Here I Am ~ Millicent

Da ægget var på plads, nikkede Stephen med et kort grynt. "Fint." Han trådte forbi Millicent og gik hen til maden. han var lige forsvundet om bag døren, før han stoppede og spidsede ører. Han fandt det mærkeligt hendes hånd var på ryggen, så han vendtede at høre lyden af chokolade der blev spist, for så kunne han tage pigen med hænderne i kage dåsen på fersk gerning.
Hvis han hørte det - eller ikke - ville han fortsætte med at lave mad, som om intet var sket. Han ville ikke sige noget før de skulle spise chokolade. Han skulle spise chokolade. Han glædede sig som et lille barn, men først rigtig mad ... for ham, for han var sund.

Da der var enormt vigtige ting i stuen at tage sig af, lod hun ham forsvinde ud i køkkenet igen, on hvis own.
Millicent gnaskede chokoladen i sig, og man måtte da give at selv om størrelsen var enorm , var der ikke gået på kompromis med smagen.Det var udsøgt kvalitet.
Hun skulede mod hans påskeæg.Måske kunne hun nå at brække endnu et lille stykke af, inden han opdagede det? Hun listede over og vrikkede et stykke ud af det kulørte papir.også det blev guflet , inden hun så tilstødte Stephen i køkkenet.
Her gik hun pligtskyldigst igang med st dække bordet og satte sig herefter ned.
" Ally er meget ked af det...hun siger det var et uheld" forsøgte hun sig med, imens hun forsøgte at huske hvornår hun sidst havde hjulpet ham ud af en skjorte og.....
Hun kunne ikke huske det.Uroligt rykkede hun sig lidt på stolsædet.

Stephen var næsten gået ud til Millicent for at prikke hende på skulderen, men droppede det. Hævnen blev sød. Efter maden var spist, bad han hende om at tage opvasken. Han skulle lige rydde lidt op i sit rod. Sit konstante rod.
Forsigtigt tog han ægget og satte sig ned, med ægget i skøddet. "Der har været en Millimus i mit æg, kender du sådan en?" Spurgte han neutralt, mens han selv knækkede et stykke af. Han studerede det kort, før han tog en bid og nippede til det. I lang tid sad han og spiste i det stykke, før han tog endnu et lille stykke. Da det var sket, satte han ægget tilbage på sin plads, men denne gang med beskyttelse. Hele vejen omkring ægget, havde han sat et skjold, der ville hindre folk i at røre det og selv hvis det faldt på gulvet, ville det ikke gå i stykker på grund af beskyttelsen.

Hun gjorde som hun fik besked på, og vaskede op.
Inden i stuen bagefter fik hun travlt med at benægte ..." nej SÅDAN en kender jeg slet ikke" helt automatisk tørrede hun sine egne mundvige med to fingre og prøvede ikke at se skyldig ud.
Så måtte hun ellers se lidt af et show , opført af ham og hans chokolade æg.
Millicent kunne hun se lidt chokolade i hans mundvige og nøj hvor var det stridt.
" Undskyld mig....men jeg husker at du lovede mig det første stykke ret tydeligt" hævdede hun og satte en utilfreds maske op.
Skal jeg virkelig tvinge det ud af dig? Hun så ham sætte det fra sig, men vidste ikke det var beskyttet,så naturligvis forsøgte hun sig....hun gik efter mere...men kunne...kunne ikke røre det? Hvad pokker skete der.Først blev hun bange.Hendes hjerte hoppede en takt over og hun trådte tilbage med store øjne.Men...så huskede hun Stephen og alle hans engle talenter.
Hun vendte sig imod ham...stadig forpustet efter det lille chock hun netop havde erhvervet sig.
" Det kommer du til at fortryde....du passer bedre på det æg end på mig" bed hun og for over i sofaen til ham, hvor hun bille prøve at vælte ham ned at ligge, og komme op at sidde oven på ham.

