A psychiatric disorder - Sean

"Mmhm" mumlede han drillende. "Well.. scaring you to death was my agenda, but you're not dead, so I don't know what to do with you now" drillede han, og gled ned på hug og så roligt på ham "You blind?" grinede han så, og rakte ud og fandt væggen ikke så langt væk og tændte for stjernerne så der var bare en lille smule lys. Han placerede sig i en sækkestol over for Olivers, og rakte ud med foden og trak ham en lille smule nærmere "Did you want to talk to me about your past? There wasn't really any privacy earlier to do so, so I thought we could go here... and talk" sagde han så, og betragtede lyspletterne der langsomt gled hen over Olivers ansigt, og smilede lidt til ham. "Or was there something you wanted to ask me?" spurgte han så og lagde hovedet lidt på skrå.

Oliver grinede bare lidt af hans flabede kommentar og rystede på hovedet af ham, "Jamen så må jeg jo nok heller gå hva?" sagde han selv drillende, selv om han godt nok bare blev siddende. Han smilede lidt og nikkede forsigtigt "Yearh.. we dont all have super eyes you know.. its pretty drak in her" mumlede han og sendte ham et taknemmelig smil da han tændte for stjernerne, det var også langt bedre end en eller anden kedelig lampe med gulligt tis lys! Han så op og kiggede lidt på ham og rystede lidt på hovedet.. "Its.. nice.. but.. i dont know.. i kinda.. hate my past.." sagde han stille og smilede forsigtigt. "You could tell me something about you.." sagde han og sendte ham så et drillende smil, "Or we could.." hviskede han og kravlede ned fra den der bløde substans og over til Sean og op på Seans skød, hvor han hurtigt fandt sig til rette, med et ben på hver side af ham, og front mod ham, "Kiss.." grinede han og lænede sig frem og trykkede sine læber kort mod Seans kind.. wow.. okay hvor genert kunne man lige have lov til at være... han turde ikke engang kysse ham rigtigt. "Oh.. yearh.. yes.. i kinda.. the thing i was telling you about.. its hair color.. and i just.. ordered.. so many colors.. because i dont know.. what would.. you know.. suit me best.. so.. what do you think? Black, blond, brown or just red?" sagde han forsigtigt og smilede lidt halv forvirret.. det havde været en forvirrende forklaring.

Sean smilede skævt til ham "I think you should stay... that be much more fun!" sagde han så, og trak lidt på skuldrende "Can't do anything about genetics.." sagde han så, og lagde hovedet på skrå da Oliver tog hul på hans spørgsmål "You don't like talking about yourself much" mumlede han og sendte ham et lille smil "Det er okay, jeg snakker heller ikke så tit om min fortid" indrømmede han så. "What do you want to know?" spurgte han så med et drillende glimt i øjet. Han lod ham skifte fra sækkepuden til hans skød og lagde hovedet på skrå til den anden side og betragtede ham lidt da han kyssede ham på kinden "Mmhm.." brummede han svagt "Hair color?" gentog han og tænkte lidt over det "I liked the red... but it seems like red fades fast.. maybe you should mix? Like.. brown and black, or blonde and red, or.. black and blonde?" begyndte han og trak så på skuldrende "I honestly have no idea, I've never colored my hair.. like.. ever" hviskede han så, og rakte op og tog blidt fat omkring hans halskrave og trak ham ned til sig og trykkede sine læber mod hans sådan rigtigt. Siden han følte sig lidt snydt af kysset på kinden før, selvom det havde været meget sødt...

