endnu en dag - Logan

"Det er aldrig tilfredsstillende at adlyde ordre" sagde han med et snert af kølighed i stemmen.

Han så lidt irriteret på ham, "fint ... så gør, hvad du finder bedst, så må vi jo se hvordan det går"

"Jeg adlyder" sagde han bare.

Han sukkede svagt, "og hvad hvis jeg ikke giver nogen ordre?"

Logan så undersøgende på ham "så ville du være en underlig herre"

Han nikkede og gik over og satte sig i en lænestol, "og hvad ville du så gøre?".

"Være fri" konstaterede han.

Han sukkede, "jeg mener i denne her sag"

"Det du vil have mig til" sagde han.

Han kiggede indgående på ham, "hold nu op og fortæl mig, hvordan du vil gave det ordnet" sagde han irriteret.

Logan løftede blikket og så ham roligt ind i øjnene "Herre, det er dig der har indgået en aftale med pigebarnet, og jeg har tænkt mig at udføre din aftale som det ville behage dig bedst."

Han sukkede, "gider du godt holde op med at opføre dig sådan?" spurgte han stadig irriteret, "du ved udemærket godt, hvad jeg mener, så svar på mit spørgsmål".

Logan rynkede brynene "jeg bryder mig ikke om situationen overhoved, og det jeg ønsker mindst er også at skulle engagere mig mentalt i den. Derfor ville jeg foretrække du valgte den løsning du fandt mest passende og så kan jeg få det overstået."

Han nikkede svagt, "og for at vælge det, har jeg brug for din holdning" sagde han, "for mig kan det sådan set være ligemeget, hvordan det bliver løst".

"Det samme her" sagde han "men selvfølgelig, hvis du går imod mit eneste håb om værdighed og vil tvinge mig til selv at finde på hvordan jeg skal behage menneskepigen.. og hvis det er din ordre min herre, så vil jeg selvfølgelig gøre det."

Han sukkede tungt, "godt så ... slå hende ihjel" sagde han irriteret.

Logan blinkede overrasket "vent.. er det en ordre?"

Han trak på skuldrene, "tag det som du vil"

"... så gør jeg det ikke" han rynkede brynene.

"og hvad vil du så gøre? vente på det lykkedes hende at overraske dig med en stage?" spurgte han sarkastisk.

"Hellere" sagde han bare og lagde sig i sofaen.

Han så irriteret på ham, "godt, så er det vist op til mig at få hende væk ..."

"Hun har ikke tænkt sig at gøre noget, selv hvis hun havde er hendes kræfter begrænsede.." sagde han og så skeptisk op på ham "du frygter hende? Tror du ikke jeg kan klare mig?"

Han sukkede, "jeg tror hun har tænkt sig at gøre noget, og selvom hendes kræfter er begrænsede ved vi ikke hvad hun rent faktisk er i stand til, troldmænd kan være farlige" sagde han og trak på skuldrene, "jeg tror godt du kan klare dig ..." han tøvede lidt, "men hvis jeg tager fejl og du ikke kan, vil det være dumt at løbe den risiko".

"Så er det vel ikke værre" snerrede han "du kan jo bare bide menneskepigen og give hende halsbåndet på når jeg er støv på jorden."