Here I Am ~ Millicent

Millicent blev siddende med hænderne i sit skød, da Stephen knælende foran hende.
Han sagde de smukkeste ord....og alligevel....hvad manglede der? ville hun i virkeligheden havde ham til at tigge og græde, skulle hun bruge det som forsikring om at hans følelser var ægte...var dybe nok? At ha lå på knæ, fik hende til at længes efter...juleaften...som den havde været for en del måneder siden efterhånden.
Hun tog sig sammen til svare ..." Ja....jeg har forstået hvad du vil" men hvad hun ikke forstod var hans ændrede udtryk...og at han bare rejste sig.
Hun blev hængende i stolen, og trak følelserne af hans hånd over hendes ansigt frem igen, som han havde gjort for kun få sekunder siden.Millicent lukkede øjnene og mærkede sit hjerte banke mere hårdt.Det var som de begge ville....det samme.Det sagde de.Men hvorfor virkede det så...så svært? Det var som et usynligt skjold lå mellem dem, et der kunne bøjes og formes men hele tiden var tilstede.
Hvordan fik man bugt med sådan et? Hvis hun trak ham med, og tiggede ham om sex...ville det så gøre skjoldet mindre....eller ville det fremme afstanden hvis nu de stadig ikke var in sync efter det mest intime de kunne dele?

Efter fodtøjet var sirligt sat i gangen, vendte Stephen tilbage til Millicent, som fortsat sad på sin bagdel og stirrede ud i luften med en tænksom mine. "Når du så har født barnet, hvad tænker du så vi gør?" Ville han gerne vide. De var alligevel i gang med en del praktiske ting og hvis de skulle bo ved ham, blev han nød til at finde et sted at få sine papir stuvet af vejen henne. At digitalisere det hele var en mulighed, men ikke en Stephen brød sig om. Nogle fandt det praktisk at kunne gøre det på den måde, men blandt Stephens varemærker var at han skrev alt musikken i hånden, uden hjælp af elektronik, med mindre instrumentet krævede det.
Et par gange havde han skrevet guitarsoler til et eller andet stykke rock musik. Det havde været sjovt, især at spille dem, men det var ikke noget han ville gentage. Ikke med mindre han fik en god grund til at kaste sig ud i den kørebane.

Imens hun stadig passede på sig selv, eller prøvede på det...kunne hun heller ikke blive ved at lege katten efter musen.Det ville ende med de gled fra hinanden, stille og roligt, hvis ingen ville bekende ordenlig kulør.Hun hævede en hånd og kløede sig en smule i det tykke går.
" Hvad jeg vil? Jeg ønsker mig at barnet vokser op..tæt på både sin mor og far...."
Hun vidste det ikke lød....godt nok.
Det lød ikke som hun følte det inden i.Hun fnøs ...men ad sig selv, og gav det et skud mere, selv om hun ikke just fandt det let.
" J-jeg ..jeg mener....jeg vil gerne have os sammen....alle tre...rigtigt,Jeg elsker dig jo stadig" kom det stille.Og hun var helt lettet...over at have fået det sagt så tydeligt hun mente at hun kunne.Alene det var en befrielse.Hun var normalt ikke en der legede lege med følelser....og den her med Stephen havde hun heller ikke bedt om, det var hans ide....ham der havde forladt hende og ikke ringet.Ham der havde vragte sin gravide forlovet....og ja....det ar var stadig ikke lukket, helt.

Det var ikke helt det svar Stephen havde forventet, men han var glad for at høre det, selvom det tydeligvist intet ændret. Han trak vejret tungt, før han forlod hende ude i gangen og satte sig hen til sin guitar, som han begyndte at spille mens han med øjne fulgte noderne. Et sprog han næsten kendte bedre end sit talesprog.
Først efter et par timer, da det var ved at blive spisetid, brød Stephen op og gik ud i køkkenet for at lave noget mad. Denne gang havde han en anden ret i tankerne. Noget fisk på panden og kartofler. Hvis ikke Millicent kom med nogle indvendinger, ville han lave det i stilhed til maden blev serveret med vand som væske.
"Skal du noget i morgen?" Spurgte han neutralt, mens han omhyggeligt skar fisken væk fra bene og gav Millicent den ene halvdel, mens han selv tog den anden. Der var endnu en fisk på panden, hvis Millicent var sulten, men han tvivlede på det. Hvis hun ikke tog den, eller bare det halve, ville han indtage rasten.

