Here I Am ~ Millicent

Hun puttede lidt ind til hans krop...til ham og lod lansomt hendes respiration blive normaliseret.
Hun havde ikke behov for et eller andet med ord, bare at få lov at hænge lidt pandaunge agtigt på ham, var rigeligt."Mmmm...hvad det var? Skal vi sige at det var en slags forret...og dette hoved menuen ?" Smilede hun ind imod hans skulder og ændrede så på sin stilling, så hun kom ned og ligge da Stephen gjorde det samme.Det meste af hendes krop hvilede på hans, men alligevel føltes det ikke ubekvemt, men istedet bare dejligt og yderst afslappende.
Hun valgte at trille ned , mere for ikke at mase ham, og trak en dyne op omkring sig.Diskret vippede hun lidt af den over ham.
" Er jeg den sexfixeret af os to?? No wonder Ben er efter mig, hvis det er sådsn et rygte du har spredt i byen...,at jeg er sexfixeret " lo hun sagte og kyssede hans kind godnat.



Den følgende formiddag kunne man finde Millicent i sofaen.Hendes mobil legede hendes hænder med, alt imens Millicent sad og udvalgte sine ord til Ben.
Hun havde en afslappet jumpsuit på, men naturligvis ville hun skifte til noget mere chikt, såfrem hun skulle mødes med Ben ?
Hun tastede Bens nummer, ventede på ringetoner skulle blive afbrudt af hans stemme...og indledte så.." Ben ? ....godformiddag....det er Millicent...Cooper, forstyrrer jeg?"

Da Millicents stemme afslørede hvem hun ringede til, kom Stephen ud af sengen i en fart. Han ville høre med. Med tøjet under armen og stadig afklædt, gik han ind i stuen, hvor han stod i dørkarmen og fik noget tøj på kroppen. Da kun skjorteknapperne manglede, gik han tætter på men satte sig ikke ned ved hendes side. Knapperne var noget der skulle knappes stående - af en eller anden grund.
"Hvad sagde han så?" Væltede det ud af munden på Stephen, da Millicent havde lagt røret på. Da hun havde svaret, tyggede han lidt på det. Hvis han havde indvilliget ville han se yderst tilfreds ud - men stadig ikke helt glad. Det betød de skulle spise middag. Han måtte forspise hende før hun tog af sted! Kort efter ville der så stå en meget stor morgenmad foran hende. Meget stor.
Hvis det var et nej, ville han se yderst utilfreds ud, men trøste sig med at det ikke blev til middag. "... og han kalder sig selv forretningsmand!"

Stephens aktivitet bragte hendes opmærksomhed på gratis.Han burde være model, med den krop , tænkte hun distræt og det bragte mindet frem at de måske skulle få taget nogle billeder sammen.Det havde de aldrig fået gjort alvor ud af.Hun samlede igen sine tanker om sit opkald, og satte alt ind i håb om at besnære Ben.Og efter en kort samtale på omkring fem minutter, kunne hun afslutte.Hun sprang hen og smækkede armene omkring Stephen, som havde hun lige fået en julegave.." alt for mig...han sagde Alt for mig! Sååå , ingen problemer" hun slap ham og lavede et par sejrstrin." Jeg kunne høre han var en smule irriteret over jeg nærmest truede ham , eller lod ham vide at middagen ikke ville blive til noget hvis han ikke sagde ja, men han var da høflig nok til ikke at sige noget" Millicent faldt tilbage i sofaen igen og trak benene op under sig.
" Er du ikke glad nu? Så skal vi bare have den vinkler med at jeg er selvstændig og snart skal på barsel med DIT barn" .

-----tidshop------

Middagen med Ben var blevet afviklet.Han var en perfekt gentelman og udover en enkelt fotograf der vist nok fik knipset et billed af dem under middagen, var alt meget tilforladeligt.
Ben havde enda kørt Millicent hjem til Stephen og hendes ( troede Ben) lejlighed sllerede 20.45, så begge havde opført sig eksemplarisk.


------ tidshop-------

Ja...det ville være dejligt om folk holdte hvad de lovede, ik?
En ugen senere kom Millicent styrtende ind i lejligheden, og smed Lifestyle magasinet på sofabordet.
" Sweetie....er du her eller hvad?? Billederne skulle være heri" råbte hun og gik ud i køkkenet for at slukke tørsten i en cola.Mavsen var vokset en del den sidste måneds tid , men tiden for hun skulle nedkomme, nærmede sig efterhånden også.

