Alene i en alt for stor storby... (åben for alle)

Koldt vejr, mild regn

Centrum er fuld af mennesker, der skal hjem, cirka klokken 10:30 PM

Morgana sidder alene på en bænk ved springvandet, og kan ikke finde hjem

Morgana så sig omkring. Det dryppede stadig lidt fra de tunge, sorte skyer på himlen. Hun sad i sin tynde sommerkjole, barfodet og frysende. Hun rystede lidt. Hvilken vej var det nu, hun boede? Hun havde kun været i byen i nogle uger, og alting lignede hinanden. Menneskene omkring hende ignorerede hende, eller sendte uhyggelige øjne til hende. Hun krympede sig lidt, trak den grålilla cardigan tættere om sig. Der lød et brag i det fjerne. Hun så mod himlen. Et lys fik skyerne til at se unaturlige ud. Hun trak knæene op til brystet, det lyse hår var vådt og klistrede til hendes skuldre.
Forsigtigt rejste hun sig op fra bænken. Hun gik forsigtigt hen til en dame med en rød taske, rørte hende forsigtigt på skulderen.
”Undskyld mig.” Morgana så nervøst på damen. ”Ved du hvor…” Damen rystede Morganas hånd af sig, gik og efterlod en fremmed ord i sit kølvand. Morgana rynkede panden, undrede sig - hvad betød skøge?

Fushizen gik hurtigt, det regnede og han kunne ikke lide vand, og for at gøre det hele være var hans telefon løbet tør for strøm. En lille stemme brød hans tanker "Undskyld mig, Ved du hvor…" hun blev afbrudt da en dame udbrød skøge og skyndte sig videre. Det fik Fushizen til at stoppe op, han sukkede og gik over til pigen "Har du brug for hjælp?" spurgte han

Morgana så på den fremmede. Hun rystede lidt, tøvede. Han hævede øjenbrynene. Hun nikkede stille.
”Øhm, j-jeg kan ikke finde hjem - ved du, hvor Bushig 6 ligger?” Hun snøftede, hendes bare ben var helt kolde og våde.

Fushizen så på pigen "Ja det er lige ned af gaden og til venstre" sagde han og pegede. *Det der er alt for koldt* tænkte han og roede i sin rygsæk han fandt en gammel jakke "Her" sagde han og rakte den til pigen "Du kan ikke gå rundt sådan der. Og næste gang må du huske sko, man ved aldrig hvornår en eller anden har smadret en flaske, tro mig jeg lærte det på den hårde måde" sagde han med et lille smil

Morgana tog imod jakken, så undrende på den. Så så op på den fremmede dreng. Hun stirrede bare på ham med sine store, blå øjne. Vandet løb ind i hendes mund, det smagte underligt.
”Hvad betyder skøge?” spurgte hun. Af uvisse grunde, så brød hun sig ikke om at blive kaldt det.

Spørgsmålet kom bag på ham, pigen foran ham var tydelig vis ikke vokset op i byen "Det er et grimt ord" sagde han bare, han kunne ikke få sig selv til at fortelle hende det "Kom jeg følger dig hjem" sagde han og tog hendes hånd. Han sørgede for at hans greb ikke var for stramt, hun kunne terkke sin hånd til sig hvis hun ville, han var bare venlig.

Drengen tog Morganas hånd. Hans tag var meget blidt. Han så på hende, smilede og lagde jakken om hendes skuldre. Trak hende med gennem menneskemængden.
”Hvad hedder du?” spurgte Morgana stille. Hun var ikke sikker på, om drengen hørte hende.
Noget skar hende under foden. Hun peb og stoppede op. Hun havde trådt på noget glas, blødte under foden.

Fushizen stoppede da hun pep, han så ned og så at hun blødte fra foden. Han sukkede og tog hende op i armene. Han støttede hende under nakken og holdte hende under knæene. Han satte hinde på den nærmeste bænk. "Fushizen" sagde han "Det her kommer måske til at gøre ondt" sagde han og fjernede glasset så nensomt som muligt.

Fushizen begyndte at pille glasskårene ud af Morganas fod. Hans kinder var lidt røde. Hun så et øjeblik undrende på ham. Så fór hun sammen og trak ned i kjolen. Hendes hoved blev ildrødt. Fushizen så på hende, smilede og blinkede til hende.
Hun skreg forskrækket og sparkede ham i brystet.

Sparket var ikke hårdt men overraskelsen var nok til at vælte ham. Hætten på hans hoodie faldte ned og afslørede hans ansigt "Emm, hvad laver du?" spurgte han og så op på hende. Hun havde en lille flænge i foden, det var ikke slemt, men der skulle nok et plaster på.

Morgana sagde ikke noget med det samme. Hun krøb lidt væk fra ham, satte fødderne på jorden. Det gjorde ondt, jord i såret, og hun bed sig i læben. Nøs.
”U-undskyld,” mumlede hun lavt.