Hun havde da forventet et eller andet...en reaktion, men der kom ingen.Stephen virkede til ikke at ville åbne sig .Lettere desorienteret over det så ud til de talte to vidt forskellige sprog, begyndte hun at lege med Ally og bagefter læse nogle uge blade.
Hun tog sin egen com frem og gik ind på nogle gamle link omkring brandstiftelse.
Hun var draget af dem...og en skør ide opstod....farlig...ja, men garanteret lettere at føre ud i livet end den ' skalddyrsallergi' hun havde fundet ud af Maria led af.
Da maden var klar, og hun slog sig ned med Stephen i køkkenet, blev hun helt sulten ved synet af fisk og kartofler.Det var langt mindre ' slimet' end æg og bacon, og meget lettere at spise...især kartoflerne gled fint ned.
Med hånden på maven og et mæt udtryk takkede hun Stephen pænt for mad.
" Eh...nej ikke i morgen.Der er et par dage til mit næste shoot, det der skal være i Bens hjem, du ved ....ham fra diskoteket..ham blad ejeren.Hvorfor spørger du?" Ville hun vide, og tænkte at hun slet ikke så frem til den opgave.Eter hendes hånd havde siddet på manden kind, undrede det hende at han havde hyret netop Millicent til en hel serie.

// kan ikke huske hvad han hed....det var ham Stephen så hende med, uden at afbryde, men istedet tog hjem i sommerhuset.//

Stephen trak henkastet på skuldrene, efter at have genskabt de ubehagelige billeder af hans sidste 'møde' med hendes bekendtskab. "Nysgerrig." Lød det til sidst lidt tvært, før han brød op og begyndte at rydde op efter maden. Det var ingen hemmelighed at han ikke brød sig om tanken, men han ville ikke til at ændre ved noget. Hun var jo ikke hans - eller ikke hvad han vidste han af - så på det punkt havde han ingen indflydelse, selvom han gerne ville have det.
"Hvis du har nogle ting du gerne vil lave, så siger du bare til." Efter maden var færdig, slog han sig ned i sofaen med sine noder og guitar. Bare fordi Millicent var kommet, betød det ikke at han ikke kunne lave musik. De havde ikke travlt med at kysse og gremse, så alt den tid de havde brugt på det, kunne bruges på andet. eksempelvis musik.

Hun opfattede hans snært af tværede som en kant...en kant der sagde hun ikke skulle komme ham nærmere, så hun trak sig....mentalt...følelsesmæssigt, tilbage i vente position.
Millicent vidste ikke om hun skulle slappe lidt af med at tolke på ALT han sagde eller gjorde...eller om der rent faktisk var noget her der skulle redes ud?
Bare et nik blev givet som svar til Stephen, hun havde ingenting på programmet, kke andet end at forsøge nærme sig Stephen igen, men hun synes at have forlagt den manual et eller andet sted.
Hun spandt derfor ret hvileløst rundt ude i køkkenet..tøvende...hvordan hun skulle bløde op for ham...for det her? En øm knude var opstået i hjerte på Millicent og det var ikke spor sjovt mere, at være så tæt på ham, men sådan en udefinerbar afstand.
Efter en rum tid , hvor han havde fået fred til at spille, og hun havde holdt sig i køkkenet hvor alt nu var pudset og skrubbet og skuret, besluttede hun at gøre....et eller andet...og forstyrre ham i hans musik.Millcent kredsede sig ind i stuen..hen ved ham og med mørke øjne og lidt grødet stemme, spurgte hun pænt.." Må jeg sætte mig her?" Hun stod måske nok mere tæt op af hans ven, end man helt sikkert ville have gjort normalt.

Stephen rettede, ændrede og tilføjede i en uendelighed. Først da Millicent kom, kiggede han kort op på hende, nikkede og fortsatte. Hans ører havde ikke opfanget hendes stemme, de lyttede kun til musikken, der kom fra guitaren kort efter, da han slog den den an igen og begyndte at spille brudstykker af det musik han var i gang med.
Hvis ikke Millicent ville sige noget, ville Stephen fortsætte med at spille musik til han mente det var på tide at gå i seng. Stykket var næsten færdig, så det manglede bare at blive skrevet pænt og blive sendt til Jack, som lige skulle se.

// hans ven?? Sidste indlæg fra mig...= hans ben!!


