Omg! what to do? //Ekoes//

"Det er noget jeg ikke har prøvet før" svarede han og satte den tomme kop fra sig. "Underligt bestemt, så du har reddet mit liv fordi du ikke tror jeg er ond eller spreder død og ødelæggelse"

"nej... Jeg ved godt du er soldat" sagde Vondra...

"Så hvorfor reddede du mig egentlig elverpige?" spurgte han.

".. " Vondra sad i noget tid i stilhed " der var bare noget inde i mig, der sagde det var det rigtigte at gøre"

"Er det derfor du har fulgt efter mig?" spurgte Ekoes.

Vondra kigget ned i gulvte, hun er flo over at hun har fulgt efter ham "så du ved det altså...." sagde hun, hun trode ikke hun ville bleve opdagte

"Ja, det er mit job" sagde han og rørte blidt ved sit sår "har du noget helbredene?"

"når ja" sagde Vondra og begynde at rode rundt i en skufe. hun fant nogle bandaser frem, hun gik over til hendes plander og blukket nogle af bladene og butte dem ned i skål. "de her plander hjælper med at helde dine sår"

Ekoes nikkede "ok" sagde han og så til.

Vondra maste bladene, så de bliv til mos. Hun stillet det henne ved sengen, neden på gulvet, for hun havde ikke noget vore der henne ved. Hun gik ud af værelse, og kom tilbage med en gryde vand. Hun satte dig på knæ foran sengen

"Er det nu også noget du har gjort før?" spurgte han og så lidt mistroisk på miksturen.

"jeg har styr på mine plander" sagde Vondra og tog hendes jakke af han. hun begynde at vaske hans sår

Ekoes så skeptisk til. Selvom elverne var kendt for at kunne noget med naturen så.. "hvor gammel er du?"

"199" sagde Vondra og putter noget plane ting på hans sår

"Det er jo en meget passende alder" sagde Ekoes og virkede beroliget.

"hvor gammel er du?" sagde Vondra, hun tager noget nyt forbedring om hans sår

"500, nærmer mig de 600 år" sagde Ekoes og så på hende arbejde.

Vondra har gjort et godt stykke arbjet, med bandaset. "så man må ikke hører det bersiste årstal hva?" spugte hun, med at smil på læpen

"Er det vigtigt?" spurgte han og smilede svagt.

"nej... men det er da dejligt at vide" sagde Vondra stille. Der kom nogle ind af hovdedøren. "hallo!? er der nogle hjemme?" sagde en stemme på elver sprog

Ekoes så alvorligt på Vondra. Brød sig ikke om den fremmede elverstemme.

Vondra så overrasket ud, hun rejste sig op, lænder sig hen til hans ører og hvisker "bliv her og være super stille" hun gik hen til døren "hej sagde hun på elver sprog og gik hen til døren og åbenet den, gik ud af den og lukket den bag sig. Den person der var kommet, var en af Vondras borlig kammerat. Der gik noget tid inde Vondra kom tilbage igen.

Ekoes lå stille og sagde ikke et ord. Ventede og forsøgte at høre lidt af hvad der skete. Han vendte blikket mod hende da hun kom tilbage.

Vondra gik hen til ham, hivsket ham ind i øret igen, "vi skal være ret stille nu, en af dem jeg bor sammen med er kommet hjem"

Ekoes nikkede bare for at indikere han havde forstået det.