Slumkvarteret, ikke altid hendes ynglings sted - men det kunne være dejligt til en forveklsling. Caroline sad og kiggede let rundt fra det hjørne hun sad i lige nu. Hun kunne lige have samlet tankerne om, at hun havde set Scarlet fornyelig. En skønhed fra fortiden, ingen tvivl omkring det. Caroline skulle blot lige få sine tanker væk igen, og det gjorde hun da hun hørte lidt larm ude fra toiletterne. Hun rejste sig op og gik med elegante bevægelser derover imod. I ført en blå tank top der sad tæt ind til hendes smukke krop, og et par sorte jeans - der gjorde hendes bevægelser mere elegante og farlige. De høje hæle gik hun i perfekt - hun ville hellere dø i de hæle end at tage dem af. Og hun var meget farligere end hun så ud. Caroline så noget så sød og uskyldig ud, men var djævlen i forklædning.
Hun åbnede døren til toiletterne og lod den lukke bagved sig. Hun lignede en uskyldig lille pige der var gået ind på det forkerte sted - på det forkerte tidspunkt. De knurrede lidt af hende, lige til at Caroline selv blottede sine tænder for at vise, hvem der havde magten her. Det var en magt kamp, og det var ikke sikkert at CAroline kunne vinde dette, men hun kunne da prøve. De mørke øjne gled henover deres offer, en noget så smuk menneskepige. Endnu en grund til at prøve at lege dagens heltinde.
"I ved godt, at i ikke skal gå efter mine ofre? Det ender aldrig godt... for jer." Sagde hun, som var hun ved at finde i et brætspil eller noget i den stil. Hun gik lidt frem af, imens hendes ansigt slet ikke var til at regne ud.
Manden foran Rose faldt pludselig til siden, og ned på det hvide gulv - der snart gik den smukkeste blodrøde farve. I stedet stod Caroline med hans hjerte i sin hule hånd og lod det falde ned ved siden af kroppen. Så drejede hun sig en halv omgang og åbnede vandhanen, imens hun lod det tykke væske glide ned fra sin hud og forsvinde ned i vasken.
De andre stod og stammede lidt. Men til sidst besluttede de sig så for, at det ikke var det værd og flygtede. "Undskyld rodet." Sagde hun så og tørrede sine fine slanke fingre i et håndklæde. "Folk som ham stopper ikke før man sætter dem ud af spillet." Let kørte hun en hånd henover sine fyldige mørke krøller. Et smil bredte sig henover hendes læber, og hun fik en sjælden gnist i øjnene af glæde. "Mit navn er Caroline." Let rakte hun en hånd frem, men forstod egentlig godt, hvis kvinden ikke turde tage den.