Water ain't my element - William

Silas skævede til hans hånd da han kærtegnede hans kind, han følte sig barnlig, fuldstændig slået ud.. Det var længe siden han havde været så usikker, han var ellers uigennemtrængelig når det kom til andre, han kunne håndtere de mest umulige personer, men åbenbart ikke en der lagde an på ham.
Slappe af..? Det kunne han da sagtens sige, han havde nok ikke været i samme situation... eller det havde han måske.. men det måtte være længe siden.. eller.. Silas rodede en smule i sine tanker, men der var stadig noget tilfælles ved dem alle, han var ikke tryg ved at overgive sig til William. Eller til tanken om at være til sit eget køn. Han fik et halvforfjamsket udtryk i ansigtet da han sagde at han nok skulle være sød.. det havde han selv sagt, for flere år siden til en pige, det var han ikke ligefrem glad for, det gjorde ham en smule... nej det gik altså ikke! "William vent, vent, vent!" bad han mens William knappede hans skjorte op, så den faldt til siderne ned på sofaen og afslørede den sandfarvede t-shirt indenunder. Han greb om hans ansigt da han kyssede ham under øret, det kildede "William jeg ber dig jeg kan ikke"hviskede han og prøvede at lyde alvorlig. Han holdt ikke stramt om hans ansigt, faktisk løsnede han hurtigt grebet efter at have indset hvad det var han lavede, og så ham i øjnene. Han prøvede at finde på noget, han måtte jo.. distrahere ham på en eller anden måde. Han kørte hænderne ned af hans ansigt, forsigtigt ned over hans kindben, tænkte som en gal.... Han kørte hænderne henover Williams halsudskæring, og greb fat i den og rullede så hen over ham så han endte under ham. Han var svimmel et par sekunder, og så derefter ned på.. dæmonen under sig "er du ikke... er du ikke træt?" spurgte han så... han kunne noget hypnose, men han var ikke sikker på det ville hjælpe ham.

William sukked bare lidt ind mod Silas hals, og lyttede ikke rigtig efter ham, eller det gjorde han jo faktisk.. men ikke hvad han sagde, mere hvad han tænkte, det var interessant. Han vidste ikke at han var til sit eget køn? Var det ikke åbenlyst, når han sad der og blev nervøs fordi William rørte ved ham? Hmm.. Måske forstod han det bare ikke.. måske skulle han havde lidt hjælp. Der var andre, der ikke havde.. været sammen med en fyr før? Men det havde William jo også gjordt noget ved.. hey han havde selv været hetro.. men på et tidspunkt måtte man jo give efter.
Han sukkede stille og rystede på hovedet af Silas. "Det var ikke på den måde jeg mente, jeg ville være sød.." sagde han bare stille, han havde jo ikke tænkt sig at have sex med ham.. men det kunne Silas jo heller ikke vide, at William bare drillede? For der var intet i verden William elskede mere end det.. og hvis Silas nu gav efter, ja hvad så? Så havde de måske haft sex.. men så alligevel.. nej.. for så skulle han.. med en jomfru? Aj det kunne han altså ikke få sig selv til.. kunne han? Nej.. William drop det nu.
Han sukkede stille da Silas igen sagde han ikke kunne, ja han havde sgu da nok hørt det første gang. "Mhmm.. jeg ved det, jeg ved det.. slap nu af.. " mumlede han stille og trak sig ansigt tilbage og så på ham med et blidt blik, og et venligt skævt smil om læberne.
William måtte kæmpe for ikke at måbe da Silas begyndte at røre.. røre ved ham! hvor kom det lige fra.. han kunne ikke lade være med at grine. "Silas.. slap nu af.. forhelved da.. " mumlede han og trak sig lidt længerer tilbage, og kiggede på ham med et dovent blik.
Han kiggede forvirret på ham da han blev skubbet ned, og Silas oven på sig.. hah.. aj det var simpelhen for sødt. Prøvede han at styre noget, han overhovedet ikke havde kontrol over? "Silas.. " mumlede han stille, og lagde armene bag hovedet og smilede bare sådan lidt.. drillende til ham, fordi han egentlig syntes det havde taget en lidt.. sjov drejning.
"Du er ret sød.. ved du godt det?" svarede han bare til Silas spørgsmål om at han var træt.. selvfølgelige var han ikke det.. Han smilede frækt til ham, han kunne jo ikke lade være.
"Det ved jeg ikke.. jeg tror ikke det dur på mig.. jeg er ikke helt normal oppe i hovedet du ved.. men du må godt prøve hvis du har lyst?" sagde han og smilede, han havde ikke noget imod at være forsøgs kanin, men han vidste jo ikke hvor vidt hans hypnose ville gå ind i Williams ødelagte hjerne, men han skulle være velkommen til at prøve.. det kunne blive sjovt.