Oliver smilede lidt til ham, "I dont like talking about myself" grinede han bare "Its weird.." mumlede han bare og trak på skulderne, så måtte Sean altså spørge om noget.. han kunne jo ikke bare side der og lukke gylle ud! Og alt muligt ligegyldigt.. hvad ville han gerne vide overhovedet? "Hmm" sagde han stille, hvad ville han gerne vide.. om denne mystisk mand.. hmm.. det var ret indlysende at han gerne ville vide hvad han helt præcis havde gjort for at ende bag lås og slå.. men han kunne også godt mærke at det var et lidt ømt emne, han ville ikke presse sig på.. og han ville bestemt ikke ødelægge den her stemning.. det var virkelig.. øh.. hyggeligt.. og lidt intimt.. men det gjorde ikke noget.. de sad der jo bare.. og snakkede. "Ehh.." mumlede han og grinede så bare "Det blev jeg så meget klogere af" mumlede han drillende og kørte en hånd gennem Seans hår "Du har også en pæn hårfarve.. mit hår er grimt" mumlede han og nåede ikke at sige mere inden han blev hevet ned til Sean.. han nåede lige at lave en enkel klynke lyd inden Sean kyssede ham.. det der kys som han gerne ville have haft.. men ikke turde bede om.. mhmm.. og det var bare så dejligt.. han lod sin hånd blive i hans hår og lagde den anden mod hans bryst, og puttede sig nærmest ind i kysset.. så rart var det. Han lænede sig ikke særlig meget tilbage da kysset var.. færdig ish.. Han kiggede bare på ham helt tæt på.. "Hmm.. have you ever been in love?" hviskede han, det var hans spørgsmål.. det ville han gerne vide.

Sean rystede på hovedet "Got it.." sagde han så. Han grinede stille da Oliver pointerede hvor dårligt et råd han havde givet ham, og trak på skuldrende "I'm not the expert.. you should ask somebody who also colors their hair!" sagde han så, som om det var et rigtig godt råd! Han så lidt på Olivers hånd der forsvandt op i hans hår og brummede svagt ved fornemmelsen.. rart. "Well I don't know much about hair.. but it's just there.. never been bald" mumlede han, og åbnede det ene øje efter at have haft dem begge to lukkede for at nyde det der hårnusseri ekstra meget. Sean lod ham putte sig, og så ham lidt i øjnene da han så spurgte ham om noget "Yeah.. Haven't you?" spurgte han så og hævede et øjenbryn. Havde de fleste ikke været forelsket en gang i deres liv? Mindst? "Or do you have another definition of love?" mumlede han så og kørte en hånd op omkring hans nakke, og lod sine fingre glide blidt gennem hans nakkehår som han havde gjort tideligere. "Where did you live before... this?" spurgte han så. Måske havde de boet i samme del af byen.. måske ikke, Aterswell var stort. Der var mange mennesker... og det var nok også derfor de aldrig havde mødt hinanden. To forskellige liv.

Oliver grinede bare lidt "enough already" grinede han og gad ikke tale om hårfarvning mere, det var en dumt emne og han skulle slet ikke have spurgt Sean, det var pinligt! Og han troede at han kunne få Sean til at farve det og alt muligt, ih! Det måtte han så selv få gjort.. det gik nok også.. han havde i hvert fald ikke tænkt sig at spørge nogen af de andre.. han kendte jo ikke nogen.. ud over Sean selvfølgelig. "Aha" brummede han "Boy or girl?" spurgte han og smilede lidt, "Im the one who's asking the questions!" grinede han lidt fjantet "Have you ever been married?" spurgte han så og satte sig lidt bedre til rette så han kunne se op på Sean imens de talte. "I dont know" mumlede han bare og trak på skulderne. Han sukkede stille da Sean spurgte ham hvor han havde boet før her og lænede sig så tilbage og slap ham forsigtigt, "Ingen steder.. alle steder.. jeg har været hjemløs de sidste to-tre år" hviskede han og så ned på sine hænder, meget flov.

