frøken let på tå - åben for alle der lyster ;)

Nellie stod og strakte ud i alle hendes led. hun skulle være varmet op, før hun kunne tillades sig at gøre noget som helst. Det var noget tid siden hun sidst havde været inde og danse. der var sket så meget som havde forhindret hende, men nu var der endelig tid! hun dansede hen til musikanlægget ,og satte musikken i gang. hun gik ud på gulvet til rytmen af dirty dancing, og begynde at forstille sig en dansepartner der stod sammen med hende. hun kunne alle trine uden ad. hun havde danset den tit med sin mor, som der havde været danse lærer som ung, og hun havde lært hende så mange danse trin fra forskellige store musicals og brugt meget tid på hende, før det slog klik for hende. hun smilede af glæde, det var dejligt at komme ud og svinge hofterne lidt igen. det var som hele verden, og alle bekymringerne bare forsvandt når hun fik lov til at slå sig løs på danse gulvet. her var der ingen forhindringer, her kunne hun være sig selv og danse lige så tosset hun vil. undtaget når der var undervisning. der kunne hun ikke deltage, folk brød sig ikke rigtig om hende, og syntes det tog for lang tid for hende at lærer de forskellige ting. så hun gik kort sagt solo meget hurtigt. hun havde aldrig været til danse konkurrence selvom hun havde fået at vide om til flere gange at hun ville vinde uden problemer men det interessede hende ikke. hun gjord det for at komme af med følelser og komme væk fra dagligdagens problemer og stress. hun nynnede roligt med imens hun fyrede den af med følelser og charme i hvert enkelt lille danse trin hun lavede.

I hjørnet af den store lyse dansesal, trådte en mørk skikkelse roligt ud af en 'Dæmonlue' der var blevet fremmanet dertil af personen som kom gående ud af den, da personen ramte gulvet afgav det en let knirkene lyd under hans vægt, og ellers kom der ikke en lyd fra ham, portalen lukkede bag hans ryg, og han lænede sig op af væggen, imens han blik fulgte den yndefulde Nellie, han ville ikke sige noget... ikke endnu, tiden skulle nok komme til det, lige nu beundrede han blot pigen og hendes dans

nellie der havde lukket af for alle sanser, dansede roligt videre rundt i salen, uden at ligge mærke til en velkendt persons ankomst. hun strøg hen af dansegulvet, nærmest som om hun skøjtede. hun smilede af nydeses. Da sangen kom mod ende, dansede hun mod midten af lokalet, lavede en fin piuette, før hun sprang ned i spilt som slutning på dansen. hun ikke havde nogle partner til at slutte af med så det var en hurtig improvisations slutning . hun sad lidt på gulvet i mens musikken spillede de sidste takter og tænkte.

Den mørke skikkelse vidste ikke om han skulle pifte og klappe, eller hvad han skulle gøre, han stod stadig blot og lod alle de indtryk rummet indebar sive omkring sig, han fornemmede godt den betydning dette rum havde for den smukke pige, og han ville ikke ødelægge hendes øjeblik, ikke nu hvor hun var i sådan en perfekt ro og balance, men dog kunne han ikke blive ved med at stå stille i hjørnet, så med et par roligt skridt gik han ud imod pigen der sad i split nede på gulvet

Hun kunne høre nogle bevæge sig i rummet efterfulgt af skridt i mod sig. hun analyserede hurtigt skridtende. det var meget simpelt og hurtigt da ingen andre ind en bestemt person kunne have så tunge skridt som ham." dearthair?" spurgte hun stille uden af vende sig mod ham. hun lyttede lidt efter svar, men valgte så af komme ud af split og rejse sig op " hvad laver du her??" hun kunne ikke rigtig regne ud hvad en person som ham ville i et danse center da han ikke virkede som en person der dansede .