Være sød.. Silas var i tvivl om han kunne tage imod det, og om William var i stand til at være sød eller om det bare var... Han rystede let på hovedet.Silas blev siddene på Williams mave, det virkede ikke som om han gjorde noget synderligt ved det, det gjorde faktisk Silas lidt lettet, for så havde han faktisk en chance for at få ham til at skifte mening.
Han rystede på hovedet, og kørte en hånd gennem sit hår, sød? Ham? Nej.. Eller måske, engang imellem. Han var vel sød mod dem han ville? Ligesom William, og alle andre..
"Har du overvejet at det måske er svært for mig at slappe af når du lige har tappet mig for blod" sagde han klagende og prikkede ham i panden. Han kunne igen mærke varmen fra William igennem hans trøje, det var faktisk ikke dårligt han var kuldskær, så varme havde altid vundet indpas hos ham, om det var i sjælen eller i kroppen... han kunne bare godt lide varme.
Han blev tavs da William svarede på hans tanker, og lagde hovedet på skrå og kiggede undersøgende på ham som om han ville få øje på ydre tegn på hvordan... hvordan? "Hvorfor er du ikke normal i hovedet?" spurgte han så mere stille, var det derfor han mente han ikke var normal i hovedet? Altså på grund af tankelæsningen?
Pludselig slog det ham, han kunne jo læse alt... alt hvad Silas tænkte. Han blev halvbleg og stirrede nu på ham med lidt andre øjne, han skulle ikke læse hans tanker! Det var krænkende! Det var jo hans hoved, det var hans..

William sukkede stille og trak vejret dybt, og smilede så drillende til ham.. det var ikke på den måde han mente han var sød.. sådan mere.. nuttet agtig, ikke fordi han var venlig overfor andre, men bare fordi.. han så sød ud vel? "Hm?" mumlede han stille og tænkte lidt over det.. burde det ikke være nemmere at slappe af så? Han burde være sådan lidt.. han burde sgu da være afslappet! det gav jo ingen mening, Silas var åndsvag.. eller.. nå ja det kunne han jo ikke vide, at det var det.. der skete, men han burde da kunne mærke det.. men nu var det måske helle ikke lige fordi William gjorde det nemt at slappe af. "Jeg kan godt hjælpe dig.. med at slappe af?" Sagde han drillende og løftede hænderne og pillede lidt ved Silas krave og hev ned i hans trøje så Silas fulgte med ned over ham, tæt på hans ansigt. "Mhm?" hviskede han stille, som spurgte han om lov til at "hjælpe" ham. Han smilede og slap hans krave igen, så han ikke følte sig fanget. Han lukkede øjnene i da Silas stilte sit spørgsmål og trak vejret dybt ind. "Det ved jeg ikke.. jeg har bare.. haft nogen interessante bekendtskaber, der.. har vendt min verden på hovedet.. og jeg tror bare ikke mit.. sind, kunne følge med? Hmm.. jeg ved det ikke.. " mumlede han, han vidste ikke hvis skyld det var.. men det havde slået klik for ham den gang han var bleven forvandlet.. så var det bare.. gået ned af bakke. Nu havde han jo rimlig styr på det, altså i det mindste var han klar over at der var noget galt, og hvad det var, selv om han ikke altid kunne styre det helt så godt.
Han åbnede øjnene igen og smilede forsigtigt, han havde egentlig ikke særlig meget lyst til at fortælle om det.. så Silas skulle nok se at få fundet et andet emne at distraherer William med.. for åh jov, han vidste godt var han var ude på.. det var kært, og han skulle nok lege lidt med.. hvis han altså kunne uden at drille.
"Undskyld.. " mumlede han stille og smilede skævt. "Jeg kan ikke gøre for det.." sagde han og kiggede kort væk. Men han var ingen kujon, så han rettede hurtigt blikket mod Silas igen og tog fat om hans ansigt med begge hænder og rettede det mod ham så han kunne se ham ind i øjnene. "Jeg har jo sagt jeg nok skal være sød.. kom nu her.. du" sagde han stille og trak Silas ned mod sig.

Silas lod sig trække tættere på... William åbnede åbenbart op jo tættere på man var på ham? Det var jo....genialt! Eller i nogle tilfælde udnyttelse.. Han grinede lidt da han sagde han kunne hjælpe ham med at slappe af, han tvivlede... Han var perfektionist, og overbevist om at han aldrig rigtig slappede af. Han kunne mærke hans ånde på sit ansigt, og lukkede øjnene på klem og betragtede ham lidt "Så du mener at du har mødt nogen der har ændret din tilværelse? Men gør alle dem man møder ikke det?" mumlede han spørgende.. det var nok ikke det han ville have spudt om hvis det havde været en session, men han overvejede om det ikke ville være nemmere at diskutere/snakke sig frem til det William tænkte. Han kunne jo ikke læse tanker. Han kunne svagt lugte alkoholen i Williams tøj, men da han havde set ham nede i gaden havde han jo også været småfuld.
"Har de svigtet dig? Dine.. interessante bekendtskaber" hviskede han så, atmosfæren fik ham tilat føle at det var brug for at han hviskede, hvis han råbte eller talte højt ville pudset på væggene falde af. Der var bare noget finere ved at hviske. Han trak på skuldrende da William undskyldte "Hvad der er sket er sket.." mumlede han bare, og smilede let.
Det kunne der vel ikke gøres noget ved, Silas var ikke typen der bar nag. Han skævede til hans hænder der lagde sig om hans ansigt, og så på ham med det lidt jagede udtryk igen, for fanden altså.. nu troede han ellers lige at han kunne holde fast i snakken, han troede at han havde distraheret ham. "Så du er ikke bange for at jeg bruger hypnose på dig?" hviskede han drillende, og betragtede Williams ansigt der var så... tæt på. Han sank stille..være sød... jaja.