Stephen sad og smågrinte, da han så Millicents sure udtryk. "Jamen du har jo fået noget." Påpegede han med hænderne hvilende på hver side af ægget, som hans straks beskyttede da hun kom flyvende. "Hvis du nu sætter dig pænt helt op af mig, kunne det værre du fik et stykke." Lød det drillende fra ham, med et smørret grin.
Hvis Millicent gjorde som han bad om, ville han knække et stykke af og fodre hende med det. Spiste hun det, ville hun få et stykke mere og derefter endnu et stykke. Da han mente hun havde fået nok, ville han gemme ægget væk på en usynlig hylde uden for Millicens rækkevide. "Ikke nogle små pigefingre i kagedåsen."
Et kort kys blev plantet på hendes kind, før han gled ned til hende ved sofaen, hvis hun ikke havde valgt at flytte sig.

" Det sprang mig... Jeg er helt uden skyld , dit æg er af hankøn " forsøgte hun forklarer sig ud af sit lille rive gilde, da Stephen afslørede hans kendskab til den lille smagsprøve hun havde lavet- et par gange.
Hun parlerede sit mini angreb og satte sig istedet lydigt bed hans side, foldede hænderne i sit skød og lænede nakken en smule tilbage.
Herpå gabte hun op som en lille fugle unge og lod sig fodre.
Der var helt klart gode ting ved at være gravid. De store mængder af vidunderlig chokolade hun kunne spise og kun Bebsen tog på... Og Millicents bule på maven.
Havde hun ikke haft den trang , ville både baby og Millicent sikkert ligne nogle straffe fanger by now, for noget skulle ser jo inden bords.
" Uhm... Lækkert " sagde hun efter den sidste bid og drejede lidt på sig så hun kunne kysse ham på kinden. Hun bed ham bagefter - blødt- i hans kind.
" der er rimeligt farligt at drille en gravid .... Det æg der burde stå ved min side af sengen ... Sådan ..lige til at få til du ved "

Steåhens hånd lage sig omkring Millicent, som han trak ned til sig. "Drille dig? Det gør jeg da ikke. Jeg er bare din far, når du ikke selv kan styre dine spisevaner." Til tider følte han sig helt som en, men nævnte det aldrig. På en måde kunne han godt lide det, for han syntes det var sjovt. På andre tidspunkter var det ligefrem tankevækkende.
"Nej, det syntes jeg ikke. Den kommer ud et sted hvor du ikke kan nå den ... og heller ikke Ally." Slog han fast, mens han tanker var steget på toget og fløj af sted. "Hvad skal jeg så præsentere dig som, eller mig selv som? Tom havde jo et fint forslag, men jeg tror ikke det vil være så velset ude i offentligheden. Tænk lige på mit image! Det vil jo blive ødelagt!" Begyndte han at dramatisere, før han læste overskrifter. "Musikeren Stephen Samson ... øh ... gik fra sin gravide forlovet!"

Hun lo sagte af hans lille far ide.
Måske var der en smule om snakken, hun var ved gud da ikke altid god til at tage vare på sig selv.Især hvis hun var ulykkelighavde hun det med at træffe komplet dårlige beslutninger for hende selv, men....og det var et stort men....når regnskabet skulle gøres endeligt op, så ville hun nok altid få taget sig sammen, for hun landede altid på sine ben....uanset hvilke orkan uvejret havde at byde på.
"Årh...det ville nok være et lidt upassende far forhold" mente hun og pressede kort
sin pege finger ind mellem hans læber, på et ' ikke datter agtigt blik ' i de blå øjne.
" Hvad fisker du efter nu? Er Millicent Walker ikke tilstrækkeligt til en præsentation? "
Hun så lidt betuttet ud, da hun mente han måske fiskede efter om de stadig var forlovet....men hun var ikke sikker...slet ikke...og hendes ring lå derhjemme, og de havde ikke været specielt meget sådan rigtigt kæreste agtige, så jun skulle endelig ikke lave en uheldig fejl fortolkning.