Ugen var gået på held. Desserten var endnu ikke serveret, men Stephen havde det trods det ganske fint. Han havde fået lavet endnu en sang og udnyttet en hver chance for fortsat at lappe sit forhold til Millicent sammen. Det syntes at lykke for ham, hvilke han var ovenud begejstret for.
Da Millicent og maven kom løbende på samme ben, kiggede han på bladet, som han tog imod og slog op for at se billederne. De fik en blandet velkomst, for selvom de sad lige i skabet, det var der ingen tvivl om, var det stadigvæk HANS Millicent i armene på Ben.
"Jamen så bliver det spændende at se hvad medierne siger." Lod det tamt fra ham, før han satte sig tilbage til celloen og fortsatte med at spille.

Med en cola i hånden, kom hun ind og satte sig ned.
Hun snuppede bladet og bladrede det igennem, for til sidst at studerer billederne.
Men hun havde nær mistet al blodet fra ansigt til fod.
" Oh No" udbrød hun og knaldede bladet ned i bordet." den skiderik! Jeg slår ham fandme ihjel" lød det iltert.Hun drejede sig lidt og så på Stephen...." du lagde ikke mærke til det? Notatet....?? Det er ingen fucking notat !!! Han lovede mig det Stephen, HAN LOVEDE MIG DET!"
Millicent var helt hvid i ansigtet.Hvad nu? Hvad skulle hun nu gøre? Hun havde jo ikke bedt ham om det på skrift, men hun havde da regnet med at en fyr som ham holdte ord, det gjorde han så ikke.....han havde tavet røven på hende.

Stephen havde nær tabt instrumentet i overraskelse, da han hørte Millicent hyle op. Det første han tænkt på, var at det ikke ville være godt for hendes blodtryk. Han anede ikke om det havde nogle indflydelse på barnet, men man kunne ikke være for forsigtig nok.
Han kom i et meget langt skrift hen til Millicent og trak bladet ud af hendes hænder, for at se hvad hun mente. Synet gjorde ham ikke ligefrem glad. Der var to muligheder, enten kunne de blive siddende og krydse fingre for at der intet skete eller også kunne de få handlet. Stephen havde mest lyst til det sidste, men forhørte sig alligevel først med Millicent. Hvis hun ikke havde nogle interesse i det, ville han sikkert selv gøre det sener. Lige få streget banen op for Ben og vise ham hvordan spillereglerne fungerede.
Egentligt ville Stephen helst vente, for det der blodtryk, som han havde fået sat sammen med graviditet, skulle jo nødig stige for meget. De havde haft mere end nok ulykke på den konto.

Det var bestemt ikke sundt for en baby, når moderen var svært ophidset, på den virkelig urare måde.Den type stress blev forgrenet til bebsen, som det også blev hvis hun var glad og afslappet.
" Jeg slår ham ihjel! Jeg tror ved gud ikke jeg kan se ham nu, uden vi skal til al det bøvl med at skjule et lig bagefter" himlede hun op.Kort overvejede hun at kontakte William og Då ham til at tage sig af idioten.Han kunne vel....spise ham eller noget....men Stephen og Millicent kunne bare diskuterrer med ham, og det ville intet ændre.
" Vi gør som du ønsker, min måde virker åbenbart ikke!" Hun følte sig ført bag lyset af Ben og hun hade det.
Det gav et gip i hende, da Stephens mobil ringede.
Det viste sig at være fra Daily News, der gerne ville høre om Stephen havde en kommentar.Havde han et forhold til modellen Millicent Cooper ? Vidste han at hun datede Ben Evans, og var det korrekt at Miss.Cooper ventede barn?