William hævede øjnebrynet, "Nu skal du ikke få nogen gode ideer" sagde han bare halv alvorligt men smilede så bare, han var ikke lige frem den alvorlige type.. eller jov.. men han var jo også lidt et drillesygt barn, for det meste i hvert fald. Men selvfølgelige kunne han godt tage sig sammen, altså når han gad. Og når han ikke gad.. ja så.. hm.. lige meget.
"Hmm? må jeg prøve?" hviskede han stille, og så på ham med nysgerrig øjne, uden skumle bagtanker, eller det havde han nok altid, men lige nu var han bare nysgerrig, han ville gerne prøve at få Silas til at slappe af, han kunne nogen kneb.. alene hans stemme der fortalte ham at han var afslappet, ville nok få Silas til at slappe af.. hvis bare han manipulerede lidt med hans hoved. Hmm.
"Prøver du på at analyserer mig Silas?" svarede han ham bare, han havde ikke tænkt sig at svare, lige meget hvor uskyldigt Silas fik spørgsmålene til at lyde.
"Så Silas.. ssh.. jeg er en ven ikke en patient" sagde han stille og smilede forsigtigt.
Han kiggede ham kort i øjnene og lukkede så sine egne og tog en dyb indånding.
"Nej.. jeg er ikke bange.. " Hviskede han stille og slap hans ansigt. "Prøv.." sagde han bare og åbnede øjnene igen, han havde ikke det mindste imod det, men han havde ikke tænkt sig at side og fortælle Silas sin livs historie.

Silas sendte ham et spørgende blik som om han ikke anede hvad William hentydede til, og smilede så lidt til ham. Han så på det nysgerrige blik og blegnede lidt... prøve? Prøve at få ham til at slappe af? Det kunne han da ikke... det var der ingen han kunne, han var på fra han stod op til han gik i seng, og når han sov... så sov han vel? Måske slappede han bare af når han sov. "Prøve..?" sagde han lidt usikkert, og skævede til ham med et tvivlende blik "Det tror jeg altså ikke du kan" sagde han så, og trak lidt på smilebåndet "jeg slapper kun af når jeg sover, men gør alle ikke det?" sagde han så, og forsøgte at dreje samtalen lidt væk fra det... var han bange for at William kunne? selvfølgelig ikke, det var der ikke nogen der kunne, men...
Han rystede det af sig, og vågnede da William spurgte om han analyserede ham. Han skar en mærkelig grimasse "æh... nej?" mumlede han så, og løftede hånden og strøg noget hår væk fra sine øjne.. det gjorde han ikke... ikke så meget i hvertfald... kun lidt.
Ven.. Silas lagde hovedet på skrå, og tænkte lidt over det.. en ven, ikke en patient.. havde han overhovedet sådan nogen? Ja Audrey, men han så jo ikke Audrey så tit.. men han havde da en! Nu havde han så to.Han hævede sine øjenbryn med stor overraskelse da William gav ham lov til at give hypnosen et forsøg.. "Jeg... jeg bruger det som regel kun til at hjælpe, jeg tror... jeg tror ikke.. jeg ved ikke hvad jeg skal søge efter eller spørge om" mumlede han så og betragtede Williams ansigt.

William lukkede kort øjnene og lagde igen armene underhovedet for at hvile hovedet på dem og ikke bare ligge flad ned, han fik også lidt mere kontrol.. på den måde.. men Silas kunne jo ikke vide at William ikke brød sig om at være nederst.. han skulle gerne selv have magten. "Mmhmm.." sagde han roligt, han kunne få Silas til at slappe af på få sekunder, det var kun en plantet tanke der skulle til.. beroligene. "Måske skulle du prøve at meditere så.. eller noget i den stil" sagde han bare, selv om han ikke helt vidste om han selv troede på den slags, eller om det bare var noget åndsvagt nogen havde bildt folk ind. "Men det kan jeg godt.." grinede han så, og så skubbede han Silas ned fra sig, og væltede rundt igen så William lagde øverst oven på ham. Men alligevel støttede han lidt med albuerne, da han ikke ville sænke hele sine vægt over Silas, det der med jern skelet og sådan noget.. det var jo ret tungt, Selv om det godt nok kun var på brystet han havde det, men det var jo også lige der han pressede allermest ned. "Øh jov du gør så.." grinede han bare og rystede på hovedet af Silas. "Okay.." sagde han stille og løftede en hånd og lagde sine fingre mod Silas kind, og kiggede ham ind i øjnene. "Dine øjne... luk dem.." Hviskede han stille i et blødt tonefald, i den der beordrende tone som hans hjerne ikke kunne afslå.. han ville ikke kunne andet end at adlyde.. da det for ham, ville føles som var det et inderligt ønske han havde, som om at han ikke kunne.. hvis han ikke lukkede øjnene, det ville ikke føles som en ordre. Selv om han måske ville ligge mærke til Williams stemme, ville han havde svært ved at fokusere på hvad der blev sagt.. lysten til at lukke øjnene ville være for stor.
Da han lukkede øjnene kyssede William ham blidt på hage. "Trak vejret dybt.. og pust ud.. og bliv ved" Forsatte han. Og så rakte han ind.. dybt ind i Silas sind og sendte små stød ud i hele hans krop, ordre om hans ben, hans fødder, hans arme.. hans ansigt.. alt.. om at slappe af, og hans krop ville føles meget tung pludselig.. som om han ville falde.. eller svæve. "Silas.. kan du mærke det? Lige nu.. slapper du helt af.. dit hjerte er helt roligt, din puls.. og du trækker vejret dybt.." hviskede han stille for ikke at ville bryde den trance agtig tilstand Silas var i, og så alligevel ikke.. for han var lige så meget til stede som William, han var bare afslappet, og kunne ikke gøre en skid ved det før William gav slip.