Stephen tog et sekund eller to ... eller tre, om at overveje hvad han skulle svare, før han til sidst gjorde det. "Det er dit navn, du præsenterede også Tom som en gammel ven. Folk elsker at kende til relationer." Lød hans forklaring. "Bekendt?" Han løftede et bryn. "De spørger nok om hvorfor du så skal bo hos mig den kommene måned."
Han fiskede afgjort efter noget andet end bare bekendt, men ville ikke være for åbenlys. Det håbede han ikke han var. Derfor valgte han at svare som han gjorde, uden forhåbentligt at afsløre for meget, for det var bestemt ikke i hans interesse at gøre. Hvis uheldet alligevel skulle være ude, kunne det umuligt skade. De vidste vel begge godt - et eller andet sted - at det var hans sideprojekt, ud over musikken.

Hun sad og tyggede lidt på det.Han havde jo faktisk helt ret.Den kloge møgunge.
Problemet var bare at lige nu havde han ret i sin satiriske præsentation før...bortset fra at hun nu var hans gravide ex forlovet.
Hun fandt sig fanget i et spind af stolthed og såret følelser, men vidste at hun var nød til at få det rystet en smule væk, for hun ville jo blive knust hvis det de havde ikke skulle strække sig længere end til et tæt venskab.Hun var forgabt i ham....og ventede hans barn, hvordan skulle hun nogensinde kunne blive en veninde på normal basis?
Hun vred sig en smule ængstelig ved at skulle sige ordene højt.Det var vel aldrig morsomt at skulle bekende kulør, når risikoen for afvisning eller at være til grin lå lige inden for rækkevide.
" jeg havde håbet vi..." Hun tog indhalerede lige lidt ekstra luft og forsatte så, men blikket rettet mod sine hænder..." At vi skulle være en familie....en...rigtig familie "

Selvom Millicent lignede en der skulle sluge en torsk på en gang, syntes det der kom ud af hendes mund, slet ikke til at passe på hvad hun sagde. Stephen nikkede en enkel gang. "Okay." Han var ikke sikker på hvad det indebar, men det lød som noget godt. Mere behøvede han ikke vide. Om det var det samme for hende, kunne han af gode grunde ikke vide. Derfor var han en smugle nysgerrig, men ville ikke snage.
"Vil du i seng nu eller hvad?" Kunne han derimod spørge om, uden at få fingrene i klemme i døren. "For så kan vi godt gøre det." Han rettede sig op, kiggede kort rundt i stuen, før han så rejste sig op og gik ud på badeværelset for at kaste noget vand i hoved og gøre sig klar til natten. Med en kraftig colgate duft, dappede han ind i soveværelset, hvor han smed tøjet og krøb under dynen. Tøjet der lå på sengen, var sat til side. Han kunne kigge på det sener.

Hun vidste ikke lige hvad hun havde forventet af svar...men hans okay gav jo egenlig ikke svar på hvad han lige mente om det.Så den flamme ville hun slet slet ikke berøre mere lige nu , den ville gøre for ondt, hvis de skulle til at diskuterre det.Aftalen var at hun var her...til hun havde født, og så måtte hun se hvad hun kunne få ud af det.
Men den manglende ring omkring hendes finger, var så småt begyndt at svie.
" Jo...lad os bare trække stikket ud for i dag, jeg har et par små ting i morgen, så jeg skal ikke være i underskud af søvn"
Imens han var på badeværelset, skiftede hun til en af de utallige små natkjoler, denne i lysegrøn silke og hun redte sig hår igennem.Ally blev tjekket, men hun sov på en pude i sofaen allerede, så da Stephen var færdig kunne de bytte plads.
Soon after joinede hun ham i soveværelset.
Hun havde luret lidt på ham....i smug, håbede hun.
Og ja...hun længtes efter ham på alle måder, men hun var også fast besluttet på ikke at rode rundt med ham sålænge der var uklarhedder mellem dem! Det ville hun gå ned på....hun ville ikke kunne styre det, regnede hun med.
Underdynen gled hun og lagde sig, så hun kunne se på ham.
" Det er dejligt....at være her igen....i lidt mere sammenhængende tid" prøvede hun stille.