Deartháir trådte et skidt tilbage da hun antastede ham, "bare rolig Nellie, det er blot mig" sagde han og sendte et lille smil, pluslig var det blevet lettere akavet, han havde aldrig tænkt så langt som at hun nok skulle finde ud af på en eller anden måde at hun ikke var alene i rummet, og han havde jo en aura som ingen anden, så selvfølgelig ville hun finde ud af hun var der, "jeg... jeg kom blot forbi og så du var her inde, så ville jeg blot sige hej... ville blot se dig" han vidste godt at halvdelen af den historie ikke passede helt, han var jo ikke blot kommet forbi

hun smilede og vende sig mere direkte mod ham. efter at have været på tur med ham var hun begyndt at kende hans stemme rimelig godt. " du ved godt man ikke må lyve? " grinede hun " men meget sødt, det dejligt at hører din stemme igen dearthair" hun sende ham et smil hun gik hen til musikanlægget og slukkede det før hun igen gik hen mod dearthair " næste gang skal du altså bare sige noget, det med at liste sig ind på mig virker ikke for dig mere. " grinede hun.

Deartháir smilte lidt og fulgte hendes bevægelser, "det er en dårlig vane du ved.. det der med at komme med en lille løgn en gang imellem, du kender det jo godt selv" da hun atter kom tilbage til ham kunne han ikke lade være med at lade en hånd glide blidt gennem hendes hår og et lidt bredere smil trappede op på hans læber, "det er også ufint, dine sanser er skærpet yderligere end andres, så er det klart jeg ikke længere han snige mig ind på dig hvor meget jeg så end prøver, så kommer jeg aldrig til at gå så stille som du kan springe rundt her"

hun nød hans berøring "ingen kommentar " grinede hun. men han havde ret hun havde stukket en løgn en gang i mellem men det var heller ikke noget hun var stolt af "hvorfor også snige dig ind på mig? du er da forhåbentlig ikke en morder?" hun trådte tætter på ham og lagde en hånd på hans " springer rundt? det hedder dans min kære, eller det håbede jeg lidt på det lignede." hun kunne jo ikke rigtigt se hvordan det så ud så hun viste jo ikke rigtig om det bare lignede hun hoppede rundt?

"jeg er da i alt fald ikke morder i dette øjeblik som du har fanget mig i" sagde han og nød følelsen af hendes hånd oven på hans, "det skal jeg ikke kunne udtale mig om, yndefuldt og smukt så det i alt fald ud, men dansen ser meget anderledes ud verden over, og at den har ændret sig utroligt meget igennem årene" han rykkede sig lidt tættere på hende, "den sang du spillede før... fra 'Dirty Dancing' vidste du at jeg var med i de originale indspilninger, og at jeg var med til at opstarte hele idéen?" selvfølgelig passede alt dette heller ikke, men han ønskede inderlige at gøre indtryk på hende, med andet end hvad hun allerede kendte ham for

Hun smilede dansen havde ændret sig meget men vals eksisterede stadig "der findes da stadig folk som danse de gamle adelige danse." hun gav hans hånd et lille klem " er du sikker på du har det? du virker ikke at være den slags person ??" hun havde en fornemmelse at det ikke passede men hun ville ikke afsløre ham i det den lille ting måtte han godt have for sig selv. "men ret sejt, kan du så også dansende?"

Deartháir lo lidt, "danse?! selvfølgelig kan jeg da det, jeg flyver jo over dansegulvet" sagde han og gik atter hen og satte sangen 'Time of my Life' på hendes anlæg sådan at lyden næsten kun lige kom ud af højtalerne, altså så det ikke var så højt der blev spillet, "nu har jeg jo set du kan melodien, så lad os se om du kan følge med ham som oplærte Patrick Swayze" han stod let og ventede på dansen skulle starte i melodien, "hvis du blot følger med, så skal det nok gå godt" sagde han og begyndte at danse som de gjorde det i 'Dirty Dancing'

nellie smilede *en lille udfordring? jeg klar!* tænkte hun hun gjord sig klar og ventede på den gik i gang. hun lod roligt sine hænder hvile på hans arme " en udfordring? jeg elsker det " grinede hun og gjord klar til at give ham kamp til stregen i en af hendes ynglings danse.

Deartháir lod let sine fødder flytte sig til musikken, dette var en af de eneste danse han kunne, ud over de traditionelle folkedanse fra Skotland og det andet højland han kom fra, han nød de gange hvor dansen tillod dem at have lidt kontakt og det at stå lidt tæt sammen, og han gjorde sig megen umage i ikke at komme til at træde forkert, han snurrede Nellie rundt i piruetter, løftede hende op i luften og meget mere

nellie fulgte takten uden problemer alle trin var elegante og smukke. hun elskede at have en partener som ham det gjord det hele lidt mere sjovt og spænende. hun levede sig fulgt ud ind i dansen som var det hendes egen dans " jeg er imponeret " hviskede hun under dansen " du en vidunderlig danser " hun nød hvert øjeblik specielt da han løftede hende aldrig havde hun følte sig mere sikker i det løft som nu.