Millicents respons, sendte Stephen hen i sine egne tanker. Han besluttede sig for at lade hende blive hjemme og drikke noget te, mens han tog sig af sagen på ordenlig vis. Det skulle han til at sige, da telefonen ringede og han kom med en ironisk bemærkning: "Så er katten løs."
Efter en dyb vejrtrækning, tog han røret og hilste høfligt på journalisten. "Nu er Millicent jo en model. De tager billeder sammen med andre, også mænd. Det må man acceptere." Lød det roligt fra ham, før han fortsatte med samme stemme. Neutral og uden spor af følelser, hvilke absolut ikke var let for ham. "Som de så kan forstå, dater Millicent ikke Ben. Ikke hvad jeg ved. Jeg går ud fra at hun venter et barn og ikke bare stopper puder ind under maveskindet. Men vil de have mig undskyldt, jeg tror deres kollegaer brænder min telefon ned, hvis jeg ikke ligger på. Fortsat god dag."
Røret blev lagt på og Stephen vendte sig imod Millicent. "Jeg tager ud og snakker med idioten og i mens bliver du her og lukker absolut INGEN ind, du skal heller ikke udtale dig om noget." Kort lænede sig ind over hende for at afgive et kys. "Ikke fordi jeg ikke har tiltro til dig, men hvis du først har sagt noget til nogle, så bliver de andre også meget mere ivrige. Det er hane kamp, ikke hønse."

Hun var rigtig ked af det, da det dæmrede at pressen allerede var på banen.Hun havde ikke troet det ville gå så tjept.De måtte da have noget bedre at tage sig til.
Med store øre lyttede hun til Stephen der roligt og hjemvandt besvarede deres spørgsmål.
Hendes øjne blev dog store, da han nævnte det med puden under hendes maveskind og en hånd røg over hendes lille baby.
Efter samtalen havde hun enormt travlt med at gøre sig både usynlig og tavs.Men da han forklarede at han ville besøge Ben, greb hun alligevel fat i hans arm og bad om blive..." vil du ikke nok...sket er sket...jeg lover...jeg arbejder ikke med ham igen!" Tiggede hun og nikkede ellers accepterende til alle hans andre instrukser.
Da hun blev alene, sad hun og plirrede på hans klaver.med en finger på tilfældige tangenter.
Ventetiden føltes bare så lang.
Og da hendes mobil gav lyd, endelig...for hun op og tog den..." Stephen?" Spurgte hun ,men det var desværre Midnight Starr der gerne ville vide om hun ventede barn? Om hun ville oplyse navnet på faderen? Om hun stede Ben Evans lg hvad hendes relation til Stephen Samson var? Om hun kunne bekræfte at hun for tiden boede hos Mr.Samsom?
Da det ville virke meget forkert at smække røret på, så hun ikke anden mulighed for at svare efter bedste evne.Hun sørgede for at understrege at det var et job, og det var slut fredag aften, og ville ikke blive gentaget.
Til sidste kom spørgsmålet om det var en hyggelig middag med Ben Evans søndag, og om det var en del af arbejdet at spise sammen.Hun mumlede sit nej....og lagde så slukøret på.

Stephen sendte en besked til Millicent i mens han drejede ud imod Bens hus. Der stod ganske enkelt at skulle hun have fat i ham, så skulle hun skrive og ikke ringe, for han tog ikke sin telefon. Der var alt for stor risiko for at løbe ind i armene på en journalist.
Turen der ud, virkede pludselig umådelig lang, men det lykkes til sidst at komme frem. Stephen valgte at parkere et stykke omme bag huset, hvor hans bil ikke ville være det først synlige. På den måde kunne fotograferne sikkert holdes en smugle for døre. Efter at have sikret sig at der ikke var nogle fotografer i området, listede han som en anden spion hen til hoveddøren og ringede på. En tjener åbnede døren, en smugle forbløffet og lukkede ham ind. Stephen blev sat til at vente i venteværelset, mens han ville hente husets herre som det absolut var nødvendigt at snakke med. Tjeneren havde ellers svaret at han var i gang med en masse telefonsamtaler.

OOC: Du afgør selv om du vil 'lege' Ben.

Da mobil igen bibbede , så hun helt forskrækket ned på den.
Første samtale var knap endt, hun stod stadig med den i sin hånd da der igen var bud.
Men denne gang var det kun en SMS og den var fra Stephen. " godt råd Samson" mumlede hun, selv om hun allerede var kørt i den grøft en gang. Men nu satte hun dyret på lydløs og lagde den fra sig på sofa bordet. Hun forsvandt ud i køkkenet for at lave lidt te og se lidt i hendes børneblad, på baby tøj.

