Here I Am ~ Millicent

Et eller andet sted var det for let...for let for ham.
Kunne han vende sig om og gå...just like that...hvis hun bad ham?
Hendes tanker var all over the place, men hun vidste også at hvis der var noget tidspunkt det hav mening på at sluge sin stolthed, så var det nu.Den var en kæmpe forhindring for hende...for dem...og selv om det ville kvæle hende,mentalt...så måtte hun gøre det.
Da han vendte tilbage...og serverede både te og spørgsmål, gumpede hun sig hen på knæ ved siden af ham og lagde en hånd på hans bryst.
" Vær...sød at blive her....vær sød....ikke at gå fra mig" sagde hun hæst og som der lå forhindringer i vejen for at ordene kunne komme i
Ud,Ingen tvivl om det var svært for Millicent- men hun gjore det!
" Vil du ikke godt...kysse mig"

Det at Millicent ikke havde tilføjet 'igen' på sin sætning, gjorde Stephen ubeskrivelig glad. Det virkede som hun havde tilgivet ham. Han lage en hånd på sit bryst, ovenpå hendes hånd og søgte hendes øjne. Mere romantisk kunne det knap blive. Og dog ... efter at have sagt: "Det vil jeg aldrig gøre, det lover jeg." Kunne selv Stephen, som ikke havde noget imod nogle lyserøde dryp godt mærke at nu var det efterhånden blevet lidt for meget. Så han trak op i et smil.
"Jeg behøvede ikke engang at tigge efter det så." Med hentydning til smilet, før han sulten trak hende ind i et langt kys, som fik lov til at dække over de tre måneder de ikke havde kysset, hvor Millicent havde været ved bevidsthed. Det smagte fantastisk i følge Stephen. Endnu bedre end noget andet han havde smagt. Han sukkede sageligt og lod sig kort flyde helt væk.
"Så jeg bliver her, til du har fået skudt det barn ud og så tager vi den derfra med hvad der skal komme efter?" Forslog han, forhåbentligt uden at lyde for kvaldmende sød, for det kunne han ikke selv udholde.

En smule mere beroliget af hans hånd og hans ord, begyndte hun at trække vejret igen.
Hun var ikke nær så grounded som Stephen, ikke nær så rolig...hun var som en lille gennemsigtig ballon fyldt med helium, slap man hende.....mistede hun al for hurtigt direktionen og drev formålsløst rundt på må og få, skabte uheld og ballade.
Stephen havde netop grebet i snorens ende og sørgede for den ikke fløj yderliger væk, men halet i land var den dog ikke.
" Nej....der var du heldig " svarede hun med et lille glimt i øjnene og var glad for humoren stadig var intakt.Millicent gav sig hurtigt hen til kysset,men begge hænder hvilende på hans bryst.Varmt...og meget dejligt.Hans læber var som en lise og et drug på samme tid, og antydning af små klynk kunne høres, men kun hvis man var virkelig opmærksom.
At de skulle vente med at planlægge deres fremtid, vidste hun ikke helt hvor gode tegn man kunne kalde det, det var ikke så trygt igen....men ....de var næd til lige at få luft efter at havde haft en nærdødsoplevelse i form af druknedød.Så hun nikkede sammentykkende " Ja...det lyder godt...jeg...har bare brug for du er her...hos mig nu...jeg har savnet dig...forfærdeligt" forklarede hun og tog hans hånd for at ville trække han tilbage, ind i soveværelset.
" Kom med mig" bad hun stille....og h is han adlød, ville hun puffe ham ned i senge og lagde sig ved siden af.
" Det er ikke for sex, men...jeg vil gerne mærke dig...at du er her, og du er min" hviskede hun og puttede sig tæt op af ham, og halede dynen op.Hvis ellers han var fulgt med da.

