Så er klokken 1

Sted: havnen
Tid: 13:03
omgivelser: mennesker, men ikke mange

Caspian sad og kiggede ud over havet, imens han overvejede hvor vidt Nikolas ville komme eller ej. Måske havde han bare sagt det for at distrahere ham og så stykket af i løbet af natten. Han var ikke den bedste skuespiller, så den mulighad var.. ret sandsynlig.
Han havde en hvid, åben piratskjorte på. Han så ned på sine underlige mørkeblå bukser.. ko drenge bukser? Underligt navn, han var ikke helt sikker på hvad en ko var. Han savnede sin hale lidt, og kørte fingeren ned af benet med et underligt udtryk, imens han bare sad optaget af at have to ben.

Nikolas kom forsigtigt gående ind på havnen mens han kiggede efter den fremmede. Der var han. Han gik en smule nærmere, men ikke for tæt på, han overvejede endnu engang om han ikke bare skulle gå igen, hvad nu hvis det var en fælde. "hej" sagde han tøvende.

Caspian så hurtigt op, og følte sig lidt dum over at have kigget på sine ben. Han smilede akavet og svarede hurtigt "øh, h-hej.. hvor længe har du stået der?"

"jeg er næsten lige kommet, har du ventet længe?" spurgte han, en smule bekymret for, at han måske ville gå igen. Selvom der selvfølgelig ikke var nogen grund til at være være bekymret over det ...

"Nej nej, bare nogle minutter.." sagde han og smilede stort. Det var løgn, han havde sidder der en times tid,sikret sig at han ikke ville misse ham. Når alt kom til alt var dette her hans eneste rigtige mulighed for at finde ham igen.

Han nikkede, "det var godt ... øh ... " han overvejede lidt, hvad han skulle sige, mon fyren stadig var interesseret i at modtage hjælp, og burde de ikke udveksle navne, i så fald, burde han give sit rigtige navn?

"Uhm.." Caspian måtte hellere finde på noget, eller risikerede han at Nikolas gik sin vej "så.. kan du lide.. is?" spurgte han.

Han så overrasket på ham, "det ved jeg ikke, hvad er det?" spurgte han en smule på vagt, hvem kunne vide, hvad han prøvede at lokke ham ud i?

"Uhm.." Caspian fandt et bære frem, som før havde stået skjult bad hans ryg. Der var to. "Jeg så en bod der soldte dem på vejen her hen, og jeg tænkte jeg ville prøve det så.." han rakte dem den ene. Det var en rød plastikbøtte, med chokoladeis og en lille, hvid plastikske.

Nikolas gik forsigtigt tæt nok på til at tage i mod isen. Så snart han havde den gik han væk igen, dog ikke lige så hurtigt som sidst. Han smagte forsigtigt på isen ... den var kold.

Caspian smilede svagt og smagte selv på isen. Den smagte godt.. han sad og spiste af den, imens han overvejede hvordan han kunne få Nikolas til at blive.

Hm .. is, det var ikke helt dårligt, men nok heller ikke billigt, og hvis han nogensinde skulle have penge nok til at komme væk her fra, blev han nødt til at spare op. "øhm ... hvad hedder du?" spurgte han i et forsøg på at starte en samtale.

"Caspian" svarede Caspian og fortrød med det samme. Han burde nok have brugt en dæknavn.. nå, sket var sket "og du?"

hm ... fake navn ... "Nikolai" sagde han, og følte lidt dårlig samvittighed over at lyve, men dt var trods alt bedre end at være uforsigtig.

"Nikolai.." sagde Caspian, han kunne finde ud af at bruge et dæknavn. Selvfølgelig. Han sukkede svagt og tog en mundfuld is "bor du her i byen?"

Han trak på skuldrene, "ja ..." sagde han, "og du? regner du med at blive?" det var sådan set lige meget, han regnede jo ikke selv med at slå sig ned der.

Caspian overvejede hans spørgsmål. "Måske" sagde han tøvende.

han så undersøgende på ham, "er der noget specielt, som har bragt dig her til?" spurgte han nysgerrigt, ivrig efter at finde ud af mere om hans bagrund.

Caspian vidste ikke om det bare var for farligt at tage den samme historie som Nikolas. "Jeg var.." han tøvede og så på Nikolas. Han skulle jo lade som om han ikke vidste han kendte til den magiske verden. Dette her var dog besværligt "i problemer"

Han nikkede svagt, det kendte han alt til ... "hvorfor lige netop denne by?" spurgte han. Gad vide om han knne hjælpe ham, måske kunne de hjælpe hinanden? ... *hvis han altså taler sandt, jeg må ikke blive uforsigtig nu*.

"Tilfældigt..." sagde Caspian tøvende "og så havde jeg hørt der var... folk i denne her by der kunne hjælpe en"

"virkelig?" spurgte han overrasket, det havde han ikke hørt noget om, hvis det var rigtigt var det nyttig viden at have, "hvilke folk? og hvor kan de findes?" spurgte han, og glemte et kort øjeblik at han skulle forestille at være menneske.

"Æh.." Caspian så lidt på Nikolas "hrm, det burde jeg nok ikke fortælle dig.." sagde han og lød usikker.

Han bandede svagt af sig selv, selvfølgelig ikke fyren vidste ikke hvad han var ... forhåbentligt. "nej ... selvfølgelig ikke ..." mumlede han, han kunne sikkert klare sig uden. Det kunne jo også være en fælde.

Caspian så lidt ud over havet "men.. de er som en slags familie.. hvis man ser langt nok tilbage" mumlede han fordybet i tanker.