----

"Stephen Samson, her?" Ben så op fra hans avis, med et spekulativt blik i øjet.
Hmmm hvad mon han ville. Tale om billedserien eller om middagen? Han virkede ellers ikke som en besidderisk type?Nuvel... Han havde jo på en måde lokket Millicent til middag... Ja ja... Det skulle nok blive interessant. Og ellers kunne Ben jo bare bede ham fise af igen.
" Vis ham ind.. Og sær en ekstra kaffekop frem, vil du" det var nu mere en forklædt ordre end et spørgsmål.
Ben rystede avisen en gang , foldede den sammen og lagde den fra sig, imens han forventede Stephen ville dukke op hvert et øje blik.

Efter at have fået adgang, trådte Stephen ind i lokalet Ben sad ved. Det første han fik øje på, var avisen. Han havde næsten troet at manden ville bruge en IPad. En stol der stod overfor Ben, slog han sig ned på og kiggede lidt på manden.
"Jeg kan se du ikke er blevet ringet ned af pressen. Er du ikke glad for at dit perfekte hjem ikke får ubudte gæster?" Lød det en smugle koldt fra ham, mens han lænede sig tilbage i stolen og studerede Bens ydre. "Millicent har ytrede sin utilfredshed ved at du har glippet en lille fodnote - må jeg spørge om hvorfor sådan en perfekt familie mand som dig lige glemte det? Det var da ellers et enkel krav, for en middag."

Ben mindede på nogle punkter om Stephen.
Nyheder skulle læses på papir, som Stephen ønskede at skrive sine noder ned i hånden på papir.
Kontrakterne fra den gamle livsstil og den mondæne nye elektroniske livsføring var en god måde at have lidt af det hele, mente Ben.
" Mr. Samson.. Jeg erindre ikke at have inviteret dem? "
Bens blik lå tungt over Stephen. Han var vel ikke kommet for at lave ballade? I så fald måtte han skuffe ham, Ben undgik altid den slags, han var til de mere .. Psykologiske angreb.
Et smil bredte sig og han skubbede kaffekanden mod Stephen.
" Tag endelig" tilbød han og flettede sine fingre da han lagde hænderne på bordet, og lænede sig lidt frem. "'Millicent... Ja, hun er lidt af en håndfuld, er hun ikke? " bens smil blev endnu mere bredt. "Jeg glemte det!" Sagde han kort efter, afvisende over for ydrliger detaljer og denne gang var smilet væk, erstattet med et anstrengt drag om munden.
" så nu har hun sendt dig? For at forklare hvor skuffet dukkepigen er?"
Ben vidste at næste blad først ville udkomme om en måned, til den tid havde medierne haft deres sjov med millicent, samson og ham selv, så derfor kunne han uden bekymring love at trykke de oplysninger og facts som Stephen ville have på plads.
" jeg kan sætte en hel side i næste blad hvis du ønsker. Skriv om Millicent . Hvis det tilfredstiller dig ? Hvis det gør hende tilfreds ? Hvad er i helt præcist Millicent og dig? Kærester ? . Er det dit barn?" Denne gang kunne man høre at han var realt nysgerrig og at Millicent af en eller anden årsag, ikke havde givet ham de svar han ønskede.

Høfligt takkede Stephen nej til kaffen. "Det kommer en på hvad du mener med lidt af en håndfuld." Svarede han og lod Ben fortsætte sin forklaring, hvis han havde interesse i det.
"Glemt?" Fnøs Stephen, før han lænede sig ind over bordet. "Du virker til at være en smart mand, med en glimrende hukommelse. Mon ikke du kunne huske den lille ellers meget vigtige note." Den lod han hænge lidt i luften, før han fortsatte. "Nej, hun har ikke sendt mig, jeg er kommet helt af mig selv. Hvad hun er skuffet over, ved du sikkert godt." Som Stephen også kort forinden havde sagt, så mente han ikke at Ben var helt tabt bag en vogn og derfor ville han heller ikke behandle ham sådan. Han måtte selv komme til facit på det han selv kunne finde ud af.
"Jeg syntes du skal bruge din dyrebare side på at skrive om dit rigtige liv, frem for at gå ud og finde modeller der matcher det billed du gerne vil skabe til omverdenen. Du kan starte med at fortælle om hvor ugæstfri du er." Stolen blev skubbet væk fra bordet og Stephen rejste sig op, for at gå hen til Ben, hen ved siden af ham, så han kunne tale ned til ham. En bevidst handling. "Ja, det er mit barn og min kæreste, måske skulle du selv prøve at få dig selv en kæreste ... eller bryder kvinderne sig ikke om en mode prins?" Fysisk vold var heller ikke Stephens fortrukne 'våben', så han var med på idéen om lidt verbal krig.

