Here I Am ~ Millicent

" godmorgen skat" lød det irettesættende på en blød måde og hun kiggede op fra tasken med alt sit grej. " De indledende manøvre , Ben og resten af mit hold skal udvælge tøj og aftale ser up for billederne . "
Millicent sendte ham et stort smil.
"Gider du... Det er hos Ben det afholdes. "
Efter lidt tid var hun færdig og klar.
" Der er jeg glad for du gider... Der er lidt besvær med at lomme dertil med det offentlige. Hans store hybel ligger lidt uden for bussernes rute" smilede hun og forlod lejligheden , forhåbentlig med Stephen i hælene.
" Bagefter spiser vi frokost der og så kan jeg sikkert køre med en af de andre derfra" forklarede hun.

Et enkelt nik indikerede at han havde hørt hende. Stephen fandt bilnøglerne og en jakke, før han forlyd lejligheden, som blev låst. Bilen kørte kort efter af sted i den anviste retning. Han regnede med at have til efter en sen middagsmad, hvilke ville betyde han lige så godt kunne tage hen til Jack og måske købe ind på vejen hjem. Musik delen kunne godt trække ud, så da de kom frem til Bens slot, fik Millicent nøglerne til hans lejlighed.
"Jeg tror ikke jeg er hjemme før dig, men hvis det er alligevel er tilfælde, så har jeg en ekstra nøgle." Huset blev kort studeret af Stephen, der sukkede lydløst. Mindre kunne med sikkerhed have klaret det, men hvis manden kunne lide det. "... og hvis du lader være med at snave ham i gulvet, så kan det være at jeg kommer og henter dig."
Hun fik et kurtigt kys på kinden, før han satte sig ind i bilen, vinkede og kørte væk.

Millicent gjorde store øjne ved synet af huset. Eller det lille askepot slot, var nok med rammende.
Hun blev faktisk nysgerrig og glædede sig til den tøj fitting der skulle ske, det måtte. Ære creamen af creamen hun ville blive iført.
" Tak... Uh min egen nøgle" lød det da hun stak den i tasken og bageftergav Stephen et kort blik.
Han var ikke ellevild og havde også udtrykt sin bekymring med de to verdener, men var de mere? Han havde jo een gang set og misforstået Bens lille forsøg på flirt med Millicent, gnavede det stadig i ham. hun skulle nok være professionel !
Men hun kunne ikke dy sig..." Okay...ingen kys..... Dyrisk sex så?" Hun sendte ham et kærlig luftkys og modtog et på kinden i retur.
Og vinkede farvel med ordene " jeg SMS og ser hvor langt du er "

Inden for var de fleste allerede kommet. Millicents team der stædig beundrede huset og Ben som den selvsikre fyr midt i hele scenarier.
". God formiddag.... Håber ikke jeg er for sent på den.? Ben.." Hilste hun.

Noget misfornøjet kørte Stephen fra huset og hjem til Jack, hvor han var meget ivrig for at komme i gang og glemme både Millicent og Ben. Det lykkes også, da Jack kom med et forslag til en sang, som de straks begyndte at lege med. Timerne rullede af sted og da der skulle spises frokerst gik de ned og fik en hotdog og øl. Derefter vendte de tilbage til musikken. Stephen glemte alt om indkøb imens de prøvede at lege med fløjte lyde.
Først da hans telefon med Millicents sms tikkede ind, ville den virkelige verden vende tilbage.

Det blev en lang og en hård formiddag, eftermiddag og sågar en del af den tidlige aften gik også med at udvælge tøj og aftale hvor og hvordan billed serien skulle formes.
En meget elegant og luftig serie, og selv om der på Millicent blev afsløret en del bar hud, var det smukt og klassisk. Kun billederne i lingeri var hun forlegen ved. Men sådan havde hun det altid og det vidste både lys og kamerafolkene. Ben derimod morede sig over hendes krav om tildækkelse i tide og utide. Da tiden var løbet afsted , inviterede han hele holdt på middag og en stor del sagde ja tak, men Millicent bad om en juice og noget chokolade og trak sig tilbage til det store køkken for at SMS til Stephen.

Hej Stephen
Undskyld. Tiden løb fra os.... Men jeg er færdig nu.
Ville du hente mig eller møde mig på Steakhouse?
Jeg tænker vi kan spise ude, hvis jeg kan lokke dig?
Nu klokken er blevet fem.

