen, få samtalen gjort færdig og så smække døren i hoved på Ben, når samtalen var slut. Der var ingen verdens grund til at sætte alt det stads op.

Millicent var stadig overrumplet.Hvad var det dog manden sad og forslog?
" Altsår Ben....vi er udmærket godt tilfredse med at bo her." Begyndte hun...." Og nej tak...vi har ikke brug for et hus" hun næsten smilede fordi det også var en smule komisk.
Han forsøgte at købe dem, hvilke var en helt umulig ting at gøre.
Men...det andet var hun en smule mere i tvivl , hvordan hun skulle gribe an.
Hvis det hele nu blev løst? Ved hun var en weekend sammen med ham?" jeg hår ud fra vi er HELT enige om vi KUN taler selvskab her, ingen kys og dens slags " lød det helt pinsomt fra hende.Hun ville ikke skrue tilbudet i en retning han slet ikke havde tænkt, men omvendt skulle der helt rene linier.
Ben nikkede og sagde med en dyb fløjelsblød stemme" Kun dit selvskab Millicent, og jeg tager mig af pressen."
Hun så over på Stephen..

Stephen var lige ved at tabe ører, næse og mund. Det overraskede ham alligevel. At hun modtog tilbudet kunne han ikke selv i sin vildeste fantasi have troet, men hun havde afgjort langt mere tiltro til Ben end Stephen havde. Han troede ikke på modemanden og ville heller aldrig have gjort det. Ikke efter deres lille snak.
Der var flere valgmuligheder, en af dem indebar at han smed dem begge ud af lejligheden, hvilke pludselig syntes enormt tillokkende. Så kunne de tage på deres ikke intime ferie. Den kvikke modemand og hans naive partner. En ting han dog ikke kunne vælge imellem, var om han ville komme til at afsløre sig selv til sidst. Han havde sikkert allerede gjort det for Ben. Måske Millicent var bagefter, men langt bagefter tvivlede han på. Hun kendte ham alligevel bedst.
"Jamen så håber jeg at i skam bliver lykkelige." Et kort sekund, så Stephen ind i Millicents øjne, med øjne der viste en meget stor bunke af såret følelser, før han rejste sig op og gik ud i entreen for at tage tøj på. Derefter forlod han lejligheden, men tog kun sine bilnøgler. Husnøglen blev hvor den var.

Men...hun havde jo ikke valgt...intet besluttet.
Hun havde søgt Stephens holdning, og ville gøre som han syntes, men det hele gav bagslag.
Og endte med at eksploderer op i hendes hoved.H ordan kunne han være så usikker på hende? Det var ikke hende der havde forladt ham!
Efter nogle sekunder hvor hun lige skulle uf af start hullet, da han skred, fløj hun hen til vinduet og råbte desperat efter ham, halvt ude af vinduet og hekt ude af shaketten.
Ben var nærmest ved at måtte holde hende i anklerne ,for at forhindre et styrt.
" Stephen...nej....bliv her..."kaldte hun med gråd i stemmen.
Hn kunne ikke bare forlade hende hver gang tingene blev svært.
" giv mig noderne...GIV MIG DEM" hidsede hun af Ben, og da hun fik dem overrakt , holdte hun dem ud af vinduet.."jeg slipper dem,..hvis ikke du komme !!" Råbte hun truende og fuldkommen desperat.

Hvis ikke Stephen havde vidst Ben var oppe i lejligheden og kunne holde Millicent inde i huset, ville han nok have beordret hende ind og så skulle han nok komme op til hende, men hun blev i vinduet og ignorerede hende totalt. Noderne fik ikke engang et blik, da han satte sig ind i bilen og hidsigt startede den, for så at køre væk.
Et hotel var udelukket at komme hen til, der ville pressen komme hurtigere end han kunne nå at tælle til fem, men der var ingen der vidste hvem hans forældre var. Derfor var det et kærkomment skjulested for ham, især da det viste sig at de ikke var hjemme. Efter at have brugt ekstranøglen til hovedindgangen og slået alarmen fra gik han op til gæsteværelset hvor han trak gardinerne for og lukkede sig inde.

