Forførelsens kunst - Richard

Tid: 23:05
Sted: Havnen
Vejr: Minusgrader og kold vind
Omgivelser: Mennesketomt. En ung kvinde og ældre mand. Beruset snak og flirtende latter.

Natsu smilede forførende til manden og holdt om hans arm. ”Jeg synes havet er så smukt om aftenen” sagde hun. Manden smilede ned til hende ”så lad os she nærmere på det, min lille shmørblomsht..” snøvlede han.
De bevægede sig ned mod molen og stoppede op. Det var overskyet og koldt.. bestemt ikke den ideelle aften at se på havet eller stjerne himlen, men Natsu lyste begejstret op. ”Åh Jonathan, hvor er her smukt.. får du ikke lyst til at elske?”
Manden smilede og så forfjamsket på den smukke kvinde ”jo, jo bestemt!” sagde han ”men her? Søde pus her er jo pissekoldt..”
”Hvis du skal være sådan..” sagde hun og vendte ham ryggen ”ødelægge stemningen.. så går jeg bare hjem..”
”Nej nej, jeg mente jo bare at en varm seng og.. jamen så lad os da her”
”Ok” hun smilede sødt til ham ”lad mig hjælpe dig” hun begyndte at klæde ham af.

Richard var ude at gå på havnen, det var koldt og ikke ligefrem en smuk aften, men Tanja gad ikke side inde, og han brød sig ikke om at hun var ude alene. Ulven lød afsted gennem skyggerne, usynlig for alle, som ikke vidste, hvad de skulle kigge efter. Richard opfangede selv kun korte glimt af hende af og til, men det var nok til at han hver gang blev forundret over hvor smukt et dyr hun egentligt var.
Han fandt, med svagt rystende hænder, en lille flaske frem fra sin inderlomme og tog en tår, nu kunne han klare kulden her ude lidt endnu.

Natsu smilede og kyssede manden. Hun begyndte at åbne hans bukser, imens de langsomt kom nærmere kanten af molen. ”Du er ivrig” fremstammede han og var allerede godt tændt. Hun smilede sukkersødt ”jeg kan ikke lide at trække ting ud..” til sidst stod de helt tæt på kanten, og før manden nåede at reagere skubbede hun ham i!
Manden gav et hyl fra sig da han ramte de kolde vand og forsøgte at komme op. Men han var fuld, havde haft svært ved at holde balancen på land og vidste snart ikke hvad der var op eller ned. Han fik slugt en masse vand og hans skrig blev til underlige gurgle lyde.
Natsu stod tavst og så på ham. Hun var iført en sort, stram og meget nedringet kjole. Bestemt en alt for kølig påklædning til sådan en aften. Hun trak sit sjal tættere om sig og så til hvordan manden kæmpede for sit liv..

Richard hørte et skrig ude fra molen, og bagefter et plask, var nogen faldet i vandet? han skyndte sig at løbe der ud, og fik øje på en skikkelse, som stod der, "hey!? hvad sker der, er han faldet i?" spurgte han på vej mod kanten, "hvis vi skynder os, burde vi godt kunne få ham op ... vi må også hellere ringe efter en ambulance." fortsatte han.

Natsu så sig forskrækket om da en stemme hørtes. *Det er løgn.. hvorfor skal han også skrige op?* tænkte hun arrigt. Manden var ved at synke ned og der var ikke meget råben tilbage i ham.
Hun fik flammer frem i den ene hånd *fint, så bliver der to der drukner i aften..* tænkte hun og greb hårdt fat i Richard!

Richard så overrasket på kvinden der greb fat i ham, så genkendte han hende, "Natsu!?" udbrød han overraskede. Tanja knurrede fra skyggerne.

"Richard?" Natsu så helt forvirret ud og slap grebet i ham. Ilden fra hendes hånd slukkedes.. "jamen.. hvad laver du her?"

Han så undrende på hende, lagde først nu mærke til hun havde haft ild tændt og at hun ikke virkede som om hun var meget berørt af den druknende mand, "jeg var ude at gå, Natsu jeg tror der er en mand, som er ved at drukne" sagde han og kiggede mod vandet.

"Hva? Nej nej, han er ude og tage en dukkert..." sagde hun og smilede uskyldigt.

Han så lidt forvirret på hende, så rystede han på hovedet, "i det her vand? det er altså farligt" han begyndte igen at gå mod kanten, "vi bliver nødt til at få ham op" sagde han.

"Ved du hvad, jeg tror han er havmand" sagde hun hurtigt og greb fat i ham "du ved hvordan de er.."

Han så på hende, "hør .... du vil slet ikke have ham op ad vandet, vel?" spurgte han og så mistroisk på hende.

"... Richard..." hun fik tåre i øjnene "hvad er det du prøver at sige?"

Richard så forskrækket på hende, "hør ... jeg mente det ikke sådan ... " han kiggede væk, "skal vi ikke bare få ham op af vandet, så kan vi finde ud af, om han er en havmand"

Natsu snøftede svagt og lignede en der virkelig kæmpede med at holde tårene tilbage. "J-jo.. det bare.. nu tror du måske.. j-jeg ved ikke.. og hvis han så ikke var? Åh nej det er alt sammen min skyld!" hun begyndte at græde.

Richard så på hende, "hør ... lad os få ham op, så kan vi snakke om det" sagde han lidt usikkert og klappede hende kejtet på skulderen og gik over til kanten.

Natsu snøftede og så på Richard....... overvejede seriøst at skubbe ham i mens hun havde chancen.. men kunne ikke rigtigt få sig selv til det. Håbede bare det var for sent for manden.

Richard bøjede sig over vandet og prøvede fiske manden op, "hey Natsu, kan du give mig en hånd?" spurgte han, og overvejede at hoppe i efter fyren, "jeg er ikke sikker på, at jeg kan få ham op hurtigt nok"

"..." i sin hånd fik Natsu en lille edderkop af flammer.. hun gik hen til kanten "ok..." han rakte ud og fik fat i manden.. edderkoppen kravlede ned på hans hals og bed. Giften strømmede ind i hans åre og forsvandt så.

Richard nikkede, syntes han så et kort glimt af ild, men havde fortravlt med at få manden op, til at lægge noget videre i det. Han havde også fat i manden og begyndte at hive, "vi bliver nok nødt til at ringe efter en ambulance" sagde han, mens han hev.

"Ja.." Natsu så på manden. Manden hjalp ikke til overhovedet og blev meget tungt. Hun slap ham "åh nej!"

"hey!" udbrød Richard, da Natsu pludselig slap og han stod med alt vægten selv, "vi bliver altså nødt til at få ham op ... hør hvis du ringer efter en ambulance" sagde han og forsøgte selv at få manden op ad vandet.

"... Richard så slip ham dog!" snerrede Natsu og kunne ikke holde det ud mere. Hun greb hårdt fat om hans fingre og forsøgte at løsne hans greb.

Richard så overraskede på hende og kom til at give slip på manden, "hvad laver du?" spurgte han, efterhånden lidt frustreret, "hør her Natsu, hvad foretager du dig, hvorfor er han i havet og hvorfor vil du ikke have ham op?".

Natsu tog hans hænder "jeg er ved at slå ham ihjel og medmindre du vil samme vej så slipper du ham øjeblikketligt."