- Millicent.

Stephen havde tabt både næse og mund og viste Jack sms'en. Han grinte. "Hun er blevet sulten." Der blev nikket sammentyggende og så sagde de farvel og Stephen satte sig ud i bilen for at finde tilbage til Bens palads. Det var ikke svært, for af en eller anden grund havde Stephen været omhyggelig med at indprinte sig alle detaljerne ved omgivelserne.
Fremme ved huset, steg han ud af bilen og gik op til indgangen, for at trykke på ringklokken. At komme masende ind var absolut ikke god skik og brug, så pænt blev han stående til nogle ville åbne døren og lade ham komme ind. Da Ben var ejeren af huset, forventede Stephen det ville være ham der åbnede, hvilke han så forberedte sig mentalt på. Det indebar et kunstigt smil, som helst skulle se bare lidt troværdig ud.

Med et hævet bryn og dermed et spørgende udtryk, svingede Ben den store dør op.
Han havde været på sin færd fra stuen til køkkenet, og gået igennem den store Hall i det Stephen ringede på.Ligeså ofte var det et tjener..en slags personlig assistent der tog sig af den slags små bagataller som døråbnere.
" Ja? ...." Lød det overrasket fra Bens brede læber.
Ikke meget smil, kun en lille hint af et smil, var i hans mundvige thi han genkendte Ham....musikeren Samsom, fra de kulørte magaziner.Interessant fyr....aldrig kædet sammen med en kvinde...ikke før den unge Millicent Cooper dukkede op, som et ubeskrevet blad, en melodi aldrig hørt før- ud af det blå.
" Hvad kan jeg hjælpe med?" Og hvis Stephen på den ene eller anden måde spurgte efter Millicent, ville den i forvejen lille smil størkne og krakkelerer...
" Miss Cooper er på arbejde? ....men...hvis de insisterer.Hvem må jeg sige det er?" Lød det en smule hårdt fra Ben.

Sikke formel manden var. Det overraskede Stephen, der havde klistret et lige så overbevisende smil på munden, som Ben forsøgte at sælge til ham. "Millicent." Lød det noget afmålt fra ham, mens han utålmodigt ventede på at komme ind. "Ja, men Miss. Cooper har selv kontaktet mig for at komme og hente hende." Han havde lyst til at komme med en spydig kommentar om at han måske burde læse nyhederne lidt oftere, end at lege i sit eget egocentreret univers, men holdte sig fra det og sagde blot sit navn.
Om de fine parket gulve ikke kunne tåle en engel betrådte dem, eller hvad problemet præsit var, anede Stephen ikke, men ind måtte han tydeligvist ikke komme. Så han blev stående hvor han var og ventede utålmodigt på at Ben fik kastet Millicent op fra løvens hule.

Ben lød faktisk realt forbløffet " har hun det? Hvor unødvendig digt, det kunne min chauffør datavendelse klaret." Han trådte tilside så Stephen kunne træde ind og rakte hami samme moment sin hånd " Stephen Samson.. Jeg er Ben Fields, kom indenfor. Nu skal jeg hente miss Cooper" med lange beslutsomt skridt gik han i køkkenet og lod Millicent vide, me et snært af misbilliges og nogle instrukser , at Mr Samson var kommet for at hente hende.
Han fulgte med hende tilbage i den stor Hall , uden af få den ventede forklaring på, hvorfor musikeren var i hends kølvand. Det var vel for helvede ikk ham der var far til Millicents barn?
Millicent var en smule tavs, efter de korte køkken samtale , sagde hurigt farvel til Ben der kyssede hendes kind, og trak så hurtigt ud med Stephen.
" tak... Hvor er du sød du vil hente mig" Stephen fik et kys på hans mund.

Stephen var glad for lige at måtte træde ind. "Tjah, jeg skulle jo også hjem. Må jeg få mine nøgler?" Kysset blev gengældt. Ude i bilen sukkede han højlyst og startede motoren. "Dine ven virkede ikke så ivrig for mig." konstaterede han og kørte væk fra løvehulen. Han var allerede bekymret for hendes photo shoot der stod for døren. Måske skulle han tale hende fra at tage de billeder næste gang, selvom det så lige havde været spild af en hel dag.
"Men fik i tingende på plads?" Spurgte han neutralt, da han havde fået parkeret bilen ved steah haouse. Stadig ufoståene over hvorfor hun ville spise der. Kød fyldte meget, men måske var det netop derfor hun ville. Havde hun planer om endelig at få noget ordenlig kunst ind? Det ville glæde ham.
De fik et bord med udsigt til havnen og et menu kort stukket i hånden.