At få en stund uden ord passede Stephens tiltagende romantiske side vældig godt, så uden et ord. Fulgte han efter hende, ind i sengen, hvor han fik sig et grin over hendes kommentar. "Jeg er sikker på at du ville kunne gøre det bedre, hvis du ville have sex." Svarede han, bevidst om hvad hun egentligt kunne gøre, der var langt mere effektivt end en seng i sig selv. Når han tænkte mere over det, kom han også ind i tanken om at det var en fejl at sengen konstant blev forbundet til sex.
Den tanke dvælede han ved, mens han slog arme om Millicent og lod hende få sine Stephen-behov. Dyne og seng fremkaldte søvn og efter at have gabt mindst fire fem gange, satte han sig op. At sætte sig i sofaen, ville sikkert ikke ændre meget, så han blev siddende og lod Millicents barometer blive fyldt helt op.

Hun forsøgte at slå tankerne fra.
Selvom det var bedre end før, ville alle hårdknude i hende bare ikke filtres op, men hun sagde intet til Stephen.Hvad skulle han også stille op med den viden, anyway?
Hun puttede sig istedet så tæt hun kunne ind til ham, og bare lod sig svøbe ind i hans duft og hans favn.Så måtte det blive hendes mentale plaster.
Efter en rum tid på den måde....overmandede trætheden hende.Ingen mad og sparsom søv lagt sammen med store bekymringer og et psykisk spil om tronen, havde ædt hende op.....og hun faldt i søvn.

Små to timer senere:

Hun strakte sig i sengen og satte sig op for at se om Stephen var der endnu.
En optimistisk hånd lod sig føre gemmen en pæn bunke høstak på toppen af hendes hoved, inden hun svingede benene ud af sengen, for enten at finde ham....eller gå ud og hente sig et glas Vand.
Tankerne der stadig gnavede, havde hun besluttet at ignorerer....til hun havde en løsning på dem.

Millicents tunge åndedræt havde været yderst søvnfremkaldende og før Stephen havde nået at reagere ret meget, var hans øjenlåg blevet tunge og gledet i, mens han stadig sad op af sengen enden med Millicent mellem armene, halvt liggende op af sit bryst. Samme sted hun sikkert ville vågne, hvis hun ikke var gledet ned.
Søvnen var dog ikke mere tung end at han vågnede med et sæt, da Millicent slog øjne op. Næsten som havde det larmet. Han gav hende et langt gab, der ville have slugt hende hvis hun havde været lille nok. "Skal vi have noget at spise?" spurgte han så efterfølgende, da kæben var faldet på plads og han var snøvlet ud af sengen, som han mere eller mindre var kravlet ud af.
Hvis det blev et ja, ville han lidt for ivrigt gå på jagt i hendes køleskab efter noget spiseligt. "Kan du lide chokolade?"

Hun var gået i gang med at skullle frugt og gulerødder, og skrælle sidstnævnte.
Millicent drejede sig lidt, så hun kunne se Stephen med ansigtet helt inde i køleskabet.
" Hvorfor tror du det....er det de otte plader marabu der afslørede det?" Grinede hun og tænkte at den graviditet havde gjort hende til chokoman, mon hun kunne holde op når hun ikke længere var gravid?
Hun bad ham tage ost og marmelade ud, og gik i gang med at riste noget brød.
Også te blev ordnet, og i det hele tavet gjorde hun sit ypperste for at holde sig i sving.
Et pust af fortiden blæste igennem hendes tanker og hun kiggede op fra de let brændte toasts på Stephen." hvad med det sang projekt, er det droppet?" Hun mente det hun selv havde skulle være en del af, men drengene havde jo ligesom selv skruet noget sammen og tourneret land og rige tyndt i mellem tiden, så det var nok ikke så oplagt nu.

Stephen nikkede og tog ud hvad hun ønskede. "Det er jo påske og jeg har deltaget i en konkurrence om et kæmpe påskeæg." Startede han ud, før han kløede sig lidt i håret og dumpede ned på sit sæde. "Jeg skal hente det i dag." han havde haft glemt alt omkring det i den seneste tid, men var så pludselig kommet i tanke om det. Måske fordi nogle af bekymringerne var lettet en smugle.
"Ikke hvis du stadig har mod det på det. Nico har faktisk ordnet alt, endda fundet nogle gode sange han mener du kan lave gode covers til. Hvis du kan det, så er der ikke langt til selvskrevene sange." Selvom de havde været helt nede at røre bunden, hvis ikke endda grave i den, var emnet musik alligevel noget der kunne gøre ham ivrig. Han lyste næsten op ved tanken og havde sat sig på den yderste kant af sin stol.