Inde på værelset, havde Stephen tændt en natlampe. Det kunstige lys blev kastet ned over hans ansigt, der var lagt i tænksomme folder, til Millicent kom. Straks blev de glattet ud og han fulgte hende med blikket mens hun lage sig ned. "Ny ... kjole?" Lød det efter hun havde lagt sig, for at gøre en akavet stemning endnu mere akavet og mærkelig. "Det er godt." Blev så hans svar til hendes kompliment eller hvad det nu skulle forstille. Han rakte sin hånd ud på natbordet og fandt en bog frem. En stor moppedreng om musikteori.
Den stak han hoved ned i, med mindre Millicent ville have opmærksomhed.
Efter en lille times læsning, lage han bogen fra sig, slukkede lyset og sov næsten sekundet efter.

" Nat kjole....fra arbejdet....en lille sidegevinst ved at stå og vise lemmer en hel dag" smilede hun og kom under dynen.
Hun skiftede lidt stilling, for at gøre sig det mageligt, men hun holdte fast på selv kontrolle og undlod at kaste sig over ham....eller endnu værre begynde at tigge.
Problemet var at minder var begyndt at presse sig på.Minder om hvordan han smagte og hvordan han føltes...minder om de bølger og skvulp af vidunderligere han bragte til hende med hans berøringer, men.....men nu var hans øjne fokuseret på en bog og ikke Millicent.
Som en anden exorcist manede hun de fysiske reaktioner væk, forklarede sig selv at det var fornuftigt- meget- at vente og tage det hele stille.
Men en del af hende var ikke helt enig.Hun satte et lille kys på Stephens bare skulder, og krummede sig en smule sammen....for at falde i søvn.
Timerne gik...

Stephen vågnede da hans krop mente at det var på tide at vågne. Det var omkring klokken halv ti og der efter brugte han en halv time på bare at ligge i seng og vågne ekstremt langsomt. Først klokken ti stod han op og gik hen til bunken af tøj Millicent havde lavet, fordi der ikke var plads til det. Han tog det på og gik ud i køkkenet. Så var det pakket væk.
Efter at have klappet noget morgenmad sammen på en tallerken til Millicent, vedlage han også et stykke chokolade og glas juice. Det hele satte han ved siden af sengen og gik så selv ind for at spille videre på sin det stykke han var begyndt på dagen før.
Idéen han havde fået i hoved, blev han nød til at ringe til Jack med at forhøre sig omkring, men det skulle være når Millicent var sikkert ude af rækkevide. Hun skulle ikke høre det, for alt i verden.

Da hun langt om længe kom til sig selv og en ny dag truede, fik hun øje på morgenmaden på sengekanten.Et søvnigt smil poppede frem og hun endte da også med at gumle lidt i det, og drikke juicen inden hun kom ud af fjerne.Glad over at musikken optog stuen og mere til, trissede hun ind til Stephen og lagde armene omkring hans hals, bagfra og gav ham et kys på halsen.
" Godmorgen skat....og tusind tak for mad...det var meget sødt af dig" hun lod hænderne hvile på hans skuldre og masserede blidt og forsigtigt der." jeg tror jeg snupper et bad, og så har jeg lidt erinder jeg skal have styr på" meddelte hun og begav sig til at samle hvad hun nu skulle have med til sin morgen pleje.
Et efter bad, trak hun i et sæt hvidt undertøj af lace, en hvid figursyet skjorte, et par slidte blå og meget tætte jeans og lavede en lang løs fletning i håret.
Make up var i den vanlige lette stil, hun undlod dog noget på læberne, da hun vidste astephen ikke var helt vild med den slags.
Hun vendte tilbage til stuen....