" øh...ja...naturligvis" hun roede omkring i hendes taske lidt tid, til hun havde lokaliseret nøglen, og rakte ham den.Ærgeligt....burde hun ikke have en nøgle der var helt hendes? Hun skulle trods alt bo der mindst de næste måneder, så det var ret upraktisk ikke at kunne låselig ind og ud.Med mindre han havde planer om aflåse hende inde.Hun kastede et blik på hendes chauffør.
Naaa...det ville han da ikke finde på!
Hun rettede en smule på sin skjorte og besvarede spørgsmålet ,imen hun blev opmærksom på hun havde glemt noget enormt vigtigt.At spørge Ben om der unge komme den der lille notis for neden, om modellen ikke havde tilknytning til Ben iøvrigt, måske enda skrive hun var sammen med Stephen.Eller....det var hun jo, men så alligevel ikke.Hvor var det dog forvirrende.
" Det gik fint....tøjtet er prøvet og udvalgt, stilen er lagt og fotograferne ved hvor de vil have os, når først vi starter for alvor.Det har været en lang dag"
Hun fulgte efter ham ind og tog plads.Efter at have studeret menu kortet bestilte hun en grillkotelet med bagekartofel ,grønt og noget sovs af en art....også et glas rødvin...og efter at have husket hun ikke var alene, en hel kande vand også.
" Har du været hos Jack hele dagen?" Spurgte hun med et lille smil og følte sig pludselig meget heldig at sidde her hos ham.Med ham.

Stephen bestilte en bøf, med kartofler. Han besluttede sig for en flaske vin. Bare lige til at styrke de dårlige nerver omkring Millicent i båd med Ben. "Ja, det har jeg været." Han nippede til sin vin, der smagte ganske godt, trods det ikke ligefrem var et sted man drak sådan noget stads.
Maden der blev serveret og Stephen kastede sig ivrigt over den. "Nå, men fik du bedt Ben om at skrive det til billedet, din lille notits?" For ham var det vigtigt. Ben virkede som en rigtig forretningstype. Ikke en person der tog glædeligt imod overraskelser der ikke lige fulgte hans idéer og tanker.

Hun spurgte lidt nærmere indtil hvad de egenlig var ved at lave, og ville rigtig gerne høre,mere om det.
Stephens vin bestilling var dog lige i overkanten, han var trods alt i bil og alt over et glas var for meget." Stephen....en hel flaske? Ja...vi kan da godt gå hjem " lød det tørt, og hun stak sin gaffel i kødet og skar en smule af. Måske var det fint med lyst til lidt steg, men det betød jo ikke hun kunne fortære en hel ko.
Millicent var enormt fristet til at direkte lyve, for hun ønskede ikke et stort problem ud af det her, men han kunne vel tilgive hendes lille glemsomhed? Det håbede hun...og satsede på, så,hun,gav ham sandheden.." Nu må du altså ikke blive sur....men jeg ...vi havde så travlt hele dagen, så....jeg nåede det ikke....jeg glemte det totalt" hun drak hurtigt lidt af vinen og lovede så..." Næste gang skal jeg nok huske at sige det, promise"

Stephen gryntede kort, før han drak noget mere af vinen. "Jeg bliver ikke sur, ikke før du ikke får det igennem." Mere vin, før han så drak noget mere. "Men vi snakkede bare om nogle nye numre. Det er jo altid godt at have nogle i baghånden. Ved den sidste CD havde vi knap hundrede numre. Man udvælger." Han trak på skuldrene og begyndte at fortsætte med at spise.
Da maden var færdig, havde han sat en halv flaske vin til livs. "Skal vi smutte?" Han lænede sig tilbage i stolen og fiskede sin pung frem, før han smed et par sedler på bordet. "Skal vi tage chancen? Der er kun 5-10 minutterskørsel hjem til mig." Han grinte kort, før han rejste sig op. Det kunne se kønt ud at blive taget i spritkørsel. "Du kunne også køre?" Han rejste sig op, tog jakken på og forlod restauranten.