Bens interessant blev vakt, da denne Stephen åbenbart havde besluttet ikke at rulle m og spille død.De fleste adlød bare, når Ben udstak ordre.Men der var altid undtagelser.
" Ugæstfri?....nej, må jeg luge være her" lo han foruden følelser.
" Havde du forventet kage til kaffen Samson?" Ben viftede ligegyldigt med en hånd , som var der en myg der skulle væk.
" Hør nu her....Banjo boy...se dig omkring...jeg har ikke problemer med at få kvindeligt selvskab, de fleste står i kø for at føde mine unger og flytte ind her.Men ....Millicent er anderledes.
Hun har afslået mine tilnærmelser gang på gang, og skal jeg være helt ærlig, så er jeg ligeglad med barnet er dit....faktisk er jeg lige glad med barnet.Jeg kan købe alle de barnepiger der skal til, så jeg ikke behøver beskæftige mig med det.Ungen kan få en hel fløj for sig selv....så kan Millicent besøge den der.Forstår du hvad jeg siger? " Ben havde rejst sig, og var gået hen for at trække en enorm skyde dør til siden, en der ledte ud til en kæmpe velaflagt have.Han lænede sig op af dørkarmen, trak en smøg frem og antændte den med en Zippo lighter.Suget ind blev der, og derefter exhalerede...." Så længe du ikke har en ring på hendes finger og hun ikke har dit efternavn, så betragter jeg hende som fair game.Ville du ikke...hvis rollerne var omvendt og hun sov i min seng?" Han hævede spørgende et bryn og så på Stephen.

Stephen kiggede sig omkring, før han løftede et bryn. "Jeg kan ikke se andre kvinder her, end dine tjenere. Men det er måske sådan du behandler dit kvindelige selskab, eller har du en usynlig kvinde på dit skød?" Han trådte et skridt tilbage da Ben rejste sig op, for så at følge ham med blikket, men blev stående hvor han var.
"Du vil prøve at købe hende?" Stephen grinte kort og lage armene over kors på brystet. "Så kender du hende ikke. Du ved absolut intet omkring hende, det har du lige fortalt mig. Så er der jo absolut ingen overraskelse i at du er blevet afvist. Måske betyder det bare at du prøver at fange en forkert fisk?"
Den sidste kommentar, kom bag på Stephen, der dog uden tøven tog udfordringen op. "Jamen så lad os se hvem der løber med guldet."
Derpå snurrede Stephe rundt og forsvandt ud af huset, for at sætte sig ind i sin bil og køre væk. Han skulle have Millicent til at tage sin ring på. Så kunne hun altid tage den af bagefter - når stormen var reddet over.

Ben rystede på hovedet.
" Nej...men den samlede pakke....rigdom og magt...de fleste ønsker dette.Når først hun for smag for det, efter den første diamansbesatte halskæde, så kan vi se hvem der kender hende bedst, ik!" Ben ville ikke indrømme det.Men Stephen havde en smule ret.Han kendte ikke den blonde model videre godt, og det var ikke lykkedes ham at finde en åben dør ind til hende- endnu.
Hun havde ikke bidt på de kroge han havde smidt så generøst ud.Selv hans lille juvel armbånd, som tak for et godt stykke arbejde, havde hun fredag aften ladet ligge i hans køkken, med en lille note om at MacLavender skam betalte en udmærket løn.Og så en smilet med strit hår.
Ben havde stået og gloet dumt.Det havde han sku godt nok aldrig set før.Altsår at en kvinde havde ladet hans gave ligge.
" Vi få se Samson....må den bedste mand vinde" knurrede han, da hans gæst forlod hans domæne.Han tog hans iphone frem fra inderlommen, sendte en mail afsted , hvorpå der stod.
* Skaf mig alt brugbart og ubrugbart info om Millicent Cooper, kæreste til musikeren Stephen Samson.Og find al snavs der er på ham.