Hun troede ikke sine egne øjne, da han uden at tøve forlod hende, igen!
Og denne gang efterlod hende samen med Ben.Det var mere end hun lige kunne klare.
Hun kunne ikke skjule sit skuffede ansigt, og ikke se ud som alt var okay...
Stephen havde lige foræret Ben det sidste benzin, og ladet ham se nogle kæmpe store skår i Millicents og Stephens forhold.
" Vil du ikke gå gå nu?" Hikstede hun og forsøgte tørre sine øjne, da hun lagde nodestakken fra sig på sofabordet.
" Undskyld...h-han er lidt ...følsom på grund af barnet " mumlede hun og forsøgte glatte ud for hans opførelse.
Ben så en smule betænksom ud..og drog hende ind til sig i et knus.Hans næse fandt vej til hendes hår, hvor han snusede stille ind." Milliecent...vil du ikke med mig hjem, bare i dag...bare nu? Jeg kan få lidt mad bragt frem og når du er faldet ril ro, kan jeg køre dig her tilbage?" Hans sorte hånd gled nedover Millicents baghoved og et stykke ned af nakke og ryg, men standsede så der.
Hun rystede på hovedet og trak sig forsigtigt ud.
" Nej tak....du hørte hvad han tror....jeg skal have fat i ham og forklare....og...jeg tror det var et tydeligt nej..til dit landsted" mumlede hun og puffede Ben hen imod døren.
Ben bukkede sig ned og kyssede hendes kind , før han gik.
" Tilbudet står åbent , skat...tænk dig nu godt om.Hvilken mand forlader sin gravide pige?"
På en eller anden måde , vidste Millicent at det ikke var nu han talte om, han måtte have lavet et baggrunds tjek på hende, og været oplyst om de triste måneder hun lige havde gennem levet, uden noget kontakt til Stephen.
" Gå nu bare Ben" lød det træt og så kunne hun endelig lukke døren efter ham.
Hun ventede en times tid, og sms så stil Stephen.

Vil du ikke godt komme hjem?

Stephen brugte et helt kvarter på at bestemme sig, før han så kørte hjem og dukkede op i sin lejlighed igen. Det første han fik øje på, var hans noder, som hun alligevel ikke havde smidt ud af vinduet. Det glædede ham. Det næste hans øjne søgte efter var Millicents kuffert. han kunne ikke se den i stuen, så han gik straks på rov i soveværelset. Det kunne være hun forsøgte at gemme den for ham! Det skulle hun ikke tro hun kunne. Men heller ikke der var der nogle kuffert.
"Jeg troede du skulle ud til hans landsted." Fik han til sidst kvækket, før han slog sig ned ude i køkkenet, med albuerne hvilende på bordet, som fungerede som hængestativ for hans hage.
"Jeg troede egentligt du var interesseret i at få det forhold til at gå rigtig for sig, men det er tydeligvist et nej." Fortsatte han med blikket heftet i bordpladen og med et meget mut udtryk. "Jeg forstår heller ikke hvorfor du har nogle tiltro til ham."
En lille prøve. Hvis Millicent forsvarede Ben var slaget helt og aldeles tabt. Så ville hun lade ham sige hvad han ville til pressen og så var der ikke meget tiltro tilbage til Stephen, der heller ikke gad at tage kampen op der. Det havde han aldrig ville.

Hun blev så umådelig lettet da han kom hjem.Millicent havde vandret som en vild tiger i bur, og slet ikke kunne falde til ro.Hvis Stephen for alvor troede at hun havde en ting for Ben, så havde han det nok rimeligt dårligt, og den tanke kunne hun ikke holde ud.
Hun forholdte sig tavs, indtil han satte sig...og hendes lille hjerte hamrede derud af.
Millicent knælede foran hans køkkenstol og puffede til hans ene knæ, så hun kunne sidder der med en arm på hvert af hans lår.
" Stephen....vær sød at lytte...jeg sagde ikke ja til noget! J-jeg ville bare høre din mening?"
Hun lagde kort sin kind ,ned til hans højre lår og trak vejr dybt ind.
" Jeg elsker dig...hvad mere vil du have ..jeg elsker DIG og vores lille baby.Jeg elsker at være her med dig!" Hun løftede hovedet igen, og håbede at få lidt mere kontakt med ham.
Stephen virkede usikker og hun var ikke vant til at se han sådan? Faktisk havde hun aldrig set ham sådan? " Jeg håber han er ærlig....men jeg har tiltro til mig selv , og jeg ville aldrig lade ham røre mig, Stephen....forstår du ikke det?"
Hun strøg hånden op af hans lår.Han måtte ikke blive ved at være vred.
Hun havde måske fjumret en smule i det, men hun ville ikke gøre noget med Ben....og slet ikke noget Stephen var så meget imod.