Sean smilede bare lidt fjollet til ham. "Boy" sagde han og hævede sine øjenbryn "But I have questions too you know.." mumlede han så, og prøvede at se fornærmet ud, men det gik ikke helt. "Nope.. never been married" fortalte han så. "Det var længe.." sagde han så, og rakte ud og trak ham ind til sig igen. "Don't go, I wasn't finished.." brummede han genstridigt og kyssede ham igen. "So.. Ever been married?" spurgte han så og lagde en arm om livet på ham og trak ham lidt tættere ind til sig igen. Mmhm.. "Familie?" spurgte han så. Det var mere.. om han havde en? Det kunne jo være, det kunne også være han ikke havde en og derfor var endt på gaden. "Have you ever worked?" spurgte han så, for Oliver virkede ret ung.. så han havde muligvis aldrig haft et rigtigt arbejde. Der kunne være så mange forskellige grunde. "You know what's interessting? That you haven't been put in a double cell.." sagde han så, og betragtede ham lidt. "It's not like you murder people.." brummede han så. Det havde han tænkt lidt over den seneste tid. Gumicellen var indrettet til at der kunne være flere derinde.. men Oliver havde været der alene i lang tid.

Oliver smilede uskyldigt til hans fornærmede udtryk, som ikke holdt særlig længe. "Ahh.. was he sweet? Who broke up? What was his name?" røg spørgsmålene ligesom bare ud af ham, det var ikke fordi han var jaloux.. han var bare overdrevet nysgerrig, og ville bare vide alt.. og han kunne jo lige så godt starte med eks'erne, så var de ude af verden med det samme! "hmm" mumlede han og nikkede hurtigt, han rødmede lidt mere da Sean trak ham ind til sig igen og så kyssede de.. igen.. åh.. og hans mave lavede et lille hop, i takt med at han fik gåsehud over det hele, og han blev en smule stakåndet.. var det ikke også blevet ret varmt derinde egentlig? "Eh.. not really.. was engaged once.." hviskede han stille og trak på skulderne. "Øh.. øh.." sagde han og grinede lidt, Sean var altså også ret god med de der spørgsmål nå! "Jaja.. far, mor og lillebror" sagde han hurtigt og sendte ham et hurtigt smil, "Har du nogen.. familie?" spurgte han forsigtigt og lagde sine fingre mod hans over arme og smilede kort.. han var ret.. veltrænet.. og det.. var altså ret frækt.. nå. "Worked.." sagde han stille og så ned igen og sukkede "Yearh.. sure.. otherwise i would be dead now" mumlede han bare og gad ikke rigtig uddybe, han ville ikke have at Sean.. lære den side af ham.. at kende. "Eh" sagde han så og lyste lidt op.. et spørgsmål han ikke havde så svært ved at svare på som med de andre. Han smilede så lidt hemmelighedsfuldt "Maybe i have.. you dont know.. do you?" hviskede han og trykkede for en gangs skyld selv sine læber mod Seans den her gang.. mhmm.. dejligt.

Sean smilede lidt "So many questions.. he was sweet. He liked plants.. We just.. kinda ended it when I went here, I think he knew he wasn't going to see me again.. Ozzie" sagde han så. Han overvejede lidt om han skulle kysse han igen, kysse alle de der spørgsmål af hans læber.. Eller også var det bare en dårlig undskyldning for at kysse ham. Hm...
"Lyder som noget af en kernefamilie" sagde han så og smilede tilbage til ham, og rystede så på hovedet. "Nej.." sagde han blidt og betragtede ham nysgerrigt "Okay then.." sagde han blidt, og grinede så lidt af hans mystiske svar. "Wouldn't you have mentioned it?" drillede han "As soon as I told you, I bet you would have told me.." mumlede han drillende, og gengældte så hans kys da Oliver pludselig kom nærmere, og trak ham lidt længere ned til sig så der pludselig ikke eksisterede så meget luft mellem dem som der ellers gjorde når han sad mere oprejst. "Mm.." brummede han blidt mod hans læber "This is getting a bit addictive.." hviskede han så og nappede han drillende i underlæben og fangede hans blå øjne.

