Bare rolig Lana..

Han smilede svagt og rørte hendes næse "det ser sjovt ud.. at du ikke kan se"

"det tro jeg på" sagde Lana "det er også meget mærkligt at der lige pluse blever røt ved min næse"

Jayden smilede "det var godt, ellers havde det ikke været sjovt"

Lana rakket en hånd frem for sig, og prøve at finde Jayden

Hun fik rørt hans ansigt.

Lana holder sin hånd på hans kind. "ser du helt tydligt nu? eller er det lidt mørke?"

"Helt tydeligt" svarede Jayden.

"det er mærkligt ikke at kunne se noget" sagde Lana "det er ligesom at tale med sig selv"

"Forhåbentlig ikke" sagde Jayden "hvis du høre stemmer når du taler med dig selv er det et dårligt tegn"

"hehe" sagde Lana og fjerden sin hånd fra hans kind

Jayden så lidt på hende.. satte sig så op.

"er der enlig dag og nat her nede?' spurgte Lana

Jayden så på uret "det er dag" svarede han.

//har Lana sit almindelig tøj på?//
"hvornår ved i hvor i skal sove?" sagde Lana

"Vi har ure? Og folk har nede har jo også en døgnrytme" sagde han

"det er bare mærskligt at tænke på det, det ville være ligesom vise solen arldrig gik ned" sagde Lana

"Det er rigtigt.. det er også derfor jeg bor mest ovenpå" sagde han

"det er også dejligt at se ting ænder sig" sagde Lana "det ser man nok ikke så meget af her nede.... har du enligt et vindur?"

"Ja, jeg har en del" sagde han "som i et normalt hus"

"virkligt!" sagde Lana og trode ikke rigtigt på ham "nu lyver du vel ikke for mig? for jeg kan jo ikke se om du lyver"

"Nej, jeg kan godt se her nede... så jeg har vinduer"

"så du kan også se hvad jeg gør du?" sagde Lana og hev lidt ned i den skjorte på har låndt af Jayden, så man kan se noget af hendes bryster. Lana smiler frækt ud i luften, for hun ved ikke helt hvor han er henne lige nu... hun ved bare at han stadigvæk sidder i sofen.. et sted

Jayden rødmede svagt "hvad laver du.." mumlede han..

"skal bare lige teste, om du kan se det" sagde Lana og knabet skjorten op. "hvorfor mumler du?"

".. Lana, luk skjorten" sagde han