Igen...denne middel vej, uden afslag og uden en egenlig ...vilje til at rykke frem af.
Millcent sagde lidt og kiggede på ham, men da l opmærksomheden blev tildelt musikken, lænede hun sig frem og tog et ugeblad.Det var et der var kommet med posten, som reklame for et nyt magazin.Hun bladrede åndsfraværende i det indtil det var senge tid.
Hun smed bladet fra sig, nok lidt hårdt, på bordet og indledte sit lille nat ritual.
Med et rimeligt kortfattet godnat og en stemme der ikke lød hverken glad eller vred...men mere følelsesløs gik hun ind i soveværelset efter et " Sov godt...jeg smutter ind nu"
Hun gled under hans dyne,der blev trukket helt op over hagen så det triste ansigt kunne begraves i den og ingen kunne se hvor umådeligt forvirret hun var og hvor ondt det egenlig gjorde.

Stephen fulgte efter Millicent i seng, hvor han lage sig under dynen og ventede spændt på at falde i søvn. Han havde aldrig været vild med at skulle ligge den halve nat og ikke kunne sove, men efter der var gået en halv time, måtte han indse at det var tilfælde denne nat.
Efter at have rodet rundt i endnu nogle minutter, stod han op og begyndte at finpudse sit stykke. Det tog en times tid, før han så vendte tilbage til sengen og forsøgte endnu en gang.

Den følgende morgen blev han liggende i sengen til langt op af formiddagen. Først da hans mave begyndte at gøre opmærksom på sin tomhed, stod han op og spiste og gik i bad. "Jeg smutter hen til Jack sener i dag, vil du med eller vil du hellere være her hjemme?" Spurgte han da han var ude og var i gang med at tørre hår med et håndklæde.

Uroen var vist at finde hos dem begge.Inden hun selv formåede at døse hen, havde hun mærket hver gang madressen gav et bump når Stephen lå og vendte og drejede sig.
Selv om det føltes en smule...ensomt...mindede hun sig selv om at hun idet mindste var den der lå her, med ham.Og at hun ikke lå alene hjemme i sin seng,med Ally som benvarmer.

Millicent var tidligt oppe, havde badet og var hoppet i en mørke blå kjole uden ærmer, og havde derfor en lysere cardigan udover.Håret var løst og kun friseret pænt,uden andet var gjort.
Hun havde sat morgenmad klar til Stephen, incl lidt frugt.

Selv havde hun spist frugt og drukket et stort krus te.Hun sad med hånden på mavne og nynnede fraværende ,med en gullerod i hånden, da Stephen afbrød .
Kunne den mand da ikke klæde sig mere på?- og lade være med at så der med....med vådt hår!
Det var da irriterende så dejligt et syn han var.

" Til Jack? Jo...hvorfor ikke.... Hvis du er sikker på jeg ikke vil være i vejen? Ellers ...ved du hvad, så tager jeg da bare min com med, så kan jeg altid trække mig og i kan få lidt fred"
Det kunne gå to vejer...hos Jack, mente hun.
Enten var det dejligt befriende med en 3 person til at lette stemningen en smule mellem dem, men det kunne også gå hen og blive enormt akavet, netop eftersom det åbenbart var enormt svært at få krøllerne strøget ud af deres forhold.
Faktisk vidste hun ikke om de var kærester nu? Selv om hun havde sagt direkte hvad hun ville....virkede det ikke ...helt...som tingene var gået i hak, og hun var efterhånden helt nervøs for at røre ved ham.
" Du siger bare til, jeg er sådan set klar" hun skulle bare skifte Allys vand og avisen ved ved døren.Og have den bærbar stoppet i den lettere overfyldte taske, så var hun set to go.

Jack modtog dem hjemme i sin lejlighed, der lå midt i byen men havde en fantastisk udsigt ud over havet. Stedet var indrettet med træ, masser af træ. Det passede ikke til stedet, som ellers ville have været perfekt til dyre mærkevaremøbler og uden alle de noder og instrumenter der var hængt op på væggene.
"Nå, men lad mig høre hvad du har fundet på." Startede Jack ud og hurtigt forsvandt både han og Stephen ind i et lydstudie, hvor det var umuligt at høre hvad de spillede. Der blev de hængende inde i nogle timer, før Jack besluttede at hente noget pizza som frokerst. hans køleskab var mere nøgent end en ørken.
Imens Jack var væk, gik Stephen ud til Millicent, hvor han slog sig ned i en mølet sofa. "Hvilke billeder skal du så tage med Ben?" Spurgte han neutralt og trak bene op under sig.

