Aftentur i skoven - Sarya

Tid: 20:35
Sted: Skoven, ikke særligt langt fra elverbyen
Vejr: kølig, men skyfri himmel
Omgivelser: træer, træer og atter træer (fik jeg nævnt vi er i en skov?)

Adrian sad på en gren og så op på nattehimmelen. Hans hænder hvilede på han knæ, og i den ene holdt han løst en fløjte. Han havde taget den med da han gik, men havde fundet ud af han ikke var i humør til at spille på den. Nu sad han bare og lyttede til skovens lyde og tænkte over at mange af de stjerner han sad og beundrede var døde for længst.

Sarya kom løbene igemme skoven, hun var ude og trænde. Hun havde løbet i langtid nu, hun var meget træt. Hun havde sin uniform på (det der er på billede)

Adrian hørte lyden af nogen der nærmede sig. Han rettede blikket mod jorden og fik øje på en elverkvinde. Han så undersøgende på hendes påklædning.. det lignede en uniform af en slags.

"hold da ferie, hvor jeg jeg smadert" sagde Sarya til sig selv. Hun lundte lidt i noget tid. "kom så! du kan godt lige klarer det sidte" Hun begynde at sætte temopet op, hun løbe kun nogle få meter, også kunne hun ikke mere. Hun falt og lå på jorden, hun blive længen der.

Adrian så spørgende på Sarya. *Gud ved om hun er død* tænkte han mistroisk og hoppede ned. Han gik over imod hende og puffede lidt til hende med foden "hey? Er alt ok?"

Man kunne hører ,at Sarya trækte vejet meget forbunste. "jjaa... jjjaaa" kunne man høre henden stønde, hun lå stadig med hovden ned i hovde.

"Ok.." Adrian så lidt undersøgende på hende, ikke sikker om om hun havde brug for hjælp. "Klare du dig?"

"ja, ja, jeg har det fint" sagde Sayra hun havde fået mere kontrol over sin vejetræking. Hun fik kæmpet sig op at sidde. Hun så op på manden der var kommet hen til hende, hendes øjene blev store og fyldt med frøt, hun skuppet sig tilbage, hendes blik var stinet fast på ham, hun ville skrige eller i hver faldt bare sige et eller andte, men hun kunne ikke, hun var blevet så overraskte og bange. *en sort elver!!!! her!???* tænkte hun og komme ikke helt få det til at passe.

"Hm?" Adrian rynkede brynene da han så hendes skræmte blik. "Er du bange?" spurgte han og rejste sig op "jeg gør dig ikke noget"

"hvad laver du her???" sagde Sarya og rejset sig op, hun stille sig i en kæmp stilling, så hun var klar på hvad han endt måtte finde på. Hun ville nøde indrøme, at hun var bange.

Adrian så lidt forundret på hende "jeg bor her" sagde han så lidt stødt. Han kneb øjnene en anelse sammen "har du et problem med det?"

"du bor her!" sagde Sarya "tro du jeg er dum?" Sarya så vurdere på ham

Adrian så nu irriteret ud og han knyttede sine næver. "Ja jeg bor her, ja jeg begynder at tro det"

"men du er en sort elver!" sagde Sarya "du høre ikke til her!?" hun var lidt forvirter over han vikker så rolig over han befinder sig midt inden i elvernes hovdenstad.

Adrians øjne blev smalle og han havde lyst til at slå Sarya i ansigtet. Han greb fat i hendes bluse og stirrede ondt på hende "jeg er ikke en sortelver!"

Sarya blev meget skræmt, hun stiler bangen ind i hans øjene i et kort øjeblik. *Sayra tag dig samme! du har trænget til det her!* tænkte hun. Sarya tog så fat i hans arme for at holde ham på plads, hun tog så det ene ben tilbage for at spakke ham lige imellem benne. Så spakket hun.

Adrian så overrasket ud og smerten fik det næsten til at sortne for ham. Han slap hende øjeblikkeligt og faldt sammen på jorden. Han skreg ikke, det eneste der kom ud var en mærkelig, lille lyd som mere mindede om et lille dyr. Han lå stille.

Sarya blev helt overrasket over hvad hun havde gjort. Når han faldt sammen, rykket hun sig væk fra ham. Hun stod og kiggede på ham, " ja... Så kan du lærer det" sagde hun for hun viste ikke ellers hvad hun lige skulle gører?

Adrian jamrede svagt og så ondt op på hende "hvad er der galt med dig?!"

"du overfaldt mig!" sagde Sayra

"Jeg overfaldt dig ikke!" snerrede Adrian og kom langsomt op og stå "og du startede med at sige jeg ikke hørte til her"

"Hvad vil du så kalde det!!" sagde Sarya og så vredt på ham "og det gør du jo eller ikke!"