Millicent begyndte at le, og skvulpede med det varme te vand, der lige akkurat nåede at ramme hendes håndryg, men ikke mere end lidt kold vand fik klaret det.
Da hun stod med hånden under, og havde leet færdig gentog hun.." har du deltaget i en konkurence om et....påskeæg ?" Og så lo hun ellers igen.
Det var da det mest sjove hun havde hørt længe.Og så lige ham.
" Helt ærlig Stephen....og du skal hente det i dag?" Hun modstod endnu et latter anfald, og smilede i stedet." jamen...jeg vil da gerne tage med....måske skal man også være to om at bære det" drillede hun og slukkede for vandet.
Millicent kom også på plads og hældte lidt te op.
" Hmm...det lyder fint med Nico...jeg er stadig interesseret" egenlig var hun mest intereseret i at se hvad Nico kunne stille op med hendes stemme, det gav hende en unik mulighed for at lære noget...at blive bedre til at bruge den rigtigt.

Stephen forstod ikke hvorfor det var så hyle morsomt, men han trak dog i smilebåndet. "Lyder godt." Gav han sit besyv med, men var nu mere interesseret i at få noget frokerst. Nico løb ikke langt væk med hans piger. De skulle nok blive udvalgt inden for en radius af ti kilometer.
Hvis maden blev sat på bordet, satte han sig til det og kastede sig ivrigt over det. Først efter næsten at have suget bord tør for mad, stoppede han op. Med en veltilfreds mave. Det skete dog ikke før han havde fået mindst et helt æble ned i Millicent, så hun havde noget at leve af.
"Så henter vi påskeæg!" Brød Stephen op, pludselig meget ivrig for at komme ud. Maden blev sat tilbage, rasterne, og servicen blev sat i blød. Den måtte vente med at blive vasket op. Haren havde lagt æg og inden der kom en anden og tog det, ville Stephen have sin andel af det. Det hele var hans, men måske ville de give det væk, hvis han tog for lang tid om at komme!

Han var helt ivrig og det gode humør smittede af .
De forlod et rodet køkken, for at komme hurtigt afsted så ægget ikke trillede sin vej.
Millicent håbede ikke de ville blive al for skuffet, nær et eller andet lille æg med et par fyldte chokolader ville blive sat i hans hånd, men i givet fald skulle hun nok trøste ham pænt....når hun var færdig med at hyle af grin.
Kun frugt og te, blev indtaget af hende, og hvis hun ikke passede på, ville hun tabe sig....imens bulen ville forblive som den var.Men hendes arme og ben, begyndte at se en smule mere spinkle ud, end de reelt var.
" Hvilken konkurence var det egenlig...hvad har du svaret på?" Lød det nysgerrigt, da han parkerede sin bil, efter at være nået frem til afhentningsstedet.
Millicent rettede lidt på den sorte nederdel med sidelynlys, og den rosa skjortebluse hun havde på.Med de høje sko steg hun ud af bilen,..og så sig om.Her havde hun ikke været før.

"Noget med hvem der gemte påskeæg i påsken." Lød svaret fra Stephen, der steg ud af bilen, låste og gik hen imod en indgang der hed C. Derfra fulgte de en kort gang, til de kom ind i en åben hal, hvor der stod en ældre dame med gråsprængt hår. Hun sendte Stephen et strålende smil, genkendte ham tydeligvist og trods det ikke var det helt samme stjerne feber smil der blev sendt til Millicent, fik hun også et venligt et.
"Skal du hjælpe ham med at bære det ud?" Spurgte hun drillende og viste dem hen til et indpakket chokoladeæg med en højde på en halv meter. "Her er din præmie. Jeg håber du kan få det spist." Annoncerede kvinden glædeligt og havde ikke kunne undlade at slå en smugle ud med hænderne.
Stephen så vældig glad ud. Det kunne lige så godt have været et seksårigt barn der stod og havde vundet ægget. "Ally får høvl hvis den røre det!" Lød det meget beskyttende fra Stephen, der høfligt takkede kvinden, der grinte højlydt, da Stephen slog armen om ægget, som var det en natbamse og spankulerede ud af hallen, som verdens lykkeligste mand.

