En dejlig gå tur i parken //Veronika//

Kl er ca. 15:00
vejret: Der var ingen blæst og solen skindet.

Daniel var gået en tur hen i parken, for at slappe lidt af. Han synes at det er en af de bedste måder at slappe af på.
Han havde sat sig på en bænk, hvor han sidder og kigger på folk der går forbi.

Det var ikke så sent igen. Klokken var kun 3 stykker, og Veronika gik stille gennem byen på vej mod parken som var midt i byen. Hun havde en rødbrun kappe på med hætte. Hun havde slået hætten op så den dækkede hendes øre, og kappen gemte hendes hale. Hun kunne sagtens trække både hale og øre ind hvis hun ville, men hun havde det bedre når de var ude, og derfor gemte hun dem bare. Hun følte sig mere som sig selv når de var ude, men hun var godt klar over, at mennesker ikke måtte opdage hvad hun var, og det var der heller ikke nogle som havde gjort end til videre.
Hun var nu nået frem til parken i byen, og mens hun stille gik der, så hun sig lidt om, men var ikke klar over hvad hun lige så efter.

Daniel sad stadigvæk på bænken og så på folk. Han nynnede og fløjtede for sig selv, han havde haft en sang på hjerne hele dagen, han kunne simpelthen ikke slippe den. Daniel var meget glad for at komme hen i parken, nød at komme lidt væk fra sin pølsevogn. Alt det kød der var der blev han altid så dårlig af, så var det dejligt at komme hen i parken og se på levende dyr.