Silas lyttede til Williams åndedræt, han kunne sådan set også mærke det han lå jo lige nedenunder ham. Han smilede lidt, og rystede på hovedet.. meditation? Nej det... han ville nok ikke være i stand til at komme i kontakt med universet ved at sidde i mærkelige stillinger og sige OHM.. om og om igen. Det ville i hvertfald ikke hjælpe ham med at slappe af..ønskede han overhovedet at slappe af, var det ikke meget bedre at.. Han tumlede om på ryggen da William skubbede til ham og sålidt overrasket på ham, og så ham i øjnene da han søgte hans blik "William jeg tror ikke.." begyndte han mumlende men blev afbrudt da han lagde sine fingre mod hans kind, og han bad ham lukke øjnene. Han vidste ikke hvorfor, men Williams stemme overdøvede tankerne, og han lukkede sine øjne. Det var ikke fordi han beordrede ham eller noget, det var et katteblidt tonefald, som listende poter.. Han ville gerne lukke sine øjne.. det var underligt, det ville han ikke før William havde nævnt det..Han fornemmede kysset på hagen og ville have sagt noget, men han trak vejret dybt så der blev ikke rigtig plads til at snakke....
Han knyttede sine hænder, et sidste forsøg på at holde fast i sin selvkontrol, men selv den slap da William sendte små stød.. behagelige stød gennem kroppen.. Det var som om musklerne slappedes.. meget meget mærkeligt. Kroppen var tung, sindet var dovent.. Han havde ikke brug for at tænke.. "Mmm..ja jeg kan godt.. mærke det.." hviskede han lidt overrasket over at det var så enkelt. Det var faktisk meget rart at slappe af.. han kunne godt huske hvordan det var, han havde jo slappet af før.. da han var mindre, det var bare længe siden. Han kunne fornemme Williams tilstedeværelse, han kunne fornemme hans ånde et sted foran ham lidt væk han kunne kun mærke de små vindpust, men han vidste at han var der.

"Mmhmm.." mumlede William stille og holdte bare Silas fanget.. som i et bur. Det var så let, og der var ingen ting han kunne gøre ved det.. jov måske ville stød hjælpe, det ville få hans muskler til at spænde, men lige så snart stødet var væk ville han igen slappe af.. selv om det nok ikke ville være en så rar ting at give Silas stød? Hvorfor tænkte han overhovedet også på sådan noget? "Jeg tror det ville være godt for dig at meditere.. til sjælen.." sagde han roligt og smilede lidt, selv om han ikke vidste om det ville hjælpe Silas, men måske.. hvis han aldrig slappede af? Det havde han nok brug for.. ellers ville han jo bare dø af stress.
"Okay.. Det føles rart ikke? " sagde han stille og lænede sig frem og kiggede inderligt på Silas ansigt. Og gav så slip på ham, trak sig tilbage til sit eget sind, slap taget. Og han smilede stort da Silas åbnede øjnene igen helt automatisk, "Hej smukke.. jeg sagde jo jeg kunne få dig til at slappe af.." hviskede han stille og lod din hånd han havde holdt med Silas kind, glide ned over hans hals, rundt om hans nakke, og greb et blidt greb i hans nakkehår og trak så han hoved lidt ind mod sit eget, og pressede blidt sine læber mod hans. Perfekt øjeblik, da Silas var helt afslappet og i fuld kontrol over sin egen krop.

Silas havde det faktisk fint selvom han blev kontrolleret af en anden, og hvis han havde vidst det ville han nok ikke have haft det så godt endda.. han var nok lidt af en kontrolfreak, men det hang jo også sammen med hans andre små lidelser, og indbildninger. "Meditere.." mumlede han stille.. han vidste ikke helt.. måske, han kunne da altid prøve.. kunne man ikke tage en slags kurser i det der halløj? Jo det kunne man vel, eller yoga?... aj det var lige feminint nok.
Han ville nikke, men hans nakkemuskler reagerede ikke rigtigt.. han nøjedes med at åbne munden og svare "jo.. det er det faktisk.." mumlede han, lidt overrasket over at kroppen kunne være så i ro.. han plejede at blive sindssyg hvis han sad stille alt for længe og lavede ingenting, han kunne sagtens sidde stille over længere tid hvis han talte med nogen eller var til time, men hvis han intet havde at tage sig til så følte han det som om han skulle gå til. Han mærkede at han fik magten over sin krop tilbage igen i det han bevægede fingrene lidt, og åbnede øjnene lidt desorienteret og så op på WIlliam "hva..?" hviskede han, og mærkede Williams hånd vandre ned omkring hans nakke, og så hans ansigt komme tættere på. Panikken nåede ham ikke, det var kroppen for afslappet til, han nåede slet ikke at samle sig om den før William kyssede ham igen..
Han betragtede det han lige kunne se af hans ansigt, de mørke øjenbryn... øjenvipperne.. Han overvejede det, det var jo egentlig meget rart, og hans krop magtede ikke at stritte imod, den havde nok at gøre med at være afslappet, og være fuldstændig ligeglad med Silas tanker. Han tog sig sammen og gengældte det for en gangs skyld..