"jeg er blevet kaldt mange ting" sagde han smigret over hendes kompliment, imens de dansede rundt, "men jeg er aldrig blevet kaldet en vidunderlig danser, det er altid noget som jeg har haft holdt lidt skjul på at jeg kunne, men det føles faktisk fantastisk og befriende at gøre det her sammen med dig"

hun sendte ham en frækt smil " det et vidunderlig talent du har " da dansede sluttede og de stod tæt op af hinanden gjord hun klar til at skulle kysse ham men trak sig så flovt tilbage. han var så tiltrækkende og han forstod virkelig at vække nogle følelser i hende. og det gjord det ikke bedre at han kunne danse?! hun bid sig i læben "der ingen tvivl om du må have været hans lærer"

"danse lærer er rent faktisk en af de få ting jeg aldrig har fået gjort mig det store i" sagde han med et smil og lagde en armoomkring livet på hende, og lod sig blot nøjes med at dreje stille og roligt rundt i små cirkler på gulvet, "en hær skjulte talenter kan man vel sige, mange ting der ikke er grund at være stolt af er jeg rigtig god til, andre ting som dette mestres da heldigvis også, en ting som man kan være stolt af" han flyttede sit hoved tættere på hendes, og gav hende et hurtigt kys på kinden, "og så er det mig en fornøjelse at kunne gøre det med dig"

"alligevel stor respekt for at kunne denne dans." Hun kunne mærke hvordan varmen brede sig i kroppen på hende da han lagde en arm om livet på hende. "alle har sine små skjulte talenter, nogle bedre ind andre, men jeg mener alle bør være stolt af dem uanset hvad det er. " hun smilede til ham. det var nu alligevel en hyggeligt lille dans de havde gang. selvom det blot var i cirkler de dansede rundt i. hun rødmede da han kyssede hende på kinden hele hendes krop hungrede efter ham og derfor måtte hun trække sig. "i lige måde." sagde hun og gik hen mod musikanlægget "Hvor mange tidsalder danse kan du?" spurgte hun bare for at udfordre ham lidt.

Deartháir træk let på skuldrene over hendes spørgsmål, og gik hen for at hænge sin coate op på en af de ribber som hang hele vejen rundt i rummet foran spejlet, "jeg har ikke styr på hvor længe jeg har prøvet at danse sådan i et præcist tids tal, jeg har danset lidt løst og fast i mange år, nok i en hundrede år, hvor jeg har hoppet lidt ind og ud fra dansen verden, men jeg vil da tro at hvis man skal prøve at gøre det op i et tal er det nok en 18-20 år hvor jeg virkelig har prøvet på det"

Hun satte en plade med gamle sange på. " nu ser vi jeg går ud fra du oplevede den såkaldte rock and roll tid." grinede hun. og begynde at finde en rytme inde i hovedet " du følger vel bare med hvis du kan." og i det satte hun gange i en sjov dans hun fik mixed sammen i hovedet.

Deartháir skulle lige til at prøve at følge Nellie's rytme og hendes dans da han fornemmede et andet væsens tilstedeværelse, han skævede over til sin jakke hvor han havde en revolver liggende i et hylster han havde syet ind bag brystlommen, men eftersom Væsnet ikke havde gjort nogen rigtig entré, på nogen måde valgte han at lade den ligge lidt endnu, og stadig med den i tankerne fulgte han Nellie

"kan du følge med gamle " grinede hun lige indtil hun kunne mærke noget i rummet. hun kunne mærke hun blev en smule utryg men stemmingen over person virkede til at være ligeså nervøs " Hej! kom dog ind og vær med! " sagde hun som en velkomst til den anden. aldrig måtte hun have fordomme over for nye personer. hun dansede blot videre og hiv dearhair ind i den store sving om

Morgana gemte sig genert, da hun hørte mennesket tale til hende. Hun bed sig i læben. Kiggede forsigtigt frem. Strøg et hvidt hår om bag øret og så ind i det lyse lokale. Hun havde været længe i byen, men havde kun talt med ganske få mennesker. Derfor anede hun ikke, hvordan de var.