Aftensmad - Caitlyn

Sted: en lille gyde tæt ved industrihavnen
Omgivelser: mørkt og mennesketomt
Tid: 00:45
Vejr: overskyet, men varmt

Anthony holdt manden fast op mod muren og satte tænderne i hans nakke. Han bed til og mærkede blodet begynde at strømme ind i sin mund. Det var en fantastisk følelse, tusinde gange bedre end et glas koldt vand på en sommer dag. Han havde været så sulten, han havde ikke haft lyst til at dræbe og spise, men nu hvor blodet strømmede ind i hans mund, kunne han ikke huske hvorfor. Mens han drak, holdt manden langsomt op med at kæmpe imod i hans greb, og blev slap. Den sidste smule liv forsvandt ud af ham sammen med blodet. Anthony blev ved med at drikke, til der ikke var mere tilbage.

Caitlyn så sig omkring. Det virkede til hun havde rystet de værste af sig. Hun gik med sikre skridt igennem mørket, og blev opmærksom på en rumsteren i det fjerne. Hun trak sin pistol og nærmede sig så lydløst hun kunne. Hun så til sin overraskelse to unge mænd. Ved første øjekast lignede de elskende, i gang med.. ja. Men da hun fik øje på manden i den unges favn, blev hun klar over at han ikke var i live. ”Stands” sagde hun med en høj, klar stemme og rettede pistolen mod dem.

Anthony var alt for optaget af at tage føde til sig, til at opfange ordet. Han fortsatte med at tømme manden for blod, selvom der næsten ikke var mere tilbage i ham.

Caitlyn rynkede brynene og var ikke sikker på hvad der foregik. Det lignede at de krammede, men hun var ikke i tvivl. Den mand var ikke i live. ”Jeg gentager, slip han øjeblikkeligt” sagde hun højere og strammede grebet om pistolen ”dette her er politiet!”

Anthony hørte svagt noget i bagrunden, men det virkede ikke vigtigt. Det eneste der var vigtigt var blodet ... blodet der var ved at løbe tør. Desperat efter mere af den berusende og livgivende væske sank han tænderne endnu dybere i mandens hals og ruskede ham.

*Han må være på stoffer.. * tænkte Caitlyn og betragtede hvordan den døde nu blev rusket. Hun var ikke sikker på hvad der var foregået. Hun besluttede sig for at vente og se, den unge mand virkede slet ikke til at registrere hende.

Da det ikke kunne lade sig gøre at få mere blod ud af manden, smed Anthony liget fra sig på jorden. Han stod i nogle øjeblikke og kiggede på det. Blod rusen var langsomt ved at fortage sig, og synet af den døde gav ham, som altid, en ubehagelig følelse inden i. Han slikkede sig om munden og smagt blod, det gav ham en blandet følelse, rædsel over hvad han havde gjort og nydelse over smagen.

Caitlyn trådte et skridt bagud. Havde han bidt ham? Hun holdt pistolen rettet imod Anthonys ansigt ”op med hænderne, jeg ville nødig blive nød til at skyde dig” sagde hun højt. Manden havde endnu ikke reageret på noget af det hun sagde, og bidet gjorde hende kun mere overbevist om at manden var på et eller andet.

Anthony vendte forvirret hovedet og kiggede på Caitlyn. Nu da blodrusen var ved at fortage sig, kunne han igen fokusere på sine omgivelser. Der stod en dame med en pistil rettede mod ham, et kort øjeblik blev han bange. Han løftede hænderne, han havde ikke lyst til at blive skudt. Så kom han i tanke om den døde mand, og hvad han var. Han sænkede igen hænderne og rystede sørgmodigt på hovedet, "du må heller gå" sagde han til damen.

”Hvad har du gjort ved ham?” spurgte Caitlyn skarpt og nikkede imod liget på jorden.

Anthony fulgte hendes blik, og fortrød det straks. Han vendte hurtigt ansigtet bort og kiggede i stedet på kvinden. Han havde ikke lyst til at dræbe mere i aften, eller nogen sinde igen, "... gå hjem" sagde han og prøvede at lyde rolig, "... alt er fint".

”Hvad er du på?” spurgte Caitlyn og så på den absurd smukke mand. Han var meget bleg og havde blod om munden.. han så bestemt heller ikke ud til at føle sig tilpas og noget sagde hende at det ikke var pistolen peget på hans ansigt.

Han stirrede et øjeblik forvirret på hende, uden at forstå hvad hun mente, så slog det ham, hun troede han var på stoffer! Måske han skulle lade hende tro det, så kunne det være hun gik. "øh ..." han tøvede, han kunne ikke komme i tanke om, hvad de forskellige stoffer hed, eller hvad de gjorde. Han kneb irriteret øjnene sammen, "alt er fint" sagde han i stedet og prøvede at lyde overbevisende, selvom han ikke rigtig regnede med det ville virke.

Caitlyn sukkede svagt. Hun overvejede hvad hun skulle stille op med ham. Hun var næsten sikker på han havde dræbt manden, der nu lå død på jorden. ”Hør.. ned på jorden, jeg bliver nød til at tage dig med til stationen”

Anthony følte et stik af bekymring da hun nævnte stationen, han plejede at være meget bekymret for at ryge i fængsel, og for at få en alt for plettet straffeattest. Det tog ham et par sekunder at huske, at han ikke behøvede bekymre sig om den slags mere, og det fik ham til at grine svagt. "Det er ikke nogen god ide" informerede han hende om, "det ville være bedst, hvis du tog hjem"

"Beklager" sagde Caitlyn "men jeg kan ikke lade folk der slår andre ihjel gå frit omkring. Enten gør du som jeg siger, eller også skyder jeg."

Han rystede på hovedet, "jeg kan ikke gå med dig" han tøvede lidt, "... og jeg vil råde dig til ikke at skyde"

"Fordi?" spurgte Caitlyn og så roligt på ham.

Anthony overvejede det lidt, "fordi det ikke kommer til at ende godt for dig" sagde han så.

"Aha? Det er mig der står med pistolen" sagde hun, ikke overbevist.

Anthony sukkede svagt, "ja ... det er det, men stol på mig når jeg siger, at du ikke har lyst til at skyde mig. Det ville alt sammen være bedre hvis du bare gik hjem".

"..." Caitlyn sukkede "sådan leger jeg ikke" sagde hun og skød.

Skuddet kom bag på ham, og han fik ikke flyttet sig i tide. Det ramte ham i ansigtet og han vaklede baglæns. kuglen fløj hele vejen gennem hans kranium, og efterlod et hul. Anthony rystede lettere forvirret hovedet, og hullet begyndte langsomt at lukkes.

"..." Caitlyn blinkede og så forvirret på ham. Så skød hun 3 gange mere.

Anthony blev stående og blev derfor ramt tre gange til. Det samme gentog sig, skudene slog ham lidt tilbage, men havde ellers næsten ingen effekt. De huller de efterlod lukkede sig hurtigt igen. "...Stop med det der" sagde Anthony efter at være blevet ramt for fjerde gang.