Hjemme, sad Millicent i sofaen og småblundede med Ally i skødet, og et tæppe trukket godt op om dem begge.Der var fem mistede opkald på hendes mobil, sidst hun havde tjekket.Alle fra numre hun ikke kendte.Åh gud, Stephen ville flippe ud, når han så hvor de kulørte blade allerede var gået i selvsving.

Som en tyv på rov, sneg Stephen sig ind hos Millicent. Efter at have smilet overtøjet i gangen, satte han sig i en lænestol overfor hende og kiggede på. Der var ikke meget at se og hun ville sikkert finde det ubehageligt når hun fandt ud af hvad der var sket, men han fandt det interessant og hvad hun ikke vidste, havde hun ikke godt af at vide.
Den lille konkurrence med ben, ville ikke blive nævnt hvis hun spurgte. Han ville blot sige at han havde talt lidt med ham og han havde påstået han havde glemt det. Rasten af historien måtte vente til det ikke var aktuelt eller gå med ham i døden. Det ville ikke genere ham, for selvom der intet problem var med opgaven, ikke direkte, så var han alligevel ikke voldsomt stolt over det. han måtte bare krydse fingre for at hans sidste uges parterapi virkede.

Hendes øjenlåg begyndte at røre lidt på sig, og så fulgte sten af kroppen efter.
Millicent strakte sig, mumlede noget utydeligt tiltænkt Ally og slog så øjnene op.
Da hun så Stephen i lænestolen, blev hun helt forskrækket og fik hurtigt skubbet sig op at side.
"Jeg ...tog lige en morfar." Lød hendes søvnige stemme.
Hun regnede med at han lige var trådt ind og havde sat sig.
" hvordan gik det...fik i en god snak?" Hun rakte hånden ud efter ham, og inviterede ham på den måde over i sofaen til hende.
Hun ville gerne have ham lidt tæt på, når hun om lidt skulle forklarehvordan hun var kommet til at give sit første interwiew om billederne.

Som havde hun lukket med en hundekiks til en hund, kom Stephen ivrig hen ved hendes side, han slog armen omkring hende og trak hende tæt på. "Han havde glemt det, påstod han. Fik ikke mere ud af det." Lød svaret kort for hoved, mens han greb hendes hånd og nærstuderede den. han ville elske at kunne sætte en ring på hendes finger igen og var da også på nippe til at spørge om hun ikke ville have den på, bare for at få Ben ud af billedet, men det ville også være misvisende. Det ville med sikkerhed give masser problemer.
"Sjovt nok var der ingen telefoner der ringede ved ham ..." Lød det tænksomt fra hans side, mens han fandt sin egen telefon og møjsommeligt fjernede batteriet. "Jeg løber ingen steder i dag, så du behøves vel ikke ringe til mig, eller skrive."

Hun gav en lille lyd af velbehag fra sig, da hun blev klemt ind til ham, og Millicent puttede sig mere end villigt ind under hans ene arm, med kinden mod hans bryst/ skulder.
" Hmmm...glemt det.....den er god med ham, men ....sødt af dig at du prøvede at snakke med ham" sagde hun , egenlig bare lettet over de begge havde opført sig pænt.Hun flettede deres fingre sammen , løftede hans hånd op og bed blidt i tommelfingeren, og slap så igen.
Hun så ham adskille mobilen ...og menet at det var hendes stikord..." så..der var stille hos ham? Jeg har fået en del opkald Stephen....og ehhh....altså.....det første af dem....de....det..ja, jeg kom til at tage den....og så kom de her underlige spørgsmål, men...jeg tror det gik godt...i det store hele" peb hun og skyldte sig at lægge armene om livet på ham.

Det kom uden tvivl som en overraskelse, men frem for at hidse sig op, begyndte Stephen at grine. "Du skal altså være mere hård mod dem. Det er jo ikke mig der ringer." Han lænede sig ind over hende og plantede et kys på hendes næse og derefter munden. "Det skal nu nok blive sjovt. Hvis det handlede om hvem der kunne få mest medie omtale, så havde jeg for længst vundet."
Mens han sagde disse ord, kom Stephen i tanke om hvorfor det var skønt at bo i en lejlighed. Tanken om at pressen kunne snage rundt lige udenfor hans vinduer ville være yderst ubehagelig.
"Nå, men det ser ud til at vi må være her inde det næste stykke tid. Chokolade?" Forsigtig gjorde Stephen sig fri af hendes arme og hentede ægget, der efterhånden blev mere og mere spist. Hvis Millicent ville tillade det, ville Stephen som en anden fuldemor fodre hende til der var gjort et godt indhug på ægget.