Han kom hurtigt på benene igen "Det skal du ikke undskylde for. Gjorde det ondt?" spurgte han mens han så ned på hendes fod "Du skal nok passe på ikke at få for mangt jord i såret, det gør det bare være" sagde han roligt og trak hætten på plads igen *Gud, hvor jeg dog hader regn!* tænkte han

”Jeg hader kulde,” mumlede hun, og så under sin fod. Den var beskidt og mudret, kold. Der var langt hjem, mente hun. Hun pillede de synlige glasstumper ud og rejste sig op. Så på drengen. Det var ærgerligt, at han havde trukket hætten op igen, hun ville gerne have set hans ansigt.

Fushizen trak på skuldrene "Så er vi to" han så på hendes fod "Det er nok bedst hvis du ikke går" sagde han så og før hun nåede at svare ham havde han samlet hende op i armene igen "Nu må vi heller se at få dig indenfor" sagde han "Vil du helst hjem til dig selv, eller vil du bare ind så hurtig som muligt?"

”Til et varmt sted,” svarede Morgana let. Hun frøs, men mærkede det næsten ikke. Fushizen var dejlig varm, en smule våd, men varm… Hun lænede hovedet ind mod hans bryst. Hendes hals prikkede lidt.

"Okay så" sagde han og satte kursen mod den samme retning han oprindeligt var på vej hen, til hans lejlighed, der kunne hun idet mindste få varmen og noget tørt tøj. Det tog ikke langtid før de nåede hans lejlighed. Fushizen havde godt lagt mærke til alle de blikkene de havde fået på vejen, en pige på hans alder havde ovenikøbet hvisket "Hvor skaffer jeg mig sådan en henne? jeg vil også bæres rundt som en prinsesse" til sin veninde. Han satte forsigtigt pigen ned og låste døren op, åbnede den og samlede hende op igen. Han lukkede døren med foden og gik legere ind i lejligheden hvor han satte hende på sofaen "Vent her okay? jeg kommer med noget plaster" så forsvandt han ind på badeværelset.

Lejligheden var meget større end det værelse, Morgana boede i. Der lå nogle blade på bordet. Der var flere døre, Morgana havde kun én, den, der førte ud på gangen. Hun rejste sig forsigtigt op, havde glemt alt om Fushizens ord. Hun kiggede sig nysgerrigt omkring, rørte ved forskellige ting. Hun fandt en lille kasse, som hun havde set mange mennesker holde op for øret og tale ind i, og en stor kasse, som stod lidt væk fra sofaen. Det var vist nok det, der hed et Te-ve.

Fushizen kom gående ud med plasteret i hænderne. han så på sofaen og pigen var væk *hvorfor undre det mig ikke?* tænkte han. Hurtigt drejede han rundt på hælen og så at hun stod ved hans staffeli ved siden af tv'et, han havde være ved at male en natte himmel set fra skovbunden. Han lagde roligt en hånd på hendes skulder "Skal jeg ordne din fod?"

Morgana så forskrækket på Fushizen. Hun nikkede tøvende, lod ham føre hende hen til sofaen. Hun satte sig ned, løftede foden en smule. Så hen mod staffeliet.
”Det er et flot billede.” Det mindede hende om derhjemme…

Han satte plasteret fast og så op på hende fra gulvet "Tak" mumlede han og fandt et tæppe til hende "Her, prøv at se om du kan få varmen" sagde han og folede tæppet ud. "Vil du have noget at drikke?" Det var sikkert en god ide at få noget varmt ned i hende

”D-drikke? Jo tak…” Morgana trak tæppet om sig, hun dryppede lidt. Hendes våde kjole klistrede til den hvide, kolde hud. ”Bare ikke noget af det dér bitre noget, jeg har fået det af nogle mænd engang imellem, og det smager altså ikke så godt…”

Han så overrasket på hende "Jeg tænkte nu mere på en varm kop te med honning" sagde han og gik ud i køknet. Han satte vandet over "Jeg har dsv. kun en slags; Early Grey" sagde han, mens han tog kopper, sukker, honning og te poser frem fra de forskellige skabe. Der gik ikke længe før te'en var klar og kopperne stod på bordet.

”Earl Grey?” Morgana så spørgende mod det sted, Fushizen var forsvundet. Hendes tæer var kolde, hun trak benene op under sig og gned dem lidt.

"Ja det er te, tørrede planter der med varmt vand giver en væske der kan hjælpe hvis man er syg eller fryser, men man kan også drikke det for hyggens skyld" sagde han og trak på skulderne mens han gik ind med en bakke. "Fryser du?" spurgte han da han så hvordan hun gnend sine ben.

Morgana nikkede, snøftede en enkelt gang.
”Meget.” Hun gned sine tynde, blege arme, huden var iskold. Hun nøs lyst.

» Being new. (Åben for alle.)
» Sne? //Åben for alle//
» Café De Oke' (åben for alle)
» I byen //åben for alle//
» Open by night ~Åben for alle.~