Oliver smilede lidt og nikkede "Ja.. eller altså nej ikke rigtigt.. øh mine forældre er skilt.. så.." sagde han og trak på skulderne "Og så vil de ikke se mig.." sagde han helt stille og så ned igen, et lidt ømt emne.. han brød sig ikke om at tale om sin familie.. den eneste person han faktisk kunne lide var hans bror, men ham havde han ikke set i lang tid, han måtte ikke for sin mor.. og nu vidste han ikke engang hvor han gik i skole henne.. og det gjorde det virkelig svært at ses med ham.. når man ikke bare kunne tage hjem. Oliver så op og sendte ham så et lidt forvirret blik, "Hvad?" sagde han og mærkede Seans læber mod sine igen og sukkede lidt, "Yearh.. eh" mumlede han og satte sig lidt tilbage, "Sorry but no.. i woudn't" sagde han hurtigt og så ned inden han kom på benene, "The littel elver or what?" spurgte han så og kiggede op, han kendte desværre også en der hed Ozzie, "Ham den hysteriske.." sagde han og så rundt, "Med trolde hår? Har du virkelig været kærester med ham?" spurgte han lidt små forvirret og så efter døren.. han havde lidt lyst til at kaste op.. han kunne overhovedet ikke lide den lille elver.. klamme lille elver!

Sean fulgte ham med blikket da han trak sig tilbage "Okay... you wouldn't.." sagde han så "Have you... oh.. now I'm all suspicious of you, look at that.." grinede han stille og fulgte han med øjnene da han rejste sig. "What's up?" spurgte han og lagde hovedet på skrå og satte sig ordentligt op da Oliver blev lidt sær "Hysterisk.." gentog han, og rystede på hovedet "Han var ikke hys..." begyndte han stille, da Oliver afbrød ham. Han rynkede sine øjenbryn lidt "You know him?" spurgte han så og rejste sig og så undrende på ham "Hvor kender du ham fra?" spurgte han så nysgerrigt. "Og hvorfor så... disgusted? You've had ex's before.. haven't you?" brummede han så, og rynkede sine øjenbryn.. åh nej.. det her lovede ikke så godt. Det var lidt som om der var en lille rød alarm lampe der begyndte at blinke i hans baghoved, en advarsel der bad ham træde lidt varsomt.

Oliver så lidt op og ned af Sean, han kunne lige forstille sig det.. dem to sammen.. det perfekte par.. en af de der par der gav ham kvalme, og som altid købte ting til hinanden og skændes om hvem der elskede hvem højst og hvem der først skulle ligge røret på.. jezz! "Gu var han så!" sagde han og "No i dont know him.. just seen him.. around.." sagde han så bare hurtigt, han havde jo altid talt med Ozzie, men han havde set ham.. mere end en gang.. og han havde hørt hans navn blive nævnt.. "Just knew someone who know him.." sagde han og trak på skulderende, ind til Sean spurgte hvorfor han synes det var så.. ja.. "I think i will spare you for the details.." sagde han så hurtigt og gik hen mod døren og sendte Sean et lidt skyldbevidst ked af det smil, "Yearh.. i killed someone.. once.. thats why im in hear you know.. i told you.. you got a totally wrong impression on me.. Im not a sweet kid like.." sagde han så men stoppede sig selv, han ville ikke nævne elverens navn.. han gad ikke engang tænkte på ham.. kærestetyv! Han skyndte sig ud af døren, ville ikke være der mere.