Hun skar en grimasse..." Ikke meget tiltro til mine overtalelses evner lyder det til, hva' ?"
Hun skulle nok få den lille klausul i hus....det regnede hun da stærkt med ikke blev et problem.
Hendes glas blev tomt og vand drak hun et par glas af, imens hun med en smule bekymring holdte øje med Stephen.
Da de var færdige og skulle gå, rystede hun på hovedet.Nej...det gik jo ikke , mindst en halv flaske var indtaget og selv om der ar kort vej hjem, kunne de ikke risikerer noget.
" Du er skør.....jeg vil da ikke køre, når der ikke afhænger liv af det, men...." Hun fiskede mobilen op, og ignorerede den sms fra Ben der var tikket ind, og gav hende store øjne.
Hun trykkede på sin taxa app, og smart var det.....den fandt selv hendes lokalisering og ville være at finde udenfor, inden for 5 minutter.
" Jeg giver en taxa hjem, så kan vi spadserer ned og hente din bil i morgen, ok" hun strøg ham over hans kind .Ingen risiko med ham her...hverken i sladder pressen eller på landevejene.
Nu måtte de se at opfører sig....normalt.

Fix var hendes mobil. Stephen lod hende hente gøre sig færdig, imens han trak sin jakke af. Da den var af, trak han sin bluse over hoved og lage den over sin arm, sammen med jakken. "Hold fast." Hans arme slog sig omkring Millicent, mens vingerne skød ud af hans ryg og to sekunder efter satte de af fra jorden.
Efter at være nået højt nok op, fløj han over til sin lejlighed. Ved baggården landede han og viste hende op igennem bagvejen til sin lejlighed. "Håber ikke du får en bøde for at hente en taxa unødvendigt." Han gav hende et kort smil, før han låste sig ind i lejligheden. Inde tændte han lyset og smed sin jakke og bluse over sofaryggen.

" Hvad..hvad laver du?" Hviskede hun irriteret, da han begyndte at tage sigøjner af.
SÅ fuld var han da for katten alligevel ikke blevet, håbede hun.
Hun så sig hurtigt omkring, parat til at undskylde, men ingen var nær.
Da det gik op for hende at han ville flyve dem hjem, var hun ved at panikke....en fuld engel som pilot.Hvad hvis han tabte dem, hende og babyen...eller fløj ind i en mur...eller et træ? " Kan du flyve...når du har drukket" mumlede hun grødet, og endte alligevel med Tillidsfuldt at træde ind, og klynge sig fast til ham.Men først havde hun tavet et ordenligt kig på ham.
Det syn var noget man burde indramme, i en smuk ramme af guld.Hun mente ikke at have set noget så smukt...nogensinde.
At hun så havde øjnene lukket hele turen hjem, og ikke sagde et kny, det var en anden ting.
I lejligheden fik hun skoene af, og væltede træt og en smule ør i hovedet, ind og smed sig ned i sofaen. " Jeg siger bare det var en fejl....taxaen" tænkte hun højt.
" Hvorfor gjore du det? Jeg mener...det gør jo ondt at få vingerne ud" hun lagde hovedet på skrå.
Hjemme i sin lejlighed,der lå en tube bedøvelses cream man kunne smørre på huden, og selv om Stephen havde sagt nej til det, så skulle hun nok smørre det på juniors ryg, når vingerne ville ud.
Og Stephen kunne ikke stoppe hende." babyen....den vil få bedøvelse på....bare så du ved det"

Vingerne hang stadig ude. Han havde ikke set nogle grund til at tage dem ind, ikke når de var i lejligheden. Han så misfornøjet på cremen, før han sukkede højlydt. "Det er ikke godt for mit engle image at skulle bruge det stads." Han satte tuben tilbage på bordet, efter at have studeret den. Forsigtigt satte han sig på armlænet, ved Millicents hoved, hvor han kiggede ned på hende. "Skal jeg nu gå og håbe på det ikke bliver en engel?" Han lage hoved på sned, mens han kærtegnede hendes ansigtstræk. Omhyggeligt gik han tilværks, så alle træk blev dækket. Ikke et eneste fik lov til at gå fri.
"Jeg kan godt lide at flyve, og så er det den eneste form for motion jeg får. Det der med at løbe, svømme eller andet, er ikke rigtig lige mig." Han trak i mundvigen og bukkede sig ned for at kysse hende, mens han trak vingerne ind. "Skal vi gå i seng?"

