Faret vild - Josh

Vejr: solnedgang, lettere lunt.
Sted: stranden
Tid: aften
Omgivelser: Stille, en let lyd af vandet der slår blidt mod stranden. Ikke særlig mange mennesker.
Påklædning selv: En himmelblå top uden stropper der sidder om skuldrene, den øverste del er af uld. Skindbukser. Halen og ørerne trukket ind


Forvirret som hun var, var hun nået ned til stranden. Her lå store, flotte huse og det blå vand indbød til en svømmetur. *Hold op, Aia! Du skal hjem!* tænkte hun. Hvor meget hun end ville blive på det eneste sted der lod til ikke at være larmende måtte hun altså hjem. Hun kendte bare ikke vejen.
Fortvivlet satte hun sig på stranden og stirrede mod solen. Enkelte tårer gled ned af hendes kinder. Hun var aldrig faret vild i Aterswell før, hun kendte hver en brosten og hver en bygning.
Bare ikke i denne del af byen.

Påklædning: et par løse jogginbukser bar overkrop.

Josh var taget en tur ud af flyve for at få lidt luft under vingerne og få klaret tankerne. Han så ned på stranden og fik øje på en lille skikkelse, han lanede et stykke derfra og trak vingerne ind. Han gik over til skikkelsen, det var ikke andet end en lille pige, forsigtigt gik han derover "er du okay?" spurgte han venligt og satte sig ned på hug ved siden af hende

Aia stirrede på den unge fyr der havde sat sig på hug ved siden af hende med tårer i øjnene. "Nej, jeg har aldrig været i den her del af byen før og jeg kan ikke finde hjem," snøftede hun.
Det eneste der trøstede hende lidt var at hun havde trukket ørerne og halen ind så han ikke så hendes sande jeg.

han forsøgte at sanse om det blot var et almindeligt menneske han sad overfor eller om det var et magisk væsen han sad med. "Kom med mig, jeg har et tørt sted hvor du kan hvile dig" sagde han og rejste sig forsigtigt op. Han kunne sanse noget magisk over hende, men ikke noget nærmere bestemt. Han rakte venligt hånden frem imod hende "mit navn er Josh" sagde han i samme venlige stemme

Forbløffet over det venlige tilbud tog hun hans hånd. Hun var normalt ikke meget for fremmede, specielt ikke mennesker, men der var noget over denne dreng der fik ham til at virke troværdig. "Jeg hedder Aia," sagde hun og brugte den anden hånd til at tørre sine øjne

"hvilket smukt navn Aia" sagde han blidt med et smil. Han overvejede den korteste rute tilbage til gården, så fik han en ide "Aia, kan jeg få dig til at lukke øjnene og først åbne dem, når jeg siger til?" spurgte han prøvende

Aia rødmede, da han sagde, at hun havde et smukt navn. Hun smilede hemmelighedsfuldt. "Jeg kan prøve," smilede hun.

Han tog hende forsigtigt op i sine arme "nu ville være en god ide at lukke øjne" smilede han og lod sine vinger vokse ud

Hun lukkede lydigt øjnene og smilede. "Jeg er klar," hviskede hun og lagde hovedet mod hans brystkasse.

Han nikkede for sig selv og med et kraftigt vingetag fløj han op i luften, han tog bedre fat om hende, og satte farten op og kursen mod gården. Der gik ikke længe før han stod på gårdspladsen og trak vingerne ind "nu må du godt åbne øjne" sagde han og placerede hende foran hoveddøren

Aia havde kun mærket lidt hår vind mod sig før hun igen måtte åbne øjnene. Da hun åbnede dem var de på en gård. Han satte hende ned foran hoveddøren. "Hvor er vi?" spurgte Aia. Hun var ærligt talt lidt bange

"vi er på min gård, tænkte du havde behov for lidt varme" sagde han og åbnede døren for hende, hvorefter han selv gik ind

Hun kastede et usikkert blik over skulderen. Hun ville helst hjem, men hun måtte have hans hjælp til det og hun havde brug for at få varmen. Lidt usikkert fulgte hun efter ham ind i huset

"hvor bor du henne?" spurgte han venligt og fandt nogle krus frem "varm kakao eller andet?" spurgte han

Aia overvejede lidt om hun skulle lyve. Det valgte hun at lade være med. "I skoven, og varm kakao tak," sagde hun. Han var altså lidt sær men meget venlig.