Hun hilste glad på Jack, der virkede til ikke at lade sig - eller være påvirket af Stephen og Millicent situationen, hvilke var rart.
Millicent slog sig ned i Jacks sofa, i en meget beroligende og helt natur agtig stemning og lod tiden drive med fordummende ting på you tube som dræber skildpadder, spækhugger der dræber deres træner og den slags små hyggerier.
Da Anledningen bød sig til at sluddre lidt med Stephen, pauserede hun sin lille leg.
" Hmmm sådan som jeg har forstået det, så skal hans egen blad køre en Stribe interviews og artikler om ham.Om personen...manden Ben.Derfor skal de skydes i hans eget hjem....og da han er singel, skal jeg poserer i husets rum, med ham....som havde det været en kæreste eller hustru...." Hun holdte lidt øje med Stephen, han plejede ikke at spørge så meget ind til hendes arbejde, så han kildede hendes nysgerrighed lidt , ved bare at spørge.
" Selvfølgelig vil der stå ...forneden....at kvinden på billedet er en model .Og jeg håber Ben kan overtales til jeg nævnes ved navn, især nu hvor han udtrykkeligt har bedt om mig til jobbet"
Det med at nævnes var en jo en del af den langsigtet plan, planen om at skabe et navn...et navn der ville hjælpe som selvstændig møbel designer.

Stephen nikkede en enkel gang, mens han forstillede sig en masse forskellige ting. Det var ikke svært på sin egen måde. At udstyre hende i en kort kjole og en grydeske skulle ikke blive et problem. "Er det ikke godt at være single mand for en type for ham, eller vil han gerne fremstå som en ordenlig mand?" Bed han en smugle, mens hans blik lå ud af det store panorama vindue. Udenfor lå en sejlbåd med et stort lyseblåt sejl. Først piskede det af sted den ene vej og derefter kæmpede det sig i mod vinden, da sejlet var blevet taget ned.
"Men det bliver yndigt." Stønnede han højlydt. Igen så han overskrifter for sig. Modekongen sammen med Samsons pige, hvad sker der mon? Drama drama. Han strakte bene mens han utålmodigt ventede på at Jack skulle vende tilbage.

Millicent smilede.
" Det er mere....det samlede indtryk, der gælder.Nu har jeg ikke set hans hjem , men det skulle efterlignede være stort og prangende.Et dyrt og fint sted....jeg skal hjælpe ham udfylde rammerne , kan man vel sige." Forklade hun og tænkte Stephen havde en smule ret.
Det handlede om at fremstå seriøs og med styr på sit shit, og det var i nogens øjne en kvinde ved sin side, et solidt bagland.
Hun rejste sig for at gå over og stille sig ved det stort vindue der strakte sig fra gulv til loft , næsten, og passede på ikke at trykke sig for meget op glasrosen.Uanset hvem der skulle rengøre den, ville arbejdet være stort.
" Yndigt?.. Hvad mener du Stephen" spurgte hun med ryggen til ham og resten af stuen.
" Det bliver en serie stilfulde...måske med et hint af lidt 60 dekadence indover." Kunne hun huske der var aftalt.
Der ville blive mange skift af tøj, da huse havde mange rum, og der var forskellige sæt , til alle rummene.Det skulle jo løbe over fler blade, ikke i på samme rid , det hele.

"Ikke noget." Slog Stephen det hen med og heftede sit blik på Millicents bagdel, før han trak op i smilebåndet og vendte sig imod Jack, der kom ind i lejligheden i en dunst af pizzadufte. "Så er maden klar! To familie pizzaer, Stephen sagde du ikke havde den store appetit." De to enorme pizzaer blev sat på et alt for lille stuebord.
Hurtigt blev det skåret op og med et par dåseøl på bordet, gik det hele meget godt. De to musikere havde travlt med at snakke om deres projekt, da Nico kom ind af døren og uden et kvæk satte tænderne i noget pizza. Han blev ikke hilst velkommen, men blev bare trukket ind i samtalen. Selv havde han været høflig nok til at hilse på Millicent.
Idéen omkring Stephens plan, der aldrig blev direkte nævn, blev diskuteret heftigt. Da maden var spist, blev bordet efterladt og de tre gik ind i studiet for at spille videre.