" Har du nu også et engle image? " hun små grinede.
Det skulle ikke und hende.Både et image som respekteret musiker og nu også et blandt engle.
Kendte de hinanden....alle engel...eller mange af dem? Hun anede det ikke, bare at være med Stephen og hans familie var så nyt.At se ham....engle agtig, med vingerne fri var nok ikke noget hun ville vende sig til.Han var som et helt eventyr.
Hun strakte nakken lidt, og nød hans opmærksomhed.
" Det bliver en lille dig....jeg er helt sikker...jeg kan fornemme det" smilede hun op til ham.
Måske det var en smule tidligt, men hun havde været på farten hele dagen, og jo....hun var døden nær af træthed.
" Det er fint med mig....en lang dag" meddelte hun, og kæmpede sig op på benene igen.
" Jeg skal lige have en hurtig skyller, så er jeg klar" .
Hun rendte ud på badeværelset....brusede sig over, men undlod vask af det lange hår,der desuden var helt rent og duftede af vanillie, det var hvad shampoo flasken havde påstået anyway.
Da hun var helt færdig, trippede hun ind til sengen, i en lille hvid babydoll agtig nat sag.En med små tynde stropper, en den blonder og ikke egnet til en kølig vinternat.Men kalenderen påstod også det var sommertid?

En skyller. Det udtryk havde Stephen ikke hørt før, men det måtte betyde et bad og selvom han havde været i bad, ville endnu et bad ikke skade. Derfor smed han rasten af sit tøj og gik ud til Millicent. Indunder en dampende bruser. "Hvorfor er det ben går og kalder dig Miss. Cooper, når du kalder ham Ben? Er i ikke på ligefod?" Stephen ville elske tanken om at hun var den der bestemte slags tang, men tvivlede alvorligt på det.
De fleste ville give tid til at man kunne svare. Det ville Stephen normalt også, men han var alt for ivrig efter et kys, så pausen blev sprunget over og hans læber kom hurtigt hen til hendes, hvor han hurtigt fjernede alt tvivl om hvad han egentligt ville. Ud over at få lov til at kysse hende, var det også en del i hans plan, der indebar at han ikke stod og gloede på hendes krop. Det var ikke hverdag han fik lov til at se hende afklædt. Langt fra. Det var som en delikatesse, en farlig en.

Hun havde allerede fået drejet på håndtaget og indstillet bruseren, til en behagelig middel varme, da hans stemme afbrød Millicents tanker.
Hun nåede kun lige at åbne munden en smule, for at spørge hvad han mente, for når Ben talte med hende sagde han Millicent.Men overfor for de øvrige personaler og ansatte omtalte han hende som Miss.Cooper.Hun havde ikke tænkt videre over det, og begyndte heller ikke nu, hvor Stephens læber lagde sig ovenpå hendes.De bløde stråler af vand var svært beskæftiget med at gennemvæde det lange hår, og store dråber samledes i hendes lange vipper og derfra dryppede de ned på kinderne, så det næsten lignede tåre.
Stephen ville blive udsat for det samme, og dråberne ville blande sig i deres kys, og gøre både læber og kroppe glatte.
Millicent lagde hænderne på hans brede skuldre og lod dem kærtegne lidt hen over dem, og lidt ned af hans arme.Hun var kommet nærmere og stod så tæt, så de lyse fyldige bryster blev presset op af ham.

Det var juleaften om igen. Stephen var i den syvende himmel, mens hans hænder lage sig om hendes vandvarmet talje. Selvom han var næsten fuldstændig optaget af kysset, kunne han ikke undlade at registrere hendes krop i mod sin egen. Det var ikke bare brysterne der var presset imod ham, også hendes struttene mave og jo mere han tænkte over det, jo mere fyldt det op og skabte mærkværdige billeder. Til sidst måtte han trække sig tilbage, for ikke at komme til at grine. Det passede ham også perfekt at blive distraheret, for hendes krop havde også andre effekter på hans egen. Hvilke hurtigt kunne blive lidt for åbenlyst efter hans mening.
"Men svarede du?" Spurgte han drillende, men uden at fjerne deres kroppe op af hinanden. Kun hvis hun ville have det. Ellers havde han absolut intet problem med at kunne stå der og suge varme, og rigtig mærke det hele.