William smilede lidt i kysset, han kunne ikke lade være, endelig.. endelig strittede Silas ikke imod, endelig fik han lov til at kysse ham rigtigt. Men han sluttede hurtigt kyssede og lænede sig tilbage og slap Silas igen. "Dygtig dreng" mumlede han bare stille og kravlede så langsomt af Silas og rejste sig op. "Har du lyst til noget at drikke? Man kan godt blive sådan lidt.. træt.. og tørstig, af det der.. afslapning" mumlede han bare, selv om det ikke helt var det han ville blive træt og tørstig af, det var mere William der gjorde det, og nogen gange medførte en lille hovedpine, men det kunne Silas ikke mærke.. det var han sikker på.
Han gik hen til køkkenet hvor han fyldte et glas op med kold vand i, og til satte nogen isterninger. Han gik tilbage til Silas, og satte sig i lænestolen. "Drik det, så må vi finde noget der er lidt stærkere til dig bagefter" drillede han bare og vendte sig i stolen og lukkede øjnene. Det havde været en vild aften, men den var endt nogen lunde godt, selv om han havde den der sære fornemmelse af der var noget galt.. heeelt galt, og han var bange for at det var Silas skyld, noget sagde ham at han skulle få ham ud af sin lejlighed i en farten.. men for at overbevise sig selv om at han tog fejl, havde han tænkt sig at kæmpe mod den trang. "Hvordan har du det nu?" Spurgte han stille og betragtede ham lidt.

Silas kunne mærke han trak på smilebåndet.. flab,troede han at han havde vundet?.. vundet.. Silas skød tanken fra sig og slap Williams læber da han trak sig væk, og så lidt efter ham og lod sig dratte tilbage på sofaen. Han skævede til ham, og tænkte sig lidt om... drikke noget? Det gik pludselig op for ham hvad klokken måtte være, at han ikke havde indtaget vådt eller tørt i.. flere timer.. Han himlede opgivende af sig selv, og lukkede øjnene nogen sekunder "øhm.. jeg kunne godt drikke noget.." mumlede han lidt hæst, og rømmede sig, inden han satte sig op.
Han var tung i hovedet.. og i kroppen, men mest i hovedet.. det var dog ikke en direkte smerte, bare følelsen af at hans hoved vejede et ton.Han så efter William da han gik ud i køkkenet, og satte sig ordentligt op så han ikke bare.. lå der. Måske skulle han tage hjem? Det var nok en god ide.. Han gjorde mine til at rejse sig, men blev stoppet da han fik et glas vand stukket i hænderne og en drillende kommentar smidt i hovedet.
Han trak dog på smilebåndet, ikke ligefrem det han havde brug for lige nu.. stærkere drikke... det ville nok bare gøre ham helt og holdent tung i kroppen og slap i hovedet, så ville han da slet ikke kunne tænke. "Tung i hovedet.." mumlede han til svar og drak en forholdsvis stor tår af vandet og så på William som han sad der i sin lænestol..Han satte glasset fra sig og rettede lidt på sit tøj for ikke at ligne et komplet... mess.. og sit hår. "Hvad med dig?" spurgte han så, og så op på ham igen og tog glasset mellem sine hænder igen.

William betragtede ham lidt, og satte sig så ned overfor ham og kiggede ned på sine hænder, der var en lang list over ting han havde lyst til at gøre, og ting som han burde gøre.. og nok også de som han slet ikke skulle tænke på at gøre, men hvem skadet det egentlig? Kun ham selv, og han kunne godt lide at være i selvskab med Silas.. og alligevel gjorde han ham sådan.. ubehagelig? Nej det var ikke ordet.. mærkelig.. måske han synes bare der var et eller andet, unormalt, men.. han skulle nok finde ud af det, så indviklet kunne Silas hoved nu heller ikke være. "Du får altså ikke lov til at gå endnu, jeg er ikke færdig med dig.." sagde han bare i en letter drillende tone, selv om hans øjne lyste af alvor.. hvis bare Silas vidst.. nå nej.. det var nok bedst han ikke gjorde. Han lænede sig lidt tætter ind mog ham og kiggede på ham med blide øjne. "Måske skulle du sove.. eller måske skal jeg få dig til at.. slappe af.. på andre måder?" sagde han drillende og lænede sig endnu tætter på, bare for at provokerer den stakkels fyr. Han var nok ikke vant til at blive udsat for sådan noget.. overhovedet, og nok slet ikke af en fyr.. nå men det måtte han nok heller til at vende sig til, natten var stadig ung, og William havde ikke tænkt sig at lade Silas gå.. nu eller.. de næste par dage, han skulle nok bryde ham op.. hvis altså Silas ikke gjorde det først. "Lyst til noget?" spurgte han stille og sendte ham et frækt blik.

