forberedelser - Azariel

Sted: udenfor en butik i den underjordiske by
Tid: 13.08

Nikodemus kiggede på skiltet ovenover butiksdøren, det lignede et sted, hvor han kunne skaffe både spejle, farvet røg og glas i flere farver. Han smilede svagt, tilfreds med endelig at have fundet et passende sted. Han åbnede døren og trådte ind i butikken.
Han havde, som altid, sine røde briller på, udover det havde han en lang mørkegrå frakke og et sort mørkeblåt halsterklæde på. Hans bukser var af fint sort stof. Han havde sit hår hængende løst.
Han kiggede sig om i butikken, der var spejle, glas og røgelse rundt omkring på hylder. Niko begyndte at gå rundt og kigge, han ville se, hvad der var, før han besluttede, hvad han ville købe.

azariel havde sit sidvandelig tøj på(det som vises på avatar) og lod blikket ind i butikken, som var muligheden for at finde nye røgelser samt hygge glas til farve hans hjem, han gik ind i foretningen og lod blikket roligt rundt, og lod blikket roligt på sort elveren som også var der inde(niko) mens han gik over mod hylden med røgelse, han lukkede roligt øjne og lod en af røgelses pindene for an hans næse, duften af black sentation kom gennem hans næse bor og duften var god, som at havde denne ville være et godt valg til hans meditation, sam også giver en fantastisk duft i hans hjem . . .
han lyttede roligt mens han kiggede på de forskellige vare i butikken, og nyd roen omkring, og spicielt at være hjemme, der var intet bedre han kendte til . .

Niko så op, da en fremmede sortelver kom ind i butikken. Han betragtede ham, mens han gik rundt i butikken. Han vendte igen sin opmærksomhed mod hylderne, og fandt et par spejle og noget grønt og blåt glas, mens han fandt ting frem, holdt han øje med den anden sortelver ud af øjenkrogen. Gad vide, hvad han skulle bruge røgelse til? Han gik op til kassen, og betalte for sine ting, men han holdt stadig øje med den anden, han var nysgerrig og en smule på vagt, det var han altid når han befandt sig under jorden. Han befandt sig efterhånden bedre på overfladen end hernede, men man kunne desværre ikke finde alle de ting, han skulle bruge der oppe.

azariel lod blikket på røgelses pindene igen og tog dem han skulle bruge der efter 5 røde glas og 1 røgelse som duftede af lemon, han ville prøve denne nye duft og finde ud af hvordan det var, han lod der efter blikket mod disken og betalte men kunne ikke undgå at mærke sig selv at blive overvåget, som om at nogle holdte øje med ham, dog ignorede han følsen og lod sig betale for tingene ''havde en fortsat behagelig dag'' sagde han roligt og vendte sig om mod udgangen og lod mærke til den anden sortelver, azariels øjne var kridt hvide og kiggede nu roligt på Niko

Nikodemus nikkede kort til ham og smilte svagt, dog uden nogen egentligt glæde. Han var som altid på vagt overfor fremmede sortelvere, og sådan set også andre racer. *Men*, sagde en indre stemme, *glas og røgelse, måske ved han noget, som kan hjælpe mig?*. Han overvejede det kort, og besluttede sig så for at tage chancen "goddag" sagde han høfligt og håbede det ikke ville komme til at virke alt for mærkeligt.

han lod blikket roligt på den sort elviske manden, som stod overfor ham med et roligt smil på læben ''goddag, er der noget de vil mig?'' han kiggede roligt, han begyndte roligt at spekulere om sortelverens rang i herakiet, hvis det var lavere end ham selv og blot var en simple bånde og eller soldat havde han ikke de største interesser, men en lille samtale kunne vel ikke skade, i hvert fald ikke endnu. . .
azariel lod blikket rundt og kiggede roligt på ham, afventende at hvilket spørgsmål denne fremmede ville stille. . . .

Nikodemus kiggede vurderende på ham ... måske det alligevel var en dårlig ide, han havde trods alt ledt i byen længe uden at finde nogen. "Jeg tænkte bare over, hvad du skulle bruge lys og røgelse til? faglig interesse kan man vel kalde det" sagde han med et svagt smil, mens han kiggede spørgende på ham. Endnu engang håbede han ikke at den fremmede ville finde hans spørgsmål for mærkeligt eller personligt.

han smilede roligt ''jamen dette er blot et midle, en hobby om man kan kalde det, til at stresse af, og lade sindet finde indre ro, fra de forskellige ofre jeg har tortureret, og moret mig med, men dette er jo kun et arbejde selvfølgelig'' han kiggede roligt på ham og smilede roligt

Nikodemus nikkede, en af de typer. "En skam ..." sagde han svagt skuffet, han havde håbet det var en magiker. Han kiggede lidt overrasket på ham, da han snakkede om tortur, han var ikke vant til at være i selskab med folk med det erhverv. Hans gamle mester havde da leget lidt med det fra tid til anden, men altid kun på amatør niveau. Det var aldrig noget som rigtigt havde interesseret ham.

han smilede lidt ''men alle har vel hver deres hobby, noget af disse lys og røgelser bruger jeg også til mit erhverv, men det kan vi tale vidre om inde i min lejlighed, hvis du altså har lyst til en kop te, eller kaffe'' smilede han roligt

Nkodemus nikkede, "det har du helt ret i" sagde han med et lille smil, "jo det lyder da hyggeligt nok" sagde han, en lille smule utilpas, men mindst lige så nysgerrig. "Hvor langt herfra bor du?" spurgte han og overvejede om han kunne nå det, han ville helst ikke bruge alt for lang tid.

han smilede lidt ''hos dronningen selvfølgelig, men ejer en mindre lejligheds rum inde for få meter her, hvis du har lyst'' han lod blikket ud mod gaden og tilbage mod nikodemus, ''foresten, hvad er deres navn?''

Han så overrasket på ham, dronningen ... det var imponerende. "det har jeg" sagde han med et lille smil. Han overvejede kort, om han skulle give sit fulde navn, eller kun den forkortelse han normalt benyttede overfor mennesker, "Mit navn er Nikodemus, og deres?" spurgte han høfligt.

han smilede roligt ''mit navn er Azariel Uriel Zeraciel, dronningens personlige tortur mestre'' han virkede stolt over det, selv om en indre iritation voksede inden i ham... han var ikke just stolt over det, men det gav ham den respekt og magt han mente han selv havde fortjent...

Han nikkede imponeret, "det er noget af en titel" sagde han med et svagt anerkendende smil, "burde jeg bukke for at vise respekt?" spurgte han. Han havde ærlig talt ikke helt styr på den slags, han havde brugt det meste af sit liv opslugt af bøger og studier, og så havde han jo også tilbragt det sidste år på overfladen.