Stephen kiggede op da Millicent kom ind. "Så lidt." Inde i hans bryst dansede hans hjerte vals, fordi hun havde kaldt ham 'skat'. Noget han ellers aldrig havde troet skulle ske. Men det var også meget normalt, at det man ikke manglede, ville man ikke savne før man ikke havde det.
"Hvad indbefatter der?" Spurgte han nysgerrigt og øjede straks chancen for at få givet Jack et kald.
Musikken fortsatte mens Millicent gik i dampbad. Da hun kom ud, vendte han sig nysgerrigt imod hende og ventede på svar. Da han havde fået det, blev hun sendt af sted. Da døren var lukket bag hende, sprang han næsten hen til sin telefon og gjorde et opkald for at få styr på sine tanker og idéer.

" bare nogle småting....intet af særlig interessant karakter" lød det en smule undvigende.
Hun havde tænkt sig Bl. A at maile til Thomas.
Hun måtte se at finde en løsning på ældningsproblemet, fandme nej om hun ville ligne en bedste imens alle de andre forblev i en dejlig alder.
Hun tog en striktrøjen på , trak de høje støvler op næsten til knæet og svingede tasken over skulderen." vi ses Stephen" lød det, og så smækkede døren efter hende.

E selv time senere, nede på en cafe sad Millicent med både max og latte og sin mobil foran sig.
Hun var ved at taste en mail.

' Kære Thomas,
Long time no see o.o
Jeg er kommet i knibe.....alvorligt.
Og behøver din hjælp.
Kan jeg overtale dig til et møde, så jeg kan
Forklare? Det er ikke kriminelt....ikke endnu anyway.

Kærligst
Millicent.

Efter en længere samtale med Jack i telefonen, afsluttet Stephen opkaldet, uden rigtig at have fået mere ud af det, end at underholde Jack for hele femøreren. Han endte med at ligge telefonen fra sig og begynde at spille igen, hvilke han ville fortsætte med til Millicent kom hjem. hvis det først blev en gang over middag, ville han smørre sig noget mad og så vende tilbage til musikken efter også et stykke æg var sat til livs.

Herefter gik turen forbi Mclavender, hvor de næste to ugers arbejde blev aftalt og planlagt.
Millicent snakkede med at par kollegaer der tilbød kaffe, og så gik snakken ellers om hendes voksende mave.Da de ville vide om Ham musikeren var faderen, måtte hun forklare at det var han, men hun brød sig ikke synderligt om de mere personlige spørgsmål, især fordi hun ikke kunne fortælle at de var forlovet...og da slet ikke at de skulle giftes.Hun mærkede for første gang alvoren i det...i hvordan det påvirkede ikke bare i hendes hjerte med også i det mere praktiske.Det var underligt at skulle sige højt....at fremtiden var lidt usikker....og det gav hendes ellers så gode humør et ordenligt puf nedaf igen.
Da hun lukkede sig ind hos Stephen , var klokken hen af 16 .
" Hej....jeg er hjemme" kaldte hun fra entreen , og smagte lidt på følelsen ag at sige ' hjemme'.
Den smagte hende fint.

Stephen sprang op fra sofaen, hvor han ellers havde siddet limet til hele dagen. "Langsomme!" Udbrød han og stak et chokolade i munden på hende, mens han selv gnaskede løs på sit eget. Efter at have sat stykket til livs, vendte han tilbage til sine papir, som han pakkede væk inden Millicent fik dem at se. Derefter forlangte han at vide lidt mere detaljeret hvad hun havde brugt dagen på. Det havde været mange timer. Da så det var lagt på plads i hans hoved, ville han vide hvad hun havde spist.