Det lød alt sammen meget godt, men alt for naivt. "Håber! Jeg forstår ikke hvorfor du kan håbe på sådan noget, når han med vilje undlod at sige det til journalisterne at de skulle skrive det."
Men trods det, stak han alligevel en hånd ned til hende, for at trække hende op på sit skød, så hun ikke skulle sidde der nede. Han ville nok aldrig vende sig til det, når hun gjorde sådan. Han fik altid andre ting i tankerne og det gik ikke, når hun altid gjorde det på de alvorlige øjeblikke, hvor man skulle tænke på alt andet.
"Jeg forstår ikke hvorfor du bare tænker på at sige ja, når hans ønsker og intentioner er så tydelige. Du giver ham bare mere håb og han har ikke tænkt sig at stoppe før jeg har fået presset en ring ned over din finger." Så måtte hun da vide hvad det hele handlede om. "Jeg ved ikke hvad han vil gøre, men han kan gøre meget. Han har pengene og det er ensbetydende med magt." Hvis hun nu lige skulle være i tvivl.

" Du sagde at han ikke forstod? Jeg tror han gør det nu.....og ....ja, han bruger temmelige ufine metoder.Man kan undres over hvad han egenlig vil.Jeg venter jo barn og al muligt! " mumlede hun , da Stephen halede hende op på hans skød.
Hun fik straks armene omkring hans nakke og sit hoved puttet ind mod hans hals, hvor hun kørte læberne op af.Han smagte en smule salt, ellers var det hendes egne læber efter at have grædt.
" Hvorfor jeg gør det? For at passe på dig...og bandet....og os to" hun forsøgte jo at rode bod på hvad end skader billed serien havde forvoldt, og at dømme efter pressens interesse, var de ikke gået ubemærket hen.
Hun trak sig lidt ud , og så på Stephen.Ring? Var det løsningen?
Hun ignorerede hans sidste linie med penge og magt.....kun fordi hun stadig hang fast ved den forrige." Hans intentioner er...uklare...men..." Hun vred sig lidt i hans favn og tog så mod til sig..." Vil du have jeg skal tage min ring på igen? Rigtigt....ikke kun for Bens skyld" spurgte hun , og turde næsten ikke høre svaret.

At passe på bandet kunne de godt selv. Der handlede det om musikken og intet andet, i følge Stephen, hvilke han skulle til at sige, da Millicent slog ham ud af kurs. Det havde ikke været hensigten at hun skulle tage den på. Hun måtte gerne, men det var ikke noget han havde haft henblik på. Det skulle når hun ville. Når hun havde tiltro til Stephen. Men at benægte og lyve ved højlys dag, var også direkte latterligt.
"Det skal være fordi du selv virkelig vil, jeg vil ikke tvinge dig i den." Så undgik han til dels spørgsmålet, hvor han både gav svar og forhåbentligt ikke pressede den ned over hendes finger, selvom han meget gerne ville gøre det. "Jeg skal nok lade være med at gå fra dig igen. Det lover jeg!" Forsøgte han sig med, med store halvtiggende øjne. Han ville aldrig stå ved det, men han kunne sikkert heller aldrig benægte at han ville elske det.

Hun skar en lille grimasse..." åh ja...det vil være en pinsel" drillede hun, men stoppede dog hurtigt igen da tiden nok ikke lige var til drillerier.
" Stephen...J-jeg vil gerne....jeg vil gerne føre dig glad...og jeg vil så gerne være din.Så hvis det oven i købet kan afværge noget af al det rod her"
Hans forsikring var hun mere end glad for.Helt klart trykkede glasskærerne lige dér og der ville gå meget langt tid, før hun igen følte sig 100 %sikker i sit forhold, men det ville det vare både med og uden en ring på.
" Bare hold dit løfte...så er jeg glad....jeg behøver dig...vi behøver dig " mumlede hun med læberne mod hans hals, hvor hun nappede blidt.

Selvom ringen ikke kunne blive taget på med det samme, var Stephen over lykkelig, trods han heller ikke sagde særlig meget. Det blev bare til et knus, hvor han udnyttede chancen til at gøre præcist det samme som Ben havde. Snuse til hendes hår. Duften var ikke ny, men havde en beroligende velkendt effekt. Nu var de faktisk tilbage hvor de var startet, ud over en grisk modemand og pressen i hælene, men sammen kunne de gå igennem ild og vand, det ville Stephen i hvert fald gerne tro.
Efter det intime sammenvær havde været rigeligt, vågnede han op og puffede diskret Millicent ned fra sit skød, så han kunne komme op og få fjernet teselskabet der sikkert var endy i en fiasko. Millicent havde sikkert ikke tænkt på slutningen som sådan.
"Hvad endte det så ud med, med dig og Ben? skriver han noget eller forsøger han at tilbyde dig hans landsted næste gang?"