Silas så overrasket på ham da han sagde at han ikke fik lov at gå, han var ikke.. færdig.. med ham? Han hævede spørgende et øjenbryn, selvom han ikke vidste om han var interesseret i at vide hvad det var han ikke var færdig med. Han rykkede lidt tilbage i sofaen, et par centimeter blot, men stadig lidt længere ind. Han så ham i øjnene da han lænede sig ind mod ham "Sove.. her?" sagde han langsomt og tænkte over det.. mens William lænede sig længere ind mod ham. Han smilede lidt akavet,og lænede sig lidt tilbage "det er okay, jeg tror jeg er rimelig afslappet" hviskede han stille og så lidt væk fra Williams øjne, de havde det med at blive meget overbevisende, og det havde Silas ikke brug for, han var nød til at have lidt at stå imod med.
Bare lidt... så han ikke behøvede sidde der og blive rød i hovedet, og ydmyge sig selv. Han skævede nu alligevel til hans ansigt da han spurgte om han havde lyst til noget og satte glasset fra sig. Silas holdninger og stramme etikette begyndte at ryge langsomt, men sikkert forsvandt de tvangsagtige tanker fra hans sind, og han dristede sig til et djævelsk smil, og greb fat i Williams krave og trak ham tættere på "det ved man aldrig.." mumlede han langsomt, men slap så hans krave og kravlede helt op i sofaen og satte sig i skrædderstilling og sendte ham et stort grin.

William smilede bare lidt, Silas havde tænker det rigtig sted.. han skulle bare lære at.. få gang i de tanker, ud skulle de jo, på den ene eller anden måde.. men han skulle bare være rolig, William skulle nok hjælpe ham lidt. "Jeg ved ikke om.. det bliver til så meget søvn, men ja ideen er rigtig" sagde han bare drillende, og smilede kækt, han havde hele natten.. helt til søde lille Silas ikke kunne mere, hah! Søde lille Silas.. elver. "Er du.. du virker lidt anspændt skat?" sagde han stille og lagde langsomt sine hænder mod hans skuldre, om i hans nakke, rundt om skulderbladene, maserede ham blidt, imens han rykkede tætter og tætter på, bevarede øjnekontakten. Han smilede drillende da Silas rykkede sig tilbage, men så endelig fik et svagt glimt af.. et eller andet? Kort varigt, da han gav lidt igen.. hvad troede han? at det ville få William på afstand, selv at spille lidt op.. som om det ville blive kedeligt hvis Silas også gerne ville? Nå men så skulle han sgu da nok få en ordenlig omgang, så kunne han sgu da lærer det, at William helt sikkert ikke var en man skulle tirre. "Du har ingen ide om hvem du leger med.. hvad du leger med.. Dont play with fire.." mumlede han og stirrede med et meget intenst blik på Silas, inden han kort tid efter var over ham, og havde på få sekunder revet hans skjorte op så knapperne fløj i alle retninger, lå over ham og holdte ham nede, imens en af hans hænder gled ind under skjorte kanterne, trak den til side og kærtegnede pirrende hans overkrop, lænede sig over ham og trykkede sine læber mod hans i et hårdt kys.

Silas så på ham og trak let på smilebåndet, ikke så meget men lidt. Det var svært at sno sig udenom hele tiden, Silas gik tør for undskyldninger hele tiden, og ordene satte sig fast i hans hals, det irriterede ham at han ikke bare kunne give lidt igen, men hans hjerne fungerede ikke på det strategiske, mere på det forstående og det hjælpende var han stærk, men at skulle sidde der og prøve at komme udenom, det var ikke ligefrem nemt. Hans skuldre faldt lidt ned da William tog fat i dem, og sank lidt "nej det er.. ikke så slemt" mumlede han, så anspændt var han da ikke? Selvom hans skuldre var lidt ømme da William tog fat.
Han blev lettere overrasket da William stak sit ansigt op i hans, og stirrede ham intenst i øjnene. Silas åbnede munden for at svare på tiltale, men han nåede knap nok at forme ordet, før William havde tumlet ham omkuldpå sofaen. Han hørte knapperne ramme gulvet, luften der var i lejligheden ramte hans mave og brystkasseog WIlliams hænder var.. over det hele! "Will-!" udbrød han halvt, før han blev overmandet af et kys. Han kunne ikke få en lyd over sine læber, de var fastlåst i et hårdt kys. Han fik dog løsrevet sig lidt, og gispede halvforskrækket og fik fat i hans hænder "stop stop.."hviskede han forpustet, og så på ham med et forfjamsket udtryk i ansigtet.. han anede slet ikke hvad han skulle gøre, William var en del tungere end han selv, så han kunne ikke lige skubbe ham væk. Men han holdt febrilsk fat i hans hænder, mens han prøvede at få styr på sit åndedræt.

William grinede mod Silas læber da han udstødte hans navn, hvordan kunne det komme som et chok? Han burde da snart have fundet ud af hvordan William spillede spillet.. helt og holdent efter sin egen regler, og når han fik lyst til noget, så gjorde han det bare.. så Silas kunne jo lige så godt starte med at forberede sig på det værste.. og så det der er en smule værre end det. "Såså.." mumlede han stille, "I'll take care of you babe.." mumlede han drillende og nappede Silas drillende i læben, og trak hans skjorte helt væk og fik hurtigt trukket hans arme ud af den, så den bare lå under ham, men det ordnede han også hurtigt. Silas var jo ikke så tung, så han trak ham bare kort op mod sig og trak skjorte væk, kastede den i en ukendt retning, så langt han kunne. "Nej.." sagde han bare, han havde ikke tænkt sig at stoppe, overhovedet. Han tog bare hans ansigt mellem sine hænder og tvang ham til at se op på ham, og kyssede ham så igen, lidt mere lidenskabeligt end første gang. Slap hans ansigt og lod sine fingre glide pirrende ned over hans brystkasse, mave, og ned til bukser kanten, hvor han drillende knappede den første knap op, bare for lige at sige.. at det var det her de skulle nu, og der var altså ingen vej uden om.