Det var jo et helt lille eventyr i sig selv, og Millicent bad til en happy ending, da Stephen virkede så spændt.
Hun hilste pænt tilbage på den ældre dame, og nikkede undskyldene ja, til hun var her som flyttemand.Hun havde dog ikke fantasi til at forstille sig det kæmpe æg der stod og ventede på Stephen, og hun havde nær snuplet over sine egne ben,da ægget blev ' præsenteret'.
Millicent mente ikke at hun havde set et så stort æg fær...kun i udstillingsvinduet i de store magasiner...men da ikke til privat brug.
" Milde markrel" mumlede hun og så på Stephen med store øjne.
" Jeg vil gerne bytte mine marabu for dét der" tilbød hun og faldt i svime på stedet over det kæmpemæssige æg.
Da de havde sluttet høfligheds fraserne med den gamle dame, rendte Millicent lige i hælene på Stephen, som en pyldret mor, om han nu kunne håndterer ægget ordenligt.
" Kan det ligge på bagsædet uden at blive mast?" Spurgte hun, efter at havde åbnet døren ud til gaden for ham.
Folk derude..på gaden...fik vilkårligt ansigterne stoppet til med spontane smil, da de så Stephen slæbe afsted med hans grand prix.
Måske man skulle deltage i de konkurrencer lidt hyppigere? Millicent havde set der var kommet en ipad fire, og dén ville hun da gerne vinde!
Hun fumlede lidt i sin lomme, og trak sin mobil op..." Skatter?..." Lød det, og så snart han lige vendte sig om, tog hun et billede af en meget glad mand ....og hans æg.
Hun sendte straks det vellykkede billed til hans egen mobil.

Stephens ansigt var ikke mere end et kæmpe smil på det billed Millicent tog. Tilfreds puffede han ægget ind på bagsædet, hvor det trillede på plads. Der lå det pænt til de var hjemme og kunne få det mast ind i lejligheden, hvor den fik en plads oven på klaveret, som blev en kattefri zone. "Hvis du nu er sød og spiser masser af mad i aften, så kan du få det første stykke." Lokkede med et stort grin.
Efter at have smidt overtøjet, satte han sig i sofaen med en guitar og begyndte at spille lidt, men med øjne heftet på ægget, så der ikke kom nogle ind og rørte det. Kun ham, for det var når alt kom til ham der havde vundet ægget, med hårdt slid ... sådan næsten da.

Han var kær. Der var noget bekymringsfrit og drenget over hans glæde , og Millicent syntes at han var en herlig pakke. En pakke ... Forstået på den måde at Stephen havde så mange sider til sin personlighed , lidt af det hele kunne man vel sige.
Hun mærkede et sus af varme i sin mave, og smilede til ham da hun fik sat sig på plads i bilen.
" Så nænsom du er med dit æg" drillede hun under turen.
" Næste gang er det en baby lift du skal have ind på bagsædet. "
Tilbage i stephens lejlighed , tog også hun plads i sofaen , derfra kunne man også beundre ægget. Hun krøb ind til hans side, så tæt det nu lod sig gøre når der var en guitar på tværs.
Hmm... Hun nød at sidde op af ham. Roligt... Bare dem... Uden bøvl af nogen slags.
Altsår hvis man lige undlod at det nu var hos ham de var og Ally var hos Millicent.
" Senere.... Er vi mød til at hente Ally og nogle af mine ting, hvis du helst vil have vi er hos dig "
Det passede hende fint ... Hun følte sig mere tæt på ham, hér... Omgivet af alt der var hans.
Desuden skulle han ikke undvære alle hans instrumenter.

