wow

Gæst

Tid: Omkring 15 tiden
Vejr: Skønt og varmt
Sted: Havnen
Omgivelser: Ingen mennesker eller væsner
_____________________________________________________________________________
Det var helt utroligt at der var nogen der turde lade deres alt for dyre både, stå helt for sig selv blandt så mange andre både. Det var vel bare fordi de rige havde nok penge, til at de ville kunne købe en ny hvis den blev taget eller ødelagt. Alle mennesker og væsner havde forsvundet fra havnen, og det var ellers så dejligt stille et sted. Det var nok mest om aftenen at det først gik igang, når de rige folk ville drikke og feste på deres både.
Hvis man lyttede godt efter, kunne man høre små skridt gående ned af vejen mod havnen. Det var en dreng ved navn David, men han blev kaldt Junior. Han var en af dem som lod sine fødder føre vejen, da han ikke kendte byen så kunne han lige så godt bare gå.
Hans kæbe faldt næsten ligefrem ned, da han fik øje på alle de både.
Nok var hans familie rig og berømte, men det var ikke noget han lag mærke til. Selv om han havde boet på et stort og flot hus, hele sin barndom. Så var han alligevel ikke et af de børn som havde blevet forkælet, det var han bestemt også glad for når han så hvor dumme nogle folk kunne blive.
Han gik stille ud på broen, mens han kiggede sig fra side til side.

Gæst

en ung pig med brunt hår, kom stille og rolig gåend hen af stien ved havnen, hun tænkte på så mange ting omkring drenge, omkring sin karriere, og alt såadn noget, hun sukkede, hun ville gerne tænke på noget andet som faktisk gik godt, men der var kun det at hends kusine havde hun mødt igen og det var skønt, men ellers var der ikke rigtig noget. hun følte sig alene og forladt nogle gange...

Gæst

Junior kiggede bare fra båd til båd, mens sin kæbe hængende nede som om den var ved at falde af. Han kunne ikke lade være med at kigge på alle de forskellige både, og var lidt forelsket i dem hver og en. Han ønskede at han en dag, ville kunne købe sig sådan en båd. Han viste bare at det ville blive svært, men hvis han virkelig ønskede det også ville han klare det. Han satte sig ned ved enden af broen, mens han bare så udover vandet og tog en dyb indåndinger.

Gæst

At føle vandet mod sin hud, var noget Camira ikke havde prøvet i lang tid. Efter alt hvad hun havde oplevet, havde hun holdt sig langt væk fra vand. Men hun var glad for, at hun valgte at hoppe i. Det var lang tid siden Camira havde følt sig så fri, på land kunne man overhovedet ikke bevæge sig på den måde, hun havde også savnet at bevæge sin hale. Det føltes som om hun havde været nede i vandet længe. *Jeg må hellere svømme op og se, hvor jeg er,* tænkte hun. Før hun vidste af det, mærkede hun luften mod sine kinder, og hun hørte mågerne. Tænkt at hun havde svømmet helt til lystbådehavnen. Her havde hun ikke været i lang tid, og hun kiggede rundt på bådene i et stykke tid.

Gæst

Tori kom fryvene i sin due skikkelse, og landede på den flotteste båd hun nogensinde har set, kiggede sig lidt omkring og opdagede hvor hun var landede hen.
nogle gang nå hun flyver, er hun helt væk i sine tanker.. i sin egen lille verden.
Hun fløj ned fra bådet og landede på kanten hvorefter hun forvandlede sig til menneske igen. Hun sat sig lig der hvor hun stod, hvorefter hun tog sine sko af og lod sine føder dingle hen over vandet.
Mens hun kiggede i vandet, blev hendes blik tågede og igen var hun forsvundet i sine tanker..
Her kunne hun nemlig tænke klart uden at nogen forstyrret, ikke ligesom i skoven hvor det der irriterende kaniner der hele tiden hoppede frem og tilbage og lavede larm.. nej.. her på lystbådehavnen, er der altid fredligt og meget stille på denne tid.

Gæst

Camira kiggede op og så en due komme flyvende hen imod broen. Hun undrede sig over hvad en due lavede der, her plagede kun at være måger, så vidt hun vidste. Hun dykkede ned for at svømme tættere på, og da hun kom op til vandoverfladen igen, var der ikke nogen due mere. Men der sad en smuk lyshåret pige i sine egne tanker og kiggede ud over vandet. Camira skyndte sig ned under vandet igen, heldigvis virkede det ikke som om hun så hende. Hun svømmede lidt tættere på. *Hun kan umuligt være et helt almindelig menneske.* Men hun virkede så magisk, at Camira bare måtte op og se hende igen. Tredje gang kom hun op over vandoverfladen, kiggede pigen på hende. *Oh nej... no turning back now* tænkte hun.