" Jeg har sat den på lydløs nu" meddelte hun artigt og grublede lidt over om det nu også var nødvendigt at fortælle ham om det sidste spørgsmål, der var hun selv følte hun tabte det hele lidt.Stephen virkede til at være i rigtigt fint humør , hvilke var dejligt- især når han havde været ude hos Ben.Med et smil, modtog hun de små kys og nikkede sammentykkende.
" Ja...vi tager en slappe af dag, det sker der heller ikke noget ved jo"
Chokoladen var et hit- og Millicent sang med .At lade sig fodre var bare ekstra lækkert og da hun ikke var i stand til at klemme mere ned, lænede hun sig tilbage og lange fødderne over skødet på Stephen.Meget afslappende.
" Du....ham der journalisten....han havde fået spurgt ind til arbejdet....og jeg havde pointeret at det VAR et job som alle andre og at det var helt slut fredag aften." Hun pustede lidt ud og fokuserede kort på sine hænder, inden hun igen kiggede på for at møde Stephens blik.
" Så konkluderede han at ....der var mere end arbejde i det, for det var den journalist der havde set Ben og jeg spise middag lørdag...og jeg havde jo lige understreget at alt arbejdet endte fredag"
Det var ikke så vellykket....hun vidste hvordan medierne kunne vende og dreje den her til deres egen lille fordel.

Stephen hvilede sine hænder på Millicents ben mens han lyttede. Til sidst trak han på skulderen. "Jeg tror bare jeg spiller den naive kæreste som benægter at hans store kærlighed har været ude og fløjte med en modemand. Så må du selv finde ud af hvad du siger til pressen." Et svagt smil hvilede på hans læber, før han strakte bene ud for at kaste ryghynderne ned på dem, så han kunne vippe dem videre ned på gulvet. Til sidst havde han fået nok plads til lige at kunne møve sig ned i mellem Millicent og ryggen.
"Hvis vi nu bare holder styr på vores forhold til stormen er drevet over, så skal det nok gå. Der er ingen grund til at hælde mere benzin på bålet." Han lænede sig frem imod hende og kyssede kort på det første han kunne komme til, enten mund, kind, næse eller pande. Hans fortrukne steder.
"Når den storm så er forsvundet, så frier jeg til dig - igen - og så kommer der mere medie." Lød det drillende fra ham, før han lukkede øjne.

" Naive?... Åg gud nej, den er der da ingen der køber.I har jo roller....i jeres lille boyband...og du er den kloge, flotte og reserveret, vidste du ikke det" drillede hun og var egenlig ganske glad over han tog så let på det.
Så måtte man håbe at de to andre ,Jack og Nico også gjorde.For det var også deres band der - måske- fik ridser i den flotte lak.
Hun rykkede lidt på sig, så Stephen kunne være der .
" HVAD? Forlanger du vi skal opfører os pænt, i AL den tid? " hun mødte hans læber kort og purrede op i hans hår.
Millicent tænkte sig om et lille øjeblik..." Mon ikke det hele falder til ro, rimeligt hurtigt igen.Jeg skal nok snakke med Ben om en dag eller to, og bede ham om at man i hans lejr, også maner det hele til jorden."
Hun frygtede dog en lille smule at Ben ville malke det dyr her, for alt det kunne give, men man kunne jo håbe på det bedste.
Stephen fik tankerne til at ændre kurs, meget drastisk...." Du frier....igen? .... Shyyy Samson, en ting af gangen du." Men et smil beklædte hendes læber og egenlig var det ikke en frygtelig ubeHagelig tanke han havde haft.
Det ville være et effektivt værn mod alle de spekulationer der måske løb omkring.
Hun rakte ned efter hans hånd og nussede den.Nu måtte de lige se hvor meget det her kom til at fylde, eller om det snart var ovre igen.Det kunne være en lille nødplan, for at redde deres band.
Hvis det led skader.Så kunne hun fri til ham?