Silas stirrede på ham med vidt opspilede øjne, det kunne han da ikke mene? Var det bare.. nej, han virkede temmelig alvorlig, men han fik da talt ham fra det før... han måtte da kunne gøre den kunst efter? Han kunne dog ikke tillade sig at tænke for meget over det, da William pludselig fjernede hans skjorte helt. Han greb fat i hans trøje, da han sagde nej og tav lidt overrasket over det korte nej han fik slynget i hovedet "men.." hviskede han lidt febrisk da William tog fat om hans ansigt og han måtte se på ham. Det stod ligesom skrevet i hans ansigt, der var ingen vej udenom. Kysset var anderledes end kysset fra før, langt blidere og mere... intenst.
Silas kunne dog ikke lade være med at rykke uroligt på sig da William knappede hans bukser op *Jeg kan ikke gøre det her.. Det kan jeg altså ikke!* de samme ord blev ved med at circulere i hans hoved, gjorde ham anspændt.. "William.. jeg beder dig,vær nu sød.." hviskede han hæst, da han endelig fik skubbet ham en centimeter eller to væk, det irriterede ham at han blev hæs, at hans kys og berøring ikke bare kunne ubemærket hen.

William smilede blidt til ham og lynede så hans bukser ned, inden han kørte sine fingre op over hans bryst igen, og kiggede ham så dybt i øjnene. "Jeg er sød skat.." sagde han bare, han var sgu da meget blid? Det synes han i hvert fald selv, han skulle nok være blid ved Silas, han skulle jo nok være sød for fanden! Silas måtte bare vende sig til det, for sådan her blev det altså hver dag når man var Williams kæledyr! Sådan var det at være lille og nutted.. og så blød.. og sød.. Silas kunne altså ikke slippe uden om det, han måtte lærer, selv om han var jomfru.. kunne han det? Tage hans mødom.. Mon ikke, det var jo ikke så svært, men var det synd for Silas? Når de ikke var kærester og ikke elskede hinanden.. nah.. når han så fandt en at elske så ville han være god til det! Hah.. Han kunne da sagtens betegne det her som en lille tjeneste? "Jeg skal nok lærer dig det.. jeg skal nok være blid.. kys mig nu Silas.." sagde han bare stille og kyssede ham blidt på læberne igen. "Og jov du kan så.. bare slap af" hviskede han stille og kyssede ham ned af halsen. Smilede hurtigt til ham, ikke drillende, bare sådan skævt, og indbydene. Og sendte ham et frækt blik, inden han tog fat i hans bukser kant og trak dem en lille smule ned.

Silas så panikslagent på ham, hvorfor blev han ved? Han var tvunget til at slippe sit tag i ham da han rykkede rundt for både at tilpasse sin stilling og for at holde styr på Silas. Silas havde opfattet at det tidligere havde været drilleri, men det nu...? Han virkede temmelig rolig, men målbevidst. En lidt halv fesen, desperat latter undslap ham, sød? Men.. nej, han lyttede jo ikke til hvad han sagde! "Lære mig det?" hviskede han skeptisk, det lød pludselig som om det var en tjeneste... en tjeneste?! Han skulle aldrig så langt med en mand, aldrig... så langt som William gik, aldrig igen, aldrig nogensinde han var allerede blevet skubbet så langt ud over sine grænser som overhovedet muligt. Han kyssede ham lidt igen... men også kun lidt...mens han tænkte, inden han så på ham, og glemte det igen da William slap ham og fortsatte den kærlige behandling af hans hals. Silas sank en klump i sin hals, var taknemmelig for det ikke var på siden med bidemærkerne.. Han hadede at han ikke kunne lade det gå ubemærket hen *vaskemaskinder, hundehvalpe, stop stop stop..* Han trak vejret anderledes, og kroppen var blevet langt varmere end normalt. Han fik øje på hans smil, og fornemmede stoffet der ellers skulle være blevet oppe ved hans hofteben forsvinde nedaf "men.." hviskede han næppe hørligt, men lagde så sin nakke bagud og tænkte som en gal, han brød sig ikke om at hans bukser skulle af, det gik for hurtigt, han havde ikke tid til at tale ham fra det.

William sukkede stille og nød at Silas forsigtigt gengældte kysset, det var det første skridt.. helt ærligt? Han var til drenge, det var nemt at se, selv om Silas ikke helt kunne se det selv.. endnu, men det var der tid til at ændre på. "Mmhmm.. det er slet ikke så svært som du tror, du skal bare lade være med at tænke så meget" grinede han bare, ja som om Silas ikke ville komme til at være sammen med andre mænd? Han var lidt snerpet var han ikke? Og hvad så hvis William brød hans grænse, han elskede at bryde grænser.. det var så indbydene, og slet ikke til at lade være med. han smilede forsigtigt og kyssede ham igen blidt mod læberne. "Er du bange?" hviskede han stille ind mod hans øre og nappede ham drilsomt i øreflippen. "Vaskemaskinder?" spurgte han stille og smilede lidt. "Jeg vil nu heller fortrælle at du tænkte lidt på mig? Og hvor lækker jeg er.. og hvor godt jeg kan lide at røre ved dig?" sagde han drillende og kyssede ham under øret og fandt frem til hans læber igen, og kyssede ham dybt og inderligt et langt minut. "Du får ikke lov til at tale mig fra det her, men jeg kan godt sænke farten.. for din skyld? Så du kan følge lidt med.." hviskede han stille og tog fat om Silas håndled og førte hans hænder om i sin nakke hvor han lagde dem til rette.