Sean så lidt på Oliver "Jeez Oliver.. If you didn't know him, how can you just say that?" spurgte han så. "Aha.." mumlede han så, og kløede sig lidt i nakken og sukkede lidt. "Listen.. I don't know what you talked about.. but me and Ozzie aren't together anymore" sagde han så stille, og så efter ham da han gik hen til døren og stilnede lidt af. Sean betragtede ham gå og kørte så sine hænder gennem sit hår og knurrede irriteret og kastede så en af sækkepuderne et eller andet sted hen i lokalet. Fucking.. weird. This was weird. Han havde aldrig hørt om Oliver, hvorfor havde Ozzie ikke nævt ham? Hvorfor... Han grublede lidt over det, der var stadig et eller andet... der ikke helt gav mening.. noget der stadig blinkede i hans baghoved. Til sidst gik han dog ud fra lokalet, for han ville ikke være der mere. Så endte han op med at gå ned i rummet med træningsmaskiner, bøger, videofilm og hvad folk ellers havde brug for, Sean havde brug for at løbe en lang tur.

Oliver skævede tilbage til døren, og rystede bare lidt på hovedet.. se nu der.. det her var præcis hvorfor han ikke ville tale med Sean om sin fortid.. den var pisse udeulig.. præcis ligesom ham selv! Han skyndte sig tilbage til sin celle.. og sad bare og stirrede lidt alle steder hen.. men blev så nød til at gå ud inden han fik klaustrofobi.. han gik lidt frustreret rundt i rygegården.. han kunne godt bruge en lang gå tur.. en rigtig lang gåtur.  Hvilket jo.. var umuligt. Han gik inden for igen efter en halvtime eller sådan noget, og så var det pludselig aftensmad. Han satte sig alene ved en af bordene med en fyldt bakke.. han spiste ikke noget, sad bare og kiggede lidt ud i luften. Altså ind til Luci kom forbi og var mega nederne, "If i eat it i just trow it up later" sagde han bare surt tilbage og stirrede ondt på hende. Han tog en bid af et eller andet, bare for at få hende til at gå sin vej, og så rørte han ellers ikke mere ved det.

Lucille så lidt på Oliver "You need to eat Oliver..." sagde hun så, og sukkede da han var genstridig, og gik lidt videre til hun ligesom lagde mærke til at hun ikke kunne se Sean nogen steder. Sean løb og løb.. og løb til Lucille til sidst stod foran ham og så lidt spørgende på ham "You need to eat.." sagde hun blidt og betragtede ham. "Du er nød til at komme med tilbage nu Sean.." sagde hun så blidt. Han stoppede op og sukkede bare og gjorde en håndbevægelse "You lead the way, but I don't want dinner, not hungry.." brummede han så og fulgte med hende tilbage til sin celle og gik ind. Hun låste bag ham, og han lagde sig på sin seng og fandt en bog frem. Men det irriterende ved det hele var at han kun kunne tænke på Oliver.. og hvorfor han havde reageret sådan som han havde. Men han lagde ikke bogen fra sig, læste bare uden at læse. Og blev ved med det, mens mørket faldt på og folk begyndte at gå i seng, og Lucille kom forbi en enkelt gang med en tallerken mad og stilte ved siden af hans seng.

Oliver blev siddende ved bordet lidt længere end han nok ville normalt.. bestemt når der var så mange tyggelyde omkring ham og folk.. der spiste.. og mad.. og hans mave rumlede lidt. Han ignorerede det og blev siddende.. bare lidt to minutter mere.. men da Sean ikke kom gik han til sidst ud derfra. HAn gik ud i gåren og gik rundt og.. rundt.. og rundt, ind til en dame kom og sagde at nu var det slut med at gå rundt og.. rundt.. og rundt. Han gik tilbage til sin celle og skævede kort til Seans, han kunne se ham sidde derinde, han sagde ikke noget.. lod sig bare låse inde. Det var blevet aften, det var han godt klar over.. de låste ikke dørene om dagen.. i hvert fald ikke hos Oliver og Sean.. han vidste faktisk ikke særlig meget om stedet ud over det han kunne konkludere ud fra ham selv og Sean.. måske skulle han få sig nogen flere venner? Han havde da altid været sådan okay til at få venner.. han havde aldrig været den der lonerkid.. der ikke havde nogen venner, og blev mobbet igennem hele folkeskolen.. nix.. han havde altid haft et par stykker omkring sig, godt nok aldrig nogen særlig tætte nogen.. men de var jo hans venner. Han lagde sig ned på gulvet og trak den grå hætte trøje af og trak dynen op over sig.. selv om han overhovedet ikke var træt.