"Du kan da bare tage bilen og køre." Lød det drillende fra Stephen, der gik i gang med at spille åndsfraværende, mens hans hænder dansede hen over gribebrattet. "Men ellers tror jeg min nabo har en cykel du kan låne. Jeg har mit æg at passe." Han gjorde et nik imod det. Det var vigtigere end katten, det måtte vente til ægget var puttet i seng og lå godt i sin lille skal.
Han fortsatte han med at hygge sig sin musik og lod Millicent gøre hvad hun nu en gang ville. "Mine bilnøgler ligger i jakkelommen." Tilføjede han bagefter og lage så guitaren fra sig, kastede sig hen over ryggen på sofaen, for at få fat i nodepapir og skriver. På papiret ned krasede han nogle noder, tog guitaren og spillede videre igen.

" men ..." Klagede hun .." Du lovede jeg måtte spise det , hvis jeg spiste lidt normal mad først " blev ordene en smule omformuleret.
Millicent indledte en lille leg med hans mørke lokker af hår.
De blev indfanget...snoet omkring hendes finger, stak af ...og fanget påny.
" årh.. Sikke sjov du er hva'? Jeg kan fortælle dig at jeg faktisk HAR kørt en bil før.. En stor en ... Varevogn var det nok... Sammen med Thomas , og begge overlevede " sagde hun med trut mund.
" cykle? Sjovt ... Med et kattehus og en kuffert , ingen ville overleve den tur... Hverken Ally , fodgængere eller bilister i miles omkreds " hun slap hans hår og strakte sig.
" nææ imens du lejer med dit legetøj der snupper jeg en lille lur, og når du er klar , kan vi tage hjem til mig og pakke. Og denne gang... Bliver jeg til babyen kommer"
Så måtte de tage bagefter... Bagefter.

Stephen gloede noget overrasket på Millicent, da hun slyngede sin sidste kommentar af sted. "Skal vi så ikke være hos dig?" Ville han vide, mens han hvilede sin arm på sofaryggen. Blyandten på hans papir var for en stund stoppet. At hun ville blive til barnet kom, generede ham ikke, men det kom sikkert som en overraskelse.
"Men så sov godt, så vækker jeg dig når jeg er klar." Kort trak han hende ned i et kys, for så at lade hende trippe af sted.

Hun smilede bredt af at lød så overrasket.
" der er måneder til endnu Stephen... Du kan da ikke undvære al dit musik så længe, giver det ikke mest mening?" Lød hendes spørgsmål.
Der var absolut ingen grund til at afsløre hele det emotionelle lag med at føle sig mere tryg , efter deres store fight. Hun skimtede kort ned på sin tomme ringfinger og sukkede inden i.
Hun fik sit kys, Stephen fik purret op i det mørke hår og hun dappede i seng.
Hun lod sig glide ned under hans dyne , med hans pude krammet ind mod sin krop.
Taget i betragtning at hun lå alene, var det den bedste alene søvn meget længe.
Hun var væk... Borte med blæsten ... Indtil Stephen mente det var tid til at vække hende og komme afsted.

Det var en mild overdrivelse at sige der gik evigheder før Stephen besluttede at vække Millicent. Men der gik lang tid og inden han bestemte sig havde han overvejet om han ikke bare skulle køre. Idéen var han kommet fra igen, med den viden at hun med sikkerhed var mere klar over hvad hun ville have med.
Forsigtigt kravlede han op i sengen, ind over Millicent, for så atsænke sig ned for at være lige over hendes hoved, hvor han holdte sig i et par sekunder, for at se om pigebarnet vågnede. Hvis det ikke skete, ville han lige prøve med et par kys. Hvis det ikke gik, rullede han ned og gik lidt hårdede til værks.
"Vil du ud og redde Ally fra ensomheden?"

Dynen af søvn lå tungt over hende, men hun blev guidet ud af den af noget varmt. Af noget blødt .af noget der smagte...mmmm.
Hendes arme lagde sig omkring Stephens nakke og halvt i søvne pressede hun sin mund og krop imod hans. Da hun hørte hans stemme og fik øjnene på gled, slap hun små forlegent sit greb og mumlede et undskyld. Hvorfor gjorde hun ... Sådan? Higede hun så meget efter ham, fortrængte hun det så meget ? Hun ville ikke besvare sit eget men derimod hans spørgsmål.
" ja, lad os få hentet det lille kræ og mine ting " kom det udhvilet fra hende.
Efter et glas juice var hun klar og de kunne sætte afsted til hendes sted.