"i skoven?" spurgte han overrasket. Han rakte hende et krus varm kakao og lagde et tæppe om hendes skuldre, hvorefter han selv tog en kop te og satte sig hen i sofaen. Han smilede venligt til hende. "kan jeg kontakte dine forældre?" spurgte han forsigtigt, vidste ikke helt om det var uhøfligt at spøger

Aia tog imod den varme kakao og nød tæppets varme. "Det bliver nok svært," sagde hun og lod enkelte tårer glide ned af kinderne. Hun blev altid trist, når man nævnte hendes forældre.
Men så kiggede hun på ham og stirrede ham lige ind i øjnene. "Der er noget over dig, Josh. Du er ikke et menneske, jeg kan både se og mærke det. Hvad er du?" spurgte hun. Hun tog en slurk af den varme kakao mens hun ventede på hans svar. Hun nød hvordan den varmede hende op indefra.
Hun vidste i sit hjerte, at han ikke var et menneske, men hun kunne ikke finde ud af HVAD han var.

Han følte med hende da han så tåren glide ned af hendes kind. Han satte sig godt tilbage i sofaen, og så lidt på hende. "Jeg er mere end et menneske ja, men alligevel en slags menneske. hvad med dig selv?" spurgte han hende og overvejede kort om det var nemmest bare at vise hende det ?

Hun trak på skuldrene. Det virkede som en god idé at fortælle ham det. "Jeg er halv elver. Og den anden halvdel... Det er nok nemmest at vise dig det," sagde hun, satte kruset fra sig og rejste sig, hvorefter hun kortvarigt lod halen og ørerne vise sig, for så at trække dem ind igen. Hun satte sig igen, tog en slurk af kakaoen og ventede på hans reaktion.

Josh så overrasket på hende da hun groede en hale og et par øre, han havde godt læst om dem, men aldrig mødt en selv. Han rejste sig op og tog sin bluse af hvorefter han lod sine vinger gro ud, han satte sig ned i sofaen igen "tja, jeg er så hvad man betegner som en Dæmon" sagde han med et let smil.

Aia så forbløffet på ham, hvorefter hun smilede. "Tak fordi du hjælper mig," smilede hun. Hun tog en dyb indånding, lukkede øjnene og nød stilheden. "Må jeg sove her?" spurgte hun. Hun havde brug for søvn hvis hun ikke ville være umulig at have med at gøre næste morgen.

Han nikkede "selvfølig må du sove her. På en betingelse" sagde han inden han tog en dyb indånding " i morgen fortæller du mig lidt om hvem du bor sammen med og om din skolegang" afsluttede han

Aia nikkede. Der var fair nok. "Det er en aftale. Hvor skal jeg sove?" spurgte hun og så sig om i lokalet. Sengen var stor, men hun var ikke sikker på om hun ville sove ved siden af ham. Problemet var bare, at her ikke var flere senge.

"kom med, gården her har mange værelser" sagde han og folede vingerne sammen og trak dem ind i ryggen igen. Han tog sin bluse på igen og begyndte at gå op af trappen, hvorefter han drejede til venstre og åbnede døren "du kan sove her, hvis du vil? badeværelset ligger lige ved siden af " sagde han venligt

Aia takkede ham kortvarigt, og i samme sekund han var ude af værelset lagde hun sig i sengen og faldt i søvn.
Og hendes drømme bestod kun af et spørgsmål. Skulle hun lyve for ham næste morgen?