Gæst

Tori nærmest vågnede ud af sine tanker, hvor underligt det så end lyder. Hun kiggede lidt hen over vandet og synes i et øjeblik at se en pige, men det der fangede hendes opmærksomhed var, pigens hale. En havfrue, hvad laver en havfrue dog her, ved alle dise både *uhm.. Jeg troet at havfruer var bange for både, der deres haler kan side fast i motoren eller hvad det var nu man kaldte det..*
Tori kiggede på pigen igen, og ved ikke om hun skal sige *hej, jeg ved ikke hvor længe du har stået der eller svømmet der, men det du så, altså der du så en due forvandle sig til mig, det er der en helt naturligt forklaring på* nej, det lyder for tåbeligt.
"*gisp* jamen Hej"
Noget sag hun da.

Gæst

Hvad skulle hun mon gøre nu? Det ville være lettere hvis hun ikke syntes, at hun kendte hende, men hun så underligt bekendt ud. Som havde de mødt hinanden før, "undskyld hvis jeg har forstyrret dig i dine tanker, det var ikke meningen, at jeg ville forstrække dig," sagde Camira ydmygt.

Gæst

Tori blev glad af at se hende, mere glad for at hun ikke bare svømmede sin vej.. det er anden gang tori møder en havfrue.. først var det over ved Fenryl's ø, ellers har hun ikke set en havfrue lig siden.
" det gøre ikke noget.. det er dejligt at møde dig.. høre.. du ser meget bekendt ud.. har jeg ikke set dig før?"

Gæst

"Du virker også meget bekendt... måske har vi mødtes før," sagde hun. Havet var mørke-blå-grønt og man kunne kun se Camiras hoved og skuldre. Halen beholdte hun under vand, for hun var ikke særlig stolt over den. Der hvor hun kommer fra, skal man ikke være stolt over at være anderledes.

Gæst

"Hmm.. " Tori kiggede på hende igen. " nårrh... Menh.. Jeg hedder tori.. Eller, jeg hedder faktisk Victoria, men jeg bliver kaldt,Tori" sagde hun og smilede, og rakte derefter hånden frem til hilsen.

Gæst

"jeg øhm..." Camira skulle lige til at fortælle sit navn, men så huskede hun på det løfte hun havde givet; at aldrig afsløre sit ægte jeg. "jeg er ked af det, men... jeg er nødt til at tage afsted nu," sagde hun kort. Hun kunne mærke hvordan lænkerne omkring hendes håndled og hendes hale kom til syne og gjorde hende meget ubehagelig tilpas og bleg i hovedet. Hun prøvede at svømme væk, men vandet føltes umuligt at bevæge sig i.

Gæst

" jamen..øhm.." Tori måtte finde på noget, for at holde pigen hen. Tori havde ikke være ude af sit hus, siden det skete.. men nu der hun endelig er ude, har hun bare længtes efter nogen at snakke med, så hun prøvede hurtigt at finde på noget der kan får pigen til at blive lidt endnu " hey vent!! ømh.. jeg.. jeg tænkt på, om du ikke har lyst til at holde en pause fra hvad det end er du er i gang med, du ser nemlig ud til at kunne bruge en pause" sagde tori efter at have set hvor bleg Pigen så ud " jeg kender et godt sted" sagde tori.

Gæst

Camiras krop var så tung som sten, "men jeg... j-jeg kan ikke," hun prøvede at ryste tanken fra sig. Hun prøvede at holde hovedet koldt, "jeg må ikke tale med fremmede. Det er ikke fordi jeg ikke vil, men jeg kan ikke. Jeg må ikke tale med mennesker." Hun kunne stadig mærke kæderne på hendes krop. Hun kunne ikke skjule sin ustabilitet, "undskyld Tori."

Gæst

Det fangede tori's opmærksomhed "Hva..? Må du ikke tale med mennesker?" Hvis hun ikke må tale med mennesker.. Det må vel betyde at hun ikke selv er et menneske.. Så hvad er hun?
"Bare så du ved det.. Du kan godt tale med mig.. Jeg er ikke helt som de andre mennesker, man kan vel sig at jeg er lidt *special*"

Gæst

Med et var hendes krop tvunget ned under vandoverfladen og hun følte det som havde hun ikke mere luft. Hun baskede med halen, og prøvede at vride sig løs af den tunge følelse af lænker omkring hende. Lidt efter kommer hun til syne igen, men endnu mere bleg end før, "hjælp!" råber hun og rækker sin hånd frem til Tori.