Galla og lys /hardrain/

Tid
19.30
Sted
Operaen som er tæt på lystbådshavnen
Omgivelser
Masser af mennesker som er klædt fint på til aftens opera, små boder stå tæt op og ned af hinanden tæt ved operaen..
Vejer
En smuk skyfri aften hvor månen lyser
(Privat)

Det var fredag aften og livet var ved og forsvinde, de fleste mennesker var ved og gå hjem og de små boder gjord atter det de nu kunne for få så flere penge ind før de ville lukke ned for aften. En person gik langsomt ned imod operaen, hun gik elegant selv om hun var alene og nu ville nok være et let offer for andre som nu ville en kvinde ondt i natten.
Kvinden var klædt i en lang sort kjole, hendes hår hang ned af ryggen og det var mørke som natten selv. Hun havde en bleg hud som lyst op i natten og øjne havde en meget mørke farve, om hendes hals sad et smykke af metal men det minde om sølv selv om det ikke var sølv.

Kvinden kom stille ud af de mange skygger fra en de mange gyder og hun gik med en rolig fart mens hun nærmet sig operaen, hun var en ud af de mange gæster som skulle ind og se aftens forestilling men hun gjord det sjovt nok alene selv om alle andre sikker ville have en partner med sig når de skulle ind og se opera, hun var dog en smule lige glad med sådan ting for det var normalt ikke hende som gik op i om hun var sammen med nogle eller alene selv om sociale ting næsten kravet en partner. Hun sukket kort mens hun kun havde få meter tilbage før hun ville træde indenfor i lyst på den røde løber som nu lå udenfor hoveddøeren og der ville sikkert være et utal af øjne som ville kigge på hende her til aften, hun var ikke den der brød sig om blikke men man skulle vel leve med det en gang i mellem..

De der forbandede rygeregler i landet var da ikke til at leve med og derfor stod Hadrian foran indgangen og tog sig god tid til at ryge færdige. Ham var klædt i jakkesæt som sædvanligt og i aften havde han blå skjorte på indenunder, og håret sad selvfølgelig som det skulle. Hadrian stod afslappet med den ene hånd i lommen og så folk passere forbi og ind i operahuset. Han stod netop der hvor han kunne høre stemmerne fra de mange folk i operahuset lige så tydeligt som gadehandlernes ivrige forsøg på at sælge deres varer.
Som han plejede var der flere vagter indenfor kort afstand som kunne komme til hjælp men det var ikke nogle der skulle med indenfor. Hadrian var efterhånden træt af at skulle frygte for sit liv konstant.

Hadrian havde blot mødt op her i aften for at prøve at få en smule underholdning og mest af alt for at få et afbræk fra de sidste mange dages stress. Selv Hadrians personlige sikkerhedschef havde spurgt om han ikke var ved at blive paranoid til sidst. Nu hvor Hadrian stod og ikke havde travlt for en gangs skyld så kunne han ikke lade være med at tænke på hvordan hans liv ville havde været nu hvis han havde arbejdet mindre, hvis han havde levet livet som mange af de tilsynladende lykkelige par der gik ind i operaen, dem der var lykkeligt uvidende om den magiske verden.
Hadrian så på den smukke kvinde med det sorte hår og forventede egentligt at hun ville stoppe op og vente på hendes mand som sikkert var stoppet ved en af boderne. Hadrian smed den sidste stump af cigaretten væk.

Mina havde stoppede sig fordi hun lige kort ville gøre et par ting klar for hende selv, hun var den person som ikke kendt særligt meget til fordi hun tit tog en maske på for hendes job passetikke helt ind i de fine forhold.
Hendes ansigt var formet som halvt smile og hun forsat roligt hendes gang mens hun lyttet til hendes sko som klikket mod jorden, hun var ikke særlig stille som hun normalt ville være men hun havde ikke en grund til og gå stille frem her i aften. Lystet og de mange stemmer mødt hende efterhånden og hendes øjne sagde at det ikke var verdensbedst ide som vampyr men hun tog sig dog ikke af det, Mina kom til foden af den trappe som gik op til operaen og hun kiggede stille op på de mange vinduer samt de folk der nu stod udenfor. De mange stemmer snakket dæmpet men ikke nok til at hun ikke kunne hører hvad de snakke om, hendes smile tog lidt mere form end før og hun begyndte stille og gå op af trappen mens hun lyttet til de mange stemmer..

Hadrian kastede et sidste blik på kvinden som var begyndt at gå op af trappen men det var ikke fordi han havde lyst til at stå og glo så Hadrian besluttede sig for at gå indenfor da han jo havde røget færdige. Hadrian havde ikke vagter omkring sig men mærkede alligevel den beroligende følelse af sikkerhed som pistolen under jakken gav ham.
Hadrian gik indenfor og så sig omkring, han stoppede op et kort øjeblik men gik til side så folk kunne passere. Det skulle nok blive en spændende aften. I mellemtiden ignorerede Hadrian den tekstbesked som han modtog på mobilen. Det kunne umuligt være vigtigt så han lod den bare blive i lommen.
Det var egentligt længe siden Hadrian havde været til opera og han var spænd på om der var markante forskelle eller om det var meget som i europa. Hadrian var ikke så bevidst om hvor dygtige de var i USA i modsætning til det Hadrian havde oplevet engang. Men Hadrian kunne altid bare smutte ud igen hvis det ikke var noget han gad.