Hun gav det ikke yderligere tanke, hendes job og da pizzaen alligevel løb med første preimien i opmærksomhed, sluttede samtalen der.
Hun satte sig over ved siden af Stephen og , snuppede bare et enkelt stykke.
" sandt....grovæder kan jeg ikke beskyldes for at være....ikke lige nu" smilede hun til Jack og da Nico kom , gav hun ham et kram.Hun havde haft en smule mere kontakt med ham, da han havde passet Ally, over sms...så hun følte sig lidt tættere på ham.Andy brillieret ved sit fravær, og hun spekulerede på om han var helt lukket ude af den lille venne kreds? Og hvis han var....hvem hjalp ham så? De to små børn...skulle jo ikke lades alene med en far der havde det dårligt...
Da de snakkede om musik, og hun af en eller anden grund slet ikke kunne følge med i samtalen, sneg hun sig til en dåse øl og fik trukket en lænestol,der lignede ægget, men var i træ, hen til vinduet, sad i den ....og nippede til øllen...imens hun lod tankerne drive ud af vinduet og hen over vandet.
Burde hun opsøge Andy, og rense luften? Ville det gøren ham godt....ville det det kunne føre drengene sammen igen?

Aftensmaden var heller ikke videre sund, men den lokale grill fik nogle moneter i kassen og drengene kunne fortsætte med at spille til det blev mørkt. Først da de mente at være færdige med deres projekt, kom Stephen ud til Millicent, for at tage hende med hjem. "Jeg snakkede med drengene om at du stadig gerne ville synge." Fortalte Stephen i bilen, mens han drejede væk fra Jacks lejlighed.
"Nico har givet mig et usb stik med nogle sange og noget du kan prøve at lege med." Han stak hånden i lommen og fiskede et stik frem, som han gav Millicent. Om hun ville kigge på den, håbede han. Hun kunne være en god gæste stjerne, men det skulle være fordi hun selv ville.
Hjemme i lejligheden satte Stephen sig hen foran tv'et og spiste schokolade. Ægget var frit tilgængeligt for Millicent, hvis hun ville have noget.

Millicent der var begyndt at google børne navne til drenge , havde en lille håndfuld af dem hvivlende rundt , da Stephen fik dem til at falde til jorde.
" Synge? ...jo, det vil jeg stadig gerne....hvis det er" hun var ikke helt sikker på om de virkelig fandt ideen god, det ville jo være en amatør de trak frem i rampelyset, for nu...mere end nogen sinde før var kvartetten populær og der var enormt meget fokus på dem.Især på Stephen, så vidt hun kunne udelade af ugeblade og tv.Hun modtog USB stikket iform af en Svampe Bob firkant, der fik hende til at kigge en ekstra gang, men hun kommenterede ikke på det.
Den kom istedet i hendes taske." Selvfølgelig tjekker jeg det ud.Er det det du har...i har nørklet med i aften? Eller..?" Hun mente at han havde været opslugt i langt længere tid end denne aften, men nu så det ud til de måske var færdige ?

"Nej, jeg har også haft noget andet i tankerne. Det er jo noget tid siden vi sidst har mødtes, faktisk ikke siden den aften på caféen, så vi skulle lige have styr på nogle ting. Eksempelvis nogle penge og så havde jeg en idé til nogle nye numre." Mere var han ikke interesseret i at forklare og forsøgte derfor så ikke at sige mere. Han var usikker på om Millicent ville vide mere, men så måtte hun spørge.
"Vil du have noget?" Han knækkede et stykke af ægget og rakte det frem imod hende. Hvis hun tog imod det, ville han med den anden hånd gribe fat omkring hendes håndled og trække hende helt ind til sig, så hun sad på hans skød. "Sig mig hvorfor har du sagt ja til Ben? Du kommer til at sidde i klemme mellem to verdener hvis du vælger at tage det til det fotoshoot, hvis du virkelig vil have mig."