Imens hun nød chokoladen , tjekkede hun lige mobilen for sms.
" Hmmm....det meste af tiden var jeg på arbejdet..planlagde de næste par uger, hvad jeg skal lave og ja....så rendte jeg ind i Poul og Henriette, to kollegaer og vi drak lidt kaffe"
Millicent smilede og klappede på hans kind." hvad med dig sweetie, hvad har du lavet ?"
Hun undgik det med maden, da der ikke var så meget at berette lige på den front.
Tilgængæld havde hun faktisk lyst til at fortælle ham mere om sin samtale med Poul og Henriette, for....ja...det havde ikke virket rart, men som hun var gravid....alene...på en helt forkert måde, og det havde gjort hende ked af det.Men Millicent vidste ikke helt hvordan hun skulle slå hul på det æg! Måske skulle hun tilkalde Ally til hjælp?

Det var ikke tilfredsstillende, især ikke ved maddelen, men han undlod at jogge mere rundt i det og gik ud fra at han ikke ville blive glad for informationen. Så hellere undvære den. "Noget musik, for selv mit hjem er invaderet af en ægge ødelæggende kat og en gravid kvinde, så skal der jo stadig produceres." Han gav et tamt smil fra sig, mens han lænede sig op af dørkarmen og kiggede afventede på Millicent. Hun lignede en der ville sige noget, men ikke helt kunne komme i gang med det. Hvad det helt var, havde han svært ved at gætte sig frem til, men at der var noget var ikke svært at se.

" Ja...du må udnytte de stille stunde , når det er muligt" kom det en smule fraværende.
Millicent satte sig i en lænestol og trak begge de lange støvler af fødderne.hun overvejede kort at rejse sig og sætte dem på plads ude i gangen, men der virkede til at være en for lang afstand for en træt gravid, så hun puffede dem istedet under sofa bordet, da Stephen ikke så det.
" Du....dem der jeg drak kaffe med". Begyndte hun...imens hun trak elastikken uf af fletningen og langsomt begyndte at trævle den op.En svag duft at lavendel shampoo bredte sig, da det inderste hår stadigt var fugtigt.
" Jeg....de spurgte ind til barnets far....og om vi skulle giftes?... Jeg"
Åh hvor hun dog hakkede og stammede i det.Det var irriterende .Han ville kunne høre hvor meget det egenlig gik hende på.Hun savnede tiden inden nytår....der gik hun ikke konstant rundt og satte spørgsmålstegn ved dem...der havde hun været lykkelig , ikke? Hun havde været helt tæt...kærlighede havde været intakt....baby og ring på fingeren, enda hus jagt, selv om det mest var for sjovt.
Hun blinkede et par gange...og åbede han forstod hvad hun menet , selv om det blev sagt med korte sætninger..." Detblyder som jeg var alene med barnet....og de fik det dér medlidende blik i øjnene" indrømmede hun og lukkede kort øjnene.Måske skulle hun lave te, tænkte hun og gned kort sin pande.

Bølgerne kom, men de var langt fra så store og brusende som Stephen havde frygtet. Alligevel var de opmærksomhedskrævende nok. Til sidst, da han havde fået stumperne sat sammen, satte han sig ned foran hende, på knæ, men uden tanker om at skulle til at fri. "Jeg vil meget gerne have dig tilbage, mere end gerne og hvis jeg skulle kæmpe for det, gjorde jeg også det, men ..." Han kæmpede imod et smil. "... du løb jo ind i armene på mig." Forsigtigt førte han en hånd op til hendes ansigt, som han kort kærtegnede.
"Jeg er en engel, jeg tror på evig kærlighed, selv efter døden. Så romantisk er jeg nemlig." Han tillod sig selv et lille smil Mere en trækning i mundvigen. "Jeg vil gerne faren i din familie, din mand. Men jeg vil ikke begynde at tigge og græde, fordi jeg er sikker på at det ikke vil have nogle effekt hvis du ikke vil." Han stoppede sig selv, med et pludselig udtryks skift. Han sukkede efterfølgende tungt og højlydt.
"Godt, du har forstået hvad jeg vil ..." Han var jo netop i gang med at tigge og græde - næsten - så han kom op på bene og fik fat i hendes støvler, som han satte ud i gangen uden et ord.