Sean klappede bogen sammen da han hørte Olivers dør smække "I'ts going to be a long time in here without talking, you know?" sagde han så stille. Han vidste dog godt han kunne høre ham. Why shouldn't he be able to? "I think it kinda sucks.." brummede han stille. "Escpecially because I actually like you." sagde han så, og gled ned på gulvet så han bedre kunne høre hvis han fik svar. Som han måske fik, det kunne han jo ikke regne med. "Look.. I just... I think you should give me a chance? What's there to lose?" spurgte han så med et lille smil. "Okay, maybe I'm a little insane.. but aren't we all?" tilføjede han så for at løfte stemningen bare en lille smule. Han lænede hovedet mod væggen og så ud mellem tremmerne , og så over på Olivers dør. "Run away with me some day?" mumlede han så... that'd be nice. Watching the real stars with him... going for walks.. eating something other than hospital foods. Ikke at være overvåget hele tiden. Skoven... Han sukkede stille for sig selv. Han savnede det.. måske skulle han alligevel stikke af på et tidspunkt i den nære fremtid.

Oliver baksede lidt med at få dynen til at ligge som han ville, den var virkelig irriterende og snoet på sådan en træls måde. Han så op og stivnede da Sean talte til ham, langsomt satte han sig op og kravlede hen til døren hvor han satte sig igen og lagde ansigtet mod døren. "Sean" hviskede han stille og sukkede, "I like you too.. but.. its not that simpel" sagde han forsigtigt og lagde en hånd mod døren og bildte sig selv ind at han kunne mærke Seans på den anden side.. men der var en gang.. og en dør mere.. så det var ligesom lidt urealistisk. Oliver smilede lidt ved hans tilbud, det var ret sødt "Sean.." hviskede han igen og slap døren med sin hånd, "But you dont know me.." hviskede han stille og så lidt ned "And the things i done.." mumlede han stille og sukkede "Run away?" sagde han og grinede lidt, "You make it sound so romantic.." hviskede han stille, "I would love that.." mumlede han.

Sean smilede lidt "When is it ever simple?" hviskede han og trak vejret langsomt ind. "But I'd like to get to know you.. I like what I know already" mumlede han stille, og lyttede til de svage snorkelyde, og andre natteravne der sad oppe og lavede diverse ting og sager. "Oliver..." mumlede han "If you knew the stuff I'd done.. you'd be horrified too" hviskede han "Those things don't define me.. I am not.. what I did or what I have done.." sagde han så. "Jeg har et lidt abstrakt forhold til det at slå ihjel.. man er vel dæmon" mumlede han, og smilede så lidt da han indrømmede at det ville være hyggeligt hvis de stak af. "Yeah.. wouldn't it? Seeing real stars would be nice.." sagde han så, og så ud mellem tremmerne for at få et lille glimt af det lille menneske på den anden side af gangen. "You don't have to say yes or anything.. you can think about it.. you know.. taking it slow as always.. we have all the time in the world" hviskede han så drillende. Men han blev siddende. Han ville ikke op og stå... ikke lige nu i alt fald. Han ville gerne bare sidde... lidt tid... lige der.