Millicent var som en fisk i hans lille personlige hav, og hvis hans læber var madding, så havde hun allerede bidt på krogen.Det kys...og det faktum at han var kommet ud til hende, kunne hun ikke abstraherer fra.Heller ikke hendes krop så nær hans, men lge nøjagtig maven var hun så vant til at ignorerer og glemme, f.eks når hun skulle arbejde, så den havde hun slet ikke i tankerne lige nu.
" Taler du nu om Ben....igen? Kan vi ikke.....lade ham ligge ? " hun lod sine læber kysse ned af Stephens hals....et kys..to....og et blidt lille bid, imens hendes bryster var værtinde for et helt lille vandfald, af opsamlet vand der først lagde sig tilrette der, og bagefter faldt brutalt ned..." eller ønsker du virkelig at jeg skal stå....nøgen....i bad og tænke på ham?" Hænderne smuttede fra de glatte og markerede skuldre,ned over det øverste af hans bryst, hvor hun kunne komme til, og her tegnede hun små mønstre..." Mon ikke hellere jeg skulle tænke på dig....og lære dig lidt om de dyriske mennesker?" Hendes øjne glimtrede op imod hans.....det ville være løgn at påstå hun ikke fandt det opstemmende at han var her....i badet ...med hende.

"Jo, hvis du insistere." Svarede Stephen drillende, mens han lukkede øjne og nød at mærke hendes våde læber mod sin hud. Der var uden tvivl sket en lille fejl da han var trådt ud i badet. Han havde skudt sig selv i foden, men tingende kunne være gået meget mere galt af sted. Der var slet ingen der sagde det ville fortsætte, men hvis det stod til ham, måtte hun meget gerne fortsætte, selvom han aldrig ville indrømme det. "Det ville ikke være så sjovt." Sammentykkede han, mens han stadig med hånden omkring hendes talje, pressede hende tætter på sig. Det var ikke ligefrem fordi han selv forsøgte at løbe fra patronen i hans fod. Han ville vældig gerne, men kunne af en eller anden grund ikke helt se det for sig selv.
Ben ville hade at vide at efter en lang dag med ham, var Millicent gået hjem og danset nøgen under en bruser sammen med Stephen. Men sidstnævnte elskede tanken, så længe han lod den ligge. Ben skulle ud af hans tanker, og det kom han også med en dør smækket i hoved.
"Jo, det kunne du godt gøre. Sådan en lektion kunne jeg egentligt godt tænke mig."

" Sådan....god dreng" hviskede hun mod hans øre, da hun stillede sig lidt på tær.
Stephens arme lå fast omkring livet på Millicent og hun mærkede tydeligt da de spændtes lidt og trak hende nærmere, fikserede hendes krop mod hans, og tillod hende at kunne mærke...alt.
Hun rørte en smule uroligt på sig, da hun følte sig en smule fanget i situationen....ikke at den var ubehagelig, nærmer en sød længselsfuldt pine, der sendte små stik igennem hendes bryst og holdte hende i et fast greb, metaforisk.
Den urolige bevægelse, kunne virke som hun gned sig lidt imod hele hans mandom, da hun flexede en smule med hofterne.Hun mærkede det også selv og da Stephen på samme tid, mente at en dyrisk lektion var på sin plads, kunne hun kun smile.
Hun skulle nok få ham på plads.
Hun bøjede sig en smule og hendes bløde følsomme læber kyssede ham ned over hans bryst.
Hænderne havde hun fået på plads rundt om livet, hvor hun krattede en smule på hans ryg.
Omkring hans højre brystvorte lod hun spidsen af en ivrig tunge slikke og den fik god assistance af hendes læber.Imens hun legede med den og kunne mærke hans reaktion ,nappede hun med kanten af tænderne i den hårde brystvorte....slap den og lagde nakken lidt bagud, for at hun kigge op på ham, imens tunge spillede over og dulmede det lille bid, endnu engang.....hun skulle lige tjekke alt var okay.