Hun nikkede medrivende.Ja, det var lidt tid siden fordi hun igen var dumpet ind i hans liv, på en måde.
" Er det ikke tidligt ...med nye nummre mener jeg? I har jo lige udgivet en cd" hun vidste ikke hvordan den del af verdenen fungerede, så måske skulle man bare smede når jernet var varmt, uanset tid ?
Hun gik lidt modstræbende ham imøde, og rakte ud efter chokoladen, og befandt så herefter ned på hans skød.ingen klager fra hende.
Men...
" jeg...øh...jeg har taget det først og fremmest fordi det er gode penge, og fordi firmaet virkelig gerne ville have mig afsted.De har oplyst at jeg er gravid, men der vil blive taget hensyn til det,ved at skyde billederne fra andre vinkler og camouflerer bulen på min mave.... Hvad mener du med jeg kommer i klemme i mellem to verdener ? Må jeg ikke synge med jer, hvis jeg poserer med Ben? Han er da en respekteret forretningsmand, jeg tvivler på han kan skade jeres image?" Lød det noget overrasket.
Hun vendte lige hans ord i luften igen...og så ind i hans brune flydende chokolaðe øjne ...
" Du ...du ved jeg vil have dig...dig og ingen anden ....men mit job...?"

Stephen lyttede kun efter med et halvt ører. Rasten af hans opmærksomhed var ved hans øjne, der havde travlt med at kigge på Millicent, til hun satte et spørgsmåltegn i luften. "Selvom jeg ikke går og tænker meget over mit omdømme i medierne, så er jeg sikker på at Ben konstant gør det og til tider må man jo skænke det en tanke." Startede han ud med, mens han rettede på deres stilling, så han kunne sidde mere afslappet i sofaen og med Millicent med mere af sin vægt mod hans bryst ind i hans arme.
"Til festen som jeg tog dig med til, fik omverden et nys om at vi er sammen og selvom vi ikke har været sammen i lang tid på det seneste, glemmer de ikke lige. Hvis du så står op ved siden af Ben og det kommer ud at du er gravid, hvilke det nok gør, så falder der brænde. Var Stephens kæreste sammen med Ben? Det kan blive det helt store ..."

Hun lagde sig ind til ham...puttede sig mod Stephens bryst og lod hans varme forgrene sig over i hende,som en oplevelse af ro.
Det var meget dejligt.
Hun lyttede til hans forklaring og kunne godt se hvad han mente.Hun troede bare ikke helt at hun ville kunne skabe den slags opmærksomhed, men ..ja ...det kunne både Stephen og Ben så, og det kvikke øje kunne bruge hende som fællesnævner ved dem begge.
" Men Stephen...."'sukkede hun...." jeg kan godt se hvad du mener ..jeg kan tale med Ben og få dem til at lave en klamme om modellen er gravid og venter Stephen Samsons barn, at relationen til Ben er udelukkende forretningsmæssigt?" Forslog hun og håbede at både Stephen ville æde den....og senere hen også Ben.Ðet skulle jo ikke krakkelerer image for nogle af dem, kunne man sige.Måske var det for meget for Ben, det tog jo lidt af illusionen fra billed serien.

Stephen sad og vred hjernen, for at se hvordan det ville være, før han så slap et svar ud. "Det kan du altid gøre, men bare du husker at hvis medierne går amok over det, så skal du være yderst omhyggelig med hvad du siger, gør og tænker, for de er over en som en høg, hvis der sker noget forkert noget." Han listede sine arme omkring hendes krop og betragtede så meget af hendes ansigt som det var muligt.
"Men så længere du virkelig vil det, så skal jeg ikke stå i vejen for det." Svarede han. Det ville han gerne, men det var ikke ham der skulle stå og skubbe hende frem, det måtte hun selv gøre. Han ville heller ikke være personen der hindrede hende i at komme frem. "Men så længe du ved hvad du kaster dig ind i, så kan jeg ikke gøre mere."

Millicent havde ingen erfaring i at tackle medier eller sågar en erfaring i hvor påtrængende og nærgående de realt kunne opfører sig.Hun var ikke et ansigt der havde deres bevågenhed....ikke endnu anyway, så de få der havde interwiewer hende, havde altid været med fokus på en tøj kollektion , nogle smykker eller i den dur.
" Bare rolig" pippede hun..." jeg skal nok kontrollerer det, der sker ikke noget...og ...ja ellers kan vi vel altid dementerer , og slå fast at der kun er to forældre til junior her" smilede hun og drejde sig lidt, så hun nu bedre kunne se ham.
Millicent ville sikkert have nøjagtig lige så meget kontrol over det shoot og over Ben, som hun havde af sin hånd der nu stak afsted.Op af Stephens arm, langsomt....hen over hans skulder, tøvende...men blev den ikke bremset, ville hun nå hans nakke kæle ham nænsomt og så forsøge trække hans ansigt til hendes...bare et kys...bare et!