Oliver sukkede lidt og rystede lidt på hovedet "Yearh" mumlede han stille og smilede forsigtigt.. han fik det bare så.. dårligt med sig selv.. når han fortalte Sean hvad han havde gjort.. hvordan han havde levet, hvem han havde levet sammen med.. jezz. Oliver grinede så lidt, "Sean" hviskede han stille "Jeg har et lidt abstrakt forhold til døden.. jeg er ikke bange for dig" mindede han ham så om.. han var ligeglad med hvor mange mennesker Sean havde slået ihjel.. hans sidste kæreste var en vampyr.. han slog også ihjel.. altså det var jo ikke fordi han syntes det var mega fedt.. men det var heller ikke noget der fik ham til at stoppe op og tænkte en ekstra gang over tingende. "I dont get why you havent already run off?" sagde han stille "Whats keeping you here?" mumlede han, han forstod det virkelig ikke. "Sure.. slow is fine.. but im still a human.. remember that.. i'll grow old and grey.." sagde han drillende. "But Sean.. theres.. something i need to tell you before we.. are okay.. okay?" sagde han stille og sukkede igen, "I know Ozzie.. besause.. my.. ehm.. ex.. knew him.. they are.. ehm.. together now.." sagde han stille og sukkede lidt, "They been together.. like forever.. before you.. and me.. and between.. and probably while.. and now.. after to" sagde han stille og sukkede lidt.. han blev bare nød til at komme ud med det.

Sean nikkede stille "I think it might be a good thing.. you know.. that's probably why you don't need to be scared of me either" sagde han så stille. "But that doesn't mean I'm going to hurt you.. I won't" sagde han blidt. Det håbede han idet mindste at han aldrig ville gøre. Han grinede stille "I'm waiting for the perfect moment.. they know I've done it before.. let's just say I'm waiting for them to be so easygoing around me, that they won't notice" forklarede han så. Han lagde ikke det store i at han sad og fortalte Oliver det hele.. næsten.. hvorfor skulle han fortælle det videre til nogen? "Yeah.. humans tend to do that.. it's not a problem" sagde han så og smilede lidt. "I'm listening.." sagde han blidt, og lyttede som han sagde, og så ned. Han var stille i noget tid "I know.." hviskede han så og kørte en hånd gennem sit hår "We broke up at some point because of it.. because I knew.." hviskede han "I never knew you were the other part being hurt" hviskede han så. "I didn't know they were back together though.." indrømmede han så, og smilede svagt. "Guess he moved on a bit faster than me" hviskede han så... men han var ikke vred.. kunne ikke være vred over den slags. Hvis nogen elskede nogen.. så elskede de dem jo. "It hurts.. I know the feeling" hviskede han.

Oliver smilede lidt "Thats not what they think.. they think im dangerous.. i dont get why they even let you be friends with my.. my last friend.. died" sagde han og hviskede det sidste, han brød sig ikke om lige netop det minde. "I dont hope so" sagde han stille, "I trust you" sagde han hurtigt efter, det skulle Sean vide, at han ikke var bange for ham, fordi han stolede på, ja.. han stolede på ham. "What? You been in here before?" spurgte han stille og vendte sig om, så han kom til at sidde med ryggen op af døren, og lænede nakken tilbage mod den, imens han lyttede til Seans stemme. Han havde sådan en varm venlig stemme.. han kunne slet ikke forstille sig at han kunne være ond eller slå ihjel, han forstod det ikke.. men det var jo heller ikke Sean er gjorde det.. på den måde, vel? Han smilede kort og kørte en hånd gennem sit hår. "Right" sagde han så og sukkede bare "I wasn't hurt.. not really.. It was me who.. left him.." sagde han stille og kiggede ned på sine hænder "They are.. i saw them together one day.." sagde han lidt efter "They looked so.. happy.. together.." sagde han stille og mindes den dag han havde fået et glimt af Jayden med Ozzie i hånden, Ozzie havde smilet helt tosset imens Jayden bare havde stået der.. og lignet en filmstjerne.. som han altid gjorde. "But it dosen't.." sagde han så og grinede stille, "I always knew.. at some point.. maybe thats why i left.." sagde han bare og trak på skulderne. "His pure evil.. the exact opposite of you.. fucking vampire" mumlede han stille og hamrede sin hånd ned i gummien.. hvilket bare gjorde ham endnu mere vred, han var vred, ikke ked af det. Han var måske bare jaloux.. Ozzie og Jayden havde fået deres lykkelige slutning.. og her sad han.. spæret inde på en gale anstalt.. med.. sindssyge mennesker.. spæret inde af sine egne forældre! Det var så absurd! Han hadet det her sted. "Cant we just.. run away" sukkede han lidt halv surt.. ville bare væk derfra.. men det kunne han jo nok ligesom ikke rigtig komme uden Sean vel.. ihh!

