Da wolf and da bat found da prey, mon! - Katy

Markus så lidt på hende og grinte så, "smart" sagde han, "men må i det? er der ikke regler imod den slags, ellers ville alle vel gøre det"

"..." Katy så væk og sukkede "skal udfylde en planket hvis jeg vil forvandle folk nu.. og godkendes.."

Markus så på hende, og grinte igen, "virkelig? kan de det ... vhad sker der, hvis du bare forvandler nogen alligevel?"

"Så bliver jeg dræbt" sukkede hun utilfredst "dumme elverer.."

Markus nikkede lidt, "ja, de styrer tingene ret hårdt ... kan du ikke skjule at det er dig der har bidt dem? eller få en ven til det?"

"Tjo men....." Katy sukkede tungt "de er ret strenge... jeg har måske forvandlet en del her gennem årene og nu holder de lidt øje med mig"

Markus nikkede lidt, "lyder hårdt" sagde han, "jeg er glad for vores flok ikke har den slags begrænsninger ..."

"Der ville ikke komme problemer hvis I begyndte at masseproducere?" spurgte katy

"jo, det ville der nok" sagde han, "men vi har ikke lavet nok til at få problemer endnu" fortsatte han, "og de fleste af os, har taget de venner med i flokken vi har"

Katy nikkede lidt og smilede skævt

"Men vi lever selvfølgelig heller ikke så længe, og de fleste af os har ikke andet familie end hinanden" fortsatte han tænktsomt, "så det bliver aldrig de helt store antal forvandlinger"

"Kan jeg godt se" sagde Katy og så lidt på Markus "det er heller ikke alle der vil forvandles, ikke at jeg plejer at spørge.."

Han grinte svagt, "det kunne jeg forestille mig gav nogle uheldige konsekvenser?"

"Af og til..." sukkede Katy og så op på himmelen "men det plejer at gå ok.. min bror siger at den elverregel var det bedste der var sket for mig.. han er tosset, nogle gange tror jeg slet ikke han elsker mig" klagede hun

Markus grinte, "jeg kender følelsen" sagde han, "min bror er vist ikke ligefrem begejstret for mig"

"Virkelig?" Katy så over på ham med et bekymret blik "det er jeg ked af.. hvad er der sket?"

Markus trak på skuldrene og smilede til hende, "det behøver du ikke være, det er længe siden, og ikke noget der går mig på".

"Sludder, sådan noget går altid en på" sagde Katy og så mistroisk på ham "han lyder forresten nederen, du er en cool fyr"

Markus grinte, "Tak" sagde han, "det er han også". Han rystede på hovedet, "Nah, jeg har min flok, og Kevin, jeg har det godt".

"Hhmmmmmmmm..." Katy sendte ham et skeptisk blik "ok hvis du siger det ulvedreng" sagde hun så og smilede lidt "godt du har en støttende flok"

Markus nikkede, "enig, de er de bedste" sagde han og sendte hende et grin, "det er næsten en skam du ikke kan joine os, du ville passe godt ind"

"Oh well.." Katy sukkede svagt "havde man kunne vælge.. tanken om at løbe rundt i skoven som en kæmpe ulv lyder virkelig fedt... men der er ikke rigtigt noget at gøre ved det.. og så er i varme, hvilket jo er et plus! Folk vil ikke rigtig kramme med kolde skabninger, vi er ikke bamse materiale"

Markus grinte, "well, det er nu også de færreste der vil kramme med os, når vi er forvandlede" sagde han.

"Ikke de færreste der vil, de færreste der må" rettede Katy med et dramatisk suk "hvem har ikke drømt om at nusse en varulv?"

Markus grinte, "ja, vi er selvfølgelig ret dejlige, når vi sådan er helt store med pels"