Millicent ekspressen kørte af sted og kort efter ankom de til hendes lejlighed, hvor de fik hentet hendes ting. Stephen havde været på nippe på at uddybe at det ikke var første gang hun kyssede mens hun sov, men det skulle fortsat være hans lille hemmelighed. Derfor forblev han tavs og lod hende pakke. samtidig traskede han på må og få rundt i lejligheden, uden ikke rigtig at vide hvad han lavede.
Tilbage i lejligheden, gik Stephen i gang med noget aftensmad. Bacon og æg, sammen med noget ris. Det var lige det han gad at lave og i mellem tiden kunne Millicent få lov til at pakke ud i ro og mag. Ally fandt sig en plads på sofaen, men havde et par ørneblikke i nakken. Den unge skulle ikke røre hans æg og hver gang Millicent gik ud i stuen, spidsede Stephen ører.

Millicent pakkede de kufferter ud imens hun gik og nynnede en børne sang for babyen i sin mave.
Alle blade om graviditet anbefalede at man sang og talte til den, da den lille ville kunne genkende på stemmen og melodien efter sin fødsel. Om hun helt troede på det vidste Hun ikke, men det skadede da ingen - og lidt hyggeligt var det jo alligevel.
Hun måtte skubber mase en del til stephens tøj , da hun både skulle have bøjle og skuffeplads, så da hun var færdig, lå der en fin næsten lille bunke tøj- altså af stephens- på sengen, tøj hun mente han udmærket kunne undvære.
Hun gik ud i løkkenet, og bemærkede på vejen at Ally ikke længere lå i sofaen.
Millicent blev dog afledt af bacon og æg og rynkede på næsen.
" du gør havd du kan for ikke at dele det æg der hva" drillede hun. Hun kunne umuligt få det klemt ned, men ris derimod var hun stor fan af så hun skulle nu nok få mad.
Et falsk tangent klang og noget der lød som et bum , kom da stuen.

Stephen var optaget af sit æg og bacon, så først bemærkede han ikke Millicent. Først da hun åbnende munden. "Det er mit." Han gav hende en grimasse, før han vendte sig imod maden for at hælde op. Drikkelsen stod allerede på det lille spisebord, som kun blev brugt når hun var til stede. Ellers fortrak han sofaen, hvor han kunne se tv eller lave musik samtidig. Men han var altid meget omhyggelig med ikke at spilde, det gik ikke at have kartofelraster nede mellem tangenterne.
"Men du får ..." Stephen stivnede, før han satte æggepanden fra sig og fløj forbi Millicent, som havde han selveste fanden i hælene. Hans utilfredse udbrud kom i samme sekund han så hvilke skade udyret havde lavet. "Miiiit ægggg!" Hvis naboerne var hjemme, ville de tro Stephen var blevet sindsyg.
Katten blev taget væk fra ægget og klaveret og mast ind i armene på sin mor. "Se hvad det dyr har lavet!" Hylede han mens han lavede meget store og voldsomme håndbevægelser mod rasterne af ægget. Han gjorde et vældig stort nummer ud af også at se trist og vred ud. "Derfor skal man ikke have katte sammen med fjerkræ!" Mumlede han surt og begyndte at rydde op.

Årh nej, sig det er løgn, var hendes første tanke da lyden blandede sig med deres snak.
Et hurtigt blik på Stephen og hun var lige i hælene på ham ind i stuen.
"Fyyyyy Ally...fyyyyy slemme mis" skændte hun, så snart ægget kom til syne....i en noget mere kvæstet udgave.
" Ej....Stephen....undskyld, det er jeg virkelig ked af" hvorfor hun var ved at grine , da hun fik Ally smækket over, vidste hun ikke helt.Det var da synd og skam for det flotte æg, men...ja...en smule komisk også.
Ally blev sat ned, imens Stephen mumlede noget med fjerkræ, og Millicent begyndte at rette lidt op på ægget.Hun fik det sat så det ødelagte del stod og pegede ind mod væggen.
" Sådan....nu er det næsten ikke til at se" mente hun og gemte et afkalket stykke bagom ryggen, i en hånd.