Par terapi for en? - Sarah

Tid: 20:00
Vejr: køligt
Sted: Birks kontor
Omgivelser: En lille bygning i centrum

Birk sad og kiggede sine papirer igennem. Hans første kunde i den magiske afdeling! Et sortelverpar, nej hvor spændende. Han havde personligt ikke mødt særligt mange sortelvere, og han havde ikke rigtigt haft tid til at læse op på deres skikke men.. hvor forskelligt fra feernes kunne det være?

Sarah stod ude foran lokalet, hvor 'parterapeuten' arbejdede. Hun havde brugt de sidste par dage på at læse op på, hvad sådan en helt præcist gjorde. Hun havde fundet ud af, at det normalt var et sted man gik hen som et par, men da hun ikke rigtig følte at hendes personlige sager ankom andre end hende selv, havde hun valgt at komme alene. Hun havde skaffet sig en amulet, der gjorde hende svær at få øje på, og var gået hele vejen med en stor hætte trukket op, for ikke at vække opsigt. Hun løftede hånden, bankede hårdt på døren tre gange, og gik ind.

Det gav et lille spjæt i Birk da der blev banket på døren. Han så op på kvinden der trådte ind i hans lokale og smilede stort til hende "kom indenfor, du må være Sarah?" sagde han og så sine papirer igennem "og.... Lolas?" han så sig spørgene omkring.

Sarah nikkede, og prøvede at smile venligt til fyren, hun havde håbet det ville være en kvinde ... men måske var det meget godt det var en mand. "Bare Sarah" sagde hun og lukkede døren bag sig, "Lolas kommer ikke, jeg besluttede at det ikke var en sag for ham".

"Oh?" sagde Birk og blev ret overrasket "uhm........ ok?" han smilede forvirret "spændende, sæt dig ned, og lad mig høre hvad jeg kan gøre for dig?" sagde han og slog hånden ud mod en sofa.

Sarah satte sig ned i sofaen, og så Birk lidt nærmere an. Manden havde jo spidse øre! ... en elver. Det her var måske ikke den bedste ide. Hun sukkede lidt, "jo, jeg har hørt at du er parterapeut? altså at du kan hjælpe med at løse problemer mellem par?" sagde hun.

"Lige præcis, det er hvad jeg gør" sagde Birk og satte sig i skrædderstilling på en kontorstol og så nysgerrigt på hende

Hun nikkede lidt, og prøvede at abstrahere fra at han var en elvermand, "godt ... sagen er nemlig den, at jeg har et problem med med mit par ... eller vi er ikke et par, i hvert fald ikke med den definition i bruger her oppe" begyndte hun.

Birk hvilede hagen på sine hænder og lyttede nysgerrigt til historien

Sarah så lidt utilfredst på ham, men fortsatte, "jeg er begyndt at se en for nyligt ... jeg ved ikke hvor meget du ved om sortelver skikke?" spurgte hun.

"Jeg arbejder jo som magisk rådgiver for magiske par" svarede Birk og smilede betryggende

Hun nikkede og fortsatte, "ok, jeg har for nyligt fået ansat mig en ny underholder, Lolas, der er danser og musiker" sagde hun og smilte svagt, "og som også underholder under mere .. private omstændigheder. Han er flot, og god til sit arbejde, det var oven i købet ikke helt tilfældigt at jeg valgte at ansætte ham ... man kan vel sige vi har historie sammen" hun sukkede tungt, "hvilket er begyndelsen til problemet".

Birk lyttede facineret til hende fortælle "hvad var der sket?" spurgte han spændt

Sarah så lidt undrende på ham, skulle terapeuter ikke vare lidt mere ... professionelle? Hun sukkede svagt og fortsatte sin fortælling, "... her for nogle uger siden var jeg ... undercover, som en del af en vigtig mission. Jeg var" hun sukkede igen, "hør, det jer bliver mellem os, ikke?" spurgte hun og så alvorligt på elveren, "jeg har forbindelse, og det vil ikke gå din forretning godt, hvis jeg høre, at nogen har fået noget at vide om det her fra dig" sagde hun truende.

Birk nikkede alvorligt og så hende ind i øjnene med et blik fyldt at ansvarsfølelse og stolthed "vi terapeuter må slet ikke fortælle om vores patienters problemer! Alt hvad du fortæller her, vil blive imellem os. Jeg vil tage min viden med mig i graven!" lovede han dramatisk

Sarah sukkede svagt, og nikkede så, "godt ..." sagde hun, "men i hvert fald, jeg var undercover, som svampeplukker ... det var ikke en ret ærefuldstilling, men noget jeg blev nødt til at gøre. På den farm jeg arbejde på, optrådte Lolas som underholder, og vi lærte hinanden at kende ... desværre opdagede han hvem jeg i virkeligheden er" hun sukkede igen, "han har lovet ikke at fortælle det til nogen, men mit første problem, er at han ved det ... "

"Så du er bange for at han sladre? Det er også nederen.. men han har jo lovet?" sagde Birk

Sarah kiggede lidt på ham, "... ja, det har han ..." sagde hun, "men i min verden rækker løfter ikke så langt ... jeg har selvfølgelig magt til at få ham fyret, hvis han siger noget ... men hvad nu hvis en af mine rivaler tilbyder ham et bedre job? ...og det er også bare ... det at han ved det.."

"..." Birk så indgående på Sarah "er du bange for han synes det var kikset at du var svampeplukker?" gættede han

Sarah skulede til ham, "... Lidt" sagde hun så, og sukkede, "selvom jeg ikke lige tror kikset er det ord jeg ville bruge"

"Men du er jo slet ikke en svampeplukker" sagde Birk trøstende "har han virket som om han synes du var kikset?"

Sarah sukkede lidt, "nej, det har han ikke ..." sagde hun, "men ... jeg tror ikke han ville sige det hvis han gjorde"

"Sådan noget kan man mærke.." sukkede Birk tungt "måden de kigger på en eller taler bag ens ryg....."

Sarah skævede over mod ham, det virkede som om han havde nogle problemer han burde få bearbejdet, "tro mig, i min omgangskreds bliver man ret god til at skjule hvad man føler".

"Uf, lyder som om vi skulle have jer alle sammen ind hva?" Birk grinede lidt "Nå..... men du er bange for han ikke er lige så forelsket i dig som du er i ham?"