Sean smilede svagt "I'm not easy to kill.." sagde han så stille, og lænede hovedet lidt mod betonvæggen "Many, many times.." hviskede han stille "Year after year in this place, and in other places like this as well.." forklarede han, og kørte en hånd gennem sit hår. Han lukkede sine øjne da Oliver fortalte om Jayden og Ozzie.. "We can.." hviskede han så stille "But you need to give me some time" sagde han så stille. Han kunne jo ikke bare.. lige med det vins, det krævede en lille smule planlægning. Og Sean.. kunne godt lige bruge en god nats søvn. Det havde været en lettere mentalt opslidende dag for ham.. han skulle lige back in the game, før han kunne håndtere den slags. Og de var jo nød ti lat være på flugt så snart de kom ud... ja, det krævede lige lidt planlægning, og at Oliver samarbejdede. Men det regnede han nu med at han gjorde.. Han ville jo gerne ud.. ikke? "Maybe we should get some sleep... I think we need that" sagde han så stille, og vendte sig lidt mod sin dør. "What do you think?" sagde han så blidt.

Oliver smilede kort "Yearh.. sure.. but people do stupid things when they are in love.." hviskede han stille, selv om han var sikker på at det ville blive tæt på umuligt at overtale Sean til at skyde sig selv for kærligheden.. Nej det kunne han nok ikke få ham til. Men der var andre måder, han kunne liste en pille i hans mad? Eller stikke en kniv i ham når de kyssede.. han ville aldrig opdage det. Han smilede kort lidt for sig selv, så kunne de udforske efterlivet sammen.. det lød så romantisk.. så kunne de finde John.. Fyren som Oliver skulle have været.. på den anden side med.. men som man jo kunne se, var det ikke helt gået som planlagt og nu sad han her. "Dont tell them.. about the.. murder thing.. they are still in doubt about that.. they got know real proof's" sagde han stille og smilede kort. "Okay.." hviskede han og kravlede tilbage til sin dyne og kravlede ned under den "Goodnight Sean" svarede han blidt, da hans hoved ramte puden faldt hans med det samme i søvn, han var åbenbart virkelig træt.

"Absolutely.." medgav han og nikkede. "I won't tell on you, if you won't tell on me" sagde han så og smilede, med henblik på flugtplanen selvfølgelig. Han hørte ham pusle lidt i sin celle, og smilede kort for sig selv "Godnat" sagde han blidt, og kravlede så selv i seng. Han faldt i søvn temmelig hurtigt, glad for at have stiftet fred med Oliver.
Om morgenen kom Lucille og hentede ham og mange af de andre til morgenmad. Sean var stadig lidt træt, men han havde nogen ting han skulle gøre. Ting som skulle forberedes, og det skulle han bruge tid til. Så en hurtig morgenmad var vidst det bedste, og så dernæst... planer! Lot's of them Han kunn først indvie Oliver når han havde fået styr på det. Men derefter ville det nok gå fint. Han fandt Oliver ved et bord og smilede lidt træt til ham "Hey.. sleep well?" spurgte han og dumpede ned overfor ham. Lucille gik forbi med en skål youghurt et minut senere, som han roligt spiste af. Nogen gange havde de en aftale om at hun valgte hans morgenmad fordi han havde en tendens til at spise meget af det samme..