Silas skar en grimasse, yeah right.. Hvis han ikke tænkte hva så? Så var de måske allerede.. han blegnede lidt ved tanken, og sank igen.. Han kom med en underlig lyd da William nappede han i øret, og rødmede let på næseryggen "Nej.." mumlede han en smule lavt så det næsten ikke var til at høre, og drejede hovedet så han kunne se ham. Bange? Måske.. men han ville ikke bryde sig om at indrømme det..han kunne faktisk ikke fornemme om han var skræmt, eller bare overvældet.. det andet syntedes mere sandsynligt. Han stirrede lidt på ham da han kommenterede på hans tanker "hey! Det er mit hoved" sagde han så og trykkede ham på næsen "måske, jeg vil overveje det" mumlede han så, for at svare på hans forførende tiltale, det var svært at komme udenom det, for det var der hele tiden, om det kom som ord, eller som frække smil, eller øjne. Han så på ham da han kyssede ham, og blev revet en smule med..hvorfor var det så svært?! Han stoppede først et godt stykke tid efter, og Silas trak vejret let hivende. Han sank stille da William roligt forklarede at han ikke havde tænkt sig at lade ham slippe, men.. Han så efter sine hænder der lagde sig om Williams nakke.. mærkede det bløde hår strejfe sine hænder.Han vidste ikke hvad han skulle sige, det virkede ikke lige som noget man argurmenterede mod, men han kunne heller ikke.. han kunne slet ikke forestille sig at skulle gøre det med William, det virkede uvirkeligt, og upassende selvom Silas krop nu mente noget andet. Han så lidt på sine hænder der fortsat lå om hans nakke, lod forsigtigt den ene følge Williams skulder under trøjen, langsomt, ned over armen... inden han bed sig i læben.

William grinede kort da Silas skar en grimasse af ham, den dreng altså? Man kunne godt lade være med at tænke, bare lukke øjnene, slappe af og føle? Det var sgu ikke så svært, men nu var Silas også lidt speciel, han tænkte over.. ting, som normal mennesker ikke engang så.. lagde mærke til? William havde set hans stue, han led af et eller andet, han vidste ikke rigtig hvad, måske var han farlig? Men ind til vider havde han virket som en hel normal fyr, bare med lidt.. ubalance oppe i hovedet, det kunne han vel få hjælp til? Men lige nu.. var det overhovedet ikke det som det handlede om. "jov.." hviskede han stille og kyssede ham drillende og meget forsigtigt på kinden. "Du har ingen ide om hvor sød ud er.." sagde han bare stille, og hev lidt mere ned i Silas bukser kant. "Mmmhmm" mumlede han bare, det var han ligeglad med, lige nu skulle William følge godt med, for at vide helt præcis hvordan Silas havde det med.. alt.. det hele. Han ville ikke gøre ham skidt til pas eller noget. han trak sig lidt tilbage da Silas begyndte at gispe efter vejret. Han smilede forsigtigt til ham. "Langsommer?" spurgte han stille og aede ham blidt på kinden, Silas skulle jo kunne følge med.. og han burde snart indse at.. det her, det ville han sgu egentlig meget gerne.. søde lille uskyldige Silas.

Silas så på ham med store øjne, prøvede at holde øje med ham, men han kunne ligesom fornemme alt hvad der foregik siden William lå... ovenpå ham. "Nej altså.." mumlede han så, han var i hvertfald ikke bange! Han var bare... Hvad var han.. Silas var bange for at han havde glemt sig selv, han kunne ikke fornemme de regelmæssige analysemodeller der ellers fløj gennem hovedet på ham hver gang folk talte til ham, lige nu var det mere et rod, noget af hjernen forsøgte at komme udenom, noget af den prøvede desperat at finde tilbage til sit gamle jeg, det var også den afslapning! IIh...
Han skævede til det mørke hår da han kyssede ham på kinden, han havde efterhånden vænnet sig til de mange kys, meget kunne man sige om William, men han var temmelig generøs med sine kys. "Jeg er da ikke sød.." mumlede han, og vendte hovedet så han fik udtalt det ind mod Williams hår, og mærkede bukserne glide et stykke længere ned. Han stivnede lidt, og skævede nedad. Han stirrede lidt på ham som om han var gal, langsommere..? Men... Et eller andet sted tænkte han over hvorfor det skulle trækkes i langdrag, og på den anden side ville han virkelig gerne kunne stikke af, for et eller andet sted var han vidstnok lidt afskræmt af alt det... det nye, det lød så barnligt! Han burde være åben, men alligevel i stand til at sige nej... hvad var der galt med ham, var han kortsluttet?! Han rakte langsomt ned og fik fat i Williams hånd, der holdt fat i hans buksekant. "Langsommere" mumlede han så..